Superbakterier spreder sig

- og det kræver et stærkt immunforsvar

Man har fundet spor af antibiotikaresistente superbakterier, NDM-1, i jorden på Svalbard. Øgruppen ligger midt i ishavet mellem Norge og Nordpolen, og det er flere tusinde kilometer fra Indien, hvor bakterien blev opdaget første gang. Det fremgår af en undersøgelse, som er publiceret i tidsskriftet Environment International. Bakterier med resistensgenet NDM-1 har efterhånden bredt sig til adskillige lande og kostet mange menneskeliv. Vi konfronteres også med andre antibiotikaresistente bakterier, og Storbritanniens sundhedsminister har kaldt problemet for en større trussel end klimaforandringer. Men hvordan kan det være, at bakterierne udvikler resistens? Og hvilke vitaminer og mineraler er særlig vigtige i oprustningen af immunforsvaret? For det er jo i sidste instans vores eneste værn, når antibiotika ikke virker.

Siden tidernes morgen har det i højere grad været mikroorganismer, der har truet vores liv, end krige, terror og naturkatastrofer. Pesten kostede hver fjerde europæer livet. Infektioner med stafylokokker, streptokokker, TB og syfilis har også kostet millioner af menneskeliv. Opdagelsen af penicillin og andre typer antibiotika var derfor en revolution. Men anvendelsen har ofte været helt ude af kontrol. Som følge heraf står vi nu i en situation, hvor stadig flere bakterier udvikler resistens, og det er et verdensomspændende problem, der ikke kender landegrænser.
I Indien bruges der for eksempel enorme mængder antibiotika, og der er mange rester i jord og vand, som øger udviklingen af resistente bakterier. Et stigende antal bakterier bærer nu genet NDM-1(New Delhi metallo-beta-lactamase 1), som først blev konstateret i New Delhi i 2008. Mange indere dør nu af infektioner med NDM-1 bakterier, som efterhånden har spredt sig i forskellige varianter til over 100 lande. Ifølge Statens Seruminstitut blev NDM-1 første gang påvist i Danmark hos en patient i 2010.
Polare regioner som Svalbard betegnes som de sidste formodede uberørte økosystemer på jorden. Men nu har en gruppe forskere fra Newcastle University fundet 131 resistensgener i 40 jordprøver, som blev opsamlet otte steder. I 60 procent af prøverne var resistensgenerne det frygtede NDM-1.
Det er en gåde, om genet er overført af mennesker eller fugle. Selvom forskerne ikke har fundet NDM-1 bakterier, er problemet ganske alvorligt, hvis farlige bakterier nupper genet. Det er som et biologisk kapløb, og vi skal ikke undervurdere mikrobernes enorme evne til at overleve.

Hvordan udvikles resistens?

Bakterier er encellede organismer, og de har genetiske koder i arvemassen for hver egenskab. Hvis en bakterie skal udvikle resistens over for antibiotika, er den nødsaget til at ændre ét eller flere gener. Dette kan ske gennem mutationer eller ved, at bakterien modtager resistensgener fra andre bakterier på følgende tre måder:

Konjugation minder om en seksuel proces, der foregår ved, at det genetiske materiale overføres ved direkte cellekontakt.

Transduktion minder om kurervirksomhed, der foregår ved, at det genetiske materiale fx leveres af en bestemt type virus, som hedder bakteriofager.

Transformation minder om ligrøveri, der foregår ved, at en bakterie snupper noget frit DNA fra en opløst bakteriecelle og tilpasser de nye egenskaber i sin arvemasse.

Bakterierne har adgang til et verdensomspændende biologisk internet

Bakteriernes evne til at udveksle gener siges at være så effektiv, at de i virkeligheden har adgang til en kæmpestor genpulje, der kan sammenlignes med et verdensomspændende biologisk internet. I den store målestok er antibiotika ikke noget problem for bakterier. De skal bare have kontakt og tid, så skal de nok udvikle resistens.

Mindre antibiotika og mere fokus på hygiejne og immunforsvaret

Der arbejdes nationalt og internationalt for at minimere antibiotikaresistens, men der er lang vej endnu. Hvis de forskellige former for antibiotika skal fortsætte med at have en effekt, bør de under alle omstændigheder anvendes mindst muligt og kun til bekæmpelse af særlig komplicerede og livstruende sygdomme som fx meningitis, lungebetændelse, blodforgiftning og borrelia.
På sigt bør der så vidt muligt rettes op på de faktorer, som har befordret udviklingen af de pågældende infektionssygdomme.
Det kan også svare sig at forbedre hygiejnen, især på hospitalerne, for at reducere spredningen af de multiresistente bakterier.
Vi må heller ikke glemme, at kroppens immunforsvar kan takle de fleste infektioner, hvis vi er velforsynet med de rette næringsstoffer.

Gode råd til at styrke immunforsvaret

Det er immunforsvarets opgave at udpege bakterier og virus, og det består af forskellige tropper, som samarbejder alt efter, hvad der skal bekæmpes.
Det uspecifikke forsvar kan sammenlignes med stormtropper, og det består af forskellige proteiner og de fleste hvide blodlegemer. Det uspecifikke forsvar bekæmper de fleste smittekim, uden at vi mærker noget som helst.
Det specifikke forsvar består af de hvide blodlegemer, T- og B-celler, plus antistoffer, som kommer til undsætning, når det uspecifikke forsvar ikke magter opgaven.
Immunforsvaret har brug for en lang række næringsstoffer, der normalt dækkes gennem en sund kost. Men udpint jord, ensidige kostvaner, mangel på sol, graviditet, aldringsprocesser, stress og sygdom kan dog øge behovet for særlige næringsstoffer.

Vidste du, at omkring hver tiende patient får infektioner på danske hospitaler, og at mangel på næringsstoffer er et overset problem?

Rigeligt C-vitamin i forebyggelse og ved optræk til infektion

C-vitaminet spiller en kæmpestor rolle for immunforsvaret. I luftvejene sidder der særlig mange hvide blodlegemer, som beskytter mod luftbåren smitte, og de skal endelig være velforsynet med C-vitamin. Især hvis der er optræk til en infektion.
De fleste dyr kan selv danne C-vitamin, og de mangedobler produktionen under infektioner for at styrke immunforsvaret.
Vi andre skal have tilført C-vitaminet fra kost eller tilskud, og RI er sat til 60 mg. Men ved infektioner øges behovet.
Det er selvfølgelig godt at få en masse C-vitamin fra frugt og andre kilder, men til orientering skal man spise cirka 55 æbler eller 13 appelsiner for at få den samme mængde C-vitamin, som er i en syreneutral tablet på 750 mg.

D-vitamin er immunforsvarets batteri

Vi danner primært D-vitamin fra sommersolen, men undersøgelser viser, at omkring 50 procent af den danske befolkning ikke har tilstrækkelig D-vitamin i blodet eller lider af deciderede mangler. Danske forskere har opdaget, hvordan T-cellerne er helt afhængige af D-vitamin, og så snart de skal bekæmpe en mikroorganisme aktiveres de til massiv celledeling og frontalangreb.
Referenceindtag, RI, for voksne og børn er henholdsvis 5 og 10 mikrogram. Men det er tilsyneladende ikke nok til et velfungerende immunforsvar, og mange forskere hævder nu, at det reelle behov for D-vitamin ligger mellem 30 og 100 mikrogram. Vi kan let danne denne mængde på en god sommerdag, men i vinterhalvåret og i andre situationer, hvor man ikke får nok sol, er der brug for tilskud, da en almindelig sund kost kun bidrager med begrænsede mængder.

Selen styrker immunforsvaret, men mangler er udbredte

Der findes meget selen i immunforsvarets organer som lymfeknuder, milt og thymus. Selen indgår i immunforsvarets kommunikation, så vi lynhurtigt kan danne millioner af hvide blodlegemer samt antistoffer, som skal beskytte os mod infektioner.
Franske læger har lavet et forsøg med 134 patienter, hvor de målte indholdet af selen i blodet. Når der var tegn på alvorlig infektion, faldt næsten halvdelen af selenet fra blodbanen på kort tid.
Der findes selen i fisk, skaldyr, æg, indmad, paranødder og kornprodukter. Men store dele af Europa tilhører et ”lav-selen” område, og mangler er udbredte.
De officielle anbefalinger, som nu kaldes for RI, er på 55 mikrogram. I lande som USA, Canada og Japan ligger det naturlige indtag dog flere hundrede procent højere.
Undersøgelser afslører, at tilskud med selengær, der indeholder over 30 forskellige organiske selenforbindelser, optages og udnyttes langt bedre end uorganiske forbindelser eller isolerede forbindelser som selenmethionin.

Zink til immunforsvarets dirigenter

Zink har især betydning for T-hjælpercellerne, som er immunforsvarets dirigenter. Derfor kan mangler enten medføre, at immunforsvaret bliver for svagt, så infektionerne trækker ud, eller at immunforsvaret overreagerer, så der opstår kroniske inflammationer.
Zink findes især i kød, skaldyr, mejeriprodukter, nødder, kerner og bønner, hvor animalske kilder optages bedst. Den gennemsnitlige danske kost bidrager kun med omkring halvdelen af de officielle anbefalinger, RI, som er sat til 10 mg.
Svær zinkmangel er sjælden i vores del af verden, men moderat og let zinkmangel er udbredt. Det kan blandt andet skyldes ensidig kost, vegetarkost, aldringsprocesser, p-piller og medicin.
I forbindelse med tilskud skal man være opmærksom på, at mange er i uorganiske former som zinksulfat eller zinkoxid, som kroppen har svært ved at optage. Det er altså bedre med organiske former som zinkgluconat og zinkacetate, som kroppen har let ved at optage og udnytte.

Q10 er fundamentalt hele livet

Q10 er et co-enzym, som indgår i cellernes energiomsætning. I forbindelse med immunforsvaret kan Q10 godt sammenlignes med aftrækkeren på et gevær, så de hvide blodlegemer kan sende sine skyts af sted. Forsøg afslører, at Q10 kan stimulere produktionen af IgG antistoffer og sænke blodets indhold af en markør for inflammation (interleukin-6).
Egenproduktionen af Q10 er den vigtigste kilde, men den falder gradvist fra 20-årsalderen og mange mærker det især efter 50-årsalderen i form af dalende vitalitet.
Da vi har svært ved at optage Q10 fra tilskud, kan det svare sig at vælge et produkt, hvor der er dokumentation på kvalitet og optagelse.

Prioriter essentielle næringsstoffer og suppler med gode urter

I den daglige kost kan immunforsvaret styrkes med masser af krydderurter som hvidløg, timian, oregano, ingefær og gurkemeje. Rød solhat, hyldebær og hyben findes også i flere tilskud. I princippet kan vi dog godt leve et helt liv uden disse urter. Men vi kan ikke leve uden essentielle næringsstoffer som vitaminer og mineraler. Mindre mangler gør os svage og syge, og større mangler er i værste fald livstruende.

Referencer

Clare McCann et al. Understanding drivers og antibiotic resistance genes in High Artic soil ecosystems. Environmental International 2019

Alan P. Johnson and Neil Woodford. Global spread of antibiotic resistance: the example og New Delhi metallo-β-lactamase (NDM)-mediated carbapenem resistance. Journal of Medical Microbiology. 2013

Hemilä H. Vitamin C and Infections. Nutrients 2017

Fred Ottoboni, Alice Ottoboni. Ascorbic Acid and the Immune System. Journal of Orthomolecular Medicine 2005

Martineau Adrian et al. Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory tract infections: systematic review and meta-analysis of individual participant data. The BMJ 2017

University of Copenhagen. Vitamin D crucial to activating immune Defences. 2010

Jones GD et al. Selenium deficiency risk predicted to increase under future climate change. Proceedings of the National Academy of Sciences 2017

Hoffmann Peter R et al. The influence of selenium on immune responses. Mol Nutr Food Res.

Ananda S Prasad. Zink in Human Health: Effect of Zink on Immune Cells. Molecular Medicine 2008

Lothar Rink. Zink and the immune system. Cambrige Core. Published on line 2000

Jonathan Grau Møller. Bakterier i blodet: Tusindvis af patienter får en infektion, mens de er indlagte. Nyheder/Regionale/Fyn 12. sep. 2018

Jens Kondrup. Underernæring. Det skjulte samfundsproblem Kost- og ernæringsforbundet. 2014

Pernille Lund. Immunforsvarets nye ABC. Hovedland 2012.

Stuart B. Levy. The Antibiotic Paradox. Plenum 1992