Nytårsfortsætterne er ofte relateret til et sundere liv med bedre mad, færre stimulanser og mere motion. Vi vil jo gerne holde os så godt som muligt, være fulde af vitalitet og have overskud i hverdagen. Men livet er ikke lige let, og naturen trænger ofte til en hjælpende hånd. De følgende tips til anti-age - inklusive den livsvigtige skønhedssøvn - er derfor baseret på en opsummering af tidligere artikler fra denne hjemmeside.
Gennem de sidste årtier er antallet af børn og unge med ADHD steget voldsomt, og kosten betyder meget. I denne forbindelse viser et nyt amerikansk-canadisk studie, at tilskud med alle essentielle vitaminer og mineraler kan forbedre humøret, koncentrationen og andre følelsesmæssige forstyrrelser hos børn med ADHD. Kosttilskuddene kan også forbedre børnenes vækst.
Raffinerede fødevarer og ensidige kostvaner har nu bevirket, at flere milliarder mennesker mangler livsvigtige næringsstoffer som B-vitaminer, C-vitamin, E-vitamin, calcium, magnesium, jod, jern, selen og zink. Den katastrofale ernæringstilstand, som også findes i den vestlige verden, bidrager til infektioner og pandemier, nedsat fertilitet, dårlig trivsel, kroniske sygdomme og tidlig død. Det fremgår af et større studie, som er publiceret i The Lancet Global Health. Ifølge forskerne er studiets resultater så alarmerende, at sundhedsmyndighederne bør handle for at forbedre folkesundheden. Det bør desuden tilføjes, at mangel på D-vitamin og omega-3-fedtsyrer også er udbredt, selvom disse næringsstoffer ikke indgik i undersøgelsen.
Kostens kvalitet har særlig stor betydning i de første år af et barns liv, og de forskellige næringsstoffer bidrager også til at forebygge overvægt, diabetes og andre kroniske sygdomme senere i livet. Men den nutidige levevis medvirker til, at mange børn især mangler D-vitamin, jod, jern, calcium og magnesium, hvilket har alvorlige konsekvenser for deres fysiske og mentale helbred. Det fremgår af et større tysk studie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition. Forskerne anbefaler derfor mere fokus på børnenes ernæringstilstand, og at de får nødvendige tilskud gennem hele opvæksten.
Mineralet chrom findes i flere former. Hexavalent chrom bruges til at forkrome metal, til garvning af læder, farvestoffer, træbeskyttelse med videre. Forbindelsen er giftig og kan fremkalde kontakteksem og visse kræftformer. Trivalent chrom findes i biologisk materiale som planter og dyr og er et livsvigtigt næringsstof. Da kroppens chrombehov er meget lavt, hører mineralet til sporstofferne. Kroppens lager af chrom er omkring 4-6 mg.
Der er flere slags D-vitamin, og de vigtigste former er:Mennesker danner D-vitamin (cholecalciferol) ud fra sollys (UV-B stråler) og et kolesterol i huden, og det omdannes til aktive vitaminer ud fra processer i lever og nyrer.
Det er kun i sommerhalvåret, når solen står højt, at vi kan danne D-vitamin, og overskuddet lægges på lager i leveren til senere brug. Der produceres meget mere D-vitamin i lys hud end i brun, mørk hud, som til gengæld beskytter mod overproduktion. Huden producerer mindre D-vitamin med alderen.
D-vitamin er også blevet kaldt for et provitamin eller hormon, da vi selv kan danne det, og alle celler i kroppen har receptorer for det.
D-vitaminet er fedtopløseligt og kan ophobes i kroppens fedtdepoter ved meget store indtag.
D-vitaminet ødelægges af lys og varmepåvirkning ved madlavning.
Depressioner kan udløses af mange forskellige faktorer, og mange, der er i medicinsk behandling, får ikke gjort noget ved årsagen. Både i forebyggelse og behandling er det uhyre vigtigt, at hjernen får en konstant tilførsel af energi og næringsstoffer, så nervesystemet kan fungere optimalt.
Vores moderne levevis og mangel på enkelte essentielle næringsstoffer øger risikoen for depressioner, som er steget eksplosivt. Selv blandt børn. I de følgende afsnit kan du læse mere om nogle meget udbredte årsager, og hvad du selv kan gøre ved følgende tilstande:
Årtiers intensivt landbrug har udpint jorden og bevirket, at afgrøderne har mistet op til 40 % af livsvigtige næringsstoffer. Det fremgår blandt andet af et ældre studie fra University of Texas og et nyere studie fra Schweiz. Så selvom man følger sundhedsmyndighedernes kostanbefalinger, kan det være svært at få nok calcium, selen, zink, jern, B2-vitamin, C-vitamin og andre næringsstoffer, som har til formål at holde os sunde os raske.
Der er indført nye EU-mærkningskrav til fødevarer og kosttilskud, og betegnelsen ”anbefalet daglig tilførsel” (ADT) er blevet erstattet af ”referenceindtag” (RI). Men hvad kan vi egentlig bruge værdierne til, og hvad er vores reelle behov for vitaminer og mineraler, hvis vi vil forebygge alvorlige sygdomme?
Ifølge en fælles nordisk undersøgelse, som DTU Fødevareinstituttet har stået i spidsen for, spiser de voksne i Norden mere usundt end før. Ikke desto mindre henvises der ofte til Fødevarestyrelsen kostråd, som burde give os de nødvendige næringsstoffer, og at det ikke er nødvendigt med kosttilskud.
Men som det fremgår af den nye undersøgelse fra DTU, følger 90 % af befolkningen slet ikke de officielle kostråd, og det øger i sagens natur risikoen for overvægt og mangel på essentielle næringsstoffer. Samtidig breder diabetes 2 sig som en epidemi, og Danmark har nordisk rekord i kræft. Er der en sammenhæng?
- og deres mangel på næringsstoffer til nervesystemet er overset
Langt flere børn får i dag en psykiatrisk diagnose. På bare syv år er der sket en fordobling af diagnoser som ADHD, autisme, depression og angst. Det skriver Kommunernes Landsforening (KL) i deres nyhedsbrev Momentum. Kommunerne er under et stort pres, da de skal sikre de rette kompetencer hos lærere, pædagoger, psykologer og andet personale, der møder børnene. Det er samtidig problematisk, at de fleste børnefamilier ikke følger de officielle kostanbefalinger, og at sollys er en mangelvare. For forskningen har afsløret, at mangel på D-vitamin, omega-3 fedtsyrer, B-vitaminer og magnesium øger risikoen for disse psykiatriske sygdomme, som med andre ord også kan være symptomer på regulær fejlernæring.
- derfor har vi brug for nok C-vitamin, selen og andre antioxidanter
Moderne mennesker udsættes for flere frie radikaler grundet stress, miljøgifte og aldringsprocesser. De frie radikaler er som interne terrorister, der medvirker til åreforkalkning, diabetes, Alzheimers, kræft og en lang række andre sygdomme. Vores eneste værn er antioxidanter fra vitaminer, mineraler og plantestoffer. Antioxidanterne virker forskelligt, og mangel på en enkelt primær antioxidant som selen kan i sig selv udsætte kroppen for oxidativ stress og sygdom. De færreste er dog klar over, at de frie radikaler også er livsvigtige, da de indgår i energiomsætningen og immunforsvaret. Så hvordan får vi den bedste beskyttelse mod infektioner, oxidativ stress og sygdom? Hvilken slags antioxidanter er der egentlig i mørk chokolade, grøn te, kaffe og rødvin? Og hvordan virker Redoxbehandling med store doser C-vitamin til kræftpatienter? Det kan du læse mere om i det følgende.
Hårpragten betyder meget for de fleste mennesker. Hårspalter, hårtab og andre hårproblemer kan skyldes stress, hormonelle forandringer og mange andre faktorer. Her kommer vi nærmere ind på kostens indflydelse på hårets sundhed, og den forskning der er på proteiner, jern, zink, selen, silicium, B-vitaminer, D-vitamin og A-vitamin. På den ene side skal vi endelig have nok i en form, som vi kan optage og udnytte. På den anden side skal vi heller ikke have for meget, da det i visse tilfælde kan gøre mere skade end gavn. Det fremgår blandt andet af en artikel i Dermatology Practical & Conceptual, hvor forfatterne har gransket forskningen på området.
Ved hudpleje og naturlig anti-age bør vi især beskytte vores celler mod frie radikaler. Det er nogle aggressive iltforbindelser, som vi alle udsættes for. Mængden øges gevaldigt under stress, for lidt søvn, aldringsprocesser, rygning, inflammationer, forgiftninger, indtagelse af medicin og solforbrændinger. Vores eneste værn mod de frie radikaler er forskellige antioxidanter som A-, C- og E-vitamin, selen, zink og Q 10. Vi har vi også brug for essentielle fedtsyrer. Den optimale hudpleje kræver således, at vi er velforsynet med disse næringsstoffer, som også indgår i energiomsætningen. Men hvad er aldringsprocesser egentlig for noget? Hvorfor kan de ikke bare standses med anti-rynkecremer, botox og plastikkirurgi? Og hvilke antioxidanter og fedtsyrer er det svært at få nok af?
Hvorfor kan vi have behov for tilskud?Vi har brug for mange forskellige næringsstoffer, så vi kan leve livet og forebygge sygdomme.
Men selvom vi spiser sundt og motionerer, kan der være flere årsager til, at vi kan have brug for tilskud:
Hjertekarsygdomme er stadig den største dødsårsag, hvor kost og livsstil betyder meget. I henhold til en ny meta-analyse ser det ud til, at tilskud med fiskeolier, folinsyre og Q10 er blandt de næringsstoffer, som er bedst til at reducere risikoen. Man skal samtidig være opmærksom på, at tilskud ikke har nogen særlig effekt, hvis dosis er for lille, eller hvis kvaliteten er dårlig.
Nogle vælger at spise råkost til kød- og fiskeretter eller som rå veganerdiæter, fordi de tror, at det er sundere og giver ekstra energi. Men der er faktisk nogle grønsager, som bliver meget sundere og bidrager med flere antioxidanter, når de bliver opvarmet. Og det er tomater, peberfrugter, gulerødder, spinat og svampe. Man skal også huske, at rå svampe indeholder forskellige giftstoffer, der nedbrydes ved opvarmning.
- eller er dine tilskud spild af penge?
Vi bør selvfølgelig forvente, at vores kosttilskud kan optages og har en virkning. Men det kræver, at vi selv gør en indsats og søger dokumentation. For mange tilskud med multivitaminer, Q10, selen, chrom, magnesium og jern er i en så dårlig kvalitet, at de ikke optages godt nok. Aldringsprocesser kan i sig selv forringe optagelsen af flere vitaminer og mineraler. Det samme gælder mangel på fedtstoffer, for meget calcium, syreneutraliserende medicin og anden medicin, som der også bør tages højde for.
Det er der meget der tyder på. For ældre, som har taget en daglig multivitamin gennem flere år, havde en langt mindre risiko for at udvikle demens, Alzheimers sygdom og andre tegn på kognitivt forfald. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Alzheimer´s and Dementia: The Journal of the Alzheimer´s Assosiation. Studiet er i tråd med tidligere studier, der blandt andet afslører, hvordan de forskellige vitaminer og mineraler øger hjernens blodgennemstrømning og beskytter neuronerne. Det kan desuden svare sig at vælge multivitaminer i en god kvalitet, som sikrer, at næringsstofferne optages.
Migræne, som rammer langt flere kvinder end mænd, hører til de sygdomme, der koster flest sygedage. Og medicinsk behandling fjerner ikke årsagen. Det tyder samtidig på, at kosten har stor betydning. Det skyldes, at visse fødeemner som lagret ost, chokolade, koffeinholdige drikke og rødvin samt smagsforstærkeren Det 3. krydderi (E621) i sig selv kan udløse migræne og andre former for hovedpine. Samtidig kan en ensidig kost med mangel på specifikke næringsstoffer som magnesium, B-vitaminer og Q10 også udløse anfald via forstyrrede metaboliske processer. Det fremgår blandt andet af et nyt studie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition.
I Danmark er der omkring 750.000 patienter, som tager flere lægemidler, og forbruget stiger. Man skal samtidig være opmærksom på, at de enkelte lægemidler kan forstyrre optagelsen og udnyttelsen af ét eller flere næringsstoffer, hvor især skal nævnes forskellige B-vitaminer, C-vitamin, D-vitamin, K2-vitamin, magnesium, kalium, calcium, zink, jern og Q10. Derfor er det under alle omstændigheder vigtigt at være dækket ind med de pågældende næringsstoffer, så risikoen for bivirkninger reduceres.
Det er almindelig kendt, at A-vitamin er godt for synet, men de færreste er klar over, at vi også behøver specifikke næringsstoffer, så hørelsen fungerer optimalt. I denne forbindelse har aldersrelateret høretab ikke nødvendigvis noget med mekaniske dysfunktioner i øret at gøre, men hvordan hjernen bearbejder lydinformationerne.
Når hjernen registrerer det, der skal høres, foregår det blandt andet ved at filtrere unødvendige lydinformationer fra, og denne evne forringes ofte fra 40-50-årsalderen. Derfor bliver det vanskeligere at høre det, der er relevant.
Blandt de næringsstoffer, som har særlig betydning for forebyggelse af nedsat hørelse samt lindring af tinnitus og pludselig døvhed skal især nævnes folinsyre, zink, magnesium, Q10 og A-vitamin. Det er selvfølgelig også vigtigt at beskytte øret mod støj og andre skadelige påvirkninger.
- og særlige næringsstoffer beskytter
Folk der regelmæssigt spiser en kost, som er fattig på næringsstoffer, har en større risiko for at få kræft. Det fremgår af et fransk studie, som er publiceret i PLOS Medicine. Forskerne foreslår derfor, at fødevarer får mærker, som hjælper forbrugerne til at vælge sundere fødevarer. Her i Norden har vi allerede ”Nøglehulsmærket”, men selvom man følger de officielle kostanbefalinger, kan det alligevel være svært at få nok D-vitamin og selen, som har flere kræftforebyggende mekanismer.
Omega-3 fedtsyrerne tilhører en gruppe flerumættede fedtsyrer, hvor omega-3 betegnelsen betyder, at de har en dobbeltbinding på det tredje kulstofatom i den centrale kulstofkæde. Omega-3 fedtsyrerne giver energi, og de indgår i alle cellemembraner og adskillige biokemiske processer. Den type, der hedder ALA (alfalinolen-syre), kaldes livsvigtig, da vi ikke kan danne den selv. Og derfor skal vi have den tilført fra kosten. Ved hjælp af enzymer kan ALA omdannes til EPA (eicosapentaensyre) og herfra til DHA (docosahexaensyre) og videre til nogle hormonlignende stoffer kaldet prostaglandiner (E3).
Omega-6 fedtsyrerne tilhører en gruppe flerumættede fedtsyrer, hvor omega-6 betegnelsen betyder, at de har en dobbeltbinding på det sjette kulstofatom i den centrale kulstofkæde. Omega-6 fedtsyrerne giver energi, og de indgår i cellemembraner samt adskillige biokemiske processer. Den type, der hedder LA (linolsyre) kaldes livsvigtig, da vi ikke kan danne den selv. Og derfor skal vi have den tilført fra kosten. Ved hjælp af enzymer kan LA omdannes til GLA (gammalinolensyre) og videre til AA (arakidonsyre) og nogle hormonlignende stoffer kaldet prostaglandiner (E1 og E2). Omega-6 fedtsyrerne virker i et biokemisk samspil med omega-3 fedtsyrerne, hvor balancen og typen er vigtig for de forskellige processer.
- så det gælder under alle omstændigheder at få nok antioxidanter
Danske forskere har for første gang kædet tobaksrygning og et større alkoholindtag sammen med rynker og andre synlige aldringstegn. Men det værste er dog, at disse rusgifte også fremskynder de indre aldringsprocesser som åreforkalkning og i værste fald tidlig død. Tobaksrøgen er særlig slem til at bombardere kroppen med frie radikaler, som skader kredsløbet og cellerne. Så hvis man ikke kan lægge misbruget på hylden, kan man i det mindste sørge for at være velforsynet med antioxidanter, som beskytter cellerne, samt mineraler, der til en vis grad kan neutralisere cadmium og andre gifte i røgen.
Inflammationer er involveret i de fleste kroniske sygdomme. Derfor hedder den nye sundhedstrend antiinflammatorisk levevis, hvor tilskud med særlige essentielle næringsstoffer også kan stoppe inflammationerne.
Den moderne kost og levevis bidrager til den stigende forekomst af kroniske inflammationer.De kroniske inflammationer er mest kendt ved autoimmune sygdomme som leddegigt, visse tarmbetændelser, stofskifteforstyrrelser og sklerose, hvor immunforsvaret angriber kroppens eget væv. Men inflammationer er også involveret diabetes 2 og forstadiet metabolisk syndrom, der er karakteriseret af insulinresistens, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og for meget fedt omkring de indre organer (æbleform). Det antages desuden, at kroniske inflammationer er involveret i kroniske rygsmerter som Modic-forandringer samt visse neurologiske sygdomme og kræft.
- og det kræver et stærkt immunforsvar
Man har fundet spor af antibiotikaresistente superbakterier, NDM-1, i jorden på Svalbard. Øgruppen ligger midt i ishavet mellem Norge og Nordpolen, og det er flere tusinde kilometer fra Indien, hvor bakterien blev opdaget første gang. Det fremgår af en undersøgelse, som er publiceret i tidsskriftet Environment International. Bakterier med resistensgenet NDM-1 har efterhånden bredt sig til adskillige lande og kostet mange menneskeliv. Vi konfronteres også med andre antibiotikaresistente bakterier, og Storbritanniens sundhedsminister har kaldt problemet for en større trussel end klimaforandringer. Men hvordan kan det være, at bakterierne udvikler resistens? Og hvilke vitaminer og mineraler er særlig vigtige i oprustningen af immunforsvaret? For det er jo i sidste instans vores eneste værn, når antibiotika ikke virker.
Mere end halvdelen over 65 år har lave niveauer af D-vitamin i blodet. Mangel på B12-vitamin, folinsyre og jern er også udbredt. Det er konklusionen af en større undersøgelse, som blev foretaget af en gruppe forskere fra Helmholtz Zentrum i München, Tyskland. Den udbredte mangel på vitaminer og mineraler blandt ældre er kritisk. Især fordi denne befolkningsgruppe er stigende. Manglen på de livsvigtige næringsstoffer går blandt andet ud over calciumoptagelsen, immunforsvaret og nervesystemet, så de ældre bliver mere udsatte for knogleskørhed, influenza, demens en lang række andre sygdomme, som forringer livskvaliteten og belaster hele sundhedssektoren.
Usunde kostvaner er skyld i hvert femte dødsfald på verdensplan, og de regnes nu for den største livstruende risikofaktor. I de fleste lande, inklusive Danmark, kunne befolkningerne som bekendt drage en masse helsefordele og leve længere, hvis de spiste en sundere kost. Men det er ikke bare den enkeltes ansvar, for der er også et presserende behov for et internationalt samarbejde, der inkluderer politikere, landbruget, fødevarebranchen og sundhedssektoren. Det fremgår af et nyt studie, Global Burden of Disease, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet. Ifølge et tidligere og større tjekkisk studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, trænger vi desuden til et paradigmeskift omkring kostanbefalinger, da advarslerne om det mættede fedt og kolesterol aldrig burde være introduceret.
Der er et stigende antal i den vestlige verden, som nu er gået over til vegetarkost eller ren veganerkost. Men der er samtidig fare for, at disse kostvaner er forbundet med mangler på livsvigtige næringsstoffer, som primært findes i animalske fødevarer. Det gælder også mangel på jod, hvilket fremgår af en større metaanalyse af jodindholdet i moderne vestlige diæter. Jodmangel er i det hele taget et verdensomspændende problem, og det har alvorlige konsekvenser, da jod har betydning for stofskiftet, energiniveauet, østrogenbalancen, fertiliteten og en sund graviditet.
Det kræver viden, at få nok protein samt visse aminosyrer, vitaminer, mineraler og fedtsyrer, hvis man er vegetar eller veganer. Mangel på essentielle næringsstoffer kan ikke alene medføre blodmangel og træthed men også øget risiko for alvorlige sygdomme.
- skader fertiliteten og fremmer aldringsprocesserne
Brede befolkningsundersøgelser af voksnes kostvaner har tendens til at overse særlige grupper som yngre voksne. En britisk undersøgelse har derfor set nærmere på kostvanerne hos voksne i tyverne, trediverne, fyrrerne og halvtredserne. Det viste sig, at der blandt andet var en udbredt mangel på B-vitaminer, magnesium, kalium, jod, zink og ikke mindst selen. Mangel på disse livsvigtige næringsstoffer kan blandt andet skade fertiliteten, øge risikoen for en lang række sygdomme og fremme usynlige aldringsprocesser, som inkluderer tab af kognitive evner og tab af knoglemasse.
Zink er et sporstof, der findes i alle kroppens celler og kropsvæsker. Zink er nødvendigt for omkring 200 enzymer, der regulerer vækst, forplantning, stofskifte, nervesystem, immunsystem og et utal af andre funktioner. Størstedelen findes i muskelvæv og knogler, og koncentrationen er særlig stor i blærehalskirtlen (prostata) og i øjets årehinde (choroidea). 11 % findes i huden og leveren. En voksen indeholder omkring 2-4 gram. Vi optager kun cirka 10-30 % af den zink, som maden bidrager med, og flere faktorer kan enten øge eller sænke optagelsen.
