Jod i bordsalt og bagerbrød forebygger struma

- plus stofskifteforstyrrelser, forgiftninger og meget mere

Jod er det eneste mineral, som det er obligatorisk at tilsætte fødevarer, fordi det kan forebygge udviklingen af struma. Forskning viser, at jod også har betydning for stofskiftet, energiniveauet, østrogenbalancen og forebyggelse af brystkræft. Jod kan desuden fremme kroppens udskillelse af miljøgifte som fluorstoffer. Men dette kan samtidig øge behovet for jod - og flere forskere antyder nu, at de officielle anbefalinger er sat alt for lavt. Man skal samtidig være opmærksom på, at raffineret bordsalt ofte indeholder antiklumpningsmidler som aluminium, og at havsalt ikke er tilsat jod.

Vores undergrund er ret fattig på jod, og i 2000 blev der igen indført obligatorisk jodberigelse af salt i Danmark, da jodindtagelsen var lavere end internationale anbefalinger. Bagere skal også bruge jodberiget salt i deres brød. Men selvom jodindtagelsen er steget en smule, ligger indtagelsen stadig i underkanten. Ikke mindst hos gravide.
Der er desuden andre faktorer, som forringer kroppens jodstatus, og det kommer vi mere ind på.

Jod har flere funktioner i kroppen

Skjoldbruskkirtlen, der normalt vejer 20-25 gram, sidder i halsen og har form som en sommerfugl. Det har længe været antaget, at jods eneste funktion er at indgå i skjoldbruskkirtlens to hormoner, T4 og T3, som styrer stofskifteprocesserne i hele kroppen. Men nyere forskning afslører, at jod også har betydning for kønshormoner, omsætningen af omega-3 og omega-6 fedtsyrer samt afgiftning og kræftcellers programmerede selvmord, også kaldet apoptose. Det betyder, at mangel på jod kan medføre en lang række sygdomme.

Jod og struma

Hvis vi ikke får nok jod, kan skjoldbruskkirtlen begynde at producere endnu flere hormoner, så kirtlen vokser. Struma er ofte en ufarlig sygdom, men den kan også ses ved autoimmune stofskiftsygdomme som Hashimotos, der giver lavt stofskifte, og Graves, der giver højt stofskifte.
I komplicerede tilfælde kan den forstørrede skjoldbruskkirtel veje helt op til et kilo og sidde som en stor deform klump på halsen.

Gravide, der mangler jod, kan føde retarderede børn

Det siger sig selv, at et foster, der vokser så meget på de ni måneder, har et meget aktivt stofskifte, og det gælder også hjernen. Hvis en gravid mangler meget jod, er der risiko for, at hun føder et barn med dværgvækst, der er mentalt retarderet og fysisk handikappet. Tilstanden hedder kretinisme og rammer 1 ud af 4.000 babyer på verdensplan.
I Schweiz var der for eksempel hele landsbyer i Alperne, hvor befolkningen i 1800- og 1900-tallet var mere eller mindre udviklingshæmmede, fordi jod var udvasket fra bjergjorden.
Det er altså særlig vigtigt, at gravide og ammende får nok jod. For barnet kan stadig udvikle kretinisme, hvis det ikke får nok jod gennem modermælken.

Både jod og selen har betydning for stofskiftet og behandling af stofskiftesygdomme

Tilskud med jod er ofte den nemmeste måde at regulere stofskiftet. Mange mangler desuden selen, som regulerer skjoldbruskkirtelhormonerne. Det sker ved, at selenholdige enzymer fjerner et jodatom fra det passive T4-hormon, så det omdannes til det aktive T3-hormon.
I selenfattige lande som Danmark er det oplagt at tilføje tilskud med selengær, så kroppen selv kan regulere balancen mellem T4 og T3. I forbindelse med autoimmune stofskiftesygdomme som Hashimotos og Graves skal man dog altid spørge sin læge først, om jodtilskud nu også er nødvendigt. Her tyder meget desuden på, at det er særlig vigtigt at kombinere et eventuelt jodtilskud med selentilskud. Danske forskere er netop i gang med et større forsøg på 4 hospitaler, hvor almindelig hormonbehandling kombineres med selentilskud.

Vidste du, at jorden i Jylland er mere fattig på jod?

Jodmangel skaber hormonelle ubalancer

Æggestokkene indeholder større mængder jod, næst efter skjoldbruskkirtlen. Det betyder samtidig, at jodmangel kan medføre forandringer i æggestokkenes produktion af østrogener samt forandringer i brystcellernes østrogenreceptorer. Amerikanske forskere har fundet, at kvinder, der bor i stater med jodmangel, producerer mere østrogen samtidig med, at celler i brystvæv øger deres følsomhed over for østrogen. Begge disse faktorer øger risikoen for brystkræft.

Jod og brystkræft

Jods evne til at beskytte mod brystkræft er afsløret i animalske studier. Epidemiologiske undersøgelser afslører desuden, at befolkningsgrupper, som får mere jod gennem kosten, har lavere risiko for at udvikle den frygtede sygdom.
Jod beskytter mod brystkræft ved at regulere østrogenbalancen og genet MCF7 i brystkræftceller. Det fremgår af et studie, som har været publiceret i International Journal of the Medical Sciences. Forskerne bag studiet foreslår derfor, at jod kan være relevant som supplerende farmakologisk behandling af hormonafhængig brystkræft.

Asiatisk kost med jod og selen reducerer brystkræft

Ifølge data fra WHO har europæiske og amerikanske kvinder en fem gange større risiko for at udvikle brystkræft i forhold til japanske kvinder, der indtager den traditionelle kost.
Japanere får en del jod gennem fisk og tang, og disse fødeemner er også gode kilder til selen, som har flere kræftforebyggende virkningsmekanismer. Japanere indtager heller ikke mejeriprodukter, som er en anden forskel på kosten i de forskellige lande.

Jod har betydning for syntesen af fedtsyrer og kræftcellers selvmord

Skjoldbruskkirtlen, bryst, prostata, tyktarm og nervesystem indeholder væv, der omdanner omega-6 fedtsyren AA (arakidonsyre) til delta-jodlakton. Denne jodforbindelse får kræftceller og udslidte celler til at begå programmeret selvmord, apoptose, som er en livsvigtig funktion. Men kræftceller kan kun udføre denne apoptose, hvis jodniveauet er højt nok.

Brom og fluor fortrænger jod

Jod, brom og fluor tilhører de halogene mineraler, der har mange fællestræk, og derfor kan de fortrænge hinanden. Mange fluorstoffer og brom er særlig giftige, og jo flere forbindelser vi udsættes for, jo mere jod har vi brug for.
Fluorstoffer som fluorid bruges i tandpasta og mundskyllemidler. Polyfluorerede stoffer (PFC`er) findes fx i slip-let-pander (teflon), pizzabakker, bagepapir, regntøj og imprægnering.
Ifølge undersøgelser fra Miljøstyrelsen er det danske grundvand flere steder så forurenet med andre fluorstoffer som PFOS og PFOA, at eksperter kræver handling nu.
Der findes blandt andet brom i pesticider samt bromerede flammehæmmere i tekstiler, plast, computere og tv.
I det daglige kan det altså godt svare sig at undgå disse forbindelser, så vidt muligt. Man skal endelig spytte fluortandpasta ud, og for eksempel kan man også vælge køkkengrej uden teflon og købe miljømærket bagepapir.

Goitrogener i fødevarer kan blokere for udnyttelsen af jod

Goitrogener er nogle naturlige stoffer i fødevarer, der i for store mængder kan blokere for skjoldbruskkirtlens evne til at udnytte jod. Der er flest goitrogener i soja, tofu, jordnødder/peanuts og korsblomstrede grønsager som broccoli, hvidkål og anden kål. Varmebehandling som kogning, stegning, dampning samt fermentering (gæring) kan tildels neutralisere goitrogenerne. De fleste af os har stadig godt af at spise broccoli og anden kål, som er meget nærende. Og det er bedst at vælge fermenterede sojaprodukter som tamari (god sojasovs) miso, tempeh og natto. Tofu er ikke fermenteret.

Jodkilder

Der findes jod i fisk, skaldyr, alger, fiskesovs, æg og jodberiget salt. Tang og spirulina er særlig gode kilder. Mængden af jod i havsalt er meget begrænset og kan ikke dække det daglige behov.

Hvor meget jod har vi egentlig brug for?

De officielle anbefalinger er 150 mikrogram daglig til voksne.
WHO og UNICEF anbefaler, at børn får 250 mikrogram daglig.
Ifølge førende forskere skal voksne helt op på omkring 2-5 mg daglig for at være optimalt dækket ind. Denne mængde er også i tråd med den øverste grænse, som er fastsat af FN´s Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO. Ved dysfunktioner i skjoldbruskkirtlen og kræft kan det være nødvendigt med 15-50 mg daglig, men her skal lægen altid inddrages.

Jodforbindelser og tilskud

Jod findes i forskellige organiske og uorganiske forbindelser, som også inkluderer jod til rensning af sår og radioaktivt jod.
Sunde og raske mennesker kan passende få mere organisk jod i kosten gennem fisk, skaldyr og ikke mindst tang, som producerer en del jod i form af jodider. Tilskud med Kelp og Spirulina er også gode jodkilder.
Tilskud med kaliumjodid (KI) er tilgængeligt som tabletter.
Lugols jod, som er opkaldt efter den franske læge J. GA Lugol, er en opløsning af 5 % jod og 10 % kaliumjodid blandet med 85 % destilleret vand. Den meste forskning med tilskud er baseret på Lugols jod, som tilsyneladende er mere sikker i større doser.
Piller med Lugols jod sælges under flere navne. Som nævnt bør lægen inddrages ved større tilskud, og man kan eventuelt henvende sig til en læge med speciale i orthomolekylær medicin.

Hvilken salt skal man vælge?

Havsalt og Himalaya-salt indeholder flere andre mineraler og salte, som er sunde. Men der er ikke så meget jod, som efter lovgivningen er tilsat almindelig bordsalt. Derfor bør man få nok jod fra andre kilder, hvis man bruger havsalt i madlavningen.
Man bør undgå raffineret bordsalt med antiklumpningsmidler som aluminium.
Vil man gerne have det fine bordsalt, kan man vælge Seltin, der også indeholder kaliumklorid og magnesiumsulfat plus jod.

Referencer:

Kristian Sjøgren. Derfor skal der være jod I dit husholdningssalt. Videnskab.dk 31. oktober 2018

Silas Mortensen. Mineraltilskud i salt virker. Videnskab.dk 2009

Rychlik W. The need for iodine supplementation. OMS 12.06.2017

https://da.wikipedia.org/wiki/Jod

http://orthomolecular.org/resources/omns/v13n14.shtml

Frederick R. Stoddard et al. Iodine Alters Gene expression in the MCF7 Breast Cancer Cell Line: Evidence for an Anti-Estrogen Effect of Iodine. International Journal of Medical Sciences. 2008

http://iodineresearch.com/hormones.html

Pernille Lund. Har du problemer med dit stofskifte? Ny Videnskab 2015