Undgå migræneudløsere og søg naturlige løsninger

Den lave forårssol og det skarpe sollys kan godt udløse migræne. Ifølge en ny rapport kan migræne også skyldes mangel på D-vitamin, som mange har i denne tid, og måske er det en uheldig kombination. Tidligere og nyere forskning viser, at mangel på Q10, magnesium og B-vitaminer også kan udløse sygdommen, som forpester tilværelsen for millioner af mennesker. Derfor handler det om at spore og undgå de forskellige udløsere - og samtidig kompensere for de næringsstoffer, som cellerne mangler, så nervesystemet, hormonsystemet og kredsløbet kan fungere normalt.

Det antages, at en milliard mennesker lider af migræne på verdensplan, hvilket gør sygdommen til den tredje hyppigste. Sygdommen kan ramme alle aldersgrupper, men de fleste er kvinder mellem 35 og 55 år, hvilket indikerer, at kønshormonbalancen spiller en stor rolle.
Migræne optræder som en halvsidig dunkende hovedpine, og smerterne ledsages ofte af kvalme, opkastninger og lysfølsomhed. Hovedpinen varer fra få timer til tre døgn. Ved migræne med aura er der også forbigående halvsidige synsforstyrrelser, føleforstyrrelser, kraftnedsættelse/lammelse og /eller taleforstyrrelser, som kommer før hovedpinen.

Hvad sker der i hjernen under et migræneanfald?

Man ved, at de store blodkar uden på hjernen udvider sig under et migræneanfald, og det er sandsynligvis denne udvidelse, der fremkalder smerten fra de nærliggende nervefibre. Ikke desto mindre er det en ændret elektrisk aktivitet i hjernecellerne, der får anfaldet til at starte og stoppe.
Ved migræne med aura sker der en ”kortslutning” af nogle få hjerneceller bagtil i hjernen, som har betydning for synet. Et mindre studie, udført af neurologen professor John Detre, har afsløret, at folk med migræne har tendens til at have en anden struktur i et system af arterier, Willis cirkel, der leverer blod til den bageste del af hjernen, hvor centrene for synet er repræsenteret. Og det kan forklare den øgede lysfølsomhed og andre synsforstyrrelser under et migræneanfald.
Det antages også, at migræne kan skyldes inflammationer og dysfunktioner i cellernes kraftværker, som kaldes mitokondrier.
Migræne er ofte en kombination af arvelige og miljømæssige faktorer, og i det følgende ser vi nærmere på linket til mangel på næringsstoffer.

Omkring 40 % mangler D-vitamin

Vi danner primært D-vitamin fra solen, men på vore breddegrader står den for lavt i hele vinterhalvåret, og derfor er mangel på D-vitamin særlig udbredt i denne tid. Generne spiller også en rolle for vores evne til at danne og udnytte vitaminet.
Ifølge et studie fra 2010, som blev præsenteret for Den Amerikanske Hovedpineforening, manglede næsten 42 % med kronisk migræne D-vitamin. Studiet viste også, at jo længere patienterne havde lidt af kronisk migræne, jo større var sammenhængen med mangel på D-vitamin. Finske forskere har fundet, at mænd med det laveste niveau af D-vitamin, havde dobbelt så stor risiko for at få hovedpine sammenlignet med dem, der havde de højeste niveauer af D-vitamin.

D-vitaminet modvirker inflammationer

Enkelte studier har vist, at tilskud med D-vitamin kan reducere tilfælde med migræne, men der kan godt gå flere uger, før vitaminet har den optimale effekt. Forskernes teori er, at D-vitaminet virker, fordi det har antiinflammatoriske egenskaber, som sikrer, at hjernens immunceller, mikroglialcellerne, fungerer normalt, så der ikke opstår irritation og hævelser omkring nervecellerne. Forskerne henviser desuden til andre forsøg, som viser, at D-vitamin forebygger muskelsmerter, som er en væsentlig årsag til spændingshovedpine.
Alle kroppens celler har receptorer for D-vitamin, og det gælder også hjernens celler, hvor D-vitaminet har betydning for nervesystemet, kredsløbet og mange andre funktioner.

Måling af D-vitamin i blodet

Man måler D-vitamin niveauerne i blodet som 25-hydroxy-vitamin D. De officielle grænseværdier er 50 ng/ml, men mange førende forskere mener, at det er utilstrækkeligt, og at man skal helt op på 75-100 ng/ml for at få en optimal sygdomsforebyggelse.

D-vitamindannelse, tilskud, optagelse og udnyttelse

Hvis man i højsommeren får sol i 10 minutter på ansigt og hænder, kan man på en halv time danne omkring 30 mikrogram. Til sammenligning er RI for voksne og børn henholdsvis 5 mikrogram og 10 mikrogram. Mange forskere hævder nu, at det reelle behov for D-vitamin ligger meget højere end RI, og anbefalingerne svinger fra 30 mikrogram til 100 mikrogram daglig.
D-vitaminet er et fedtopløseligt vitamin, og derfor får vi den bedste udnyttelse i tilskud som kapsler, hvor D-vitaminet er bundet til olie. Da der som nævnt går noget tid, før vi får den optimale udnyttelse, er det bedst at tage tilskud forebyggende i hele vinterhalvåret, indtil solen står højt nok til, at vi selv kan danne det. Og får vi ikke nok sol, tilrådes tilskud hele året.

Magnesiummangel er udbredt, og det øger risikoen for migræne af flere årsager

Magnesium indgår i omkring 350 enzymprocesser, som har vital betydning for overførsel af nerveimpulser, blodtryk, muskelsammentrækning, østrogenbalance og mange andre funktioner. Ifølge en artikel, som har været publiceret i Journal of Neural Transmission, er magnesiummangel involveret i over halvdelen af migræne tilfældene, og det kan for eksempel skyldes ensidige kostvaner, dårlig optagelse, øget udskillelse på grund af stress, misbrug af stimulanser samt vanddrivende medicin.

Magnesiumtilskud hjælper i større mængder

Tilskud med magnesium kan ikke alene reducere antallet af migræneanfald, men også deres varighed og styrke samt reducere behovet for akut medicin. Det fremgår af et placebokontrolleret forsøg, offentliggjort i tidsskriftet Cephalalgia, som er talerør for det internationale hovedpineselskab.
I forsøget deltog der i alt 81 migrænepatienter, som gennemsnitligt havde 3,6 anfald pr måned. Deltagerne fik enten 600 milligram magnesium daglig eller placebo (snydepiller) i en periode på 12 uger. I løbet af uge 9-12 faldt migræneanfaldene i magnesiumgruppen med 41,6 % mod 15,8 % i placebogruppen.
I forbindelse med migræne og hovedpine antager forskellige forskere, at magnesium virker på følsomheden over for migræneudløsende stoffer, på spændingerne i hjernens blodkar, på muskelspændinger og på blodtrykket. Magnesium virker også på væske- og østrogenbalancen, som ofte er ude af kurs hos kvindelige migrænepatienter.
Endelig kan for meget calcium gennem kost (især mejeriprodukter) og tilskud give et skævt forhold til magnesium, så der lettere trænger calcium ind i celler i de bløde væv. Dette kan medføre, at cellerne går i krampe, og det kan muligvis være med til at udløse et anfald.

Magnesiumkilder og tilskud

Gode magnesiumkilder er kerner, mandler, nødder, frø, grønsager og fuldkorn. I forebyggelsen af migræne anbefales tilskud, så man alt i alt er sikker på at få 600 milligram om dagen, og tilskuddene bør fordeles til hovedmåltiderne. Det anbefales desuden, at tage magnesiumtilskud i tre måneder og fortsætte, hvis der er en effekt.
Det er dog ikke alle magnesiumtilskud, der optages lige godt i kroppen. Derfor kan man lave en lille test ved at komme en magnesiumtablet i et glas vand og se, om den opløses i løbet af få minutter. Den hurtige opløsning af tabletten giver en større garanti for, at kroppen kan optage indholdet af magnesium.
Der findes også tilskud i form af magnesiumolie, som optages meget hurtigt gennem huden, og det kan måske være en god ide at afprøve, hvis der er nakkespændinger eller optræk til et migræneanfald.
Tilskud med de større mængder magnesium er ikke forbundet med bivirkninger. I sjældne tilfælde kan der optræde diarre, og man kan altid starte langsomt op eller nedsætte dosis. Til gengæld oplever mange, at de får en bedre fordøjelse.

B-vitaminer har effekt – også ved migræne med aura

Den moderne tilværelse med ensidige kostvaner, for meget sukker, stress, stimulanser og medicin kan føre til mangel på diverse B-vitaminer, hvilket også øger risikoen for migræne. I et studie fra 2009 evaluerede forskerne effekten af stærke tilskud med folinsyre (B9-vitamin), B6-vitamin og B12-vitamin hos patienter, der led af migræne med aura. Over en periode på seks måneder oplevede migrænepatienterne en reduktion på 50 % i forhold til placebogruppen, der fik snydetilskud.
I et tidligere studie, hvor migrænepatienterne fik tilskud med B2-vitamin, blev deres anfald med migræne reduceret 50 % efter 3 måneder.
Så i henhold til de to studier er det nok en god ide at tage et stærkt B-vitamin kompleks, både morgen og aften for at få den bedste udnyttelse.

Mangel på Q10 og dårlige mitokondrier

Alle kroppens celler omdanner madens kalorier til energi ved hjælp af ilt og et lille co-enzym, som hedder Q10. Selve forbrændingen foregår inde i cellernes mitokondrier, og det er altafgørende for vores energiniveau og velbefindende, at mitokondrierne er velfungerende gennem hele livet.
Hjernen er særlig energikrævende, og i denne forbindelse antages det, at migræne også kan skyldes dårligt fungerende mitokondrier og mangel på Q10 i alle aldre.
Flere studier har nemlig vist, at Q10 har en positiv effekt på migræne. I et åbent studie, hvor deltagerne fik 150 mg Q10 om dagen, oplevede 61 % af de behandlede patienter, at dagene med migræne blev mere end halveret.
I et dobbelt-blindet placebokontrolleret studie, hvor deltagerne fik højere doser Q10 (3 x 100 mg), observerede man også færre anfald og færre dage med migræne.
Det er heller ikke ualmindeligt, at børn, der lider af migræne, mangler Q10. Det fremgår blandt andet af et studie, der har været offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Headache i 2007. Studiet afslørede desuden, at tilskud med Q10 i 3 måneder dels øgede niveauet af Q10 i serum og dels havde en signifikant reduktion af migrænernes anfald og længde.
Vi danner selv det meste Q10, og mængden falder som led i aldringsprocesserne. Men der er også nogle mennesker, som af forskellige årsager mangler Q10 gennem hele livet. Det er desuden almindelig kendt, at tilskud med kolesterolsænkende medicin, statiner, hæmmer kroppens egen produktion af Q10.
Ved mangel på Q10 og ved dårligt fungerende mitokondrier er det oplagt at tage tilskud. Det er samtidig vigtigt at vælge et Q10 produkt, hvor der er dokumentation på en høj kvalitet, som sikrer, at kroppen kan optage co-enzymet, så det når helt ind i cellernes mitokondrier.

Vær opmærksom på udløsende faktorer som:

• Stærkt sollys
• Elektrosmog fra pc´er fjernsyn med videre.
• Histaminholdige og histaminfrigørende fødevarer som ost, rødvin, marinerede og røgede sager, chokolade og smagsforstærkeren det 3. krydderi (E 621).
• Stress og spændinger.
• Lavt blodsukker og væskemangel.
• Røgfyldte lokaler og dårlig luft.
• P-piller og hormonelle forandringer – fx pubertet, PMS og overgangsalder.

Referencer:

http://www.huffingtonpost.com/2013/07/26/migraines-blood-vessel-structure-brain-circle-of-willis_n_3660424.html

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4590203/

https://www.eurekalert.org/pub_releases/2016-06/cchm-mw060816.php

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22426836

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15257686

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19384265

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12395213

A Peikert et al. Prophylaxis of Migraine with Oral Magnesium: Results from a Prospective, Multi-Center, Placebo-Controlled and Double-blind Study. Cephalagia 1996

Hershey et al. Q10 and migraine. Headache 2007

http://pro.medicin.dk/sygdomme/sygdom/318362

http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/migraene.htm

http://www.apoteket.dk/Sygdomsleksikon/SygdommeEgenproduktion/Migraene.aspx