Kan du aktivere og udnytte dine vitaminer og Q10?

Flere B-vitaminer skal omdannes til andre former, inden de aktiveres til en lang række funktioner. Men enzymdefekter, alkohol, medicin og aldringsprocesser kan gøre det vanskeligt. Den D-vitaminform, som vi danner fra solen eller får gennem tilskud, er også inaktiv, og her kan overvægt, aldringsprocesser samt mangel på særlige mineraler gøre det vanskeligt at danne den aktive form. Omdannelse af K1-vitamin til K2-vitamin kræver en velfungerende tarmflora. En optimal udnyttelse af Q10 kræver en særlig selenforbindelse. Det betyder, at en manglende evne til at aktivere vitaminerne og Q10 kan resultere i kronisk træthed, mange alvorlige sygdomme og i værste fald tidlig død.

Det er vigtigt at kunne udnytte næringsstoffer fra kost og tilskud på optimal vis. For det første kræver den nok mavesyre og en god optagelse, så næringsstofferne kommer i blodbanen og ud til cellerne. Det er samtidigt vigtigt, at næringsstofferne optræder i biologisk aktive former. Dette kræver ofte særlige enzymprocesser og andre metaboliske processer, hvilket fremgår af følgende:

Flere B-vitaminer skal methyleres

Methylering er en kemisk og kompliceret proces inden for cellefysiologi, hvor der indsættes en methylgruppe (CH3-) i et andet molekyle. Methylering af DNA- og RNA-molekyler er vigtig for aktivering af gener og proteiner. Methylering er også vigtig for aktivering af flere B-vitaminer.
B6-vitamin, der også kaldes for pyridoxin omdannes via methylering til den aktive form pyridoxal 5-phosfat (P-5-P), som man kan måle i blodet.
Flere fødevarer indeholder B9-vitamin i form af folat, og flere kosttilskud indeholder folinsyre, som er den syntetiske form. Både folat og folinsyre skal aktiveres, inden cellerne kan bruge vitaminet, og dette kræver enzymet MTHFR (methylentetrahydrofolat), som omdanner formerne til methylfolat.
B12-vitamin kaldes også for cobalamin. Den mest almindelige form i fødevarer er hydroxycobalamin, og den almindeligste form i kosttilskud er cyanocobalamin, som er mere stabil. Kroppen omdanner normalt disse former til methylcobalamin, der findes i, og til 5´deoxyadenosylcobalamin, der lagres i leveren.
Genetiske faktorer, herunder mangel på enzymet MTHFR, kan forringe methyleringen af B-vitaminerne. Det samme gælder aldringsprocesser, tobaksrygning, alkoholmisbrug, leverskader og meget medicin.
Mangel på de pågældende B-vitaminer gennem kosten og dårlig udnyttelse kan resultere i adskillige symptomer og sygdomme som træthed, blodmangel, neurologiske sygdomme, infektioner og hårtab. Under graviditeten kan mangel på B9-vitamin medføre neuralrørsdefekt og abort.
B6-, B9- og B12-vitamin har desuden betydning for omdannelsen af aminosyren homocystein. Hvis niveauet af homocystein bliver for højt, øges risikoen for hjerte-karsygdomme, blodpropper, slagtilfælde, inflammation og demenssygdomme som Alzheimers.
Dårlig evne til at methylere B-vitaminerne medfører automatisk et øget behov. I forbindelse med tilskud kan man også vælge dem i methylerede aktive former, som giver en bedre udnyttelse. Derudover findes B12-vitamintilskud med methylcobalamin som sugetabletter, der giver en høj optagelighed via slimhinden i munden.

B3-vitamin (niacin) skal aktiveres til NAD og NADH

Niacin er en fællesbetegnelse for formerne nikotinsyre og nikotinamid, der findes i kost og tilskud. Niacin har betydning for cellernes energiomsætning, som foregår i mitokondrierne. Her sker der en række biokemiske processer, hvor niacin via forskellige trin omdannes til den aktive form NAD (nicotinamid adenin dinukleotid).
NAD veksler mere konkret mellem to oxidationstrin (NAD+ og NADH), som er afgørende for, at cellerne kan danne ATP, som er kemisk koncentreret energi. NAD er samtidig involveret i flere hundrede biokemiske processer.
Niacin findes i proteinholdige fødevarer som kød, fisk, æg og fuldkornsprodukter. Derudover kan kroppen selv danne niacin ud fra B6-vitamin og aminosyren tryptofan.
Udnyttelsen af B3-vitamin spiller en afgørende rolle for energiudnyttelsen, nervesystemet og det generelle helbred. Ifølge nogle forskere kan B3-vitaminmangel også skyldes gendefekter, så man ikke udnytter den aktive NAD-form godt nok. Derfor har disse mennesker et meget større behov for B3-vitamin end andre.
B3-vitaminformen nikotinsyre, som går hurtigst i blodet, har som regel en større terapeutisk effekt end nikotinamid. I større mængder kan nikotinsyre dog godt give harmløs ”niacin flush” karakteriseret ved rødme og varme i ansigtet, som hurtigt går over. Det anbefales derfor at starte med lave doser nikotinsyre og trappe gradvist op til de højere terapeutiske doser, som fordeles over dagen. Man kan også købe kombinerede B3-vitamintilskud som NAD-booster med større doser nikotinamid og nikotinsyre, og hvor nikotinsyren frigives langsomt.
I nogle lande kan man også få tilskud med NADH, som kan være lettere at udnytte.

D-vitamin fungerer som steroidhormon i den aktive form

D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, der findes i forskellige former. Ved hjælp af solens UVB-stråling og et forstadium til kolesterol i huden danner vi først D3-vitamin i form af cholecalciferol. Det er også denne form, der findes i animalske fødevarer som fed fisk, lever og æg samt i tilskud.
Vi skal også kunne omdanne cholecalciferol, da denne form er inaktiv, og den proces foregår i to trin. 
Først omdannes cholecalciferol i leveren til formen calcidiol, der i blodet måles som 25-hydroxyvitamin D3. Når D-vitaminet skal bruges til diverse funktioner, omdannes det i nyrerne, de hvide blodceller og andre celler til den aktive steroidform calcitriol (1,25-dihydroxyvitamin D3). Det er således calcitriol, som binder sig til D-vitaminreceptorerne i de fleste af kroppens celler.
Omdannelsen af D-vitamin sker via enzymfunktioner, som blandt andet kræver magnesium. Der er også brug for zink, når den aktive steroidform skal binde sig til cellernes receptorer. Det betyder, at man ikke kan udnytte D-vitamin fra sol eller kost, hvis man mangler disse mineraler. Genetiske faktorer, mørk hudfarve, aldringsprocesser, overvægt, diabetes samt lever- og nyresygdomme kan desuden gøre det vanskeligt at danne eller aktivere vitaminet, hvilket automatisk medfører et øget behov.
Mangel på D-vitamin kan blandt andet øge risikoen for træthed, infektioner, autoimmune sygdomme, hjerte-kar-sygdomme, muskelsvækkelse, knogleskørhed, diabetes og kræft.

K1- og K2-vitamins betydning for koagulering, kredsløb og knogler

K1-vitamin (phylloquinon) har betydning for, at blodet kan koagulere, og det findes primært i mørkegrønne grønsager som kål, spinat, persille og bønner.
K2-vitamin findes primært i fermenterede produkter som smør, ost og surkål, hvor det dannes af bakterier. Der findes også K2-vitamin i æggeblomme og i fede udskæringer fra dyr, der har gået på græs. Bakterier i en sund tarmflora kan desuden omdanne K1-vitamin til K2-vitamin, men mængderne er ofte begrænsede.
K2-vitamin (menakinon) er afgørende for dannelse af et protein (MGP), der fjerner calcium fra blodbanen og et andet protein (osteocalcin), der hjælper med at indlejre calcium i knoglerne.
K2-vitamin og D-vitamin har desuden en synergieffekt i regulering af kroppens calciumfordeling.
Mangel på K1- og K2-vitamin skyldes især en ensidig kost og en dårlig tarmflora. Mangel på D-vitamin, magnesium og zink samt forskellige tarmsygdomme kan desuden forringe optagelsen og udnyttelsen. Forskellige medicintyper (Marevan, PPI, antibiotika) kan også hæmme optagelsen og udnyttelsen af K-vitamin.
Mangel på K2-vitamin kan medføre øget tendens til åreforkalkning og knogleskørhed. Der er også øget risiko for inflammationer og svære tilfælde af COVID-19.

Q10 til energi og forsvar af celler

Q10 er et coenzym, som optræder i to former. Ubiquinon har især betydning for cellernes energiomsætning, som foregår inde i mitokondrierne. Den anden form ubiquinol fungerer især som en kraftig antioxidant, der beskytter celler og kolesterol mod oxidativ stress forårsaget af frie radikaler. Der er desuden brug for et selenholdigt enzym, TXNRD, som sørger for, at Q10 kan vekselvirke efter behov mellem de to former.
Egenproduktionen af Q10 daler gradvist efter 20-årsalderen, og ved 80-årsalderen er hjertets indhold omkring det halve. Medicin som blandt andet statiner mod forhøjet kolesterol og alendronat mod knogleskørhed kan også hæmme egenproduktionen af Q10.
Problemet bliver kun værre af, at jorden i Danmark og resten af Europa er fattig på selen, hvilket afspejles i hele fødekæden.
Det tyder dog på, at tilskud af selengær og Q10 i lægemiddelkvalitet har en positiv effekt på energiomsætningen, hjertet, kredsløbet, stofskiftehormonerne, kræftforebyggelsen, livskvaliteten og levetiden. Det fremgår blandt andet af et kontrolleret studie, som er publiceret i BMC Medicine

Referencer:

Heather Yoshimura Ang-pc. The Role of B Vitamins in Methylation Process: Clinical Applications. RUPA HEALTH 2024

Andrius Bleizgys. Zinc, Magnesium and Vitamin K Supplementation in Vitamin D Deficiency: Pathophysiological Background and Implications for Clinical Practice. Nutrients 2024

Urban Alehagen et al. Supplementation with selenium and Q10 in an elderly Swedish population low in selenium – positive effects on thyroid hormiones, cardiovascular mortality, and quality of life. BMC Medicine 2024

Adrianna Budzinska et al. The bisphosphonates alendronate and zoledronate induce adaptations of aerobic metabolism in permanent human endothelial cells. Scientific Reports 2023.

Lain Hargreaves et al. Disorders of Human Coenzyme Q10 Metabolism: An Overview. International Journal of Molecular Sciences. 2020