Din mad kan mangle op til 40 % af livsvigtige næringsstoffer

Årtiers intensivt landbrug har udpint jorden og bevirket, at afgrøderne har mistet op til 40 % af livsvigtige næringsstoffer. Det fremgår blandt andet af et ældre studie fra University of Texas og et nyere studie fra Schweiz. Så selvom man følger sundhedsmyndighedernes kostanbefalinger, kan det være svært at få nok calcium, selen, zink, jern, B2-vitamin, C-vitamin og andre næringsstoffer, som har til formål at holde os sunde os raske.

Intensivt landbrug handler om at få det største høstudbytte pr hektar. Gennem årene har man gødet planterne med få mineraler, som giver en hurtigt vækst. Sideløbende har man udviklet afgrøder, som smager sødere og som er mere modstandsdygtige over for klimaforandringer og andre faktorer. Mange afgrøder er altså blevet forædlet, og når de samtidig skal vokse så hurtigt og står så tæt, har de vanskeligere ved at optage nok næring fra jorden.
Flere studier har vist, at der en negativ sammenhæng mellem høstudbytte og afgrødernes mineralkoncentrationer, og fænomenet kaldes for ”fortyndingseffekten”.
Resultatet er altså, at mange af nutidens afgrøder indeholder færre bitterstoffer samt færre vitaminer, mineraler og sekundære stoffer i sammenligning med de oprindelige afgrøder. Problemet med tab af næringsstoffer forværres yderligere, hvis afgrøderne raffineres, udkoges eller mishandles på anden vis.

Grønsager og frugters tab af næringsstoffer

I 2004 udførte forskere fra Universitetet i Texas et studie, hvor de indhentede data fra 1950-1999 og sammenlignede grønsager og frugters indhold af 13 forskellige næringsstoffer. Forskerne fandt, at der især var sket et fald i afgrødernes indhold af calcium, fosfor, jern, B2-vitamin og C-vitamin. Faldet rangerede fra 6-38 %.
Ifølge lederen af studiet Donald Davis bør man også undersøge andre fødevares faldende indhold af næringsstoffer, og han pointerer, at de ikke kunne sammenligne fødevarernes indhold af magnesium, zink, B6-vitamin, E-vitamin, selen og sekundære immunstoffer, fordi der ikke var data fra 1950. Sekundære immunstoffer spiller en stor rolle for planternes egen trivsel, og sulforaphan har for eksempel kræftforebyggende egenskaber.

Jo større afgrøder jo mindre magnesium, calcium med videre

I senere studier, som er omtalt i HortScience 2009, har man målt indholdet af næringsstoffer i broccoli, hvede og majs. I 27 forskellige broccoliplanter fandt forskerne blandt andet en negativ sammenhæng mellem broccolihovedernes størrelse og koncentration af mineraler som calcium og magnesium. Der var den samme tendens, hvad angår hvedekorn og majs.
Koncentrationen af næringsstoffer i grønsager og frugter bliver også mindre, når afgrøderne indeholder mere vand.

Jorden udpines for selen, og det går især ud over Europa

Fra 1994-2016 udførte et hold schweiziske forskere 33.241 analyser af de øverste jordlags selenkoncentration i alle verdensdele. Ifølge forskernes beregninger kan landbrugets metoder og klimaforandringer medføre, at omkring 66 % af dyrkningsarealerne vil komme til at miste endnu mere selen, og det vil især gå ud over dyrkningsarealerne i Europa, som i forvejen er fattige på selen.
Selen indgår i omkring 30 selenafhængige proteiner og enzymer, som blandt andet har betydning for kredsløbet, fertiliteten, stofskiftet og kræftforebyggelsen. Spørgsmålet er derfor, om den selenfattige jord og den udbredte selenmangel kan være en medvirkende årsag til den øgede forekomst af ufrivillig barnløshed, stofskiftesygdomme og kræft.
Siden 1970´erne har de danske landmænd netop givet deres husdyr selen som tilskud for at undgå en række mangelsygdomme, men vi mennesker er jo en del af samme fødekæde.
I Finland begyndte man derfor i 1980´erne at tilsætte selen til kunstgødningen for at undgå alvorlige mangelsygdomme hos både dyr og mennesker.

Zinkmangel er udbredt

I store dele af verden spiser befolkningerne en ensidig raffineret kost med en del hvide ris, hvidt mel eller majs, som hovedsagelig bidrager med tomme kalorier, og som ikke bidrager med nødvendige vitaminer og mineraler, herunder zink, der indgår i omkring 300 enzymprocesser.
Det skønnes, at omkring 25 % af verdens befolkning har zinkmangel, som groft deles op i let, moderat og svær. Svær zinkmangel er sjælden i vores del af verden, men moderat og let zinkmangel er udbredt, hvor let zinkmangel til eksempel kan opstå ret hurtigt, hvis man i en kortere periode ikke får nok zink gennem kost eller tilskud.

Jordens og planternes mikroflora påvirkes også

De intensive dyrkningsmetoder, som blandt andet inkluderer fældning af træer og hegn, gødning, pesticider og tunge maskiner, påvirker også dyrelivet og jordbundens enorme mikroflora. Således kan ét gram jord indeholde 100 millioner bakterier, 100.000 svampe og tusindvis af andre mikroorganismer, hvor de fleste er ganske harmløse for os mennesker.
I denne forbindelse har Science News publiceret et nyt studie, hvor australske forskerne diskuterer mikroorganismernes betydning for planternes sundhed. Gennem 400 millioner år har planterne udviklet et samliv med bakterier og svampe fra rodnet, til blade, blomster og frugter. Nødvendigheden af dette samliv, der også kaldes for symbiose, sammenlignes nu med den enorme mikroflora, som også er altafgørende for dyrs og menneskers sundhed. Forskerne ser altså nærmere på, hvordan planter og mikrober komplementerer hinanden. Det er samtidig tale om en hårfin balance og et område, hvor er der brug for meget mere forskning og en langt større indsigt, som også kan gøre nytte inden for økologien.
Det vigtige samliv mellem planter og mikroorganismer kender vi også fra vinfremstilling og fermentering af surkål.

Næringsstoftæthed og økologi

Økologiske produkter, som vokser i et naturligt tempo, og som modner i naturlige omgivelser, er i stand til at optage og udvikle mange flere næringsstoffer end konventionelt dyrkede planter. Det gælder især mineraler, sporstoffer og sekundære immunstoffer, hvor selv små mængder i kosten viser sig at være vigtige for immunforsvaret, kredsløbet og mange andre funktioner.
Næringsstoftætheden er en betegnelse for, hvor mange vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer, som et fødemiddel indeholder i forhold til kalorierne. Hvidløg, ingefær, spirer, broccoli, grønne bønner, spinat, bær og friske krydderurter ligger højt på listen. Da frugter, tomat og agurk indeholder en del vand, ligge de længere nede på listen.
Som nævnt betyder jordbundsforhold, dyrkningsmetoder og tilberedning også meget for et fødeemnes næringsstoftæthed.
I bunden har vi de tomme kalorier i form af hvidt mel og hvide ris, som har mistet omkring 80 % af de oprindelige næringsstoffer, og det hvide sukker, som har mistet 100 %.

Referencer

Declining Fruit and Vegetable Nutrient Composition: Whar is the Evidence? HortScience February 2009
http://hortsci.ashspublications.org/content/44/1/15.full

The Univesity of Texas at Austin. Study suggest nutrient decline in garden crops over past 50 years. UTNews. 2004
https://news.utexas.edu/2004/12/01/nr_chemistry

Jones GD et al. Selenium deficiency risk predicted to increase under future climate change. Proceedings of the National Academy of Sciences 2017
Editorial team. Selenium deficiency promoted by climate change. ETHzüric 2017
https://www.ethz.ch/en/news-and-events/eth-news/news/2017/02/selenium-deficiency-promoted-by-climate-change.html

http://hortsci.ashspublications.org/content/44/1/15.full

https://nordjyske.dk/nyheder/bedste-groentsag-til-at-bekaempe-kraeft/ada7ca84-0e81-40ce-adcc-effac41ca5e2

Pernille Lund. Immunforsvarets nye ABC. Hovedland 2012