Mange ældre sover dårligere, og der er også en tendens til, at blodtrykket stiger. Heldigvis kan tilskud med melatonin rette op på begge dele. Melatonin kan også forbedre søvnen, hos folk, der tager beta-blokkere mod forhøjet blodtryk. Men hvad er melatonin egentlig for et stof, og hvorfor kan ældre have særlig glæde af tilskud?

Epokegørende forskning afslører, at hjernen renses for giftige affaldsstoffer, når vi sover. Men ved søvnforstyrrelser ophobes affaldsstofferne i hjernen, og det kan øge risikoen for demens, Alzheimers, slagtilfælde og mange andre lidelser. Hvis de gængse råd til den gode nattesøvn ikke virker, kan tilskud med ”sovehormonet” melatonin være en oplagt løsning med flere positive sideeffekter.

Ifølge den danske professor i neurologi, Maiken Nedergaard, arbejder hjernen hårdt i løbet af den vågne tid, så vi kan være aktive og bearbejde alle de informationer, som vi får fra vores omgivelser. Hjernen er yderst energikrævende, og det høje stofskifte efterlader en del affaldsstoffer, herunder giftige proteiner, som er svære at nedbryde. Når vi er vågne og aktive, har hjernen ikke overskud til at gøre rent, og derfor har vi brug for at sove.

- og hvad kan vi gøre, hvis vi ikke kan sove?

Søvnproblemer er udbredte i den vestlige verden, og mange oplever en forværring, når vi går over til sommertid og forlænger de lyse nætter med en time. Det kan i det hele taget være svært at falde i søvn, når det stadig er lyst udenfor, og det er en stor stressfaktor for de mange, som skal tidligt op. Selv en times mindre nattesøvn kan påvirke koncentrationsevnen, humøret, hjertet, frugtbarheden og meget mere. Ikke desto mindre kan hormonet melatonin og nogle få praktiske råd gøre underværker for nattesøvnen, som er en forudsætning for det gode helbred.

I denne ferietid er der mange, som rejser til andre tidszoner, og det giver ofte problemer med jetlag. Søvnproblemer er i det hele taget udbredte, og mange oplever en forværring i sommertiden, hvor de lyse nætter er forlænget med en time. Mangel på nattesøvn påvirker koncentrationsevnen, humøret, hjertet, fordøjelsen, sukkertrangen og meget mere. Det har længe været kendt, at hormonet melatonin har betydning for nattesøvnen, og en gruppe forskere fra USA har nu fundet de nærmere mekanismer.

Brystkræft er en af de mest udbredte kræftformer, hvor omkring 80 % er klassificeret som østrogenreceptor positive. Risikoen for denne type brystkræft øges af hormonbehandling med østrogener (østradiol) samt hormonforstyrrende stoffer i miljøet. Men ifølge et nyt studie kan melatonin hæmme et gen, som påvirker østrogenreceptorerne i brystkræftceller. Melatonin er mest kendt som et søvnhormon, og stadig mere forskning afslører dets kræftforebyggende egenskaber. Derfor er det livsvigtigt at danne nok, eller kompensere for mangler gennem tilskud.

D-vitamin, som vi danner i huden fra den høje sommersol, har afgørende betydning for humøret og det generelle helbred. Når mørket falder på, danner vi så melatonin, som har betydning for den gode søvn. Derudover har melatonin en række andre livsvigtige funktioner, hvor forskningen i de sidste årtier har haft fokus på forebyggelse af kræft, Alzheimers, sklerose og mange andre sygdomme. Det tyder således på, at både D-vitamin og melatonin i løbet af døgnet agerer som hormoner, der har afgørende betydning for immunforsvaret, regulering af inflammationer, beskyttelse af celler og mange andre livsvigtige processer. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, publiceret i Nutrients, hvor forskerne nu kalder melatonin for det ”næste D-vitamin”. Forskerne henviser også til, at den moderne tilværelse med mangel på sollys om dagen og mangel på mørke om aftenen bidrager til alvorlige mangler på begge næringsstoffer.

Det er dårligt for dit helbred, hvis du sms’er, checker mail og surfer på nettet i sengen, inden du sover. Lyset fra skærmene hæmmer din nattesøvn og gør dig mindre effektiv på jobbet, siger videnskabelige eksperter.

Mange har for vane at ligge og checke mail, sende sms’er og surfe på nettet i sengen, inden de sover. Men det er ikke godt for helbredet, siger forskere. Det skarpe lys fra skærmene påvirker vores krop på en måde, så vi sover dårligere og er mindre effektive den efterfølgende dag.

- og det kan skyldes mangel på melatonin samt giftstoffer i hjernen

Natugler, som af forskellige årsager holder sig længe vågne og står sent op, skal passe på, at de ikke udvikler depression. Det fremgår af et nyt studie. Meget tyder i det hele taget på, at der kan være en sammenhæng mellem det stigende antal mennesker, som har en unaturlig døgnrytme, som udsættes for skærmlys om natten og det stigende antal, som lider af depression. Mangel på nattesøvn og hormonet melatonin belaster nemlig hjernen og nervesystemet på flere planer.

Melatonin er et naturligt stof, som dannes i hjernen om natten. Melatonin-præparater har stor betydning for folk, som lider af tilbagevendende søvnbesvær, eller som ofte rejser på tværs af tids-zoner.

Folk, som med jævne mellemrum har problemer med at falde i søvn om natten, kan med fordel anvende melatonin, som er et naturligt søvn-hormon og fås i håndkøb. Melatonin giver en behagelig og naturlig søvn, som bevirker, at man vågner frisk og veludhvilet. I modsætning til receptpligtig sovemedicin, som er vanedannende og har en tendens til at føre til døsighed, stimulerer melatonin kroppens naturlige søvnmønster og resulterer faktisk i en god og dyb søvn, der varer hele natten.

Tre amerikanske forskere har fået Nobelprisen i fysiologi for deres opdagelse af de molekylære mekanismer, der styrer vores døgnrytme og alle cellers tikken i deres indre ur. Da søvnmangel blandt andet kan føre til overvægt, diabetes 2, hjertekarsygdomme, Alzheimers og kræft gælder det bare om at passe sin sengetid. Så hvis du har svært at falde i søvn eller sove godt igennem, kan tilskud med melatonin virke som en naturlig sovepille.

Melatonin er mest kendt som et naturligt søvnhormon. Men melatonin har også betydning for mange andre fysiologiske funktioner og er samtidig en enestående antioxidant, som beskytter vores celler. Aldringsprocesser, overgangsalder, skifteholdsarbejde, jetlag, for meget nattelys, skærme og stimulanser kan dog nedsætte den naturlige produktion, som ikke bare går ud over den gode nattesøvn, men også øger risikoen for overvægt, diabetes, depression, Alzheimers, kræft og mange andre sygdomme. To forskere fra Brasilien har derfor gransket den videnskabelige litteratur og set nærmere på den terapeutiske anvendelse af melatonin som tilskud.

- med øget risiko for overvægt og slagtilfælde

Det kan være livstruende at leve i modstrid med kroppens naturlige døgnrytme. Det skyldes, at skifteholdsarbejde nedsætter kroppens produktion af melatonin, som styrer vores søvnmønster og mange overordnede fysiologiske processer. Tilskud med melatonin kan dog kompensere for den nedsatte egenproduktion. Det gælder også natarbejde og andre tilstande med døgnrytmeforstyrrelser.