Tuberkulose er en af de mest udbredte sygdomme i verden, som koster millioner af mennesker livet. Især i ulandene. Tuberkulose hænger typisk sammen med dårlig ernæring, og i denne forbindelse har et hold forskere fra Dublin i Irland fundet, hvordan A-vitamin får lungernes immunsystem til at bekæmpe tuberkulose. Undersøgelsen er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Journal of Respiratory Cell and Molecular Biology.

Den nye coronavirus har nu spredt sig fra Wuhan i Kina til mange verdensdele og medført en masse frygt, som også påvirker dagligdagen og verdensøkonomien. Selvom de fleste inficerede oplever et mildt forløb, er den største frygt de livstruende komplikationer i luftvejene forårsaget af oxidativ stress, som indtil videre har kostet flere tusinde menneskeliv. Kinesiske forskere argumenterer nu for, hvordan en tidlig intravenøs behandling med store doser C-vitamin kan forhindre oxidativ stress og de livstruende komplikationer som følge af et afsporet immunforsvar. Flere forskere henviser desuden til, at mere C-vitamin gennem kost og tilskud har en forebyggende effekt ved at styrke og regulere immunforsvaret i luftvejene. Det samme gælder D-vitamin og selen.

Hvis man pludselig mister lugtesansen, er der stor sandsynlighed for, at man er smittet med corona. Det fremgår af to store internationale studier i tidsskriftet Chemical Senses. Mange COVID-19-patienter mister også smagssansen, og selvom der ikke er andre komplikationer, påvirker det livskvaliteten. Det store spørgsmål er nu, om der kan være en sammenhæng mellem zinkmangel, coronainfektion og disse symptomer. For det er i forvejen kendt, at zink har betydning for immunforsvaret, vores smags- og lugtesans og som antioxidant, der beskytter celler. Det er samtidig et faktum, at zinkmangel er udbredt, og at folk med ensidige kostvaner, vegetarer, veganere, ældre og diabetikere udgør en særlig stor risikogruppe. P-piller og visse medicintyper øger også risikoen for at mangle zink.

D-vitamin har betydning for et hurtigt og effektivt immunforsvar. Når infektioner med COVID-19 bliver komplicerede og livstruende, skyldes det ikke virus som sådan, men at immunforsvaret reagerer for langsomt og senere forårsager hyperinflammation, der skader sundt væv i luftveje og kredsløb. Et hold forskere fra Frankrig har derfor foretaget en systematisk meta-analyse, hvor de har set nærmere på forholdet mellem ældres niveau af D-vitamin og COVID-19. Meta-analysen afslørede, at mangel på D-vitamin øger risikoen for smitte, og at infektionerne bliver komplicerede og livstruende. Da mangel på D-vitamin er særlig udbredt hos ældre, anbefaler forskerne tilskud med D-vitamin som en billig forebyggende strategi og som led i behandling.

Siden december 2021 har to store metaanalyser afsløret, at lave niveauer af D-vitamin i blodet øger risikoen for COVID-19 infektioner, svær sygdom, indlæggelse på intensiv og død. En tredje meta-analyse har afsløret, at kun 12 procent af COVID-19-patienter, der fik tilskud med D-vitamin, kom på intensiv, mens det var 26 procent blandt de, der ikke fik D-vitamin. En fjerde meta-analyse har afsløret, at D-vitamintilskud signifikant reducerer risikoen for livstruende COVID-19 infektioner. Dette gælder især i vinterhalvåret og hos sårbare grupper som ældre, farvede, overvægtige og kronisk syge, hvor D-vitaminmangel er mest udbredt. I forebyggelse og behandling af COVID-19 og andre virusinfektioner er der derfor et alarmerende behov for mere fokus på D-vitamintilskud, som optimerer blodets niveau. Man skal samtidig være velforsynet med magnesium, som indgår i aktivering af D-vitaminet.

COVID-19 pandemien fortsætter, og vi trues af B117 og nye mutationer. Nogle afviser smitte, nogle får milde infektioner og nogle får livstruende komplikationer. Derfor har en række internationale forskere forsøgt at afklare, hvorfor vi reagerer så forskelligt. Meget tyder på, at D-vitamin og udbredte mangler spiller en afgørende rolle. For ifølge et nyt studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Endocrine i januar 2021, hænger lave niveauer af D-vitamin i blodet sammen med en øget risiko for at blive indlagt på hospital. Forskerne bag det nye studie peger derfor på tilskud med D-vitamin som en billig og hurtig metode til at forbedre patienternes helbred.

D-vitaminhar afgørende betydning for immunforsvaret. Men mangler bliver mere og mere udbredte i den mørke tid. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at alle tager tilskud med D-vitamin i vinterhalvåret, og at sårbare grupper tager tilskud hele året. Men mange aner det ikke, hvilket bidrager til nye bølger med COVID-19 og andre virus. Der er også fare for, at infektionerne bliver komplicerede og livstruende. Det fremgår af en lang række studier, som er publiceret gennem de sidste 18 måneder. Adskillige forskere påpeger derfor, at der er brug for øjeblikkelig handling, hvad angår befolkningens optimering af D-vitamin i kampen mod COVID-19 og andre virus, da vacciner kun har en begrænset effekt. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for?

I denne tid døjer mange med luftvejsinfektioner, bronkitis og astma. Det skyldes ofte en simpel mangel på D-vitamin, som det er svært at få nok af i vinterhalvåret. Også selvom man dyrker den sparsomme sol og spiser nok så sundt. I denne forbindelse afslører en australsk undersøgelse, at stærke tilskud med D-vitamin styrker lungefunktionen og immunforsvaret. Det er også godt med sang, latter og simple åndedrætsøvelser.

D-vitamin har afgørende betydning for immunforsvaret. Vi kan derfor forvente nye bølger med COVID-19 og andre virusinfektioner i vinterhalvåret, fordi mangler bliver mere udbredt, og vacciner har en begrænset effekt. D-vitamin modvirker desuden hyperinflammation, som gør virusinfektioner farlige. Derudover modvirker D-vitamin de kroniske inflammationer, som optræder ved leddegigt, diabetes og andre kroniske sygdomme. Adskillige studier har efterhånden afsløret en sammenhæng mellem lavt indhold af D-vitamin i blodet og disse sygdomme. I en ny meta-analyse publiceret i Molecular and Cellular Biochemistry ser forskerne nærmere på de videnskabelige data vedrørende risikofaktorerne ved at mangle D-vitamin og fordelene ved at tage tilskud i forbindelse med COVID-19, leddegigt og andre inflammatoriske sygdomme.

I vinterhalvåret er der flere, som rammes af luftvejsinfektioner, og det skyldes ofte mangel på D-vitamin, som har afgørende betydning for immunforsvaret. Derudover regulerer D-vitamin inflammationsprocesserne, så infektionerne ikke bliver komplicerede eller livstruende. I en ny oversigtsartikel har forskerne set nærmere på, hvilken betydning D-vitamin har i forebyggelsen og bekæmpelsen af akutte luftvejsinfektioner som COVID-19 og influenza med særlig fokus på børn og unge. Forskerne gør samtidig opmærksom på, at mange har brug for større tilskud, der optimerer blodets niveau.

I løbet af vinterhalvåret er der mange, der bliver forkølede eller får en slem influenza. De tror måske, at det er naturligt, men det er nærmere tegn på et svagt immunforsvar, som gør kroppen modtagelig over for smitte. Derfor skal vi ruste os i tide og endelig få nok D-vitamin, C-vitamin, selen og zink, som har forskellige funktioner inden for immunforsvarets tropper. Nogle af næringsstofferne kan også bruges i større doser, hvis en infektion er i anmarch, og så skal der sættes ind lynhurtigt, hvis infektionen skal bremses.
Det er i det hele taget vigtigt at være godt rustet i denne tid, da de ellers harmløse virusinfektioner også kan medføre komplikationer som herpes, bronkitis og lungebetændelse, hvis immunforsvaret er særlig svagt.

En baby på seks måneder døde for nylig af komplikationer som følge af hjertesvigt. Tragedien var forårsaget af en alvorlig mangel på D-vitamin, som ifølge forskere fra University of Birmingham kunne være undgået, hvis der havde været mere kontrol. Forskerne kræver nu, at sundhedsmyndighederne ændrer deres politik omkring tilskud med D-vitamin, og at der tages hensyn til individuelle behov hos babyer, gravide, farvede og andre befolkningsgrupper, som lettere kommer i underskud. For det tragiske dødsfald, som ikke er det eneste af sin art, er kun toppen af isbjerget, da mangel på D-vitamin også øger risikoen for svage knogler, infektioner, astma, autisme og en lang række andre sygdomme. Det er samtidig et problem, at mange danske forældre glemmer at give deres børn tilskud.

Det tyder forskningen på. For mangel på D-vitamin er udbredt, og større tilskud kan ikke alene beskytte mod virusinfektioner som COVID-19, men også modvirke de livstruende komplikationer hos de smittede. Det fremgår af en ny omfattende irsk rapport, TILDA, fra Trinity College Dublin, der er tilknyttet University of Dublin. TILDA rapporten er i tråd med mange andre publicerede studier, som afslører, at immunforsvaret ikke kan fungere uden D-vitamin. I kampen mod COVID-19 er der mest fokus på hygiejne, isolation og forsinkede vacciner. Men vi er også nødt til at ruste immunforsvaret, som er afgørende for, om vi afviser smitte, får en mild infektion eller bukker under. Forskerne anbefaler derfor, at alle voksne tager stærke tilskud med D-vitamin med særlig fokus på de ældre, plejehjemsbeboere, kronisk syge, hospitalspatienter, sundhedspersonale og andre udsatte grupper. På den måde er vi også bedre rustet mod fremtidige epidemier.

– og tilstødende komplikationer

Det er ikke tilfældigt, at virusinfektioner som ondt i halsen, forkølelse, influenza og tilstødende komplikationer som bihulebetændelse, bronkitis og lungebetændelse især hærger om vinteren og foråret. For det skyldes primært mangel på D-vitamin, som vi kun kan danne fra den høje sommersol, og hvor lagrene i leveren er begrænsede. Det er altså ikke nok med relevant hygiejne, varm suppe, hvidløg, rød solhat og andre immunstimulerende urter. For disse tiltag kan aldrig erstatte en mangel på det livsvigtige solskinsvitamin, som er afgørende for, at immunforsvarets hvide blodlegemer kan slagte virus, før vi mærker noget som helst. Men hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for – kan man få for meget - og hvilket mineral er nødvendigt for aktivering af vitaminet?

Et internationalt forskerteam fra University of Surrey i England har fundet en sammenhæng mellem jordens indhold af selen, og hvorvidt infektioner med COVID-19 bliver livsfarlige. Lederen bag studiet, professor Margaret Rayman, har i årtier forsket i den verdensomspændende mangel på selen, som blandt andet forringer immunforsvarets evne til at tackle virusinfektioner og nye epidemier. Da jorden i store dele af verden, inklusive Europa og Kina er fattig på selen, bør vi derfor have mere fokus på dette livsvigtige sporstof.

- og relevant hygiejne

Stadig flere lægger sig under dynen med influenza, og det tyder på, at en epidemi er på vej. Immunforsvaret er vores vigtigste værn, men selvom vi følger de officielle kostanbefalinger, kan det alligevel være svært at få nok D-vitamin, C-vitamin og selen, som har forskellige funktioner i forebyggelsen og bekæmpelsen af infektioner. Usund kost, stress, aldringsprocesser og visse medicintyper kan desuden øge behovet for næringsstoffer. Det betyder med andre ord, at mange bliver smittet på grund af simple mangeltilstande. Ikke desto mindre er det muligt at ruste immunforsvaret gennem kostændringer og enkle tilskud. Hvis immunforsvaret fungerer optimalt, er vi som regel uimodtagelige over for smitte, og vi skal selvfølgelig huske relevant hygiejne.

Det er især ældre og kronisk syge, som er sårbare over for COVID-19 og andre luftvejsinfektioner. Det er samtidig et faktum, at mangel på essentielle næringsstoffer forringer immunforsvaret, hvilket kan få alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, hvad enten man er vaccineret eller ej. For et større studie af 19 Europæiske lande har nu afsløret, at lave niveauer af D-vitamin i blodet øger risikoen for komplicerede COVID-19-infektioner, hospitalsindlæggelser og dødsfald. Ifølge forskerne er det derfor nødvendigt at debattere og optimere befolkningernes status af D-vitamin, hvilket også gælder evnen til at modstå fremtidige pandemier.

D-vitamin har afgørende betydning for et velfungerende immunforsvar og beskyttelse mod virusinfektioner. Dette bekræftes nu af forskere fra Statens Serum Institut og Harvard University, Boston, som har fundet, at et lavt niveau af D-vitamin i blodet er forbundet med en højere risiko for et mere alvorligt forløb af COVID-19.

Ved at tage et særligt tilskud med stærke antioxidanter som betacaroten, vitamin E, selen og Q10 kan patienter med cystisk fibrose få reduceret de mange infektioner i luftvejene, som sygdommen er karakteriseret af. Det fremgår af et studie, som er udført af forskere fra børnehospitalet Children´s Colorado samt Universitetet i Colorado, USA.

- og andre infektioner forårsaget af pneumokokker

Lungebetændelse er en alvorlig sygdom, som på verdensplan koster mere end en million dødsfald årligt. Et forskerhold fra Melbourne University i Australien har nu fundet, hvordan sporstoffet zink styrker immunforsvaret i at bekæmpe pneumokokker, som er den hyppigste årsag til lungebetændelse. Samtidig viser det sig, at zinkmangel er meget udbredt. Ensidige kostvaner, herunder vegetar- og veganerkost, bidrager kun med beskedne mængder. Desuden kan aldringsprocesser, sukker, p-piller og uorganiske jerntilskud forringe selve optagelsen og udnyttelsen af zink. Så det kan koste mange sygedage og i værste fald være livstruende, hvis immunforsvaret mangler dette livsvigtige sporstof.

Forkølelse er en udbredt og smitsom virussygdom, der som regel varer en uges tid. Men hvis modstandskraften er meget dårlig, kan der også optræde komplikationer som bihule-, mellemøre- og lungebetændelse. Det betyder derfor, at forkølelse koster mange sygedage, som er en stor samfundsøkonomisk byrde. Det tyder dog på, at tilskud af zink kan reducere sygedagene. I selve forebyggelsen bør man også have fokus på at få nok D-vitamin grundet interaktioner med zink.

Zink har flere funktioner inden for immunforsvaret, og zinkmangel øger risikoen for infektioner og diarre, hvilket på verdensplan er årsag til udbredt sygelighed og dødelighed. Zinkmangel øger også risikoen for, at influenzainfektioner udvikler komplikationer som bakteriel lungebetændelse, hvilket er en hyppig årsag til dødsfald. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Physiological Reports. Forskerne antager derfor, at zink spiller en central rolle i forsvaret af forskellige luftvejsinfektioner, inklusive COVID-19. Man skal samtidig være opmærksom på, at en ensidig kost, aldringsprocesser, alkoholisme, tarmsygdomme og flere medicintyper kan øge behovet for zink grundet en manglende tilførsel eller dårlig optagelse.