Hvorfor kan vi have behov for tilskud?

Vi har brug for mange forskellige næringsstoffer, så vi kan leve livet og forebygge sygdomme.
Men selvom vi spiser sundt og motionerer, kan der være flere årsager til, at vi kan have brug for tilskud:

• Udpint jord mangler især mineraler og sporstoffer.
• Raffinering, udkogning, stegning og anden voldsom tilberedning fjerner mange næringsstoffer.
• Vi kan ikke danne D-vitamin fra solen i vinterhalvåret på vore breddegrader
• Miljøforurening, misbrug af stimulanser og medicin stiller større krav til kroppens immunforsvar og udrensningsorganer.
• Stress, graviditet, amning, alder, sygdom og elitesport giver ofte et øget behov for en række næringsstoffer.

Hvor kommer energien fra, og hvad er vitaminer og mineraler?

De energigivende makronæringsstoffer er kulhydrat, fedt og protein. For at omdanne makronæringsstofferne til energi, og for at alle kroppens celler kan varetage deres specielle opgaver, behøver vi vitaminer og mineraler, som også kaldes mikronæringsstoffer.
Vitaminer er forskellige organiske molekyler, og de er sammensat af atomer, som er forbundet med hinanden. Mineraler er uorganiske stoffer, enten grundstoffer eller simple salte.

De vandopløselige vitaminer er folinsyre, B- og C-vitaminer. De udskilles med sved og urin og kan vanskeligt overdoseres.

De fedtopløselige vitaminer er A, D, E og K-vitaminer. De er i store træk bundet til olier og fedtstoffer i kosten. Ved langvarig overdosering kan de ophobes i kroppen og forårsage vitaminforgiftninger. I praksis er det mest relevant for A-vitamin. Grænsen for D-vitamin er desuden rykket meget op.

Mineraler er forskellige grundstoffer, som er en naturlig bestanddel af jordskorpen. Når vi indtager dem fra plante- og dyreriget er forbindelserne blevet organiske og letoptagelige. Spormineralerne hører til en stor gruppe, hvor vi kun behøver ganske små mængder. Men på trods af den beskedne forekomst i kroppen, har de en vital betydning.

• Mineraler: Kalk, fosfor, kalium, magnesium, natrium, klor, svovl
• Spormineraler: Selen, chrom, zink, jern, jod, kobber, mangan, silicium og cirka 60 andre.

Hvad er antioxidanter og frie radikaler?

Antioxidanter er stoffer, der forhindrer frie radikalers angreb på celler. Frie radikaler er nogle aggressive iltforbindelser, der stjæler manglende elektroner fra andre molekyler. Derved iværksættes kædereaktioner, der kan skade kroppens celler på kryds og tværs.
Påvirkningen af frie radikaler øges af rygning, betændelser, forgiftninger, tungmetaller, medicin, bestråling, sollys, fysisk arbejde og stress. Antioxidanter er især vitamin A, C og E samt zink, selen og Q10 samt mange plantestoffer.

Fedtsyrer

Der findes mættede og umættede fedtsyrer. Fedtsyrerne giver ikke alene energi. De indgår også i cellemembraner og mange fysiologiske funktioner. Omega-3 og omega-6 fedtsyrer er umættede fedtsyrer. De kaldes også for essentielle fedtsyrer, da vi ikke kan danne dem selv. Derfor skal de tilføres med kosten, og det er også vigtigt, at forholdet mellem dem er afbalanceret.

Kostfibre

Kostfibre er forskellige kulhydrater fra planteriget. De optages ikke i tyndtarmen, og de fortsætter ufordøjet til tyktarmen. Kostfibre har generelt en positiv indflydelse på fordøjelsen, tarmfloraen, blodsukkeret, mæthedsfølelsen, kolesterolbalancen og vægtreguleringen.

Mælkesyrebakterier

Mælkesyrebakterier er forskellige bakterier, som producerer mælkesyre ved fermentering af kulhydrater. Mælkesyrebakterier er vidt udbredt i naturen, og de udgør blandt andet en vigtig del af vores tarmflora. Mælkesyrebakterier anvendes også til syrning af mejeriprodukter, men de indeholder ikke mælk, og navnet er noget misvisende.

Kosttilskud og anbefalet daglig tilførsel (ADT) i Danmark

Kosttilskud er registreret i Fødevarestyrelsen.
Kosttilskud tilsat vitaminer og mineraler skal mærkes med ADT-værdier og oplysninger om procentindholdet i forhold til den anbefalede daglige tilførsel (ADT).
Fødevarestyrelsens ADT gælder normale, raske mennesker.
Der kan være grunde som graviditet, sygdom, alder, køn, medicin og andet, som betyder, at nogle af disse værdier bør være højere eller lavere.
ADT voksne: 11 år og opefter
ADT børn: 1 år – 10 år
Børn under 1 år bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske indtage kosttilskud.

Stærke vitamin-og mineralpræparater og naturlægemidler ved øget behov

Stærke vitamin- og mineralpræparater og naturlægemidler har en godkendt markedsføringstilladelse i Lægemiddelstyrelsen/Sundhedsstyrelsen. Stærke vitamin- og mineralpræparater er betegnelsen for en gruppe lægemidler, hvis aktive indholdsstoffer er væsentligt højere end ADT, og de bruges til forebyggelse og behandling af mangelsygdomme.

Naturlægemidler indeholder naturligt forekommende stoffer, for eksempel fra lægeurter og koncentrationer er væsentligt højere i disse end i de naturligt forekommende. Ved godkendelse af stærke vitamin- og mineralpræparater og naturlægemidler stiller Lægemiddelstyrelsen/Sundhedsstyrelsen krav til fremstilling, kvalitet, sikkerhed og virkning af produktet.

Kvaliteten af kosttilskud og naturlægemidler er meget afgørende

Det kan betale sig at vælge produkter i en kvalitet, som kroppen kan optage og udnytte, og måske undersøge, om der foreligger videnskabelig dokumentation. Det er også muligt at vælge stærke vitamin- og mineralpræparater og naturlægemidler, hvor man for eksempel må anbefale større doser, og hvor der stilles større krav til sikkerhed, virkning og dokumentation.