Ren A-vitamin (retinol) er et fedtopløseligt vitamin. Det findes primært i animalske, fedtholdige kilder. Vegetabilske kilder indeholder et fedtopløseligt forstadie til A-vitamin (betacaroten). Ren A-vitamin lagres forholdsvis længe i lever og fedtvæv. Derfor behøver vi ikke nødvendigvis A-vitamin hver dag. A-vitamin og zink arbejder sammen, og mangel på det ene svækker det andet. A-vitaminmangel er meget udbredt på verdensplan. I Danmark optræder A-vitaminmangel især i forbindelse med kroniske sygdomme.

A-vitamin ødelægges af luftens ilt og varmepåvirkning ved madlavning.

Selv tidlige aldringsprocesser skader centrale dele af immunforsvaret, så vi bliver mere sårbare over for infektioner, inflammationer og kræft. Men nu viser flere studier, hvordan antioxidanter som vitamin C og selen kan rette op på skaderne.

Når immunforsvaret fungerer optimalt, er vi stort set uimodtagelige for smitte. Det er også immunforsvarets opgave at rense blodet for toksiner, destruere abnorme celler og forebygge kræft. Derfor er det livsvigtigt med et stærkt immunforsvar. Hele livet.

D-vitamin har betydning for et hurtigt og effektivt immunforsvar. Når infektioner med COVID-19 bliver komplicerede og livstruende, skyldes det ikke virus som sådan, men at immunforsvaret reagerer for langsomt og senere forårsager hyperinflammation, der skader sundt væv i luftveje og kredsløb. Et hold forskere fra Frankrig har derfor foretaget en systematisk meta-analyse, hvor de har set nærmere på forholdet mellem ældres niveau af D-vitamin og COVID-19. Meta-analysen afslørede, at mangel på D-vitamin øger risikoen for smitte, og at infektionerne bliver komplicerede og livstruende. Da mangel på D-vitamin er særlig udbredt hos ældre, anbefaler forskerne tilskud med D-vitamin som en billig forebyggende strategi og som led i behandling.

- i vinterhalvåret og gennem hele livet!

D-vitamin har betydning for et stærkt immunforsvar, knogler, kredsløb, kræftforebyggelse og mange andre livsvigtige funktioner. Men det er slet ikke nok at følge de officielle anbefalinger eller foretage blodprøver. Ifølge professor Carsten Carlberg, som er tilknyttet Östra Finlands Universitet, skyldes det, at vi reagerer forskelligt på D-vitamin. Derfor er det meget individuelt, hvad en optimal D-vitamindosis egentlig er. Baseret på mange års forskning anbefaler Carsten Carlberg derfor op til 100 mikrogram D-vitamin daglig i hele vinterhalvåret til alle voksne, der bor på de nordlige breddegrader. Tidligere studier indikerer desuden, at de officielle lave anbefalinger er baseret på en regnefejl, som har haft alvorlige konsekvenser for folkesundheden.

Tilstrækkelig med D-vitamin i blodet beskytter mod flere kræftformer. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Seminars in Cancer Biology. Sommersolen er den vigtigste kilde til D-vitamin, men lagrene i leveren er begrænsede. Det er samtidig problematisk, at den moderne indendørs livsførelse og aldringsprocesser øger risikoen for en kronisk mangel på D-vitamin. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for, hvis det skal beskytte mod kræft?

- så få endelig nok af livsvigtige næringsstoffer, så du kan holde til mere

Stress er et stort problem for omkring en halv million danskere, og det antages, at langt størstedelen af lægebesøg er stressrelateret. Mange dulmer diverse stresssymptomer med søde sager, kaffe, alkohol, smertestillende medicin og sovepiller for at få hverdagen til at fungere. Men på længere sigt er det en ond cirkel, som øger risikoen for en lang række sygdomme, og at man ældes hurtigere. Der er skrevet mange bøger om stress, som hjælper os til at løse problemer og skrue ned for tempoet. Men vi må ikke glemme, at stress også er en fysiologisk tilstand, som nedbryder væv, belaster kroppen med frie radikaler og især øger behovet for C- og B-vitaminer, magnesium, selen og Q10. Derfor kan vi for så vidt holde til mere, hvis vi i det mindste tilgodeser kroppens behov for essentielle næringsstoffer og sætter ind i tide.

Tilskud med zink bevirker, at immunforsvaret hurtigere får bugt med en almindelig forkølelse. Det fremgår af en finsk metaanalyse, hvor de fleste forkølede, som tog tilskud, var raske efter fem dage - i modsætning til de forkølede, der ikke tog tilskud. Man skal samtidig sikre sig, at zinktilskud er i en kvalitet, som kroppen kan optage, og at dosis er høj nok i de dage, hvor immunforsvaret bekæmper forkølelsen. Ellers frarådes de store terapeutiske tilskud.

Inflammatoriske tarmsygdomme som Crohns sygdom og colitis ulcerosa bliver mere og mere udbredte. Selv blandt unge mennesker. Kosten, tarmfloraen og immunforsvaret har afgørende betydning. Det tyder samtidig på, at patienter med inflammatoriske tarmsygdomme har lavere koncentrationer af D-vitamin i blodet, hvilket hænger sammen med de kroniske inflammationer og sygdommenes patologiske udvikling. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Medicine.

Ifølge en ny undersøgelse kan B3-vitamin potentielt bidrage til at forebygge hudkræft samt modermærkekræft, også kaldet malign melanom, som er den farligste form for hudkræft. Det skyldes blandt andet, at B3-vitamin kan booste reparation af dna-skader, som er forårsaget af UV-stråler fra solen eller solarier.

Kronisk hoste optræder ofte i kølvandet på virusinfektioner som forkølelse, influenza og COVID-19. Det tyder samtidig på, at mangel på D-vitaminer en udbredt årsag, og at denne mangel forværres under sygdomsforløbet. Da D-vitamin har afgørende betydning for et stærkt immunforsvar og regulering af de inflammatoriske processer, vil det derfor værre relevant med tilskud af D-vitamin i forebyggelsen af virusinfektioner og som led i behandling af komplikationer som kronisk hoste. Det fremgår blandt andet af to studier, som er publiceret i European Respiratory Journal.

- og det udskældte kolesterol gør godt

Hjertekarsygdomme er den største dødsårsag på verdensplan. Men der er stadig uenighed omkring kostens indflydelse på kredsløbet, og om man virkelig skal spise fedtfattigt eller vælge margarine frem for smør. Derfor ville et hold tjekkiske forskere studere kostvanerne nærmere hos forskellige folkeslag og sammenholde oplysningerne med risikoen for at udvikle hjerte-karsygdomme og tidlig død. I henhold til det nye studie er der ingen grund til kolesterolforskrækkelse, og de officielle kostråd bør i denne forbindelse justeres. Vi bør samtidig skrue ned for kulhydraterne og omega-6 fedtsyrerne, som er de virkelige skurke. Og få mere omega-3.

Det er sundt og livsforlængende at dyrke sommersolen, som er den bedste kilde til D-vitamin - bare man ikke bliver forbrændt. For mangel på D-vitamin i blodet hænger sammen med tidlig død, især som følge af hjertekarsygdomme, kræft og luftvejssygdomme. Det fremgår af et stort befolkningsstudie fra University of South Australia. Emnet er særdeles aktuelt, da solforskrækkelse, moderne livsførelse, overvægt, mørk hudfarve og det mørke vinterhalvår er medvirkende til, at mangel på D-vitamin er blevet en verdensomspændende epidemi. Da de officielle anbefalinger af D-vitamin desuden ligger ret lavt, bør man i højere grad tilstræbe et optimalt niveau i blodet, så det livsvigtige vitamin kan regulere en lang række genaktiviteter og andre funktioner i alle kroppens celler.

Søvnløshed er udbredt hos kræftpatienter, og sovemedicin er forbundet med alvorlige bivirkninger. Men ifølge et nyt studie kan tilskud med det naturlige hormon melatonin forbedre kræftpatienters søvnkvalitet på flere fronter. Melatonin har tilmed kræfthæmmende egenskaber, som fortjener mere fokus i forebyggelse og behandling.

Omega-3 fedtsyrerne tilhører en gruppe flerumættede fedtsyrer, hvor omega-3 betegnelsen betyder, at de har en dobbeltbinding på det tredje kulstofatom i den centrale kulstofkæde. Omega-3 fedtsyrerne giver energi, og de indgår i alle cellemembraner og adskillige biokemiske processer. Den type, der hedder ALA (alfalinolen-syre), kaldes livsvigtig, da vi ikke kan danne den selv. Og derfor skal vi have den tilført fra kosten. Ved hjælp af enzymer kan ALA omdannes til EPA (eicosapentaensyre) og herfra til DHA (docosahexaensyre) og videre til nogle hormonlignende stoffer kaldet prostaglandiner (E3).

Ifølge et nyt omfattende studie, baseret på en række systematiske oversigtsartikler og meta-analyser, øger den udbredte mangel på D-vitamin risikoen for at blive smittet med COVID-19, at få alvorlige komplikationer og at dø som følge af et afsporet immunforsvar. Samtidig tyder det på, at tilskud med D-vitamin kan reducere sværhedsgraden og dødeligheden blandt patienter, som er smittet med COVID-19. I denne forbindelse er det også vigtigt, at tilskud optimerer blodets niveau.

- og relevant hygiejne

Stadig flere lægger sig under dynen med influenza, og det tyder på, at en epidemi er på vej. Immunforsvaret er vores vigtigste værn, men selvom vi følger de officielle kostanbefalinger, kan det alligevel være svært at få nok D-vitamin, C-vitamin og selen, som har forskellige funktioner i forebyggelsen og bekæmpelsen af infektioner. Usund kost, stress, aldringsprocesser og visse medicintyper kan desuden øge behovet for næringsstoffer. Det betyder med andre ord, at mange bliver smittet på grund af simple mangeltilstande. Ikke desto mindre er det muligt at ruste immunforsvaret gennem kostændringer og enkle tilskud. Hvis immunforsvaret fungerer optimalt, er vi som regel uimodtagelige over for smitte, og vi skal selvfølgelig huske relevant hygiejne.

- også ved COVID-19

D-vitaminhar betydning for et velfungerende immunforsvar og mange andre funktioner. Et hold forskere fra Purdue University og National Institutes of Health i USA har netop fundet de nærmere mekanismer, hvorved D-vitamin kan reducere hyperinflammation i svære COVID-19 tilfælde. Forskerne henviser til en særlig aktiv D-vitaminform, som dannes i immunceller, lunger, kredsløb og andre steder. Derfor er det altid vigtigt, at være velforsynet med D-vitamin og at kunne aktivere den form vi får fra sol og tilskud. Dette kræver blandt andet et særligt mineral, som mange mangler.

Sporstoffet selen har mange livsvigtige funktioner, men det antages at en milliard mennesker får for lidt selen gennem kosten. Især grundet udpint jord. Det viser sig desuden, at blodets selenniveau falder drastisk under COVID-19 infektioner, alvorlige sygdomme og graviditet grundet et øget behov. Alt i alt øger selenmangel risikoen for at udvikle komplicerede COVID-19 infektioner, autoimmune sygdomme som leddegigt og stofskiftesygdommen Hashimotos samt for tidlig fødsel og abort. På den anden side kan tilskud med selen, som optimerer blodets niveau, være relevant som led i forebyggelse og behandling af mange udbredte sygdomme. Det fremgår af en større artikel publiceret i International Journal of Medical Sciences.

Lav selenstatus øger risikoen for kræft i prostata, og danske mænd er særlig udsatte. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i British Journal of Nutrition. Flere af forfatterne er fra Kræftens Bekæmpelse og Fødevarestyrelsen. Tidligere studier viser, at tilskud med selen forebygger prostatakræft, og at selengær har den bedste effekt.

Melatonin, der mest er kendt som et søvnhormon, øger effekten af tamoxifen og reducerer bivirkningerne i efterbehandlingen af brystkræft. Man har længe kendt til melatonins kræftforebyggende egenskaber, og ved at pakke hormonet ind i små fedtbobler bliver tamoxifen i stand til at slagte endnu flere brystkræftceller. Det fremgår af et nyt iransk studie.

I forbindelse med overgangsalderen oplever mange kvinder, at søvnmangel er det største problem. Det kan ikke alene medføre træthed, men også øge risikoen for overvægt, depression, nedsat modstandskraft, svage knogler, åreforkalkning og demens. Derfor kan det være en rigtig god ide at løse søvnproblemet med det naturlige stof melatonin og andre enkle tiltag.

Der findes PFAS mange andre steder i miljøet som byggematerialer, tekstiler, køkkengrej, brandslukningsskum og kosmetik. Man har desuden fundet forhøjede værdier i visse fødevarer. Påvirkningen af den omfattende PFAS-forurening kan forringe kroppens udnyttelse af jod. Dette påvirker især skjoldbruskkirtlens hormoner, som har betydning for stofskiftet. Det fremgår blandt andet af en artikel publiceret i Molecular and Cellular Endocrinology. Den daglige påvirkning af PFAS kan også øge risikoen for fosterskader, dårlig leverfunktion, brystkræft og andre sygdomme. Det tyder samtidig på, at forgiftninger med PFAS øger behovet for jod.

I løbet af vinterhalvåret er der mange, som snotter eller må lægge sig under dynen med en slem influenza. Derfor gælder det nu om at ruste immunforsvaret med de vitaminer og mineraler, som det er svært at få nok af gennem den sunde kost. På den måde kan vi afvise smitte og slippe for unødvendige sygedage. Men hvilken effekt har C-vitamin, D-vitamin, selen og zink egentlig på immunforsvarets forskellige tropper, og hvor meget har vi brug for? Det kan du læse mere om i denne og de tre kommende artikler.

Underernæring rammer især ældre, syge, misbrugere og personer med spiseforstyrrelser. Tilstanden, der øger risikoen for alvorlige sygdomme og flere hospitalsindlæggelser, koster samfundet milliarder af kroner. Mange underernærede har nedsat appetit, der ofte kan stimuleres med bedre mad og tilskud med B-vitaminer.

Det kræver viden, at få nok protein samt visse aminosyrer, vitaminer, mineraler og fedtsyrer, hvis man er vegetar eller veganer. Mangel på essentielle næringsstoffer kan ikke alene medføre blodmangel og træthed men også øget risiko for alvorlige sygdomme.

Mineralet zink har ganske overraskende vist sig at forbedre leverens evne til at bekæmpe virusinfektioner og forhindre vævsskader forårsaget af kroniske leversygdomme. Ved at regulere et særligt protein kan zink både styrke immunforsvaret og modvirke uhensigtsmæssige inflammationer. Det fremgår af et nyt studie fra Australien, som blev ledet af forskere fra Westmead Institute for Medical Research.
Det viser sig samtidig, at moderat og let zinkmangel er ret udbredt. For det første kan sukker, p-piller, uorganiske jerntilskud og aldringsprocesser forringe selve optagelsen af zink. For det andet kan det være svært at få nok zink gennem en vegetar- og veganerkost. Mangel på zink kan ikke alene gå ud over immunforsvaret og leveren, men også de mange andre enzymprocesser, som zink er involveret i.

- og mangler er udbredt

Zink styrker immunforsvaret og regulerer inflammatoriske tilstande som eksem. Ifølge en finsk meta-analyse kan større tilskud med zink bevirke, at immunforsvaret hurtigere får bugt med en almindelig forkølelse. Samtidig viser det sig, at zinkmangel er meget udbredt. For det første kan sukker, p-piller, uorganiske jerntilskud og aldringsprocesser forringe selve optagelsen af zink. For det andet kan det være svært at få nok zink gennem en vegetar- og veganerkost. Mangel på zink kan ikke alene gå ud over immunforsvaret og huden, men også de mange andre enzymprocesser, som zink er involveret i.

Mangel på zink i kosten kan forstyrre immunforsvaret og øge risikoen for inflammationer, som er den røde tråd i de fleste sygdomme – lige fra eksem, til gigt, diabetes og kræft. Zinks underliggende mekanismer har hidtil været ret ukendte. Men ifølge en ny undersøgelse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Immunology, har en gruppe forskere nu afsløret, hvordan zink regulerer immunforsvarets hvide blodlegemer og produktionen af en række proteiner, som har betydning for inflammatoriske processer. Det er samtidig problematisk, at zinkmangel er ret udbredt af flere årsager.

Kroppens immunforsvar har afgørende betydning for, hvordan vi reagerer på en smitte med COVID-19. Således får de fleste ingen eller kun milde til moderate symptomer, mens sygdommen kan være kompliceret og livstruende for få udsatte grupper. Adskillige studier har efterhånden vist, at immunforsvaret behøver en række vitaminer og mineraler for at fungere optimalt. I forlængelse heraf har en meta-analyse nu afsløret, at tilskud med zink reducerer dødeligheden hos COVID-19 patienter. Det er samtidig problematisk, at mange ældre, kronisk syge og andre sårbare grupper ofte mangler zink, da dette sporstof ikke alene har betydning for et velfungerende immunforsvar men også beskytter celler og væv mod skader forårsaget af oxidativ stress.