Fiskeolie og fed fisk reducerer udvikling af nærsynethed hos børn
Nærsynethed er en synsfejl, der typisk starter i barndommen og forværres i teenageårene. Men en kost, der indeholder en del omega-3-fedtsyrer fra fed fisk, reducerer risikoen for, at børn og unge udvikler nærsynethed ifølge et kinesisk studie, som er publiceret i British Journal of Ophthamology. Det tyder desuden på, at det er omega-3-fedtsyren DHA i fed fisk og fiskeolie-tilskud, som har særlig stor betydning for øjets sundhed.
Læs mere om at fiskeolie og fed fisk reducerer udvikling af nærsynethed hos børn
- Oprettet den .



Jernmangel er et verdensomspændende helbredsproblem, som øger risikoen for luftvejsinfektioner, blodmangel og andre alvorlige sygdomme. Det tyder desuden på, at jernmangel i den tidlige barndom forhindrer, at lungernes immunceller kan danne vigtige proteiner med betydning for bekæmpelse af virusinfektioner og immuniteten. Dette er også tilfældet, efter at kroppens jerndepoter er genoprettet. Børn og unge, der har haft jernmangel, vil derfor være mere sårbare overfor virusinfektioner i fremtiden. Det fremgår af et nyt amerikansk studie fra Columbia University Irving Medical Center.
Vitaminer og mineraler har afgørende betydning for øjensundheden og synet, fordi de indgår i en række metaboliske processer, og fordi de fungerer som vigtige antioxidanter, der beskytter de sårbare øjne og synsnerven mod skader forårsaget af frie radikaler og oxidativ stress. Det tyder på, at mangel på A-, B-, C- og D-vitamin samt mineraler som magnesium, selen, zink og kobber øger risikoen for tørre øjne, grå stær, AMD, skader på synsnerven og andre øjensygdomme. Derudover kan overvægt være en yderligere risikofaktor for AMD, diabetisk retinopati og grøn stær, viser en oversigtsartikel publiceret i Nutrients. Forfatterne fremhæver derfor, at tidlig sporing af diverse mangler samt brugen af relevante tilskud kan forebygge eller forhale udviklingen af adskillige øjensygdomme.
Ældre bliver lettere smittet med influenza, COVID-19 og andre infektioner og er også i større fare for, at infektionerne udvikler komplikationer som lungebetændelse eller akut svigt i luftvejsfunktionen (ARDS), som i værste fald er livstruende. En væsentlig årsag er kronisk ”aldringsinflammation” grundet udbredt mangel på D-vitamin, C-vitamin, selen, zink, omega-3-fedtsyrer og Q10. Dette øger ikke alene risikoen for smitte men også, at immunforsvaret overreagerer med hyperinflammation, som er den egentlige årsag til, at luftvejsinfektioner og blodforgiftning kan blive livstruende. Det tyder i det hele taget på, at aldringsprocesser øger behovet for specifikke næringsstoffer, og hvis immunforsvaret er velforsynet, vil det som regel takle de fleste smittekim helt uden symptomer.













