Ja, det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Free Radical Biology & Medicine. Det tyder således på, at mangel på selen via forskellige mekanismer reducerer nyrernes udskillelse af natrium, hvilket fører til forhøjet blodtryk. Studiets resultat er meget relevant, da forhøjet blodtryk og tidlig død som følge heraf er et stigende problem på verdensplan. Samtidig er selenmangel også et stigende problem, da det antages, at op til en milliard mennesker mangler dette livsvigtige sporstof, primært på grund af selenfattige jordbundsforhold, som findes i store dele af Kina, i Europa og mange andre steder i verden.

Ifølge et nyt omfattende studie, baseret på en række systematiske oversigtsartikler og meta-analyser, øger den udbredte mangel på D-vitamin risikoen for at blive smittet med COVID-19, at få alvorlige komplikationer og at dø som følge af et afsporet immunforsvar. Samtidig tyder det på, at tilskud med D-vitamin kan reducere sværhedsgraden og dødeligheden blandt patienter, som er smittet med COVID-19. I denne forbindelse er det også vigtigt, at tilskud optimerer blodets niveau.

Fysiske traumer og kritiske sygdomme er forbundet med inflammationer og oxidativ stress, hvor frie radikaler kan forårsage livstruende skader på celler og væv. Det antages således, at traumer er årsag til hvert tiende dødsfald. Men det tyder nu på, at tidlig behandling med sporstoffet selen kan forkorte hospitalsindlæggelser, inklusive dage på intensivafdeling, og reducere den samlede dødelighed. Det fremgår af et studie publiceret i Frontiers in Nutrition, hvor forskerne kommer nærmere ind på, hvordan selen fungerer som en enestående antioxidant med anti-inflammatoriske egenskaber, der beskytter celler og væv.

- og vice versa

De forskellige B-vitaminer har afgørende betydning for vores energiniveau, nervesystem, hud, hår og generelle helbred. Kosten er den primære kilde, og det viser sig, at tarmfloraen i sig selv kan producere, konsumere og konkurrere om legemets B-vitaminer. Interaktioner mellem legeme og tarmfloraen har derfor betydning for selve optagelsen og udnyttelsen af B-vitaminerne. På den anden side kan mangel på B-vitaminer eller tilskud med B-vitaminer også påvirke tarmfloraen. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Frontiers in Nutrition, hvor forfatterne kommer nærmere ind på de enkelte B-vitaminers funktion. Det tyder samtidig på, at tilskud med B-vitaminer kan forbedre effekten af tilskud med mælkesyrebakterier og anden probiotika.

Ældre er særlig udsatte for at få hjerte-kar-sygdomme, som er den største dødsårsag. Det er almindelig kendt, at kosten har stor betydning i selve forebyggelsen. I denne forbindelse har et forskerhold set nærmere på sporstoffet zink, da det indgår i mange funktioner med betydning for hjertet og kredsløbet. Samtidig fandt forskerne, at ældre ofte mangler zink af forskellige årsager. Derfor bør sundhedsmyndighedernes officielle daglige anbefalinger af zink til ældre revurderes af hensyn til hjerte-kar-sundheden og andre funktioner, som zink har betydning for.

Det er velkendt, at patienter med den inflammatoriske tarmsygdom Morbus Crohn ofte mangler folinsyre og B12-vitamin. Det er også velkendt, at tarmsygdommen kan udløses af en infektion med Mycobacterium avium subspecies paratuberculosis (MAP). Det er en bakterie, som blandt andet kan overleve i pasteuriseret mælk. I et nyt studie, som er publiceret i Nutrients, har forskerne nu fundet, hvorfor mangel på folinsyre og B12-vitamin forstyrrer immunforsvaret og derigennem bidrager til de kroniske inflammationer, som kan optræde efter infektion med MAP-bakterien.

Selen er et livsvigtigt sporstof, som har afgørende betydning for det generelle helbred. Det tyder også på, at selen har betydning for tarmfloraen, og at selenmangel kan øge risikoen for irritabel tyktarm, inflammatoriske tarmsygdomme som Crohns sygdom og ulcerøs colitis samt tarmkræft. Da tarmen betragtes som ”den tredje hjerne”, har tarmfloraen og fordøjelsen samtidig en stor betydning for vores mentale velbefindende. Den fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Frontiers in Nutrition. Forfatternes fokus på selen skyldes, at selenmangel er udbredt i Kina, Europa og mange andre steder. Derfor kan det være relevant med tilskud.

D-vitamin har betydning for adskillige metaboliske processer. Men overvægtige har vanskeligere ved at aktivere den D-vitaminform, som vi får gennem tilskud, og dette medfører en dårlig udnyttelse. Derfor virker D-vitamintilskud også forskelligt i forebyggelsen af en lang række sygdomme som kræft, diabetes og autoimmune sygdomme. Det fremgår af et større amerikansk studie, VITAL, som en gruppe forskere nu har gransket nærmere. Det tyder således på, at overvægtige har et øget behov for D-vitamin.

- også ved diabetes type-2

Det stabile blodsukker har afgørende betydning for vores helbred, energiniveau og humør. Men millioner af mennesker lider af insulinresistens, hvor cellernes evne til at optage blodsukker er nedsat. Insulinresistens forekommer også ved diabetes type-2. I en oversigtsartikel, som er publiceret i Advanced Biomedical Research, ser forfatterne nærmere på magnesiums rolle i forbindelse med insulinfølsomhed, blodsukker og energiomsætning. I henhold til en række studier konkluderer forfatterne, at tilskud med magnesium er relevant ved insulinresistens og diabetes type-2. Man bør også være velforsynet med magnesium i selve forebyggelsen af disse sygdomme, som har enorme menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser.

KOL, som især skyldes rygning, er i dag en af de største dødsårsager. Astma kan også være livstruende, hvis sygdommen ikke behandles. Det tyder dog på, at tilskud med D-vitamin kan forbedre lungefunktionen ved begge sygdomme. Det fremgår af en meta-analyse, publiceret i Journal of Global Health, hvor forfatterne gennemgår, hvordan D-vitamin styrker immunforsvaret og samtidig regulerer de lokale inflammatoriske processer.

Igennem de sidste årtier har man anvendt zink som tilskud og i salver i behandling af forskellige hudsygdomme. Det skyldes blandt andet, at zink har sårhelende, antiinflammatoriske og antibiotiske egenskaber. I en større oversigtsartikel, som er publiceret i International Journal of Molecular Sciences, ser forfatterne nærmere på zinks betydning for huden, og hvordan zinktilskud kan have en positiv effekt på eksem, akne, psoriasis, herpes og andre hudsygdomme. Forfatterne kommer også ind på, hvorfor omkring en tredjedel af verdens befolkning mangler zink.

Man har fundet langt færre tilfælde af modermærkekræft (malignt melanom) blandt personer, som rutinemæssigt indtager tilskud med D-vitamin i forhold til personer, som ikke tager tilskud. Det fremgår af et nyt finsk studie, som er publiceret i Melanoma Research. Studiet er i tråd med et tidligere studie, der afslørede, at mangel på D-vitamin fordobler risikoen for at dø af modermærkekræft.

Hjernen er særlig sårbar over for oxidativ stress og lokale inflammationer, som skaber grobund for Alzheimers sygdom og andre neurologiske sygdomme. Men det viser sig, at nogle særlige selenholdige antioxidanter beskytter hjernens neuroner mod de skadelige påvirkninger. Derudover kan selentilskud forbedre kognitive tests hos patienter, som lider af mild kognitiv svækkelse samt Alzheimers sygdom. Det fremgår af en meta-analyse, som er publiceret i Nutrients.

C-vitamin har afgørende betydning for immunforsvaret og som antioxidant, der beskytter celler og væv. Store tilskud med C-vitamin kan også forbedre lungefunktionen hos patienter med kroniske lungesygdomme som KOL. Det fremgår af en større meta-analyse publiceret i International Journal of Chronic Obstructive Pulmonary Disease.

På verdensplan er Alzheimers sygdom en stigende byrde, og kosten har stor betydning. En større meta-analyse har nu afsløret, at patienter med Alzheimers sygdom har lavere niveauer af magnesium i blodet og i hjernens spinalvæske i forhold til raske kontrolgrupper. Resultaterne indikerer, at mangel på magnesium kan være en risikofaktor i udviklingen af Alzheimers sygdom.

Depression skyldes ofte lokale inflammationer i hjernen. I denne forbindelse ser det ud til, at større tilskud med omega-3 fedtsyren EPA, der findes i fiskeolier, kan lindre depression hos patienter med forhøjede niveauer af markører for inflammation. Det fremgår af et studie, som er publiceret i The Journal of Clinical Psychiatry.

Det kan være skæbnesvangert at brække knogler, især når vi bliver ældre, hvor hoftebrud ofte resulterer i hospitalsindlæggelse og tidlig død. Men det ser nu ud til, at et større indtag af K1-vitamin fra spinat, kål og andre grønsager reducerer risikoen for at brække knogler senere i livet. Det fremgår af et studie fra Edith Cowan University i Australien. K1-vitamins gavnlige effekt på knoglesundheden skyldes, at det omdannes til K2-vitamin i tarmen, og at K2-vitaminafhængige proteiner fjerner calcium fra blodårerne for derefter at indlejre calcium i knoglerne.

På verdensplan er der millioner af mennesker, som jævnligt indtager arsenikforurenet drikkevand. Det er almindeligt kendt, at arsenikforgiftninger kan forårsage forskellige kræftformer, inklusive hudkræft. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i American Journal of Cancer Research, ser det ud til, at den aktive D-vitaminform calcitriol kan forhindre udviklingen af arsenikintroduceret hudkræft i en særlig type hudceller. Det tyder også på, at calcitriol kan forebygge andre kræftformer, som er forårsaget af arsenik.

Hjernens neuroplasticitet er et udtryk for hjernecellernes evne til at udføre strukturelle og funktionelle ændringer, som er altafgørende for vores udvikling og sundhed. Det er også påvist, at hjernens neuroplasticitet er forringet ved en række sygdomme i centralnervesystemet, inklusive depression og demens. I en oversigtsartikel har forskerne derfor set nærmere på, hvordan motion, Middelhavskost og næringsstoffer som omega-3 og B12-vitamin forbedrer hjernens neuroplasticitet via dannelsen af et særligt protein, BDNF (brain-derived neurotrophic factor). Det vides også, at selen har betydning for dannelse af nye nerveceller, hvilket kan bidrage til forebyggelse af kognitivt forfald via andre mekanismer.

Hjertekarsygdomme er stadig den største dødsårsag, hvor kost og livsstil betyder meget. I henhold til en ny meta-analyse ser det ud til, at tilskud med fiskeolier, folinsyre og Q10 er blandt de næringsstoffer, som er bedst til at reducere risikoen. Man skal samtidig være opmærksom på, at tilskud ikke har nogen særlig effekt, hvis dosis er for lille, eller hvis kvaliteten er dårlig.

Efter infektion med COVID-19 får en del kroniske senfølger i form af træthed, muskelsmerter, depression og søvnforstyrrelser. Ifølge et studie, som er publiceret i Clinical and Experimental Medicine, ser det ud til, at tilskud med Q10 og alfa-liponsyre kan reducere træthed og andre symptomer. Forfatterne kommer samtidig ind på, hvordan Q10 og alfa-liponsyre på forskellige måder har betydning for cellernes energiomsætning og som antioxidanter, der beskytter cellerne mod oxidativ stress og celleskader.

Modermærkekræft, også kaldet malignt melanom, er en ondartet form for hudkræft, der hurtigt spreder sig. Det tyder samtidig på, at mangel på D-vitamin fordobler risikoen for at dø af sygdommen. Det fremgår af et spansk studie, som er blevet præsenteret på European Academy of Dermatology and Venereology Congress. Det er almindelig kendt, at solforbrændinger, som man bør undgå, øger risikoen for forskellige typer hudkræft. Men man må ikke glemme, at sommersolen stadig er den bedste kilde til D-vitamin, og at det på vore breddegrader er nødvendigt med tilskud i vinterhalvåret og tilskud hele året, hvis man undgår solen eller har svært ved at danne vitaminet.

Gennem de sidste årtier har adskillige studier rapporteret, at lave selenniveauer i blodet hænger sammen med hjertekarsygdomme, kræft, øget infektionsrisiko, stofskifteforstyrrelser og andre alvorlige sygdomme. Da selenmangel er udbredt, har tilskud et stort potentiale, hvad angår den generelle sundhed. I en oversigtsartikel, som er publiceret i Oxidative Medicine and Cellular Longevity, har forfatterne set nærmere på selens rolle som antioxidant i forbindelse med en lang række sygdomme og metaboliske forstyrrelser.

Ved insulinresistens er cellernes evne til at optage blodsukker nedsat, og det forårsager typisk unormal sult og vægtforøgelse. Insulinresistens er også en del af metabolisk syndrom og diabetes type-2. Tidligere studier har allerede vist, at D-vitaminmangel hænger sammen med udvikling af insulinresistens. Samtidig øges risikoen yderligere, hvis man mangler magnesium. Det fremgår af et amerikansk studie, hvor forskerne kommer nærmere ind på, hvordan interaktioner mellem D-vitamin og magnesium har betydning for det stabile blodsukker og generelle helbred.

Q10 indgår i cellernes energiomsætning og som beskyttende antioxidant. Vi danner selv det meste. Men egenproduktionen falder som følge af aldringsprocesser samt visse sygdomme og medicintyper. En større meta-analyse har afsløret, at tilskud med Q10 både kan reducere kronisk træthed hos raske og syge. Samtidig kommer forskerne ind på, at større doser Q10 og længere tids behandling giver den bedste effekt på energiniveauet. Det er også vigtigt at vælge et Q10 tilskud i en dokumenteret god kvalitet, så Q10 molekylerne kan optages og nå helt ind i cellernes energiproducerende kraftværker.

Fotodynamisk terapi er en lysbehandling, som bruges til hudkræft, psoriasis og andre hudsygdomme. Samtidig kan tilskud med D-vitamin forbedre behandlingen. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients. Det tyder i det hele taget på, at D-vitamin har flere positive effekter på hudens sundhed, og at større tilskud også kan reparere hudskader ved solskoldning.

Magnesium har afgørende betydning for immunforsvaret og regulering af inflammationer, som spiller en særlig rolle i kroppens evne til at takle COVID-19. Populationer, der mangler magnesium, har derfor en større risiko for at blive smittet med COVID-19, og at infektionen bliver livstruende. Det fremgår af et større amerikansk befolkningsstudie, som også afslørede, at magnesiummangel er meget udbredt. Forskerne antager derfor, at en optimering af befolkningernes magnesiumstatus i fremtiden kan bidrage til at beskytte mod COVID-19 og andre luftvejsinfektioner. Man bør samtidig være velforsynet med D-vitamin grundet interaktioner med magnesium.

D-vitamin har afgørende betydning for et velfungerende immunforsvar og beskyttelse mod virusinfektioner. Dette bekræftes nu af forskere fra Statens Serum Institut og Harvard University, Boston, som har fundet, at et lavt niveau af D-vitamin i blodet er forbundet med en højere risiko for et mere alvorligt forløb af COVID-19.

D-vitamin, som vi danner i huden fra den høje sommersol, har afgørende betydning for humøret og det generelle helbred. Når mørket falder på, danner vi så melatonin, som har betydning for den gode søvn. Derudover har melatonin en række andre livsvigtige funktioner, hvor forskningen i de sidste årtier har haft fokus på forebyggelse af kræft, Alzheimers, sklerose og mange andre sygdomme. Det tyder således på, at både D-vitamin og melatonin i løbet af døgnet agerer som hormoner, der har afgørende betydning for immunforsvaret, regulering af inflammationer, beskyttelse af celler og mange andre livsvigtige processer. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, publiceret i Nutrients, hvor forskerne nu kalder melatonin for det ”næste D-vitamin”. Forskerne henviser også til, at den moderne tilværelse med mangel på sollys om dagen og mangel på mørke om aftenen bidrager til alvorlige mangler på begge næringsstoffer.

Fisk indeholder D-vitamin, omega-3 fedtsyrer, selen og jod, som har betydning for et fosters hjerne og udvikling. Ikke desto mindre kan fisk også indeholde kviksølv, som afholder mange gravide fra at indtage fisk. Men i henhold til et nyt studie, som er publiceret i Neuro Toxicology, ser det ud til, at det ikke er så farligt at spise fisk under graviditeten. Forskerne bag studiet mener derfor, at advarslerne bør revurderes. Det tyder samtidig på, at forholdet mellem kviksølv og selen i fisk og andre maritime fødeemner spiller en afgørende rolle.

Sporstoffet selen indgår i 25 selenoproteiner med betydning for energiomsætning, blodsukker, stofskifte, beskyttelse af celler og mange andre livsvigtige funktioner. En gruppe forskere fra Rutgers University i New Jersey, USA, har nu fundet de nærmere mekanismer, hvorved selen inkorporeres i cellernes ”maskinrum” og derefter metaboliseres til de forskellige selenoproteiner. Ifølge forskerne kan den nye viden om selens metabolisme bidrage til nye terapier, hvad angår behandling af en lang række sygdomme, lige fra diabetes til stofskiftesygdomme og kræft.

Blodets niveau af D-vitamin kan forudsige fremtidige helbredsproblemer som hjertekarsygdomme, kræft og knogleskørhed. Det fremgår af en oversigtsartikel, som blev præsenteret for European Society of Endocrinology. Da mangel på D-vitamin er udbredt og truer folkesundheden, anbefaler forskerne, at man både måler niveauet af det totale D-vitamin og frit D-vitamin i blodet. Ved at optimere blodets niveau af D-vitamin i tide kan man således forebygge en lang række livsstilssygdomme og tidlig død. Det er altså ikke nok at tage et tilfældigt tilskud med D-vitamin, hvis dosis er for lille og ikke optimerer blodets niveau. Denne problemstilling tages op i en anden oversigtsartikel, publiceret i Nutrients.

Der er mest fokus på calcium og D-vitamin i forbindelse med knoglesundhed. Men magnesium spiller en afgørende, overset rolle. Det fremgår af et stort befolkningsstudie, publiceret i Frontiers in Nutrition, som afslører, at jo mindre magnesium kosten indeholder, jo større er risikoen for at udvikle knogleskørhed. Især hvad angår kvinder over 55 år. Da knogleskørhed er flere år om at udvikle sig, gælder det derfor om at være velforsynet med magnesium gennem en grov og grøn kost eller tilskud. Man skal desuden være opmærksom på, at for meget calcium, syreneutraliserende medicin og vanddrivende medicin hæmmer kroppens optagelse og udnyttelse af magnesium.

Ved kræftbehandling har immunterapi et særligt potentiale. Det skyldes, at denne terapi specifikt hæmmer særlige molekyler, der forhindrer kroppens eget immunforsvar i at bekæmpe kræftceller. En gruppe forskere fra Texas har nu fundet, at E-vitamin netop øger hæmningen af et særligt molekyle. Derved forbedres immunterapien ved at stimulere nogle vigtige hvide blodlegemer. Forskerne fandt frem til dette ved at bruge en række kliniske data og dybtgående laboratoriestudier. Det tyder derfor på, at E-vitamin kan spille en ny rolle både i forebyggelse og behandling af kræft.

Primær Q10-mangel er en sjælden dysfunktion, hvor den manglende evne til at danne Q10 kan føre til en form for nefrotisk syndrom, der ikke kan behandles med medicin. I henhold til et nyt studie, der er publiceret i Kidney International, ser det nu ud til, at tilskud med Q10 kan reducere nyrernes udskillelse af protein, beskytte nyrernes funktion og reducere dødeligheden. Forskerne konkluderer derfor, at alle patienter, som lider af primær Q10-mangel, burde få en tidlig og livslang behandling med Q10-tilskud for at forebygge sygdommens udvikling og undgå fremtidige skader på organer.

Mange kritisk syge patienter mangler D-vitamin, hvilket kan være livstruende. Det gælder også patienter, der er indlagt på intensiv med COVID-19. En større meta-analyse konkluderer nu, at tilskud med D-vitamin kan reducere den generelle dødelighed og længden af indlæggelse på intensiv. I metaanalysen kommer forfatterne nærmere ind på de mekanismer, hvorved D-vitamin regulerer inflammationsprocesser og oxidativ stress, som kan føre til organsvigt hos kritisk syge patienter.

Non-alkoholisk fedtlever er en snigende sygdom, der breder sig som en epidemi. Ofte i forbindelse med overvægt. Mange udvikler desuden en form for leverbetændelse og arvæv, som kan være livstruende. Men det tyder nu på, at tilskud med B12-vitamin og folinsyre (B9-vitamin) kan modvirke udvikling af inflammation og arvæv ved at sænke niveauet af den problematiske aminosyre homocystein. Det fremgår af et studie, publiceret i Journal of Hepatology, hvor forskerne ser nærmere på homocysteins rolle i sygdommens patologiske udvikling.

Cystisk fibrose er en alvorlig sygdom i luftvejene, som er karakteriseret af kronisk inflammation, sejt slim og tidlig død. Men patienter, som supplerer kosten med større C-vitamintilskud, får mere gavn af en anden antioxidant, E-vitamin, hvilket resulterer i mindre inflammation. Det fremgår af et studie fra Oregon State University. Forskerne gør samtidig opmærksom på, at ekstra C-vitamin også er relevant for rygere og patienter med metabolisk syndrom.

Babyer og små børn har en mindre risiko for at udvikle falsk strubehoste, hvis deres mødre har taget større tilskud med D-vitamin og fiskeolier under graviditeten. Det fremgår af et dansk studie, hvor forskerne for første gang har set nærmere på denne sammenhæng. Det tyder samtidig på, at D-vitamin og fiskeolier både gavner barnets immunforsvar og modvirker de inflammationer i luftvejene, som udløser strubehosten. Derudover har de to tilskud også en positiv effekt på barnets knogler, nervesystem og forebyggelse af astma.

Hjertekarsygdomme er den største dødsårsag på verdensplan. I denne forbindelse afslører et hollandsk studie, at ældre patienter, som tidligere har haft et hjerteanfald, kan reducere tidlig død forårsaget af hjertekarsygdomme og andre årsager, hvis de indtager nok magnesium. Det er samtidig problematisk at magnesiummangel er udbredt grundet ensidig kost, og at visse medicintyper hæmmer optagelsen og udnyttelsen af magnesium.

Da COVID-19 muterer med jævne mellemrum, er vacciners effekt kun kortvarig. Meget tyder desuden på, at COVID-19 først bliver farlig, når immunforsvaret overreagerer med hyperinflammation, som skader kredsløb og sundt væv. I denne forbindelse viser det sig, at omega-3 fedtsyrerne i fiskeolier har et potentiale til at forebygge COVID-19-infektioner, og at de bliver livstruende som følge af hyperinflammation. På den måde kan fiskeolier også bidrage til at øge raten af patienter, der overlever. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i International Journal of General Medicine.

B3-vitamin spiller en central rolle for hjernen, nervesystemet og den mentale sundhed. Flere studier tyder på, at mangel på B3-vitamin øger risikoen for demens, Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom og skizofreni. Derudover viser epidemiologiske studier, at diæter uden B3-vitamin er forbundet med aggressioner og øget forekomst af drab. Mangel på B3-vitamin kan blandt andet skyldes kostmæssige og miljømæssige faktorer. Der tyder samtidig på, at nogle har et større behov på grund af genetiske variationer og dårlig udnyttelse. Man skal også være opmærksom på, at der er stor forskel på tilskud.

Ifølge WHO er kroniske inflammationer den største dødsårsag på verdensplan. Selvom kroniske inflammationer ikke mærkes direkte, skaber de grobund for mange sygdomme. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i StatPearls, kommer forfatterne nærmere ind på, hvorfor de kroniske inflammationer er så farlige, og hvordan en sundere livsstil samt D-vitamin, selen, magnesium, zink og fiskeolier bidrager til at bekæmpe kroniske inflammationer, de mange følgesygdomme og tidlig død.

Der er en sammenhæng mellem et lavt niveau af D-vitamin i blodet og et lavt niveau af kønshormonet testosteron hos overvægtige, unge mænd. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Endocrinology. Det er samtidig et faktum, at D-vitaminmangel er mere udbredt blandt overvægtige, og at dette også kan gå ud over modstandskraften, reguleringen af blodsukker og mange andre funktioner. Meget tyder i det hele taget på, at overvægtige bør være særlig opmærksomme på at få nok D-vitamin. Det er også vigtigt at danne nok testosteron, som blandt andet har betydning for muskelmasse, knogler, drivkraft, fertilitet og sexlyst.

Zink har betydning for immunforsvaret, den mentale balance, fertiliteten, hud, hår, smagssans og mange andre funktioner. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i Current Research in Physiology, indgår zink også i tætte interaktioner med D-vitamin. Det betyder, at zink er afgørende for, at cellerne kan optage og udnytte D-vitamin. Samtidig er D-vitamin afgørende for zinkoptagelsen i tarmen og en række zinkafhængige cellefunktioner. Ifølge det nye studie kan mangel på et eller begge næringsstoffer derfor føre til en lang række sygdomme, som inkluderer infektioner, dårlig sårheling, muskelsygdomme, hjertekarsygdomme, neurologiske sygdomme, knogleskørhed, kræft og mange andre sygdomme. Det er samtidig problematisk, at mangel på zink og D-vitamin er så udbredt - især på grund af ensidige kostvaner, mangel på sol, aldringsprocesser, overvægt og visse medicintyper.

Det er der meget der tyder på. For ældre, som har taget en daglig multivitamin gennem flere år, havde en langt mindre risiko for at udvikle demens, Alzheimers sygdom og andre tegn på kognitivt forfald. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Alzheimer´s and Dementia: The Journal of the Alzheimer´s Assosiation. Studiet er i tråd med tidligere studier, der blandt andet afslører, hvordan de forskellige vitaminer og mineraler øger hjernens blodgennemstrømning og beskytter neuronerne. Det kan desuden svare sig at vælge multivitaminer i en god kvalitet, som sikrer, at næringsstofferne optages.

Siden december 2021 har to store metaanalyser afsløret, at lave niveauer af D-vitamin i blodet øger risikoen for COVID-19 infektioner, svær sygdom, indlæggelse på intensiv og død. En tredje meta-analyse har afsløret, at kun 12 procent af COVID-19-patienter, der fik tilskud med D-vitamin, kom på intensiv, mens det var 26 procent blandt de, der ikke fik D-vitamin. En fjerde meta-analyse har afsløret, at D-vitamintilskud signifikant reducerer risikoen for livstruende COVID-19 infektioner. Dette gælder især i vinterhalvåret og hos sårbare grupper som ældre, farvede, overvægtige og kronisk syge, hvor D-vitaminmangel er mest udbredt. I forebyggelse og behandling af COVID-19 og andre virusinfektioner er der derfor et alarmerende behov for mere fokus på D-vitamintilskud, som optimerer blodets niveau. Man skal samtidig være velforsynet med magnesium, som indgår i aktivering af D-vitaminet.

Det er almindelig kendt, at zink booster immunforsvaret, men der har været uklarhed omkring de nærmere mekanismer. Et forskerhold fra Fred Hutchinson Cancer Research Center i USA har derfor undersøgt det nærmere og fundet, at zink er vigtigt for T-cellernes aktivitet og for thymus, som producerer T-cellerne. Ifølge forskerne kan denne viden bidrage til nye terapier for patienter med et dårligt immunforsvar. Det tyder samtidig på, at zinkmangel er ret udbredt. Dette øger også risikoen for virusinfektioner, hvor T-cellerne har den største betydning for en god immunitet.

Et tidligere studie har allerede vist, at tilskud med Q10 og selen til ældre mennesker styrker hjertet og halverer risikoen for dødsfald. Som noget ganske nyt har et hold svenske og norske forskere nu fundet, at de to tilskud også forlænger cellernes telomerer, som sidder for enden af alle DNA-strenge. Her kan telomererne sammenlignes med klippekort, og jo længere telomererne er, jo langsommere ældes cellerne. På den måde kan tilskud med Q10 og selen bidrage til at bremse aldringsprocesserne og holde os raske i længere tid. Det kræver dog, at de pågældende tilskud er i en kvalitet, som kroppen kan optage og udnytte.

Atopisk eksem er meget udbredt og en stor belastning for barnet og forældrene. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i British Journal of Dermatology, ser det nu ud til, at større tilskud med D-vitamin under graviditeten reducerer risikoen for, at barnet udvikler atopisk eksem i det første leveår. I studiet fik de gravide kvinder 25 mikrogram D-vitamin om dagen, og denne mængde er mere end det dobbelte af de officielle anbefalinger til gravide. Da sundhedsmyndighederne desuden anbefaler, at børn op til 4 år får tilskud med D-vitamin hele året, tyder det på, at dette yderligere kan reducere risikoen for, at barnet udvikler atopisk eksem.

Magnesium indgår i flere hundrede enzymer, som er involveret i energiomsætningen, sukkerstofskiftet, nervesystemet og mange andre fundamentale processer. Men magnesiummangel er udbredt, og der er en stigende evidens for, at dette er involveret i en lang række metaboliske forstyrrelser som overvægt, insulinresistens, diabetes type-2, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol samt lav grad af kronisk inflammation, som optræder ved de fleste kroniske sygdomme. Det tyder samtidig på, at et højt indtag af magnesium gennem kosten eller tilskud kan forebygge eller afhjælpe disse metaboliske forstyrrelser. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, ser forfatterne nærmere på magnesiummangels rolle i udviklingen af de udbredte metaboliske forstyrrelser. Forfatterne kommer også ind på, hvordan udpint jord, ensidig kost, dårlig optagelse, insulinresistens, medicin, alkoholmisbrug og stress kan føre til magnesiummangel.

Folinsyre har en særlig betydning for fostrets udvikling, og derfor har gravide et større behov. Men selvom man i Danmark anbefaler tilskud til gravide, kommer nogle for sent i gang eller glemmer at tage tilskud. I mange andre lande har man derfor beriget almindeligt mel med folinsyre, men det tyder nu på, at mængderne er utilstrækkelige. For i henhold til et nyt britisk studie er der mange gravide, som stadig får for lidt folinsyre. Dette øger risikoen for, at barnet fødes med rygmarvsbrok, som kan forårsage svære handicaps. Mangel på folinsyre kan også gå ud over barnets mentale udvikling. De britiske forskere anbefaler derfor, at man kommer mere folinsyre i melet for at forebygge fødselsdefekterne. Det er et enkelt og effektivt tiltag, som også vil være relevant i Danmark.

Flere studier har allerede afsløret, at der ofte er en direkte sammenhæng mellem udbredt depression og udbredt mangel på D-vitamin. Det skyldes, at D-vitamin har flere funktioner i hjernen og nervesystemet, og at D-vitamin også modvirker lokale inflammationer, som optræder ved mange depressioner. Ifølge en ny finsk meta-analyse ser det nu ud til, at stærkere tilskud med D-vitamin også kan lindre depressive symptomer. Så hvordan påvirker D-vitamin egentlig hjernen og nervesystemet? Og hvor meget har vi brug for, hvis blodets niveau skal være optimalt i sygdomsforebyggelsen?

Luftforurening er et alvorligt sundhedsproblem i hele verden, og tidligere studier viser, at det blandt andet øger risikoen for hjertekarsygdomme. Derfor er der brug for nye strategier, hvad angår beskyttelse. I denne forbindelse har et kinesisk studie nu afsløret, at tilskud med C-vitamin kan beskytte kredsløbet mod oxidativ stress og andre skader som følge af luftforurening. Så hvor meget C-vitamin skal der egentlig til, hvis man vil opnå den terapeutiske effekt?

Mange lider af kroniske inflammationer, og det skaber grobund for en lang række sygdomme som astma, type-2 diabetes, åreforkalkning, depression, kræft samt leddegigt og andre autoimmune sygdomme. Tilstedeværelsen af kroniske inflammationer kan også gøre infektioner med corona og influenza livsfarlige, fordi immunforsvaret er afsporet. Men det viser sig, at D-vitamin hæmmer inflammationer på flere fronter og derved reducerer risikoen for en lang række sygdomme og tidlig død. Det fremgår af et nyt studie fra University of South Australia, som er publiceret i International Journal of Epidemiology. Da behovet for D-vitamin er individuelt, bør man samtidig sikre sig, at blodets niveau er optimalt, og at man er i stand til at aktivere det.

K-vitamin optræder i forskellige former, og det er mest kendt for at være involveret i blodets størkningsprocesser. Men et tysk forskerteam har nu fundet en ny form af K-vitamin. Denne form fungerer som en ganske særlig antioxidant, og den modvirker celledød forårsaget af en proces, der hedder ferroptose. Da ferroptose er involveret i udvikling af Alzheimers sygdom, akutte organskader og andre sygdomme, ser forskerne et nyt potentiale i K-vitamins evne til at forebygge og lindre ferroptose-relaterede sygdomme. Tidligere forskning tyder desuden på, at selenholdige antioxidanter også beskytter mod celledød forårsaget af ferroptose.

Chrom er mest kendt for at have indflydelse på udnyttelsen af insulin og regulering af blodsukkeret. Men chrom har også indflydelse på omsætningen af fedtstoffer og kredsløbet. Ikke desto mindre har chroms betydning for helbredet været omdiskuteret. Derfor har en gruppe forskere nu set nærmere på, hvordan lave chromværdier i blodet hænger sammen med hjertekarsygdomme, diabetes type-2 og depression, som er verdensomspændende sundhedsbyrder. Så hvordan får man chrom gennem kosten, og hvilke tilskud giver den bedste optagelighed?

Mangel på D-vitamin er et verdensomspændende sundhedsproblem, som øger dødeligheden i den almindelige befolkning. Mange studier har efterhånden afsløret, at et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin i blodet reducerer risikoen for hjertekarsygdomme, som er den største dødsårsag. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, ser forfatterne nærmere på, hvorvidt tilskud med D-vitamin kan forebygge slagtilfælde og fremme rehabilitering. Det er samtidig vigtigt, at tilskud med D-vitamin kan optages, så de optimerer blodets indhold.

Zink indgår i adskillige enzymprocesser og proteiner, som har betydning for fertiliteten og graviditeten. Zink har også betydning udvikling af fostrets hjerne og barnets sundhed senere i livet. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Samtidig kommer forfatterne ind på, at zinkmangel er ret udbredt og blandt andet årsag til omkring 20 procent af den børnedødelighed, som optræder omkring fødslen. Derfor er det særlig vigtigt at være velforsynet med zink gennem hele livet - og ikke mindst før og under graviditet og amning.

Flere studier har afsløret, at B-vitaminer styrker nervesystemet og reducerer stresssymptomer. Men ganske få studier har undersøgt den egentlige effekt af de enkelte B-vitaminer. Ifølge et nyt placebokontrolleret studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Human Psychopharmacology, ser det ud til, at større doser B6-vitamin booster kroppens dannelse af en neurotransmitter, som blokerer uhensigtsmæssige impulser mellem hjernens nerveceller. Dette resulterer i en beroligende effekt. Derudover ser det ud til, at B6-vitamin reducerer depressive symptomer.

- og det generelle helbred

Problemer med sårheling er udbredt og især blandt patienter på hospitaler, hvor det også er forbundet med en stor økonomisk byrde. Sårheling kræver flere næringsstoffer, og det ser nu ud til, at forholdet mellem omega-3 fedtsyrer og omega-6 fedtsyrer spiller en afgørende rolle. Det fremgår af et nyt studie på rotter, hvor tilskud med mere omega-3 i forhold til omega-6 har den bedste effekt på dannelse af nye blodkar, mere kollagen og hurtigere sårheling. Studiet er publiceret i Nutrients, hvor forfatterne kommer nærmere ind på, at den moderne kost ofte indeholder for meget omega-6 og for lidt omega-3, hvilket også bidrager til hjertekarsygdomme, overvægt, diabetes, overvægt og andre livsstilssygdomme.

Aldringsprocesser og de fleste kroniske sygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme og kræft er præget af kroniske inflammationer, der skader sundt væv. Hvis der opstår akut hyperinflammation under infektioner med influenza og COVID-19 kan tilstanden blive livstruende. Derfor er det livsvigtigt, at kroppen kan regulere de inflammatoriske processer. I denne forbindelse er der blandt andet brug for magnesium. Det fremgår af en meta-analyse, som er publiceret i Nutrients. Her kommer forskerne nærmere ind på, hvordan tilskud med magnesium kan reducere forskellige inflammationsfremmende markører. Magnesium bidrager desuden til at aktivere D-vitamin, som ligeledes regulerer de inflammatoriske processer.

På verdensplan rammes et stigende antal af demens. Men det tyder nu på, at D-vitamin kan bremse de degenerative processer i hjernen. Det fremgår af et studie fra University of South Australia. Forskerne har således fundet en direkte forbindelse mellem udbredt mangel på D-vitamin og udvikling af demens. Forskerne antager samtidig, at en optimering af D-vitamin i blodet kan modvirke millioner af demenstilfælde på verdensplan. Det bør samtidig tilføjes, at behovet for D-vitamin er individuelt, og at mange har brug for mere end de officielle anbefalinger.

Under graviditeten har fostret brug for en række næringsstoffer til udvikling af hjernen og nervesystemet. Men selvom kosten er alsidig, kan det være svært at få nok selen af forskellige årsager. I et nyt italiensk dyrestudie, som er publiceret i Nutrients, har forskerne derfor set nærmere på selens rolle under graviditet og amning. Det viste sig, at selv mindre selenmangler påvirker udviklingen af afkommets hjerne og adfærd i en negativ retning. Studiet er i tråd med tidligere humane studier, der afslører, hvor vigtigt det er at være velforsynet med selen under graviditet og amning.

Det er almindelig kendt, at fysisk aktivitet booster hjernen til at danne nye nerveceller, men man har ikke kendt til de nærmere mekanismer før nu. Et forskerteam af neurologer fra Australien har nemlig fundet, at mus under træning producerer et selenholdigt protein, som hjælper hjernen med at danne nye nerveceller. Ifølge forskerne er der tale om et fantastisk studie, og det antages, at behandling med selen kan blive en ny strategi i forebyggelse og behandling af kognitivt forfald, hvis man ikke kan udføre fysisk træning, eller hvis man er mere sårbar over for selenmangel. Dette gælder især ældre samt patienter med Alzheimers sygdom og patienter, der har været udsat for slagtilfælde. Det bør samtidig tilføjes, at det kan være svært at få nok selen gennem almindelig sund kost i vores del af verden.

Forhøjet blodtryk, som mange har uden at vide det, er skyld i flest for tidlige dødsfald. Kost og levevis har stor betydning, og det tyder nu på, at en daglig indtagelse af tre gram omega-3 fedtsyrer kan sænke blodtrykket. Det fremgår af en meta-analyse, som er publiceret i Journal of the American Heart Association. Man kan blandt andet få denne mængde omega-3 fedtsyrer ved at spise en stor sildemad eller tage tilskud i en god kvalitet.

Æggestokkræft er en af de mest dødelige kræftformer, fordi metastaserne spredes på en særlig måde. Men det tyder nu på, at terapi med D-vitamin kan modvirke en af de mekanismer, hvorved denne kræftform spreder sig. Det fremgår af et nyt japansk studie, som er publiceret i Matrix Biology. Det er samtidig problematisk, at mangel på D-vitamin er så udbredt, da det har flere kræftforebyggende mekanismer.

Alzheimers sygdom, som kommer snigende, er den største årsag til demens hos ældre og en af de største dødsårsager. Kosten har stor betydning i forebyggelsen. Således kan høje koncentrationer af omega-3 fedtsyren DHA i blodet halvere risikoen for at udvikle Alzheimers. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Nutrients. Omega-3 fedtsyren DHA findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier. DHA findes også i alle vores cellemembraner - herunder nervecellerne, hvor fedtsyren har afgørende betydning for vores generelle helbred og kognitive evner. Det er samtidig problematisk, at den moderne kost indeholder alt for lidt omega-3, så hvor meget har vi egentlig brug for?

Hjertekarsygdomme er stadig den største dødsårsag. Men allerede i 2013 påviste den svenske professor og hjertelæge Urban Alehagen, at tilskud med selen og Q10 til ældre mennesker styrker hjertet og halvere risikoen for dødsfald. Senere opfølgninger af studiet viste, at de to tilskud også har en langtidseffekt på levetiden, og det stopper ikke her. For i et nyt studie, som er publiceret i European Journal of Nutrition, påviser Alehagen mere detaljeret, hvordan selen og Q10 har en positiv virkning på oxidativ stress, inflammation og adskillige biomarkører, som har relation til hjertet og kredsløbet. Alehagen forklarer også, hvorfor det kan være svært at få nok Q10 og selen gennem hele livet.

Risikoen for at få demens og neurologiske sygdomme stiger med alderen. Kosten betyder meget, og det antages, at udbredt mangel på K2-vitamin spiler en særlig rolle. For at teste hypotesen har en gruppe forskere målt niveauet af K2-vitamin i hjerner hos afdøde, ældre mennesker. Forskerne fandt, at hjerner med højere koncentrationer af K2-vitamin hang signifikant sammen med færre tilfælde af kognitivt forfald, demens og Alzheimers sygdom. Det skyldes blandt andet, at K2-vitamin modvirker forkalkninger samt ansamlinger af skadelige proteiner og inflammation i hjernen. Studiet, der er publiceret i tidsskriftet Alzheimer’s & Dementia, kaster nyt lys over K-vitamins potentiale for hjernesundheden, og hvor vigtigt det er at få nok.

Tarmkræft hører til de hyppigste kræftformer, og kosten har stor betydning. Ikke desto mindre har kendskabet til mineralers interaktioner og forebyggende virkning været begrænset. Tidligere studier har allerede vist, at calcium og selen har en forebyggende effekt. Det ser samtidig ud til, at større selenmængder i blodet forbedrer effekten af calcium. Det fremgår af et nyt polsk studie, som er publiceret i BMC Nutrition. Forskerne påpeger samtidig, at selenmangel er udbredt i Europa, og at der kan være behov for tilskud.

Det antages, at en milliard mennesker mangler D-vitamin. Dette har vakt øget bekymring for folkesundheden, hvilket inkluderer gravide og deres børn. Flere studier viser nu, at mangel på D-vitamin er forbundet med mange komplikationer under graviditeten som svangerskabsforgiftning, øget risiko for tidlig fødsel og kejsersnit. Der er også øget risiko for, at barnet får en lav fødselsvægt, svage knogler og senere udvikler bronkitis, astma, diabetes type-1, sklerose og autisme. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients. Forfatterne påpeger derfor, at det er nødvendigt med tilskud, som retter op på manglerne hos både gravide og børn i forebyggelsen og behandlingen af de mange alvorlige komplikationer og sygdomme. Det er samtidig vigtigt, at disse tilskud optimerer blodets niveau.

Medfødt hjertefejl er på verdensplan den mest almindelige fødselsdefekt. Sygdommen er forbundet med mange komplikationer og øget risiko for, at barnet dør. Moderens ernæringstilstand har stor betydning for fostrets udvikling, og et kinesisk forskerhold har nu set nærmere på, hvilken effekt zink, selen og kobber har på udvikling af sygdommen. Forskerne fandt, at et relativt højt indtag af selen og zink reducerede risikoen for, at barnet udvikler medfødt hjertefejl. Forskerne efterlyser derfor mere fokus på de to mineraler under graviditeten og relevante tilskud.

Magnesium har betydning for flere hundrede enzymprocesser, som også inkluderer vores fordøjelse. Magnesium indgår i forskellige forbindelser, og det har længe været kendt, at magnesiumoxid har en afførende virkning. Men da denne magnesiumforbindelse virker lokalt i tarmen og er svær at optage, vil den ikke rette op på en magnesiummangel i kroppen. I denne artikel ser vi derfor nærmere på magnesium i kosten, forskellige magnesiumforbindelsers optagelighed og magnesiums betydning for fordøjelsen og nervesystemet, som er tæt relateret. Vi ser også på andre symptomer, som kan forårsages af magnesiummangel.

Mange har sygdommen non-alkoholisk fedtlever som er relateret til overvægt og diabetes uden at vide det, og kosten har stor betydning. Et kinesisk studie har afsløret, at B12-vitamin spiller en særlig rolle. Forskerne antager derfor, at B12-vitamins metabolisme i kroppen har et terapeutisk potentiale til at spore og behandle sygdommen og forskellige komplikationer.

Der er en sammenhæng mellem udbredt mangel på D-vitamin og den stigende forekomst af Parkinsons sygdom, som også kaldes for rystesyge. I en oversigtsartikel, publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, kommer forfatterne nærmere ind på D-vitamins betydning for nervesystemet og hjernesundheden. Det vil derfor være relevant at tage tilskud, som optimerer blodets niveau af D-vitamin i forebyggelsen og som led i behandlingen af sygdommen.

Gennem de sidste årtier er antallet af børn og unge med ADHD steget voldsomt, og kosten betyder meget. I denne forbindelse viser et nyt amerikansk-canadisk studie, at tilskud med alle essentielle vitaminer og mineraler kan forbedre humøret, koncentrationen og andre følelsesmæssige forstyrrelser hos børn med ADHD. Kosttilskuddene kan også forbedre børnenes vækst.

Nogle vælger at spise råkost til kød- og fiskeretter eller som rå veganerdiæter, fordi de tror, at det er sundere og giver ekstra energi. Men der er faktisk nogle grønsager, som bliver meget sundere og bidrager med flere antioxidanter, når de bliver opvarmet. Og det er tomater, peberfrugter, gulerødder, spinat og svampe. Man skal også huske, at rå svampe indeholder forskellige giftstoffer, der nedbrydes ved opvarmning.

Vi skal passe godt på vores øjne hele livet, så vi så vidt muligt kan bevare det gode syn. I denne forbindelse har vores øjne brug for en række vitaminer, mineraler og fedtsyrer, som har betydning for cellernes funktion og beskyttelse mod oxidativ stress. Her kan du læse mere om hvordan A-vitamin, C-vitamin, E-vitamin B-vitaminer, zink, selen, visse omega-3 fedtsyrer og Q10 har afgørende betydning for øjnenes sundhed. Vi kommer også ind på nogle særlige antioxidanter, der for eksempel findes i æg, laks, spinat, broccoli, rød peber og ægte blåbær.

- og almindelige tilskud kan være utilstrækkelige

B12-vitamin findes kun i animalske kilder. Derfor risikerer veganere og vegetarer at komme i underskud. Hvis børn mangler B12-vitamin, kan det medføre en forringet motorisk udvikling og anæmi. Det fremgår af et nyt studie fra Burkina Faso, som er foretaget i et samarbejde mellem Københavns Universitet og Læger Uden Grænser. Forskerne påpeger, at mangel på B12-vitamin er et stort overset problem på verdensplan, og at almindelige tilskud er utilstrækkelige. Derfor kræver problematikken nye løsninger.

Mangel på B12-vitamin hænger sammen med træthed, dårlig hukommelse, forringelse af andre kognitive funktioner og svind af hippocampus i hjernen. Ved mangel på B12-vitamin kan tilskud dog forbedre de kognitive funktioner. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Nutrients.

- så se her hvad du kan spise og gøre, så du får mere energi

Hvis du lider af enerverende træthed, koncentrationsbesvær, manglende overskud, bleghed, åndenød, svimmelhed, kuldskærhed, gentagne infektioner, blodmangel eller problemer med hud, hår og negle kan det være, at du mangler jern, som bør undersøges nærmere. Det er især fødedygtige kvinder, ældre og veganere, der mangler det livsvigtige mineral. Men spædbørn, teenagere, sportsudøvere, mælkedrankere og mange andre kan også komme i underskud. I det følgende kan du derfor læse mere om, hvordan du får mere jern gennem kosten - hvad enten du er kødspiser, pescetar eller veganer, og hvordan du bedre kan optage det.

Magnesiummangel kan føre til forskellige ubalancer i hjernen og nervesystemet, som kan udløse et migræneanfald. Det tyder samtidig på, at tilskud med magnesium kan afhjælpe migræne på flere fronter. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients. Da magnesiummangel er udbredt, er det oplagt at overveje tilskud, og de bør endelig være i en form, som kroppen kan optage og udnytte. Man skal desuden være opmærksom på andre faktorer i kost og miljø, som kan bidrage til at udløse et migræneanfald.

D-vitamin har afgørende betydning for udvikling af fostrets knogler, tandudvikling, immunforsvar og andre funktioner. Samtidig er fostret afhængig af moderens D-vitamin, som skal overføres og aktiveres. I denne forbindelse har et forskerhold kastet nyt lys over moderkagens funktion i forbindelse med fostrets udnyttelse af D-vitamin. Forskerne håber, at den nye indsigt kan bidrage til at forbedre graviditeter.

Selen indgår i en række metaboliske processer og som antioxidant, der beskytter cellerne. Ifølge nyere studier har selen også anti-age-egenskaber, som beskytter mod hjertekarsygdomme, kræft, demens og andre aldersrelaterede sygdomme. Selen bidrager desuden til at modvirke nedsat modstandskraft og kronisk inflammation, som også hænger sammen med aldringsprocesser. Det fremgår af en oversigtsartikel i Medical News Today. Et svensk studie på ældre, raske mennesker har desuden vist, at tilskud med selen og Q10 har en positiv effekt på hjertefunktionen, livskvaliteten og levetiden.

Der er kommet flere veganere, og der er delte meninger blandt fagfolk, hvorvidt disse plantebaserede diæter er velegnede til børn. Men nu har en gruppe polske forskere fundet, at børn på veganske diæter i gennemsnit er lavere af statur, og de har også en mindre knogletæthed i forhold til andre børn, der får kød og mejeriprodukter. Børn på veganerdiæter har desuden en højere risiko for at mangle aminosyrer, B12-vitamin, D-vitamin, A-vitamin, jern, selen, jod samt omega-3 fedtsyreren DHA. Det fremgår både af det polske studie og tidligere studier. For børn i vækst er det særligt vigtigt, at de får nok næringsstoffer til deres muskler, knogler, hjerne og en række enzymprocesser. Veganerdiæter til børn bør derfor suppleres med relevante tilskud, som opvejer manglerne.

D-vitamin har afgørende betydning for helbredet på flere fronter. Der er mest fokus på knoglerne, og mange i sundhedssektoren kender ikke til de andre livsvigtige funktioner. Derfor har omkring halvdelen af verdens befolkning et lavt D-vitaminniveau i blodet, som øger risikoen for hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk, kræft, type-2 diabetes, Alzheimers sygdom, luftvejsinfektioner som COVID-19 og tidlig død. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients. Forfatterne kommer også ind på, at forskningen i D-vitamin ofte er mangelfuld eller misvisende, fordi man koncentrerer sig om tilskud frem for indholdet i blodet af D-vitaminformen 25(OH)D. I flere studier har man således givet alt for små doser eller i for korte perioder, som ikke har optimeret niveauet. Det ser desuden ud til, at indholdet af 25(OH)D i blodet bør være over 75 nmol/l, hvis det skal beskytte mod hjertekarsygdomme, kræft og tidlig død. Da denne grænseværdi ligger højere end de officielle grænseværdier, anbefaler forfatterne større tilskud for at opnå de optimale niveauer.

Non-alkoholisk fedtlever er en kronisk leversygdom, der breder sig som en pandemi. Non-alkoholisk fedtlever er tæt relateret til fedme samt metabolisk syndrom, der er forstadie til diabetes type-2. Kosten har stor betydning, og et stort kinesisk studie har nu afsløret, at et højere indtag af C-vitamin kan forbedre blodsukkeret og leverfunktionen. Det kan samtidig svare sig at reducere indtaget af kulhydrater og især fruktose, som i store mængder belaster leveren, så den bliver til en fedtfabrik.

Hjernens neuroner indeholder ret store mængder C-vitamin, som har flere funktioner i opretholdelsen af et sundt nervesystem. Det viser sig nu, at mangel på C-vitamin kan påvirke neuronernes signalering i hjernen. Det betyder også, at mangel på C-vitamin kan forringe ældres hukommelse og andre kognitive færdigheder. Det fremgår af et studie fra Flinders University i Australien.
Da mild kognitiv svækkelse er meget udbredt blandt ældre og kan være en forløber for demens, er det derfor relevant at få nok C-vitamin gennem hele livet.

- og hvad gør det ellers godt for?

Russernes invasion i Ukraine har øget frygten for atomkrig eller udslip fra lokale atomkraftværker. Mange har købt jodtabletter til beskyttelse mod radioaktiv stråling, for i akutte situationer er der behov for meget store doser, hvis man er relativt tæt på et udslip. Men man skal endelig være opmærksom på, at skjoldbruskkirtlen kun kan lagre jod i en begrænset periode, og at for meget jod kan være farligt. Så det nytter ikke at tage de store doser forebyggende. Samtidig ser det ud til, at jodmangel er ret udbredt. Og vi har under alle omstændigheder brug for passende mængder jod gennem hele livet, da det har betydning for stofskiftet, østrogenbalancen og andre funktioner. Så hvor meget jod har vi egentlig brug for i det daglige og ved eventuel udsættelse for akut radioaktiv stråling?

Mineralerne indgår i en lang række funktioner, som har afgørende betydning for immunforsvaret. Derfor kan mangel på ét eller flere mineraler øge risikoen for infektioner, eller at immunforsvaret iværksætter uhensigtsmæssige inflammationer, der skader sundt væv. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, ser forfatterne nærmere på, hvilken betydning magnesium, selen, zink, jern og kobber har for immunforsvaret. Forfatterne kommer også ind på at veganere, ældre, kronisk syge, gravide og elitesportsfolk ofte har mangler, som kræver tilskud. Det er desuden problematisk, at jorden i Europa og stor dele af verden er fattig på selen, så det er svært at få nok gennem kosten. På den anden side må vi heller ikke overdosere indtaget af mineraler, og derfor kan du læse mere om de optimale doser til immunforsvaret.

Tilfælde af autisme og ADHD er eksploderet gennem de sidste årtier, og det har mange menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Et studie fra Københavns Universitet har nu afsløret, at tilskud med fiskeolier til voksne med autisme og ADHD symptomer kan forbedre deres opmærksomhed og arbejdshukommelse. Studiet er publiceret i British Journal of Nutrition, hvor forfatterne kommer nærmere ind på, hvordan omega-3 fedtsyrerne i fiskeolier har betydning for hjernen og nervesystemet.

Siden 1950´erne er tilfælde af astma steget dramatisk, hvor børn og unge er særlig udsatte. Ændrede spisevaner betyder meget, og et svensk befolkningsstudie har nu vist, at børn, som får for lidt omega-3 og for meget omega-6 i kosten, har en øget risiko for at udvikle astma senere i livet. Det tyder desuden på, at et større indtag af omega-3 fedtsyrer fra fed fisk eller tilskud modvirker de inflammatoriske processer ved astma. Du kan også læse om et andet næringsstof, som styrker lungefunktionen og reducerer astma.

- i modsætning til D2-vitamin

D2-vitamin forekommer naturligt i planteriget og D3-vitamin forekommer naturligt i dyreriget. Det er også D3-vitamin, som vi danner fra solen. Men et hold forskere fra universiteterne i Surrey og Brighton i Storbritannien har nu fundet, at der er stor forskel på de to D-vitaminer. Forskerne tvivler derfor på D2-vitamins effekt på vores helbred i modsætning til D3-vitamin, som har afgørende betydning for, at immunforsvaret kan bekæmpe infektioner som COVID-19. Da de fleste celler har receptorer for D-vitamin har det også betydning for kræftforebyggelse, nervesystemet, humøret og mange andre funktioner. Men det kræver, at den D3-vitaminform, vi får fra kosten eller danner fra solen først bliver aktiveret.

Patienter med Parkinsons sygdom har mindre B3-vitamin i blodet grundet interaktioner med medicin og andre faktorer. Da B3-vitamin har betydning for cellernes energiomsætning, kan nogle af symptomerne ved Parkinsons sygdom skyldes mangel på B3-vitamin. På den anden side kan tilskud med B3-vitamin reducere træthed, forbedre håndskriften og forbedre humøret. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Frontiers in Aging Neuroscience. Forskerne antager derfor, at tilskud med B3-vitamin til patienter med Parkinsons sygdom har potentiale til at forbedre livskvaliteten og til at bremse udviklingen af sygdommen. Med denne viden er det også vigtigt, at få nok B3-vitamin som led i forebyggelsen af den frygtede sygdom.

- så find de bedste løsninger til stærke knogler

Der er mange, som ikke indtager mejeriprodukter på grund af overfølsomhed, hvis de er veganere eller af andre årsager. Mælk indeholder flere næringsstoffer, hvor der er mest fokus på calcium. Men man kan sagtens få nok calcium fra andre fødeemner. Det tyder desuden på, at D-vitamin, K2-vitamin og selve balancen mellem calcium og magnesium er endnu vigtigere for opbygning og opretholdelse af stærke knogler. Man skal også huske, at sukker, sodavand, stimulanser og visse medicintyper kan gribe forstyrrende ind i de knogleopbyggende processer. Så stærke knogler handler om meget andet end mejeriprodukter og calcium. Og vi skal selvfølgelig huske daglig motion, der belaster knoglerne.

- og muligvis ved andre tilstande med kronisk træthed

Et forskerhold fra Århus Universitetshospital har fundet, at tilskud med større doser B1-vitamin kan afhjælpe kronisk træthed ved de kroniske tarmsygdomme Crohns syge og ulcerøs colitis. Det er også muligt, at større doser B1-vitamin kan lindre kronisk træthed ved fibromyalgi og andre neurologiske sygdomme. Forskerne ved endnu ikke, hvordan de store doser B1-vitamin påvirker hjernen og energiniveauet, og der er forskellige teorier.

Det er allerede påvist, at udbredt mangel på D-vitamin øger risikoen for infektion med COVID-19 og livstruende komplikationer. Et hold forskere fra Tyrkiet har derfor foretaget et studie, som afslørede, at en hurtig behandling med D-vitamin ikke alene forkortede hospitalsopholdet og halverede risikoen for død, men også havde en positiv effekt på komorbiditeter. Da mangel på D-vitamin er særlig udbredt i vinterhalvåret og blandt ældre, farvede, overvægtige, diabetikere og andre sårbare grupper, er studiets resultater meget relevante, da vaccinerne kun har en begrænset effekt.

Blodets niveau af magnesium er afgørende for immunforsvarets evne til at angribe smittekim og kræftceller. Det fremgår af et nyt studie fra University of Basel og University Hospital Basel. Forskerne har opdaget, hvordan immunforsvarets T-celler behøver tilstrækkelig med magnesium for at kunne angribe optimalt. Ifølge forskerne er studiets resultater vigtige, da magnesium har en potentiel rolle i nye immunterapier til kræftpatienter. Det er i det hele taget vigtigt at få nok magnesium, som spiller en afgørende rolle for kroppens calciumfordeling og flere hundrede enzymprocesser.

Autoimmune sygdomme skyldes, at immunforsvaret fejlagtigt angriber kroppens eget væv som følge af en kronisk inflammation. Leddegigt, psoriasis, sklerose og Hashimotos sygdom, der giver lavt stofskifte, er eksempler på udbredte autoimmune sygdomme, som især rammer kvinder og ældre. Kosten har stor betydning, og et studie publiceret i The British Medical Journal afslører nu, at tilskud med D-vitamin og fiskeolier over længere tid reducerer tilfælde med autoimmune sygdomme. Denne viden er meget relevant, da stadig flere rammes af forskellige autoimmune sygdomme, og medicinen kan være forbundet med alvorlige bivirkninger.

Mangel på D-vitamin kan forringe musklernes funktion, fordi de producerer mindre energi. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Journal of Endocrinology. Forskerne antager derfor, at en forebyggelse af D-vitaminmangel hos ældre kan forbedre deres muskelfunktion og reducere aldersrelaterede muskelsvagheder. Hvis musklerne føles slappere i vinterhalvåret, kan man også overveje, om det skyldes mangel på D-vitamin, som er mere udbredt i den mørke tid.

C-vitamin er vigtigt for immunforsvaret på flere fronter. En gennemgang af 12 nyere studier viser nu, at C-vitamin i tilstrækkelige doser kan forhindre alvorlige COVID-19 infektioner og derved redde liv. Det er samtidig problematisk, at størstedelen af befolkningen ikke følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger om at spise frugt og grønt, da det bidrager til udbredte C-vitaminmangler. Sundhedsmyndighederne kender heller ikke til den gunstige virkning af større terapeutiske doser C-vitamin efter 80 års international erfaring og forskning.

B12-vitamin indgår i dannelsen af de røde blodlegemer, og betydningen for nervesystemet bliver ofte overset. Det viser sig nu, at der er en sammenhæng mellem mangel på B12-vitamin og depression. Det fremgår af et større irsk befolkningsstudie af en gruppe ældre borgere, som er publiceret i British Journal of Nutrition. Da depression er et stigende problem med omfattende menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser, er studiets resultat meget relevant. Det gælder især for ældre mennesker, ansatte i sundhedssektoren og politikere, som bør være mere opmærksomme på B12-vitaminmangel, og hvordan det kan forebygges med enkle og billige tiltag. Det bør desuden tilføjes, at vegetarkost samt mangel på mavesyre og diabetesmedicin også øger risikoen for at mangle B12-vitamin.

Når vores forfædre jagede, spiste de hele dyret fra snuden til halen. Delikatesserne var indmad som lever, hjerte og nyrer, der indeholder mange flere livsvigtige næringsstoffer. I den vestlige verden spiser vi primært muskelkød, og dyrene har ofte fået et unaturligt foder, som ikke giver den optimale næringsværdi. Dette bidrager til mangeltilstande og ubalancer mellem aminosyrer og fedtsyrer. I det følgende kan du læse mere om, hvordan indmad, knoglemarv og knogleudtræk indeholder vigtige aminosyrer, B12-vitamin, jern, selen, Q10, calcium, magnesium, kollagen, glucosamin, CLA og andre specielle næringsstoffer. Du kan også læse mere om, hvorfor det rent ernæringsmæssigt kan svare sig at vælge økologisk og produkter fra dyr, der har gået på græs.

Coronakrisen har kastet nyt lys over nødvendigheden af et stærkt immunforsvar, som på sigt kan beskytte os mod virusinfektioner og tilstødende komplikationer. Selen spiller afgørende roller på flere fronter, men desværre er mangler udbredte, hvilket øger risikoen for infektioner og komplikationer. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i International Journal of Molecular Sciences, ser forfatterne nærmere på selens rolle i forbindelse med forskellige virusinfektioner som influenza, HIV og hepatitis og med særlig fokus på COVID-19.
Formålet med oversigtsartiklen er at informere om nye ernæringsmæssige strategier, som på sigt bidrager til et stærkt og velfungerende immunforsvar - især over for COVID-19 og andre virustyper, der muterer hele tiden. Så hvor meget selen har vi egentlig brug for?

Overvægt betragtes som en global epidemi med alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i International Journal of Molecular Sciences, ser forfatterne nærmere på forholdet mellem melatonin og overvægt. Melatonin er mest kendt som et sovehormon, men melatonin har også betydning for kroppens omsætning af kulhydrater og fedtstoffer. I oversigtsartiklen ser forfatterne nærmere på melatonins betydning for kroppens energiomsætning samt oxidativ stress og inflammation, som tilmed gør overvægt sundhedsfarlig. Forfatterne ser også nærmere på melatonins betydning for døgnrytmen, søvnforstyrrelser og tarmfloraen, som ligeledes kan påvirke vægten.

Mænds dårlige sædkvalitet er en væsentlig årsag til ufrivillig barnløshed. Studier viser, at oxidativ stress spiller en rolle. Det er en tilstand, hvor der er en ubalance mellem frie radikaler og antioxidanter, som bevirker, at sædcellerne ødelægges på forskellige måder. I en større oversigtsartikel, som er publiceret i Reproductive Sciences, ser forfatteren nærmere på de molekylære mekanismer, og hvordan C-vitamin, E-vitamin, selen, zink, Q10 og andre antioxidanter beskytter de sårbare sædceller.

Hjertekarsygdomme er stadig den største dødsårsag, og det viser sig, at en alarmerende mangel på K2-vitamin bidrager hertil. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Open Heart. Forfatterne kommer nærmere ind på, hvordan K2-vitamin regulerer kroppens calciumfordeling, og hvordan mangler øger risikoen for åreforkalkning, arteriel stivhed, insulinresistens og hjertesvigt. På den anden side har tilskud med K2-vitamin vist sig at forbedre kredsløbet og hjertesundheden på flere fronter. Tilskud kan også have en positiv effekt ved inflammationstilstande og diabetes-2. Det er samtidig problematisk, at den moderne kost indeholder for lidt K2-vitamin, og at flere medicintyper hæmmer kroppens udnyttelse af K2-vitamin. Så hvor meget har vi egentlig brug for?

Kost og livsstil betyder meget for udvikling af leverkræft, og det viser sig nu, at regelmæssig indtagelse af fiskeolier reducerer risikoen for at få sygdommen. Det fremgår af et større befolkningsstudie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition. Det tyder desuden på, at fiskeolierne har flere kræftforebyggende mekanismer, som også gælder andre kræftformer.

Mangel på D-vitamin er mest udbredt i vinterhalvåret, og det bidrager til nye bølger med COVID-19 og andre virusinfektioner. Samtidig har mange ældre, farvede, plejehjemsbeboere og diabetikere ofte en kronisk mangel, hvilket gør dem mere sårbare. Siden foråret 2020 har adskillige studier efterhånden afsløret, at mangel på D-vitamin øger risikoen for COVID-19 infektioner, svigt i luftvejene (ARDS), indlæggelse på intensiv og dødsfald. Det fremgår også af en ny metaanalyse publiceret i Frontiers in Public Health. Det fremgår også, at de danske grænseværdier for D-vitamin i blodet tilsyneladende er sat for lavt. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for?

Q10 er et enestående co-enzym med betydning for energiomsætningen og som en vigtig antioxidant. Vi producerer selv det meste Q10, men egenproduktionen falder med alderen. Kolesterolsænkende statiner og bisphosphonater mod knogleskørhed hæmmer også egenproduktionen af Q10. Gennem de sidste årtier har en lang række studier vist, at tilskud med Q10 bremser aldringsprocesserne. Tilskud med Q10 er også relevant ved hjertesvigt og flere kroniske sygdomme, som mange får, når de kommer op i årene. Det fremgår af en større oversigtsartikel, som er publiceret i Mechanisms of Ageing and Development. Det er samtidig vigtigt, at tilskud er i lægemiddelkvalitet med dokumentation for en høj optagelighed.

Den gode hukommelse er afgørende for at godt og aktivt liv. Men i takt med at der kommer flere ældre, er der også flere, som rammes af demens. Det ser dog ud til, at en kombination af fiskeolier samt antioxidanter som lutein og zeaxanthin kan forbedre hukommelsen hos ældre, raske mennesker. Det fremgår af et nyt Irsk studie publiceret i Clinical Nutrition. I det daglige kan man derfor understøtte hjernen og hukommelsen ved at få fiskeolier fra fed fisk eller tilskud og de særlige antioxidanter fra fødeemner som kål, spinat, andre bladgrønsager og æg. Det ser også ud til, at der er en vigtig antioxidant, mezo-zeaxanthin i visse fisk og fiskeskind.

Det antages, at omkring én milliard mennesker mangler selen. Det har katastrofale konsekvenser for folkesundheden, da det øger risikoen for virusinfektioner, stofskiftesygdomme, kredsløbssygdomme, kræft, neurologiske sygdomme og ufrivillig barnløshed. Det er samtidig problematisk, at miljøgiften kviksølv blokerer for selens funktioner. I det følgende har vi derfor samlet en række studier, som afspejler konsekvensen af selenmangel og fordelen ved tilskud, som optimerer kroppens behov.

Næsepolypper er lokale gevækster, som kan være forbundet med løbende næse, vejrtrækningsbesvær, nedsat lugtesans og andre symptomer. Polypperne dannes som følge af en kronisk inflammation, der kan skyldes flere ting. Man har også fundet, at patienter med næsepolypper har mindre zink i det syge væv. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Clinical Epidemiology and Global Health. Da zink har betydning for immunforsvaret og regulering af inflammation, er det derfor muligt, at sporstoffet har et terapeutisk potentiale, da mange får tilbagefald efter behandlingen. Tidligere studier tyder desuden på, at patienter med næsepolypper mangler selen. Man bør også være opmærksom på underliggende årsager som luftvejsallergier og fødemiddeloverfølsomhed.

Det er almindelig kendt, at for meget sol kan give hudkræft. Men vi må heller ikke undgå solen. For hvis man får en del sol i barndommen, beskytter det mod, at man senere udvikler sklerose. Det fremgår af et studie fra University of California og Australian National University. Når solen beskytter mod sklerose og mange andre sygdomme, skyldes det, at solen er den vigtigste kilde til D-vitamin, som har mange funktioner i kroppen. Derfor er det vigtigt at få nok sol, uden at blive forbrændt. På vore nordlige breddegrader bør man desuden følge Fødevarestyrelsens anbefalinger om tilskud med D-vitamin, så man er velforsynet hele året og hele livet.

- og tilskud kan redde liv

Mangel på D-vitamin er udbredt, og det medfører en større risiko for at få åreforkalkning, hjertesygdomme og forhøjet blodtryk. Det fremgår af et nyt studie fra University of South Australia. Da hjertekarsygdomme er den største dødsårsag på verdensplan, ser forskerne derfor et stort potentiale i tilskud med D-vitamin, som på sigt kan redde millioner af menneskeliv.

I hele verden er der stadig fokus på en bedre forebyggelse og behandling af COVID-19, da vacciner har en begrænset effekt. Det er samtidig relevant at forstå, hvorfor infektionen er harmløs for langt de fleste, og hvorfor et lille mindretal udvikler ARDS (acute respiratory syndrom), som er kompliceret og karakteriseret af hyperinflammation. Det er således et afsporet og overaktivt immunforsvar, som er det egentlige problem, når infektionerne bliver livstruende. En lang række studier har allerede vist, at mangel på D-vitamin øger risikoen for smitte med COVID-19 og indlæggelse på intensiv, og at tilskud har et terapeutisk potentiale. I en ny oversigtsartikel, publiceret i Clinical and Molecular Allergy, ser forskerne nærmere på den synergieffekt, der er mellem D-vitamin, magnesium og zink i relation til at regulere immunsystemet og som terapeutisk potentiale i behandlingen. Man bør også være velforsynet med selen, da mangler er udbredte.

Det ser det ud til. For omega-3 er nogle livsvigtige fedtsyrer, som har mange funktioner i kroppen. Omega-3 fedtsyrerne findes i fed fisk og andre fødeemner. Indtaget er dog faldet drastisk grundet ændrede spisevaner og unaturligt dyrefoder. På den anden side ser det nu ud til, at mere omega-3 i blodet kan give os nogle ekstra år at leve i. Det fremgår af et studie, som er publiceret i American Journal of Clinical Nutrition. Så hvordan får vi nok omega-3?

I kroppen virker kalium i et livsvigtigt samspil med natrium, der findes i almindeligt salt. Men vi får let for meget salt, som også gemmer sig i industrielt forarbejdet mad. Samtidig er indtaget af kalium gennem grønsager ofte for lavt. Dette øger risikoen for forhøjet blodtryk og slagtilfælde. Ikke desto mindre har personer, der indtager natriumreduceret salt en mindre risiko for at få slagtilfælde og dø. Det fremgår af et nyt stort kinesisk studie. Derfor antager forskerne, at denne type salt kan være en enkel og billig måde at forbedre folkesundheden. Så hvad betyder balancen mellem kalium og natrium egentlig for helbredet?

Kritisk syge patienter lider ofte af inflammationer og oxidativ stress, hvor der er en ubalance mellem frie radikaler og antioxidanter. Dette kan i værste fald føre til vævsskader og organsvigt. I denne forbindelse er C-vitamin en kraftig antioxidant med et terapeutisk potentiale. I henhold til en ny systematisk oversigtsartikel og metaanalyse ser det ud til, at intravenøs behandling med større doser C-vitamin kan forkorte ophold på hospitalet. Der er heller ingen bivirkninger forbundet med behandlingen.

- også ved COVID-19

D-vitamin har betydning for et velfungerende immunforsvar og mange andre funktioner. Et hold forskere fra Purdue University og National Institutes of Health i USA har netop fundet de nærmere mekanismer, hvorved D-vitamin kan reducere hyperinflammation i svære COVID-19 tilfælde. Forskerne henviser til en særlig aktiv D-vitaminform, som dannes i immunceller, lunger, kredsløb og andre steder. Derfor er det altid vigtigt, at være velforsynet med D-vitamin og at kunne aktivere den form vi får fra sol og tilskud. Dette kræver blandt andet et særligt mineral, som mange mangler.

Inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) og irriteret tyktarm (IBS) er udbredte kroniske tarmsygdomme. Tidligere studier viser, at tilskud med D-vitamin kan lindre lokale symptomer ved at styrke immunforsvaret og regulere inflammationer. I en ny oversigtsartikel har forskerne set nærmere på, hvordan tilskud med D-vitamin også kan forbedre den mentale helse hos patienter med inflammatoriske tarmsygdomme og irritabel tyktarm.

HIV, der forårsager AIDS, er livstruende, fordi virus angriber centrale celler i immunforsvaret. Det er desuden påvist, at HIV-patienter har en øget risiko for at mangle D-vitamin. Dette kan være på grund af sygdommen, kombinationsbehandlingen, mangel på sol og andre årsager. Da D-vitamin har betydning for immunforsvaret, knogler, humør og mange andre funktioner, bør man derfor måle HIV-patienters niveau af D-vitamin i blodet og give stærkere tilskud, som optimerer niveauet. Det fremgår blandt andet af en ny artikel i MedicalNewsToday. Tidligere studier viser desuden, at der er en sammenhæng mellem forløbet af en HIV-infektion og kroppens selenstatus.

- og tilskud kan være et nyt terapeutisk potentiale

Arvelig hemokromatose er en gruppe sygdomme, hvor der ophobes jern i kroppen. Dette fører til oxidativ stress og vævsødelæggelse, som går ud over leveren og andre organer. Ifølge et nyt argentinsk studie mangler patienter med arvelig hemokromatose Q10 i deres blod. Da Q10 har betydning for cellernes energiomsætning og som antioxidant i forsvaret mod oxidativ stress, bidrager manglen til at forværre sygdommen. Derfor antager forskerne, at tilskud med Q10 kan være et nyt og sikkert potentiale i behandlingen.

Der er mest fokus på D-vitaminmangler i forbindelse med COVID-19 og andre sæsonbetingede virusinfektioner. Samtidig viser data, at mangler på selen og zink yderligere øger risikoen for smitte, komplicerede tilfælde og død. Især blandt patienter, der i forvejen lider af kroniske sygdomme. Det fremgår af et nyt belgisk studie. Forskerne konkluderer derfor, at tilskud med selen og zink kan bidrage til en bedre behandling. Det er samtidig problematisk, at mangel på selen og zink er så udbredt, da det går ud over folkesundheden på flere fronter. For selvom man spiser sundt, er det nærmest umuligt at få nok selen i Europa grundet udpint jord. Der er også mange, der får zinkmangel på grund af ensidige kostvaner, aldringsprocesser, kroniske sygdomme og andre årsager. Derfor bør der i det hele taget være mere fokus på at få nok selen og zink, hvilket også inkluderer forebyggelsen af virusinfektioner og mange andre mangeltilstande.

Migræne er en udbredt neurologisk sygdom, der ødelægger livskvaliteten og koster mange sygedage. Migrænemedicin virker ikke på alle patienter, og mange får bivirkninger. Derfor er det oplagt at gøre mere ud af forebyggelsen. I denne forbindelse viser et nyt amerikansk studie, at en kost som indeholder flere omega-3 fedtsyrer fra fed fisk reducerer hyppigheden af migræne sammenlignet med en gennemsnitlig kost. Og hvis man ikke kan lide fisk er det oplagt med tilskud af en god kvalitet.

D-vitamin har afgørende betydning for immunforsvaret. Men mangler bliver mere og mere udbredte i den mørke tid. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at alle tager tilskud med D-vitamin i vinterhalvåret, og at sårbare grupper tager tilskud hele året. Men mange aner det ikke, hvilket bidrager til nye bølger med COVID-19 og andre virus. Der er også fare for, at infektionerne bliver komplicerede og livstruende. Det fremgår af en lang række studier, som er publiceret gennem de sidste 18 måneder. Adskillige forskere påpeger derfor, at der er brug for øjeblikkelig handling, hvad angår befolkningens optimering af D-vitamin i kampen mod COVID-19 og andre virus, da vacciner kun har en begrænset effekt. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for?

Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder, og selvom behandlingerne er blevet bedre, er der stadig mange, der dør af sygdommen. Et svensk-tysk studie har nu afsløret, at et lavt selenindhold i blodet giver en dårligere prognose. Samtidig kan et højere selenindhold i blodet øge chancen for at overleve brystkræft. Det er derfor problematisk at selenmangel er så udbredt i Europa. Ifølge forskerne bag det nye studie kan en måling af selenindholdet i blodet derfor bruges til at optimere blodets indhold og derigennem forbedre behandlingen.

Vi danner primært D-vitamin fra sommersolen, og tidligere befolkningsstudier har indikeret, at D-vitamin kan have en beskyttende effekt på udvikling af brystkræft. En gruppe danske forskere har nu undersøgt sammenhængen nærmere og fundet, at kvinder over 50 år, som opholder sig meget udendørs, og især mellem kl. 10-15, har en lavere risiko for at udvikle brystkræft. Denne viden er vigtig, da brystkræft er flere år om at udvikle sig. Det viser sig desuden, at D-vitamin har flere kræftforebyggende effekter, og derfor skal vi endelig få nok hele livet.

- eller får du for meget?

På verdensplan er jernmangel den hyppigste ernæringsbrist, og den mest almindelige årsag til anæmi (blodmangel). Jernmangel kan give træthed, svimmelhed, bleghed, nedsat modstandskraft, hårtab og mange andre symptomer. Børn kan få nedsat vækst og indlæringsproblemer. Kraftige menstruationer, graviditet, vegetarkost, mangel på C-vitamin, syreneutraliserende medicin, inflammatoriske tarmsygdomme og cøliaki kan forårsage jernmangel. På den anden side kan for meget jern katalysere dannelsen af farlige frie radikaler, der angriber vores celler, så vi må heller ikke få for meget jern. I det følgende kan du derfor læse mere om jern, og hvor meget det betyder for helbredet.

- og antioxidanter som selen, Q10 og melatonin spiller en rolle i forebyggelse og behandling

Der er en sammenhæng mellem depression, demens og Alzheimers sygdom. Det tyder samtidig på, at kronisk stress bidrager til oxidativ stress og beskadigelse af hjerneceller. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Antioxidants, ser forskerne nærmere på følgerne af oxidativ stress i hjernen. Forskerne ser også nærmere på, hvordan antioxidanter kan inddrages i forebyggelse og behandling af Alzheimers sygdom, og hvordan de mest lovende resultater er set ved selen, Q10, melatonin, E-vitamin, gurkemeje og polypheloler. I forbindelse med depression har man observeret det største potentiale ved selen, zink, E-vitamin, gurkemeje og safran.

Kronisk hjertesvigt er et klinisk syndrom, hvor hjertets pumpeevne er nedsat, og tilstanden er ofte livstruende. I et nyt studie, som er publiceret i Journal of The American Heart Association, kommer forskerne nærmere ind på, hvordan tilskud med magnesium kan forbedre hjertets pumpeevne og derved være et nyt potentiale i behandling af hjertesvigt. Studiet er i tråd med et andet nyt studie publiceret i Diabetes Care, som omhandler, hvordan mangel på magnesium hænger sammen med hjertesvigt, atrieflimmer og andre komplikationer ved diabetes 2.

Q10 er et enestående stof, der indgår i cellernes energiomsætning og som en vigtig antioxidant. Vi danner selv det meste, men mængden daler med alderen, og det gør os mere sårbare. Kolesterolsænkende medicin og visse sygdomme er desuden forbundet med en lavere egenproduktion. I en ny oversigtsartikel har en gruppe forskere nu gransket flere hundrede Q10-studier, som er publiceret mellem 2010-2020. Forskerne konkluderer, at Q10 har særlig stor betydning for hjertet, kredsløbet, fertiliteten, muskler, øjne/syn og aldringsprocesser. Vi kommer også ind på migræne, kronisk træthedssyndrom og neurodegenerative sygdomme som Parkinsons og Alzheimers. Da vi har svært ved at optage Q10, kan det altid svare sig at vælge tilskud i lægemiddelkvalitet.

Kræftpatienter får ofte stærke smerter, efterhånden som sygdommen udvikler sig. Den palliative behandling har til formål at lindre disse smerter, og anvendelsen af opioider som morfin er udbredt. Ikke desto mindre ser det nu ud til, at terminale kræftpatienter, som får større tilskud med D-vitamin, får reduceret deres behov for smertebehandling og føler sig mindre trætte. Det fremgår af et svensk studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cancer. Det er samtidig et faktum, at mangel på D-vitamin er mere udbredt blandt kræftpatienter, og at det kan medvirke til at forkorte deres levetid.

Svangerskabsforgiftning, også kaldet præeklampsi, er en forløber for eklampsi, hvor kramperne kan være livstruende for den gravide og fostret. Ifølge en ny oversigtsartikel, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cureus, har man set nærmere på injektion med magnesiumsulfat som led i behandling af svær svangerskabsforgiftning og eklampsikramper. Denne behandling har man også indført i Danmark. Det er i det hele taget vigtigt at få nok magnesium under graviditeten, hvis man vil forebygge svangerskabsforgiftning.

Hovedmåltider er afgørende for et stabilt blodsukker, så man kan følge med i skolen. Grønsager og frugter indeholder C-vitamin, folinsyre, magnesium og mange andre gode næringsstoffer. Ifølge et nyt britisk studie har børn, som spiser morgenmad og frokost plus mere frugt og grønt et bedre mentalt helbred på flere parametre. Det er samtidig et faktum, at mange børn mistrives, og at mangel på næringsstoffer kan udløse eller forværre problemet. Derfor efterlyser forskerne en bedre sundhedspolitik på hjemmefronten og på skoler, som sikrer, at børnene får en sund kost, da det kan optimere deres mentale velvære og faglige potentiale.

Sporstoffet selen har mange livsvigtige funktioner, men det antages at en milliard mennesker får for lidt selen gennem kosten. Især grundet udpint jord. Det viser sig desuden, at blodets selenniveau falder drastisk under COVID-19 infektioner, alvorlige sygdomme og graviditet grundet et øget behov. Alt i alt øger selenmangel risikoen for at udvikle komplicerede COVID-19 infektioner, autoimmune sygdomme som leddegigt og stofskiftesygdommen Hashimotos samt for tidlig fødsel og abort. På den anden side kan tilskud med selen, som optimerer blodets niveau, være relevant som led i forebyggelse og behandling af mange udbredte sygdomme. Det fremgår af en større artikel publiceret i International Journal of Medical Sciences.

Kontaktsportsgrene som fodbold og boksning er ofte forbundet med hovedkollisioner eller slag, som kan forvolde fysiske traumer og varige men. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i Journal of the International Society of Sports Nutrition, ser det ud til, at store tilskud med omega-3 fedtsyrer kan beskytte amerikanske fodboldspillere mod skader forårsaget af hovedtraumer. Der er tilmed en positiv effekt på kredsløb og led. Overdreven træning og elitesport kan desuden øge risikoen for oxidativ stress, som er forbundet med akutte skader, inflammationer og senere udvikling af neurologiske sygdomme. Derfor bør man også være velforsynet med antioxidanter som A-, C- og E-vitamin samt selen og zink, hvis man dyrker sport på højt plan.

Søvnapnø påvirker vejrtrækningen under søvnen, og sygdommen forringer patientens livskvalitet og helbred. Det tyder desuden på, at magnesiummangel er udbredt blandt patienter med søvnapnø, hvilket yderligere øger risikoen for systemisk inflammation, hjertekarsygdomme og metaboliske sygdomme. Det fremgår af en ny meta-analyse fra Charles Sturt University i Australien, hvor forskerne for første gang afklarer sammenhængen, og hvorfor patienter med søvnapnø kan have brug for ekstra magnesium.

- som stadig er den største dødsårsag

Kostens indhold af K1-vitamin og K2-vitamin reducerer risikoen for åreforkalkning og hjertekarsygdomme via flere mekanismer. Men der har været relativt få studier, som viser sammenhængen. I et dansk studie, publiceret i Journal of the American Heart Association, har forskerne derfor set nærmere på, hvordan kostens indhold af de to K-vitaminer hænger sammen med hospitalsindlæggelser som følge af åreforkalkning og hjertekarsygdomme. Så hvordan modvirker K-vitamin åreforkalkning, og hvor meget har vi egentlig brug for?

D-vitamin har afgørende betydning for immunforsvaret. Vi kan derfor forvente nye bølger med COVID-19 og andre virusinfektioner i vinterhalvåret, fordi mangler bliver mere udbredt, og vacciner har en begrænset effekt. D-vitamin modvirker desuden hyperinflammation, som gør virusinfektioner farlige. Derudover modvirker D-vitamin de kroniske inflammationer, som optræder ved leddegigt, diabetes og andre kroniske sygdomme. Adskillige studier har efterhånden afsløret en sammenhæng mellem lavt indhold af D-vitamin i blodet og disse sygdomme. I en ny meta-analyse publiceret i Molecular and Cellular Biochemistry ser forskerne nærmere på de videnskabelige data vedrørende risikofaktorerne ved at mangle D-vitamin og fordelene ved at tage tilskud i forbindelse med COVID-19, leddegigt og andre inflammatoriske sygdomme.

Der kommer flere ældre på verdensplan, og flere rammes af Alzheimers, som er den hyppigste årsag til demens. Derfor bør der være mere fokus på dette stigende helseproblem, som har enorme menneskelige og økonomiske omkostninger. Ifølge en ny meta-analyse, ser det ud til, at tilskud med B-vitaminer kan forebygge eller forsinke det milde kognitive forfald hos ældre, som kan være tidlige tegn på Alzheimers. Det er tilmed en billig behandling med et stort potentiale for fremtiden.

- og nyt potentiale i forebyggelse og behandling

Det er almindelig kendt, at omega-3 fedtsyrerne indgår i mange livsvigtige funktioner. Omega-3 fedtsyren DHA kan tilmed få kræftceller til at forgifte sig selv, fordi de ikke kan opbevare fedtsyren korrekt. Det fremgår af et nyt belgisk studie publiceret i Cell Metabolism, hvor forfatterne afklarer de nærmere mekanismer. Samtidig påpeger forfatterne, at tilskud med omega-3 fedtsyrer kan være relevant i kræftbehandlingen, da det gennemsnitlige indtag gennem kosten er alt for lille, og der er fare for udvikling af resistens over for lægemidler. Det nye studie kaster i det hele taget nyt lys over omega-3 fedtsyrernes kræfthæmmende virkninger.

Under 2. verdenskrig var fødevareforsyningerne mangelfulde, og i England ville man gerne vide, hvor lidt C-vitamin vi skal have for at forebygge den dødelige sygdom skørbug. Derfor blev der foretaget et drastisk eksperiment, som siden dannede grundlag for de nuværende anbefalinger af C-vitamin. Men nu har en gennemgang af det gamle studie afsløret, at det reelle behov for C-vitamin er større, og at WHO bør hæve de daglige anbefalinger. Så hvor meget C-vitamin har vi egentlig brug for, og hvad gør det godt for?

Fed fisk og fiskeolier indeholder en del omega-3 fedtsyrer i form af EPA og DHA, som har betydning for hjernen, nervesystemet, vores intelligens og den mentale sundhed. Men moderne kostvaner bevirker, at mange får for lidt af disse omega-3 fedtsyrer. Et hold forskere fra England har nu fundet, at tilskud med EPA-rige fiskeolier i 26 uger forbedrer den mentale præcision og reaktionstid hos raske, unge voksne. Det var ikke tilfældet med DHA-rige fiskeolier. Det overraskede forskerne, at EPA har større betydning for disse kognitive færdigheder.

Kræft i tyk- og endetarm hører til de hyppigste kræftformer i Danmark, og derfor er det relevant at gøre mere ud af forebyggelsen. Ifølge et nyt amerikansk studie, som er publiceret i Gastroenterology, ser det ud til, at en større indtagelse af D-vitamin – især gennem kosten – kan beskytte mod tarmkræft, hvis man er under 50 år. Det ser samtidig ud til, at D-vitamin kan forebygge tarmpolypper, som i visse tilfælde kan udvikle sig til tarmkræft. Ifølge forskerne kan et højere indtag af D-vitamin derfor være relevant i selve forebyggelsen og som et billigt supplement til screeningtests, der blot handler om tidlig diagnose.

Med tiden kan diabetes type-1 forvolde skader på øjnene, og hvis de ikke opdages i tide, kan de føre til sløret eller nedsat syn. Ifølge et nyt studie, der er publiceret i Diabetes, kan tilskud med omega-3 fedtsyrer i et halvt års tid regenerere ødelagte hornhindenerver. Forskerne antager derfor, at mere fed fisk i den daglige kost eller tilskud med fiskeolier kan være et lovende supplement til den almindelige behandling.

Salget af plantebaseret kød er stigende af miljømæssige og andre årsager. Men selvom plantebaseret kød minder om ægte animalsk kød, har det en helt anden næringsværdi. Ifølge et studie fra Duke University i USA indeholder ægte kød 22 næringsstoffer og metabolitter, som plantebaserede alternativer ikke indeholder. På den anden side indeholder de plantebaserede alternativer 31 næringsstoffer og metabolitter, som ægte kød ikke indeholder. Den største forskel fandt forskerne i indholdet af aminosyrer, peptider, vitaminer, phenoler og fedtsyrer. Forskerne kommer samtidig ind på, at en kost baseret på vegetabilske og animalske produkter er komplementær, fordi den indeholder flere næringsstoffer.

Stadig flere rammes af modløshed og depression. Selvom der kan være flere årsager, afslører et stort tysk befolkningsstudie nu, at mangel på D-vitamin øger risikoen for depressive symptomer. Forskerne kommer nærmere ind på, hvordan D-vitamin reducerer lokal inflammation i hjernen, som er en risikofaktor for udvikling af depression. Derfor er det så vigtigt, at få nok D-vitamin hele året, da det på flere parametre har afgørende betydning for vores humør og energiniveau.

Adskillige studier har vist, at zink og et zinkholdigt protein, ZAG, er involveret i fedtstofskiftet, mæthedsfølelsen og vægtreguleringen. Men zinkmangel er udbredt. Og for meget kropsfedt kan i sig selv nedsætte blodets niveau af zink, hvilket øger risikoen for overvægt og forstyrrelser af stofskiftet. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, kommer forfatterne nærmere ind på, hvordan zink påvirker fedtstofskiftet, og hvorfor mangler er særlig udbredt blandt overvægtige. Forskerne konkluderer derfor, at der bør være mere fokus på zink, og at zinktilskud kan være oplagt som led i behandling af et forstyrret fedtstofskifte og overvægt.

Behovet for sporstoffet selen stiger under graviditet og amning, da det indgår i en række proteiner, som har en særlig opbyggende rolle, samt en række antioxidanter, der beskytter barnets organer og væv. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, fremgår det, at mangel på selen under graviditeten blandt andet kan medføre oxidativ stress, væksthæmning og en lav fødselsvægt. Dette kan på sigt få konsekvenser for barnets udvikling, kognitive færdigheder og helbred. Forfatterne kommer desuden ind på, at mødres alkoholmisbrug får større helbredsmæssige konsekvenser ved selenmangel. Det er samtidig problematisk, at selenmangel er udbredt i Europa og andre dele af verden.

- også hos rygere

Det har længe været kendt, at K2-vitamin har betydning for kredsløbet og knoglesundheden. Ifølge et nyt studie tyder det på, at K2-vitamin også kan reducere risikoen for at rygere og nikotinbrugere får hjertekarsygdomme. Det skyldes, at K2-vitamin modvirker oxidativ stress og åreforkalkning. Forskerne kommer derfor ind på, hvor vigtigt K2-vitamin er for folkesundheden, hvilket også inkluderer usunde befolkningsgrupper som rygere.

Fed fisk og fiskeolier indeholder omega-3 fedtsyrerne DHA og EPA, som har betydning for hjernen, nervesystemet og den mentale sundhed gennem hele livet. Ifølge et nyt studie fra Irland har unge voksne med et højere indhold af omega-3 i blodet en mindre risiko for at udvikle depression og angst. Forskerne ser derfor et stort terapeutisk potentiale i at spise mere fed fisk eller tage tilskud med fiskeolier. Det er samtidig problematisk, at den moderne kost indeholder for lidt omega-3 og for meget omega-6, som bidrager til den stigende forekomst af psykiske sygdomme.

Tilskud med glucosamin har i årtier været anvendt mod slidgigt. Ifølge et nyt studie, der er publiceret i Nutrients, kan tilskud med glucosamin også forbedre fordøjelsen ved at reducere oppustethed, forstoppelse og knoldet afføring. Det tyder desuden på, at glukosamin har andre positive effekter på helbredet.

- herunder COVID-19

C-vitamin har afgørende betydning for immunforsvaret, og lavt niveau i blodet er involveret i sværhedsgraden af infektioner som COVID-19 og influenza. Det fremgår af en oversigtsartikel publiceret i Aging and Disease. Forskerne henviser desuden til studier, der omhandler større doser intravenøst C-vitamin til patienter med sepsis og livstruende COVID-19 infektioner. Det er samtidig problematisk, at mangel på C-vitamin er udbredt af flere årsager.

Forsøgsdyr, som mangler D-vitamin, bliver lettere afhængige af opioider som morfin, hvilket aftager, når de får genoprettet blodets niveau af D-vitamin. Det fremgår af et amerikansk studie, som er publiceret i Science Advances. Forskerne antager derfor, at et lavt niveau af D-vitamin også øger risikoen for, at mennesker bliver afhængige af opioider som følge af medicinsk smertebehandling eller anden form for narkomani. I USA er det legale og illegale misbrug af opioider i dag så stort, at man taler om en epidemi. Forskerne ser derfor tilskud med D-vitamin som et supplerende potentiale i behandling af opioidafhængighed.

D-vitamin har betydning for et hurtigt og effektivt immunforsvar. Når infektioner med COVID-19 bliver komplicerede og livstruende, skyldes det ikke virus som sådan, men at immunforsvaret reagerer for langsomt og senere forårsager hyperinflammation, der skader sundt væv i luftveje og kredsløb. Et hold forskere fra Frankrig har derfor foretaget en systematisk meta-analyse, hvor de har set nærmere på forholdet mellem ældres niveau af D-vitamin og COVID-19. Meta-analysen afslørede, at mangel på D-vitamin øger risikoen for smitte, og at infektionerne bliver komplicerede og livstruende. Da mangel på D-vitamin er særlig udbredt hos ældre, anbefaler forskerne tilskud med D-vitamin som en billig forebyggende strategi og som led i behandling.

Selen har en overset betydning for sædkvaliteten og den sunde graviditet. Et forskerhold fra Rumænien har nu set nærmere på blodets niveau af nogle selenholdige antioxidanter og fundet, at lave niveauer hænger signifikant sammen med dårligere sædkvalitet. Forskerne henviser også til, at selenmangel øger risikoen for komplikationer under graviditeten, abort og tidlig fødsel. Da selenmangel er udbredt, og da ufrivillig barnløshed også er udbredt, kan tilskud med selen derfor være relevant. Til orientering har danske landmænd i årtier netop givet husdyrene tilskud med selen for at forbedre deres fertilitet og almene sundhedstilstand.

Der har været mange advarsler om sol og hudkræft. Men vi skal endelig have nok D-vitamin fra sommersolen – bare vi ikke bliver forbrændte. For D-vitamin har betydning for immunforsvaret, humøret, knogler, kræftforebyggelse og meget andet. Et svensk studie har afsløret, at mangel på sol er lige så farligt som rygning. Et engelsk studie har afsløret, at D-vitamin hæmmer aldring af vores celler, og et dansk studie har afsløret, at mangel på D-vitamin øger risikoen for tidlig død. Så hvor meget D-vitamin danner vi egentlig fra sommersolen? Hvornår er der igen brug for tilskud? Og hvorfor bør ældre, personer med mørk hudfarve og visse andre befolkningsgrupper tage tilskud hele året?

Diabetes skader kredsløbet på flere fronter, som er forbundet med dårligere livskvalitet og tidlig død. En metaanalyse har nu afsløret, at tilskud med Q10 til patienter med diabetes type-2 kan reducere risikoen for hjertekarsygdomme ved at sænke totalkolesterol og LDL-kolesterol. En anden positiv effekt er, at Q10 fungerer som en enestående antioxidant, der modvirker oxidativ stress, hvilket er en væsentlig årsag til åreforkalkning og skader på kredsløbet. Det er derfor problematisk, at kolesterolsænkende terapier som statiner hæmmer kroppens egenproduktion af Q10, men det kan der kompenseres for. Det er også relevant med færre kulhydrater og nye kostråd, der stabiliserer blodsukkeret. Det fremgår af en dansk undersøgelse.

Vores ernæringstilstand har afgørende betydning for helbredet, og hvordan vi tackler smitte. I denne forbindelse har selen flere funktioner inden for immunforsvaret, som antioxidant og ved at modvirke uhensigtsmæssige inflammationer. Selen har desuden betydning for, at virus ikke muterer og bliver farligere eller skaber nye bølger. Et kinesisk forskerhold har nu gennemgået en række studier vedrørende selens nøglerolle i forsvaret mod influenza, HIV og andre RNA-virus. Det fremgår blandt andet, at risikoen for at få en COVID-19 infektion er ti gange lavere i områder, hvor jorden er rig på selen. Det er derfor problematisk, at selenmangel er udbredt i Europa, Kina, Afrika og mange andre steder grundet selenfattige jordbundsforhold.

Ørestenssvimmelhed forringer livskvaliteten og arbejdsevnen for mange mennesker. Sygdommen kaldes også for benign paroxymal positionel vertigo (BPPV), og svimmelheden viser sig typisk, når man ændrer stilling. Ifølge et studie fra Korea, som er publiceret i Neurology, kan tilskud med D-vitamin og calcium reducere risikoen for, at anfald med svimmelhed kommer tilbage. Man skal desuden huske, at calcium bør være i balance med magnesium.

Hjertekarsygdomme er udbredt og en af de største dødsårsager. Aldringsprocesser, diabetes og overvægt øger risikoen. En grundlæggende årsag er oxidativ stress, hvor der er en ubalance mellem frie radikaler og antioxidanter. I denne forbindelse fungerer Q10 som en af de kraftigste antioxidanter. Q10 indgår desuden i cellernes energiomsætning. Ifølge en oversigtsartikel, som er publiceret i det videnskabelige magasin Antioxidants, kan tilskud med Q10 reducere oxidativ stress og dødeligheden som følge af hjertekarsygdomme. Tilskud med Q10 til hjertesvigtpatienter kan desuden forbedre deres livskvalitet og chance for at overleve. Tilskud med Q10 har i det hele taget et stort potentiale, hvis man vil forblive rask. Man bør desuden foretrække Q10-tilskud, hvor der er dokumentation for kvalitet og optagelighed.

Magnesium har betydning for lang række enzymprocesser, der indgår i 80 procent af kroppens metaboliske funktioner. Derfor kan mangel på magnesium være involveret i adskillige gener og sygdomme. Mangel på magnesium er meget udbredt og rammer især kvinder. Et russisk studie på gravide og kvinder med forskellige hormonelle forstyrrelser har nu vist, at tilskud med magnesium i fire uger kan forbedre sundheden og livskvaliteten på flere parametre.

Det er almindelig kendt, at kronisk træthed kan følge i kølvandet på influenza, herpes, COVID-19 og andre virusinfektioner. Immunforsvaret fungerer ikke optimalt, og det er oxidativ stress og inflammation, som forårsager trætheden. Tilstanden ledsages ofte af koncentrationsbesvær, depression og søvnproblemer. Ved oxidativ stress er der en ubalance mellem frie radikaler og antioxidanter. I denne forbindelse er C-vitamin en af de mest potente antioxidanter, og det viser sig, at intravenøs behandling med store doser C-vitamin kan reducere trætheden efter forskellige virusinfektioner. Det fremgår af en oversigtsartikel i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, hvor forfatterne også omtaler intravenøs behandling med C-vitamin i forbindelse med kronisk træthedssyndrom efter COVID-19 infektioner.

- som er en invaliderende og livstruende komplikation

Diabetes type-2 behandles i dag med en række forskellige medikamenter. Men de fjerner ikke årsagen til sygdommen, som rammer de fleste organsystemer. Et kinesisk studie har nu afsløret, at udbredt mangel på D-vitamin hænger sammen med diabetisk neuropati. Det er en tilstand, der kommer snigende og blandt andet er forbundet med inflammationer, smerter, amputationer, kredsløbssvigt og kortere levetid. Derfor gælder det om at være velforsynet med D-vitamin – både i forebyggelsen og som led i tidlig behandling af diabetisk neuropati. Du kan også læse mere om at andet vitamin, som bidrager til at forebygge diabetisk neuropati.

- og forlænge levetiden

Selen indgår i en række metaboliske processer og som antioxidant, der beskytter hjertet og kredsløbet. Men det er svært at få nok gennem kosten. Ifølge et nyt amerikansk studie på mus kan tilskud med selen sætte skub i de metaboliske processer og beskytte mod overvægt. Et tidligere svensk studie på ældre mennesker har desuden vist, at tilskud med selen og Q10 har en positiv effekt på livskvaliteten og levetiden.

PCOS, polycystisk ovariesyndrom, er en hormonel ubalance og den mest udbredte årsag til uønsket barnløshed. Sygdommen er også karakteriseret af træthed, sukkertrang, overvægt, maskulin hårvækst samt øget risiko for diabetes type-2. Det viser sig nu, at kvinder med PCOS også har lavere niveauer af D-vitamin i blodet, som kan bidrage til udvikling af sygdommen. Derfor bør alle kvinder med PCOS testes for mangel på D-vitamin og kompensere herfor med relevante tilskud. Det fremgår af et studie fra Saudi Arabien. I forbindelse med forebyggelse af PCOS er det også vigtigt at tage tilskud med D-vitamin, hvis man for eksempel undgår solen, går tildækket eller bor på de nordlige breddegrader.

De fleste seksuelt aktive får infektion med HPV – Humant Papilloma Virus – hvor der findes flere grupper. Infektionen plejer at forsvinde af sig selv, men hos nogle bliver infektionen kronisk. Dette giver en forøget risiko for at udvikle svære celleforandringer i livmoderen og i værste fald livmoderhalskræft. Et amerikansk studie har nu fundet, at tilstrækkelige niveauer af de fem antioxidanter; albumin, A-vitamin, B2-vitamin, E-vitamin og folinsyre kan reducere infektion med de papillomavirus, som hænger sammen med livmoderhalskræft.

- hvilket har alvorlige helbredsmæssige konsekvenser

Ifølge den amerikanske biokemiker Bruce Ames skyldes aldringsprocesser i vid udstrækning mangel på næringsstoffer. En væsentlig årsag er, at optagelsen og udnyttelsen af vitaminer og mineraler bliver dårligere med alderen. Der er desuden en del medicin, som hæmmer udnyttelsen af næringsstoffer. Som følge heraf bliver mange enzymprocesser træge, og cellerne bliver mere sårbare, så vi lettere bliver syge. Ikke desto mindre kan man gøre meget selv ved at optimere indtaget og udnyttelsen af næringsstoffer, hvor især skal nævnes B12-vitamin, D-vitamin, calcium, jern, selen og zink. Vi ser også nærmere på Q10 til energiomsætningen og melatonin til den gode søvn, da egenproduktionen falder med alderen.

Brystkræft er meget mere udbredt i den vestlige og moderne verden. Derfor tilskrives sygdommen at hænge sammen med livsstilsfaktorer og mangel på essentielle næringsstoffer. Det har længe været kendt, at mangel på D-vitamin øger risikoen for brystkræft. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Endocrinology, er der også en sammenhæng mellem mangel på D-vitamin og udvikling af metastaser i lungerne. Tidligere studier viser desuden, at udbredt mangel på selen, jod, omega-3 og søvnhormonet melatonin øger risikoen for brystkræft, og at enkelte tilskud kan gøre en forskel i forebyggelsen og som led i en eventuel behandling.

På verdensplan er forekomsten af astma og allergi blandt små børn tiltagende. Det samme er mangel på D-vitamin blandt gravide og nyfødte. Da D-vitamin har betydning for et normalt immunforsvar på flere områder, har et hold forskere fra Holland set nærmere på sammenhængen i en oversigtsartikel. Forskerne konkluderer, at et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin i blodet under graviditeten og de tidlige barneår kan reducere risikoen for at udvikle astma og allergi. Forskerne fandt også, at tilskud med D-vitamin kan reducere sygdomsbyrden fra disse udbredte sygdomme. Det nye studie er publiceret i Nutrients

Plantebaserede veganerdiæter er blevet mere populære blandt unge voksne, som også giver dem til deres børn. Da det er almindelig kendt, at veganerdiæter ikke indeholder B12-vitamin, tager mange tilskud. Der er dog flere veganere, som stadig mangler jod, jern, zink og selen. De fleste studier er desuden foretaget på voksne, og nu viser det sig, at børn på veganerdiæt risikerer at få ændret deres stofskifte. De har også lavere niveauer i blodet af A- og D-vitamin i forhold til børn med almindelige kostvaner. Det fremgår af et nyt finsk studie, der er publiceret i det anerkendte internationale videnskabsmagasin EMBO Molecular Medicine.

Et stigende antal unge kvinder risikerer at få børn med utilstrækkelig udvikling af den mentale kapacitet på grund af jodmangel. Dette kan skyldes udpint jord og ændrede kostvaner med færre jodholdige animalske produkter. Der er også mange, som foretrækker havsalt og Himalayasalt i stedet for jodberiget salt. Jodmangel ser ud til at være størst blandt kvinder, der lever af en plantebaseret vegansk kost, men den forekommer også blandt kvinder, der lever af en mere almindelig kost med kød. Det fremgår af et nyt studie fra University of South Australia. Så hvordan får gravide nok jod, og findes der jodberiget salt af en god kvalitet uden antiklumpningsmidler som aluminium?

- og andre luftvejsinfektioner

Immunforsvaret kan ikke fungere uden D-vitamin, og blodets niveau bør være højere end de officielle grænseværdier, hvis det skal beskytte mod COVID-19 og andre luftvejsinfektioner. Det fremgår af et nyt studie fra University of Chicago, som er publiceret i JAMA. Det antages desuden, at halvdelen af jordens befolkning mangler D-vitamin, og at personer med mørk hudfarve er særlig udsatte. Da det tidligere er påvist, at de fleste personer, som testes positive for COVID-19, mangler D-vitamin, vil forskerne fremover se nærmere på, hvordan et dagligt tilskud med D-vitamin kan forebygge infektioner med COVID-19 eller reducere alvorlige symptomer. Forskerne kommer samtidig ind på, at det ofte kræver stærkere tilskud for at optimere blodets niveau.

Kostens indhold af C-vitamin, B6-vitamin, B12-vitamin, folinsyre og andre vitaminer har en positiv indflydelse på det mentale og fysiske helbred. Det er også muligt, at mangel på vitaminer har indflydelse på depression og kroniske smerter. Det fremgår af et japansk studie af midaldrende og ældre deltagere. Da der på verdensplan kommer flere ældre, og flere rammes af psykiske og fysiske sygdomme, kommer forskerne nærmere ind på kostens betydning for livskvaliteten på flere parametre.

- gennem hele livet

Neurologer er nu enige om, at hjernens nerveceller, neuroner, hele tiden ændrer sig i forhold til indre og miljømæssige stimuli. På den måde lærer vi nye færdigheder og udvikler hukommelse. Hjernens evne til at tilpasse sig og ændre sig kaldes for neuroplasticitet, og læger har længe haft mistanke om, at den finder sted ved kontaktpunkterne mellem neuronerne. Et forskerhold fra University of Freiburg i Tyskland har nu fundet, at et A-vitaminlignende stof påvirker nervecellernes tilpasning af struktur og funktion. Forskerne håber, at fundet kan bidrage til udviklingen af nye terapeutiske strategier i behandling af hjernesygdomme. Tidligere studier viser, at omega-3 fedtsyrer, D-vitamin og levevis også har afgørende betydning for hjernens neuroplasticitet og udvikling.

D-vitamin indgår i opbygning af hjernens struktur og funktioner. Ifølge en større oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, har D-vitamin særlig stor betydning for den mentale sundhed hos børn og unge grundet den langsigtede effekt. Emnet er meget aktuelt, da børns udbredte mangel på D-vitamin øger deres risiko for angst, depression, aggressiv adfærd og andre mentale problemer. Derfor er det vigtigt, at børn og unge får nok sommersol og nødvendige tilskud i henhold til Fødevarestyrelsens nye anbefalinger og deres reelle behov.

Selen er et livsvigtigt sporstof, og højere niveauer i blodet øger chancen for at overleve brystkræft efter 10 år. Det fremgår af et nyt polsk befolkningsstudie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Tidligere studier viser desuden, at tilskud med selengær kan reducere risikoen for, at flere kræftsygdomme overhovedet opstår. Det er samtidig problematisk, at jorden i Europa er udpint, og at selenmangel er så udbredt. Så hvor meget selen har vi egentlig brug for, hvis blodets niveau skal optimeres?

Diabetes type-2 breder sig som en epidemi, og mange har sygdommen uden at vide det. Diabetes øger risikoen for hjertekarsygdomme, blodpropper og tidlig død. En gruppe forskere fra University of St. Andrews i Skotland har derfor set nærmere på disse processer, og hvordan sporstoffet zink kan forbedre behandlingen ved at forebygge de farlige blodpropper. Det nye studie er publiceret i Chemical Science. Det er samtidig problematisk, at zinkmangel er ret udbredt, og at diabetes type-2 i sig selv øger behovet.

Ifølge et retrospektivt studie af ældre COVID-19 patienter hænger mangel på D-vitamin sammen med alvorlige lungesymptomer, længere sygdomsforløb og større risiko for død. Det er samtidig problematisk, at D-vitamin er særlig udbredt blandt ældre, plejehjemsbeboere og andre sårbare grupper. En række forskere og læger anbefaler derfor, at regeringer verden over tilføjer tilskud med D-vitamin i deres kampagner som en nødvendig strategi i kampen mod COVID-19 og mutationer. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Studiet er i tråd med tidligere studier, der viser, at mangel på D-vitamin er en risikofaktor for alle aldersgrupper. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for gennem livet, hvis niveauet i blodet skal være optimalt?

Kvinder, som er overvægtige inden graviditeten, risikerer at fostret ikke vokser normalt, og at barnet fødes for tidligt med en for lav fødselsvægt. Det tyder dog på, at tilskud med fiskeolier kan reducere risikoen for disse komplikationer. Det fremgår af et nyt pilotstudie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Forskerne kommer nærmere ind på, hvordan omega-3 fedtsyrerne i fiskeolier har betydning for den sunde graviditet, og hvordan de regulerer inflammationer, insulinfølsomhed og fedtstofskifte, som ofte er forstyrret hos overvægtige.

- og længere ophold

D-vitaminets rolle for det gode helbred er veldokumenteret. Men mangel på D-vitamin er særlig udbredt blandt ældre, og det øger risikoen for knoglebrud, blodforgiftning, forværring af kroniske sygdomme og andre alvorlige komplikationer, som fører til hospitalsindlæggelse. Der er også risiko for at indlæggelserne varer længere. Det fremgår af et nyt irsk studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Forskerne anbefaler derfor tilskud med D-vitamin til de ældre, så koncentrationen i blodet bliver høj nok. Ifølge andre studier kan dette også beskytte mod COVID-19, da lave niveauer i blodet ligeledes hænger sammen med en øget risiko for at blive indlagt på hospital.

Statiner mod forhøjet kolesterol er et af de mest solgte lægemidler. Men der er voksende uenighed om statinernes effekt på forebyggelsen af åreforkalkning og kredsløbssygdomme, som handler om andet end kolesterol. Det viser sig nemlig, at statiner også hæmmer egenproduktionen af K2-vitamin, som bidrager til at fjerne calcium fra blodbanen. I et nyt studie, publiceret i Medical Sciences, konkluderer forskerne, at der er mere åreforkalkning blandt statinbrugere i forhold til ikke-statinbrugere uanset tilstedeværelsen af diagnosticerede hjertekarsygdomme. Det betyder med andre ord, at statiner stik imod forventning øger risikoen for åreforkalkning. Denne afsløring er i tråd med tidligere studier. Det har længe været kendt, at statiner også hæmmer dannelsen af co-enzymet Q10 og D-vitamin, som har andre betydninger for hjertet og kredsløbet.

- og især de farvede

D-vitamin har afgørende betydning for udvikling af barnets knogler, kognitive evner, IQ, immunforsvar og mange andre funktioner. Men ifølge et nyt engelsk studie har en tredjedel af hvide nyfødte babyer mangel på D-vitamin. Problematikken er endnu større blandt nyfødte sorte babyer og brune babyer med anden etnisk herkomst, hvor halvdelen mangler D-vitamin. Derfor bør der være endnu mere fokus på, at gravide fra sårbare grupper får nok D-vitamin.

- og problematikken med kviksølv i fisk

Selen indgår i en række selenholdige proteiner, som har betydning for energiomsætningen, stofskiftet, immunforsvaret, fertiliteten og som antioxidanter. Selen har desuden en særlig evne til at binde kviksølv og dermed forhindre tungmetallets skadelige virkninger på hjernen, nervesystemet og andre steder. Men så snart selen er bundet til kviksølv, kan det ikke indgå i de livsvigtige selenholdige proteiner. Da vi alle udsættes for kviksølv, mere eller mindre, kan det let resultere i en relativ mangel på selen. Problemet forværres af, at jorden i Europa er fattig på selen, hvilket afspejles i afgrøderne. Man skal samtidig være opmærksom på, at forgiftninger med kviksølv ofte kommer snigende, og at fisk og hvaler højt i fødekæden kan være problematiske grundet større koncentrationer. Ikke desto mindre kan terapeutiske doser med selen forhindre kviksølvs toksiske virkning. Det fremgår blandt andet af en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Scientific Research.

Type 2-diabetes breder sig som en epidemi, og endnu flere lider af forstadiet metabolisk syndrom, der er karakteriseret af insulinresistens, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og æbleformet overvægt. Type-2 diabetes og metabolisk syndrom har enorme menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. I denne artikel ser vi derfor nærmere på, hvordan chrom, D-vitamin, magnesium og Q10 samt relevante kostændringer kan have en positiv effekt på blodsukkeret, kolesterolbalancen og vægtreguleringen. Vi ser også nærmer på tilskud, der kan forebygge diabetisk neuropati, som er årsag til amputationer.

- og store besparelser på sundhedssektoren

Mangel på D-vitamin er udbredt, og det øger risikoen for infektioner og en lang række alvorlige sygdomme. I Tyskland har en gruppe forskere fra et kræftcenter nu kalkuleret, at hvis alle tyskere over 50 år tager tilskud med D-vitamin, kan det formentlig spare 30.000 kræftrelaterede dødsfald om året og redde mere end 300.000 leveår. Samtidig ville man spare enorme summer på sundhedssektoren. De helbredsmæssige og økonomiske fordele ved at optimere befolkningens status af D-vitamin er i tråd med tidligere dansk forskning og beregninger.

COVID-19 pandemien fortsætter, og vi trues af B117 og nye mutationer. Nogle afviser smitte, nogle får milde infektioner og nogle får livstruende komplikationer. Derfor har en række internationale forskere forsøgt at afklare, hvorfor vi reagerer så forskelligt. Meget tyder på, at D-vitamin og udbredte mangler spiller en afgørende rolle. For ifølge et nyt studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Endocrine i januar 2021, hænger lave niveauer af D-vitamin i blodet sammen med en øget risiko for at blive indlagt på hospital. Forskerne bag det nye studie peger derfor på tilskud med D-vitamin som en billig og hurtig metode til at forbedre patienternes helbred.

Patienter, som har flere omega-fedtsyrer i blodet, har 75 procent lavere risiko for at dø som følge af infektion med COVID-19. Det fremgår af et pilotstudie fra Los Angeles. Forskerne antager, at det skyldes omega-3 fedtsyrernes antiinflammatoriske effekt og evne til at regulere immunforsvaret, som er afsporet i alvorlige COVID-19 tilfælde. Forskerne kommer også ind på andre næringsstoffer, der virker antiinflammatorisk.

Ifølge et nyt engelsk studie kan et større indtag af omega-3 fedtsyrer i barndommen reducere risikoen for at udvikle astma senere hen. Men kun hvis man bærer en særlig genvariant. Et tidligere australsk studie har desuden rapporteret, at et lavere indhold af omega-3 i blodet hos voksne er forbundet med en dårligere astmakontrol. Kosten spiller i det hele taget en stor rolle for udvikling af sygdommen, og overvægtige ser ud til at have særlig gavn af mere omega-3. Men hvor meget omega-3 skal der egentlig til?

D-vitamin regulerer en lang række biokemiske processer, som har betydning for vores helbred. Moderat mangel på D-vitamin er meget udbredt, og svær mangel medvirker til, at kritisk syge kræftpatienter bliver indlagt på intensiv og dør inden for et år. Derfor kan kræftpatienter, som er færdig med intensivbehandling, drage fordel af at tage tilskud med D-vitamin. Det fremgår af et studie fra Wien, som er publiceret i Nutrients. Studiet er i tråd med tidligere studier, der viser, at D-vitamin har flere kræftforebyggende mekanismer. Derfor gælder det om at være velforsynet hele livet.

Det antages, at en milliard mennesker mangler D-vitamin. Det øger risikoen for smitte, og at infektioner med COVID-19 og nye varianter bliver komplicerede og livstruende. I den spanske provins Andalusien begyndte man i november 2020, at give sårbare grupper tilskud med D-vitamin i en særlig aktiv form. Effekten kom ret hurtigt. Antallet af patienter på intensiv afdeling styrtdykkede, og dødstallet faldt med 82 procent. Sideløbende steg dødstallet i Storbritannien og mange andre steder, sandsynligvis fordi manglen på D-vitamin bliver større i løbet af vinterhalvåret. En britisk politiker har derfor bedt premierminister Boris Johnson om at følge ”den andalusiske metode”, der er effektiv og billig. Et tidligere spansk studie viser desuden, at tilskud med aktivt D-vitamin til indlagte COVID-19 patienter også redder liv. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for - og hvordan kan vi selv aktivere D-vitaminformen fra sol og almindelige tilskud?

Mangel på C-vitamin kan forårsage blødende tandkød, blødninger i øjet og muligvis komplicerede indre blødninger. Det fremgår af et studie fra University of Washington. Da C-vitamin har betydning for dannelsen af bindevævskollagen, immunforsvaret og mange andre funktioner, er det vigtigt at få nok gennem kosten. Og man har sandsynligvis brug for mere, hvis tandkødet bløder ved tandbørstning, hvis man let får blå mærker, eller hvis der er andre tegn på, at man mangler det livsvigtige næringsstof.

B6-vitamin har betydning for energiniveauet, immunforsvaret, nervesystemet og mange andre funktioner. Det er også muligt, at B6-vitamin kan reducere sværhedsgraden af COVID-19 infektioner. Det fremgår af en artikel publiceret i Frontiers in Nutrition, som er skrevet af forskere fra Japan, Kina og Thailand. Forskerne henviser samtidig til flere kliniske studier, som afslører, hvordan C-vitamin, D-vitamin, magnesium og zink kan reducere alvorlige symptomer hos COVID-19 patienter. Og de efterlyser mere opmærksomhed og studier på B6-vitamin. Det skyldes, at de patienter, der rammes hårdt af COVID-19, ofte lider af kroniske sygdomme og mangel på flere livsvigtige næringsstoffer.

Det er almindelig kendt, at omega-3 fedtsyrer hæmmer inflammationer, som er den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme. Et forskerhold fra Tufts University i USA har nu fundet, at omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, der findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier, hæmmer inflammationer via forskellige mekanismer. Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Atherosclerosis, der samler forskning omkring åreforkalkning. Studiet er i tråd med tidligere forskning, der afslører, hvor vigtigt det er et få nok omega-3 i forebyggelsen af kredsløbssygdomme, gigt og andre livsstilssygdomme.

Nyrerne renser blodet, og deres funktion er afgørende for kredsløbet og det gode helbred. Normale cellefunktioner, også i nyrerne, er afhængige af en række selenholdige proteiner og co-enzym Q10. Men man har fundet mangler på begge stoffer hos ældre i mange områder af verden. Inklusive Europa. Derfor har et hold forskere fra Sverige lavet et studie, hvor de først så nærmere på kroppens selenstatus og nyrefunktion hos en gruppe ældre mennesker. Derefter gav man nogle af deltagerne tilskud med selengær og Q10 i omkring 4 år. Det viste sig, at den gruppe, der fik de to tilskud, på flere parametre opnåede en bedre nyrefunktion end placebogruppen. De to tilskud tilskrives en positiv effekt på cellernes energiomsætning, inflammation og oxidativ stress. Studiet er publiceret i Nutrients.

- især hos drenge

D-vitamin regulerer adskillige processer i hjernen, og det har betydning for barnets udvikling på flere fronter. Ifølge et nyt studie fra University of Queensland i Australien øges risikoen for autisme især hos drengebørn, hvis moderen har manglet D-vitamin under graviditeten. Det skyldes blandt andet, at manglen kan påvirke niveauet af mandlige kønshormoner i hjernen. En del forskning har efterhånden afsløret, at mangel på D-vitamin kan hænge sammen med autisme, og at tilskud kan forbedre hyperaktivitet og andre funktionsnedsættelser hos børn med autisme.

- med fire vigtige næringsstoffer

Fødselsattesten afslører, hvor gamle vi er, men den biologiske alder siger mere om vores helbred og forventede levetid. Den biologiske alder hænger nøje sammen med kredsløbet, hvor åreforkalkning og arteriestivhed er en fremadskridende proces, der i sidste ende er årsag til de fleste dødsfald. Ikke desto mindre kan man gøre meget selv ved at være velforsynet med de næringsstoffer, som har særlig indflydelse på kredsløbet. I denne artikel ser vi derfor nærmere på nogle aktuelle studier på K2-vitamin, Q10, selen og omega-3, som på forskellige måder forebygger åreforkalkning, arteriestivhed og tidlig død som følge af en høj kredsløbsalder.

De mest udbredte inflammatoriske tarmsygdomme er Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Mangel på visse næringsstoffer kan bidrage til udvikling af disse sygdomme. På den anden side kan disse sygdomme og medicinske behandlinger også bidrage til, at kroppen ikke kan optage eller udnytte visse næringsstoffer, så det bliver en ond cirkel, der forværrer sygdommen. Det fremgår blandt andet af et nyt græsk studie, som har været publiceret i Nutrients. Da de kroniske inflammatoriske tarmsygdomme primært forekommer i den vestlige verden og især på de nordlige breddegrader, tyder det på, at solpåvirkning og moderne kostvaner spiller en stor rolle i udviklingen af disse sygdomme.

Hvis man pludselig mister lugtesansen, er der stor sandsynlighed for, at man er smittet med corona. Det fremgår af to store internationale studier i tidsskriftet Chemical Senses. Mange COVID-19-patienter mister også smagssansen, og selvom der ikke er andre komplikationer, påvirker det livskvaliteten. Det store spørgsmål er nu, om der kan være en sammenhæng mellem zinkmangel, coronainfektion og disse symptomer. For det er i forvejen kendt, at zink har betydning for immunforsvaret, vores smags- og lugtesans og som antioxidant, der beskytter celler. Det er samtidig et faktum, at zinkmangel er udbredt, og at folk med ensidige kostvaner, vegetarer, veganere, ældre og diabetikere udgør en særlig stor risikogruppe. P-piller og visse medicintyper øger også risikoen for at mangle zink.

Under graviditeten er fostret totalt afhængig af moderens D-vitaminstatus. Det er mest kendt, at D-vitamin har betydning for udvikling af barnets knogler. Men D-vitamin har også har betydning for udvikling af barnets hjerne, kognitive evner og intelligens. Derfor bør gravide have optimale niveauer af D-vitamin i blodet. Det fremgår af et nyt amerikansk studie, som er publiceret i The Journal of Nutrition. Forskerne gør samtidig opmærksom på, at mangel på D-vitamin er udbredt, og at de fandt signifikant lavere niveauer i blodet blandt farvede gravide. Derfor håber forskerne, at deres studie vil bidrage til, at der kommer mere fokus på tilskud med D-vitamin til gravide.

Det livsvigtige sporstof selen indgår i en række proteiner og antioxidanter, der har betydning for en sund graviditet. Ifølge et nyt norsk befolkningsstudie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, tyder det på, at mangel på selen under graviditeten kan medføre væksthæmning hos fostret og en lav fødselsvægt. Dette kan på sigt få konsekvenser for barnets vækst, kognitive færdigheder og helbred. Det er samtidig problematisk, at selenmangel er udbredt i Norge og resten af Europa.

- og alarmerende behov for placering af ansvar

Mangel på D-vitamin er udbredt, og det øger risikoen for komplicerede COVID-19-infektioner, muskelsvaghed, knogleskørhed, kræft og meget andet.
Fødevarestyrelsen anbefaler nu, at børn og voksne tager tilskud med D-vitamin i hele vinterhalvåret, og at sårbare grupper tager større tilskud hele året. Men de nye anbefalinger er endnu ikke en del af Sundhedsstyrelsens kampagner mod COVID-19, fordi D-vitamin tilsyneladende er havnet i en kløft mellem mad og medicin. Ifølge en tidligere engelsk undersøgelse på plejehjem er der i disse COVID-19-tider alarmerende behov for en øjeblikkelig løsning på placering af ansvaret, så plejehjemsbeboere og andre sårbare grupper får deres D-vitamintilskud på linje med receptpligtig medicin.

Det er tidligere påvist, at hårdtramte coronapatienter ofte mangler D-vitamin og selen, som har betydning for et velfungerende immunforsvar. Et dansk forskerhold har nu bekræftet et hollandsk studie, som viser, at mangel på K-vitamin også er udbredt blandt hårdtramte coronapatienter. K-vitamin findes især i de mørkegrønne grønsager, og i kroppen optræder det både som K1-vitamin og K2-vitamin med forskellige funktioner. Mangel på K-vitamin eller dårlig udnyttelse kan skyldes ensidig kost og visse medicintyper. Selvom der endnu ikke er beviser for, at K-vitamin kan forebygge eller mildne coronainfektioner, kommer forskerne med flere interessante hypoteser.

I den vestlige verden går flere og flere over til en plantebaseret kost, men det kan godt være svært at få nok af visse livsvigtige næringsstoffer. Ifølge et nyt tysk studie får de fleste vegetarer og veganere nok B12-vitamin, da de tager tilskud. Der er dog flere, som mangler jod og jern. Den plantebaserede kost indeholder heller ikke D-vitamin, og mange mangler selen, fordi jorden er udpint. Til orientering kan mangelsygdomme godt komme snigende, så sammenhængen med kosten ikke registreres. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at voksne og børn, som er vegetarer eller veganere, tager nødvendige tilskud.

Overvægtige lider ofte af prædiabetes, også kaldet metabolisk syndrom, hvor der er et forstyrret sukkerstofskifte, som gør det svært at føle sig mæt og holde vægten. Mange har desuden et lavere indhold af chrom i blodet, og dette kan bidrage til insulinresistens, bugfedme, forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk, som er tegn på metabolisk syndrom. Det fremgår af en ny kinesisk undersøgelse publiceret i Nutrition Journal. Tidligere studier tyder desuden på, at tilskud med chromgær kan bidrage til at regulere blodsukkeret. I forbindelse med regulering af blodsukker og vægttab handler det også om at justere forholdet mellem kulhydrater, fedtstof og protein for at få en optimal energiudnyttelse.

B6-vitamin har betydning for energiniveauet, nervesystemet, humøret, immunsystemet, hormonbalancen og mange andre funktioner. B6-vitamin har altså afgørende betydning for vores fysiske og mentale helbred, men forskellige faktorer kan resultere i mangler. I det følgende kan du derfor læse mere om B6-vitamin, og hvilke 11 tegn og symptomer, som mangler kan forårsage.

Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark, og antallet af kræftramte forventes at stige med 15 procent de næste ti år. Årtiers forskning har efterhånden vist, at mangel på D-vitamin øger risikoen. Men nu viser flere nye metaanalyser, at større tilskud med D-vitamin ikke alene reducerer risikoen for at få forskellige kræftformer, men også forbedrer chancen for at overleve, hvis man har fået diagnosen. Derfor gælder det om at få nok D-vitamin gennem hele livet, så niveauet i blodet er optimalt. D-vitamins kræftforebyggende effekt forbedres desuden, hvis man taber overflødige kilo og er velforsynet med magnesium.

Kolde temperaturer øger niveauerne af A-vitamin i blodet hos mennesker og dyr. Dette bidrager til at omdanne det ”dårlige” hvide fedtvæv til det ”gode” brune fedtvæv, der stimulerer kroppens fedtforbrænding og varmeproduktion. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Molecular Metabolism.

- en overset sammenhæng

I bekæmpelsen af COVID-19 er der mest fokus på hygiejne, mundbind, nedlukninger og forsinkede vacciner. I flere måneder har en række forskere dog agiteret for nødvendige tilskud med D-vitamin i vinterhalvåret for at bremse de nye bølger med COVID-19. Det skyldes, at D-vitamin har afgørende betydning for immunforsvaret, og at mangler altid har bidraget til sæsonbetingede virusinfektioner. Samtidig ser vi, at de grupper, som er mest sårbare over for COVID-19, netop er de grupper, hvor mangel på D-vitamin er mest udbredt – herunder ældre, plejehjemsbeboere, personer med mørk hud, overvægtige, diabetikere og andre med kroniske sygdomme. Den engelske regering giver allerede gratis tilskud til sårbare grupper. Det fremgår blandt andet af en artikel i Daily Mail og en oversigtsartikel, som er publiceret i British Medical Journal. Men hvorfor er D-vitamin så vigtigt for immunforsvaret, hvorfor opstår manglerne især hos de sårbare grupper, og hvor meget har vi egentlig brug for? Og er det nok med nye vacciner, hvis COVID-19 muterer?

Hjertesvigt rammer millioner af mennesker på verdensplan, og mange dør i løbet af de første år efter første indlæggelse med akut hjertesvigt. Men en kost, der er rig på omega-3 fedtsyrerne EPA fra fed fisk og ALA fra planteføde som valnødder, hænger sammen med en bedre prognose for hjertesvigtpatienter, inklusive en lavere risiko for blodprop og tidlig død. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Journal of the American College of Cardiology. Du kan også læse mere om et andet stof, der forbedrer hjertefunktionen og overlevelsen efter et akut hjertesvigt.

Tab af muskelmasse kan skyldes mangel på motion, mangel på protein, aldringsprocesser og andre faktorer. Insulinfølsomhed og syreophobninger hænger også sammen med tab af muskelmasse. I denne forbindelse ser det ud til, at et højere indtag af grønsager med kalium, der er et basedannende mineral, hænger sammen med en mindre risiko for tab af muskelmasse hos mænd. Men ikke hos kvinder.

Et stort israelsk befolkningsstudie af mere end 4,6 millioner indbyggere har afsløret, at mangel på sol og D-vitamin øger risikoen for smitte med COVID-19 og nye bølger i vinterhalvåret. Forskerne påviser, hvorfor ældre, kronisk syge, overvægtige samt visse etniske befolkningsgrupper som ortodokse mandlige jøder og kvindelige muslimer er mere udsatte. Derfor anbefaler forskerne effektive tilskud med D-vitamin i vinterhalvåret eller hele året, hvis man ikke får nok sommersol. Du kan også læse mere om mundbind, der hæmmer egenproduktionen af D-vitamin, hvorfor COVID-19 kommer fra flagermus samt andre gåder, der er knyttet til smittespredningen.

- sammen med to andre næringsstoffer

Migræne er en kronisk neurologisk sygdom, der ødelægger livskvaliteten og koster mange sygedage. Migrænemedicin virker ikke på alle patienter, og mange får bivirkninger. Derfor er det oplagt at gøre mere ud af forebyggelsen. I denne forbindelse viser et nyt studie publiceret i Nutrition Journal, at tilskud med zink signifikant kan reducere hyppigheden af migræneanfald. Du kan også læse mere om to andre næringsstoffer, der reducerer hyppigheden og sværhedsgraden af migræne, og hvad der i sig selv kan udløse migræne. Det gælder jo først og fremmest om at spore og behandle de forskellige årsager, hvor kost og levevis spiller en afgørende rolle.

D-vitamin har en overset betydning for immunforsvaret, og mangler øger risikoen for bakteriel lungebetændelse med op til 60 procent. Det fremgår af et stort dansk studie fra Herlev Hospital, Gentofte Hospital og Københavns Universitet, hvor man har undersøgt 116.000 deltagere. Da mange ældre, kræftpatienter og andre kronisk syge er særlig udsatte for luftvejsinfektioner, og da bakteriel lungebetændelse kan være livstruende, ser forskerne nu et potentiale i at give tilskud med D-vitamin i forebyggelsen, som skal undersøges nærmere.

Kræft i bugspytkirtlen er en af de mest dødelige kræftformer. Også selvom behandlingerne er blevet bedre. Da mange får diagnosen for sent, og prognosen er så dårlig, bør der gøres mere ud af forebyggelsen. Man kan blandt andet tilstræbe en normal vægt og undgå tobaksrygning. Ifølge en ny meta-analyse, der er publiceret i Nutrition Journal, ser det nu ud til, at større mængder B6-vitamin gennem kost eller tilskud også reducerer risikoen for kræft i bugspytkirtlen. Tidligere studier har desuden vist, at B6-vitamin reducerer risikoen for kræft i tarmen.

- i kampen mod COVID-19

Der er efterhånden så meget international forskning, som linker en sammenhæng mellem udbredt mangel på D-vitamin og nedsat modstandskraft, hvilket har bidraget til nye bølger med COVID-19, og at infektionerne bliver livstruende. Derfor har den engelske regering nu besluttet, at 2,2 millioner ældre, plejehjemsbeboere, kronisk syge og andre sårbare grupper får sendt gratis tilskud med D-vitamin lige til døren i kampen mod COVID-19. Formålet er at bremse epidemien og sætte en stopper for endeløse nedlukninger af samfundet. Det fremgår blandt andet af en artikel i Daily Mail.

D-vitamin har betydning for et velfungerende immunforsvar. Men hele 80 procent af patienter, der er indlagt med COVID-19, mangler D-vitamin. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism. Tidligere studier har afsløret, at mangel på D-vitamin øger risikoen for livstruende komplikationer. Det er samtidig et faktum, at D-vitaminmangel er mere udbredt i vinterhalvåret. Især blandt sårbare grupper som ældre, plejehjemsbeboere, kronisk syge og farvede.

- og blive mere farlig

Det antages, at en milliard mennesker på verdensplan mangler selen, især grundet udpint jord. Mangel på selen gør os mere sårbare over for smitte, og det øger risikoen for, at virus muterer, så de bliver farligere. Det viser tidligere studier på RNA-virus, som kan forårsage influenza, hepatitis, HIV og Keshans syge. Coronavirus, der forårsager infektioner med forkølelse og COVID-19, tilhører også RNA-virus med en formidabel evne til at mutere. Så i mink er der nu opstået nye varianter, som er en kæp i hjulet på vaccineindustrien. Derfor er vi nødt til at ruste immunforsvaret, som er designet til at angribe virus på en bredere front. Men selvom vi spiser sundt, er det blandt andet svært at få nok selen, og flere internationale forskere anbefaler nu nødvendige tilskud i kampen mod corona.

- plus for mange oxalater i kosten

Nyresten kan være noget af det mest smertefulde, og der er en ret stor risiko for at danne dem igen. Da kosten har stor betydning, kan man gøre meget i forebyggelsen. Det gælder især om at få nok magnesium og B6-vitamin. Man bør samtidig undgå for mange oxalatrige fødevarer som spinat, nødder, rodfrugter, sojaholdige produkter, rabarber, bær og mørk chokolade. Det skyldes, at for meget oxalat kan bidrage til at danne nyresten. I forbindelse med magnesiumtilskud bør de endelig være i en form, som kroppen kan optage. Det er også vigtigt at drikke nok vand. Det fremgår blandt andet af en artikel i det norske helsemagasin Vitenskap og Fornuft.

Et ekspertpanel af læger og professorer har i samarbejde med Den Schweiziske Fødevarestyrelse gennemgået den videnskabelige evidens angående næringsstoffernes betydning for et velfungerende immunforsvar og et optimalt helbred. Ekspertpanelet har særlig fokus på virusinfektioner grundet pandemien med COVID-19. Og de påpeger, at der er udbredte mangler på C-vitamin, D-vitamin, selen, zink og omega-3 fedtsyrer, som har afgørende betydning for immunforsvaret. Manglerne bidrager derfor til nye bølger, og at infektionerne bliver livstruende. Derfor kræver denne krise øjeblikkelig handling med mere fokus på kost og nødvendige tilskud.

Ældre, som får rigelig med C-vitamin, har den bedste skeletmuskulatur. Det fremgår af et nyt studie fra University of East Anglia i England. Opdagelsen er vigtig, fordi det naturlige tab af muskelmasse og muskelstyrke så småt begynder ved 40-årsalderen og accelererer efter 65-årsalderen. Fænomenet kaldes for sarcopenia, og det er en af hovedårsagerne til, at ældre bliver mere skrøbelige og modtagelige over for andre sygdomme. Ifølge forfatterne bag studiet er det derfor særlig vigtigt, at midaldrende og ældre får nok C-vitamin gennem kost eller tilskud. Som sidegevinst beskytter C-vitamin også mod infektioner og hjertekarsygdomme, hvor ældre jo også er mere sårbare.

- men kun hvis kvaliteten er i orden

Q10 indgår i alle cellers energiomsætning. Det er også en vigtig antioxidant, der beskytter celler og kredsløb på flere fronter. Vi danner selv det meste, men mængden daler med alderen. Visse sygdomme er desuden forbundet med en lavere egenproduktion. I denne forbindelse har forskere fundet, at tilskud med Q10 blandt andet kan afhjælpe symptomer, som ses ved hjertesygdomme, diabetes, nyresygdomme, migræne, kronisk træthedssyndrom og fibromyalgi. Q10 kan også forbedre hjertefunktionen hos ældre, raske mennesker, og derved reducere risikoen for at dø af hjertekarsygdomme. Da vi har svært ved at optage Q10, lægger forskerne vægt på, at tilskud bør være i lægemiddelkvalitet. Det fremgår blandt andet af en ny oversigtsartikel, som er publiceret online på www.nutraingredients.com.

- som er problematisk ved aldringsprocesser, overvægt, diabetes og andre kroniske sygdomme

Lav grad af kronisk inflammation har en negativ indflydelse på helbredet, da det bombarderer kroppen med frie radikaler, som skader celler og væv. Lav grad af kronisk inflammation hænger sammen med aldringsprocesser, overvægt, diabetes type-2, hjertekarsygdomme og andre helbredsproblemer. Ved infektioner er der også fare for, at immunforsvaret overreagerer med hyperinflammation, så man bliver særlig sårbar. Det viser sig nu, at tarmfloraen har indflydelse på immunforsvaret. Således er der nogle tarmbakterier, der fremmer inflammationer, mens andre tarmbakterier hæmmer inflammationer. Fiskeolier hæmmer ligeledes inflammationer via andre mekanismer. Derfor kan tilskud med gavnlige tarmbakterier, også kaldet probiotika, plus fiskeolier øge tarmfloraens diversitet og alt i alt hæmme de sundhedsskadelige inflammationer. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Nutrients. Man bør også være velforsynet med D-vitamin.

– samt tab af smags- og lugtesans?

I den seneste år er antallet med spiseforstyrrelser steget. Både blandt børn, unge og voksne. Sundhedsmyndighederne fokuserer mest på kulturelle og psykosociale årsager og virkemidler. Men behandlingerne er ofte langvarige og utilstrækkelige. Derfor bør man også se nærmere på, hvorvidt patienterne mangler essentielle næringsstoffer, som har betydning for hjernen, nervesystemet, appetitten samt smags- og lugtesans. For kliniske forsøg har i årtier vist, at især anorexi og bulimi ofte kan helbredes med zink og andre næringsstoffer. Og chrom har betydning for et stabilt blodsukker. Derfor kan enkelte tilskud være relevant i kombination med andre terapiformer for at opnå varige resultater.

- og manglende ansvar bidrager til komplicerede COVID-19-infektioner

Sundhedsstyrelser anbefaler tilskud med D-vitamin til ældre, plejehjemsbeboere og andre grupper, der ikke får nok sol. Men de fleste ældre aner det ikke, og anvendelsen på plejehjem er meget begrænset. Derfor er mangel på D-vitamin meget udbredt blandt disse sårbare grupper, og det øger risikoen for mange sygdomme, og at infektioner med COVID-19 bliver komplicerede og livstruende. En ny engelsk undersøgelse havde derfor til formål at undersøge den nuværende praksis omkring tilskud med D-vitamin til plejehjemsbeboere og at placere ansvaret. For ifølge forskerne bag det nye studie er der i disse COVID-19-tider behov for en øjeblikkelig løsning på det alvorlige problem.

- for krop og sind

Der kommer flere ældre på verdensplan, og i takt hermed kommer der også flere som lider af hjertekarsygdomme, kræft, luftvejssygdomme, overvægt, diabetes, gigt, demens og Alzheimers. De pågældende sygdomme, som har enorme menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser, hænger ofte sammen med livsstil samt kroniske inflammationer, som er den røde tråd. En gruppe forskere har derfor set nærmere på en række studier, som afslører, hvordan omega-3 formerne EPA og DHA, der findes i fiskeolier, har en positiv effekt på de kognitive evner, bevarelse af muskelmassen, samt forebyggelse og behandling af en række alvorlige sygdomme, som er forbundet med aldringsprocesserne. Det er samtidig vigtigt at sætte ind i tide og få de optimale doser. Det fremgår blandt andet af den nye oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients.

På verdensplan er paradentose den førende årsag til, at tænderne falder ud. Hverken forebyggelse eller behandling er optimal, dels fordi store befolkningsgrupper mangler gode vaner til vedligeholdelse af tænderne, og dels fordi det er dyrt at gå til tandlægen. Derfor har en gruppe forskere fra Australien nu set nærmere på C-vitamins betydning for tandsundheden, og hvor vigtigt det er at få nok C-vitamin gennem kost eller tilskud. Du kan også læse mere om et andet vigtigt stof i forebyggelsen af paradentose.

- i større letoptagelige doser

Magnesiummangel, som er ret udbredt, kan opstå, hvis vi får for lidt gennem kosten eller udskiller for meget. Det har længe været kendt, at magnesiummangel kan forårsage spændingshovedpine og migræne. Der er også mange dobbelt-blinde-randomiserede forsøg, som viser, at større tilskud med magnesium kan lindre hovedpine og migræne. Det er dog vigtigt, at diverse tilskud er i en form og i en kvalitet, som kroppen kan optage, så magnesium når helt ind i cellerne, hvor det regulerer et hav af enzymprocesser. Det fremgår af en oversigtsartikel, publiceret i Nutrients, som er skrevet af forskere fra Milano i Italien.

Ældre kommer let i underskud af vitaminer og mineraler, og det kan gå ud over deres immunforsvar, så de lettere får infektioner, og at sygdommen trækker ud. Men ældre, der daglig tager et multivitamin-mineralkompleks med zink og store doser C-vitamin bliver mindre syge, og de oplever færre alvorligere symptomer. Det fremgår af et placebokontrolleret studie fra Oregon State University, som er publiceret i Nutrients. Men mange multivitaminer indeholder ikke nok D-vitamin. Derfor bør der sideløbende være meget mere fokus på, at ældre får nok D-vitamin.

- så husk relevante tilskud i hele vinterhalvåret

COVID-19 opfører sig meget usædvanligt, fra harmløs til livstruende. Forskere fra Oak Ridge National Laboratory i Tennesse har for nylig lavet en omfattende genetisk analyse, og den afslører en ny hypotese – bradykininhypotesen – som forklarer, hvorfor COVID-19 angriber som den gør, hvorfor der opstår forskellige symptomer, og hvorfor nogle grupper er mere sårbare. Bradykininhypotesen underbygger også, hvorfor det er så vigtigt at få nok D-vitamin i forebyggelsen og som led i en eventuel behandling. Det er samtidig et faktum, at mangel på D-vitamin bliver mere og mere udbredt i løbet af vinterhalvåret, hvilket kan bidrage til nye bølger med COVID-19 og øget risiko for komplikationer.

– inklusive diabetisk neuropati

Neuropatiske smerter skyldes en skade eller sygdom, som har ødelagt nervebanerne i det somatosensoriske nervesystem. Ifølge en ny oversigtsartikel, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, ser det ud til, at behandling med B12-vitamin kan have en positiv effekt i behandling af disse smerter. Det viser sig desuden, at mangel på B12-vitamin er særlig udbredt ved diabetisk neuropati, en alvorlig komplikation, der i værste fald kan ende med amputation. Derfor bør diabetikere have særlig fokus på at få nok B12-vitamin. Patienter med smerter forårsaget af perifer neuropati kan også overveje tilskud med andre B-vitaminer og D-vitamin.

- i vinterhalvåret og gennem hele livet!

D-vitamin har betydning for et stærkt immunforsvar, knogler, kredsløb, kræftforebyggelse og mange andre livsvigtige funktioner. Men det er slet ikke nok at følge de officielle anbefalinger eller foretage blodprøver. Ifølge professor Carsten Carlberg, som er tilknyttet Östra Finlands Universitet, skyldes det, at vi reagerer forskelligt på D-vitamin. Derfor er det meget individuelt, hvad en optimal D-vitamindosis egentlig er. Baseret på mange års forskning anbefaler Carsten Carlberg derfor op til 100 mikrogram D-vitamin daglig i hele vinterhalvåret til alle voksne, der bor på de nordlige breddegrader. Tidligere studier indikerer desuden, at de officielle lave anbefalinger er baseret på en regnefejl, som har haft alvorlige konsekvenser for folkesundheden.

- især hos patienter med inflammatoriske tarmsygdomme

C-vitamin har betydning for knogletætheden, og mangler øger risikoen for at udvikle knogleskørhed. Patienter, der lider af Crohns sygdom, colitis ulcerosa og andre inflammatoriske tarmsygdomme, mangler ofte C-vitamin, og dette øger risikoen for, at de får knogleskørhed. Det er også problematisk, når ellers raske mennesker og især patienter med kroniske tarmsygdomme følger en diæt, som ikke bidrager med nok C-vitamin. For C-vitamin har mange andre funktioner i kroppen, som blandt andet har betydning for immunforsvaret og tarmfloraen. De medfødte gener til at udnytte C-vitamin spiller også en rolle. Det fremgår af et nyt studie fra Poznan University og Human Genetics Polish Academy of Sciences i Polen.
Der er mest fokus på calcium og D-vitamin, hvad angår knoglesundheden. Men der bør også være fokus på C-vitamin, også kaldet ascorbinsyre.

COVID-19 udgør en alvorlig global trussel mod folkesundheden og økonomien, fordi der stadig mangler vacciner og effektiv behandling. Når COVID-19 bliver livstruende, skyldes det primært, at immunforsvaret overreagerer med cytokinstorm og hyperinflammation, der ødelægger sundt væv i lunger, kredsløb og andre steder. Ældre og hjertesvigtpatienter har i forvejen en lav grad af kronisk, ukontrolleret inflammation, som mangel på næringsstoffer bidrager til, og som gør dem mere sårbare. Det gælder også personer med metabolisk syndrom og diabetes, hvor mange er overvægtige. Derfor har en gruppe forskere tilknyttet universiteter og forskningscentre i Norge, Sverige og Rusland gennemgået den videnskabelige litteratur på området med fokus på, hvorvidt tilskud med D-vitamin, selen og zink kan forhindre, at en infektion med COVID-19 eskalerer og bliver livstruende.

Menopausen er karakteriseret af en række fysiologiske forandringer og ændringer i hormonbalancen, som er helt naturlige. Men mange kvinder oplever hormonelle ubalancer, der kan medføre vægtforøgelse, omfordeling af fedtmassen med større maver samt øget risiko for knogleskørhed, kredsløbssygdomme, type-2 diabetes og kræft. De hormonelle forandringer kan samtidig påvirke kvindernes status af næringsstoffer som D-vitamin og magnesium, hvor mangler øger risikoen for pågældende sygdomme. Det har nu vist sig, at mangel på D-vitamin og magnesium er meget udbredt blandt denne befolkningsgruppe, og at tilskud med magnesium optimerer niveauet og effekten af D-vitamin. Det fremgår af et spansk studie, som er publiceret i Nutrients.

- samt forebyggelse og behandling af psykiske sygdomme

Fed fisk og fiskeolier indeholder de langkædede omega-3 fedtsyrer DHA og EPA, som har betydning for hjernen, nervesystemet og den mentale sundhed gennem hele livet. Men i dag mangler størstedelen af jordens befolkning disse omega-3 former grundet ændrede spisevaner og unaturligt dyrefoder. Et lavt indtag øger risikoen for en lang række lidelser som ADHD, autisme, depression, borderline og bipolar lidelse. Tilskud med fiskeolier kan derfor være lovende i forebyggelse og som led i behandling af adskillige psykiske sygdomme. Det er samtidig problematisk, at den moderne kost har et skævt forhold mellem omega-3 og omega-6, da det fører til afsporede fysiologiske reaktioner, som kan skade den mentale sundhed. Det fremgår af en ny oversigtsartikel publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients.

Mangel på D-vitamin, som er meget udbredt, hænger sammen med en lang række sygdomme i tænder og tandkød. Hos børn kan manglen medføre skrøbelige tænder med for lidt emalje, hvilket øger risikoen for huller. Senere i livet kan manglen på D-vitamin øge risikoen for paradentose og andre tandkødssygdomme. Manglen på D-vitamin hænger også sammen med visse kræftsygdomme i mundhulen. Det fremgår af en artikel, publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Forfatterne henviser til en række kliniske studier, som afslører D-vitamins forskellige funktioner med betydning for tandsundheden. Forfatterne kommer desuden ind på, at mangel på D-vitamin er udbredt, og at det kan være nødvendigt med tilskud for at opretholde eller opnå en god tandsundhed.

Millioner af mennesker tager smertestillende medicin som Panodil, Pamol eller Pinex, der indeholder paracetamol. Og det antages, at en milliard mennesker mangler selen, primært grundet udpint jord. Dette er en uheldig cocktail, for mangel på selen i kosten øger risikoen for, at den anviste indtagelse af paracetamol belaster leveren så meget, at det forårsager overdosering med fare for bivirkninger. Det fremgår af et kollaborativt studie mellem Bath University i England og Southwest University i Kina.

B12-vitamin indgår i dannelsen af de røde blodlegemer, og betydningen for nervesystemet bliver ofte overset. Vegetarkost, aldringsprocesser samt mangel på mavesyre og diabetesmedicin øger risikoen for at mangle B12-vitamin. Perniciøs anæmi er en livstruende autoimmun sygdom, hvor man ikke kan optage vitaminet fra kosten. Da træthed, hukommelsesbesvær, nerveskader, nedsat fertilitet og andre symptomer på B12-vitaminmangel kommer snigende, kan det være svært at gennemskue sammenhængen. Mange fejldiagnosticeres som stressramte eller demente. Og det kan få katastrofale følger for helbredet, hvis en mangel på B12-vitamin ikke behandles i tide. Derfor kan det være livsvigtigt med en afslørende blodprøve. Det fremgår blandt andet af en ny artikel, som er publiceret i MedicalNewsToday.

Uden Q10 intet liv, for coenzymet indgår i alle cellers energiomsætning. Q10 fungerer desuden som en vigtig antioxidant, der beskytter kredsløbet og hjertet mod oxidativ stress. Vi danner selv Q10, men mængden daler gradvist med alderen. Det har desuden vist sig, at hjertet hos hjertesvigtpatienter indeholder mindre Q10, og det kan få alvorlige følger. Men årtiers forskning afslører, at tilskud med Q10 kan forbedre livskvaliteten og reducere dødeligheden med op til 50 procent. Det fremgår blandt andet af en ny oversigtsartikel i Journal of Clinical Medicine, hvor forfatterne refererer til 90 publicerede artikler. Det er samtidig vigtigt, at Q10 gives i den optimale mængde, og at det kan optages. Man bør også være velforsynet med selen, som har betydning for, at Q10 kan fungere optimalt.

Tilstrækkelig med D-vitamin i blodet beskytter mod flere kræftformer. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Seminars in Cancer Biology. Sommersolen er den vigtigste kilde til D-vitamin, men lagrene i leveren er begrænsede. Det er samtidig problematisk, at den moderne indendørs livsførelse og aldringsprocesser øger risikoen for en kronisk mangel på D-vitamin. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for, hvis det skal beskytte mod kræft?

Sporstoffet selen har en overset betydning for et velfungerende immunforsvar, og udbredte mangler øger risikoen for at dø af COVID-19. Det fremgår af et større tysk studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Forskerne konkluder derfor, at en status af patienternes selenniveau i blodet kan give en vigtig diagnostisk information. Forskerne konkluder også, at det kan være nødvendigt med selentilskud i behandlingen af COVID-19 patienter, hvor ældre, diabetes patienter og andre med kroniske sygdomme er særlig udsatte for livstruende komplikationer. Da jorden i Europa og store dele af verden er fattig på selen, bør vi i det hele taget have mere fokus på at få nok af dette livsvigtige næringsstof, som også gælder i forebyggelsen af COVID-19 og andre virusinfektioner. Det tyder samtidig på, at de officielle anbefalinger, RI, ikke dækker kroppens reelle behov.

- og de dræner kroppen for vigtige vitaminer og mineraler

Ifølge en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for DR, mistænker lidt over hver tredje kvinde p-pillerne for at give dem bivirkninger. Ifølge andre undersøgelser påvirker p-piller kroppens evne til at udnytte flere B-vitaminer samt C-vitamin, E-vitamin, magnesium, selen og zink. Manglen på de vigtige næringsstoffer kan bidrage til de mange bivirkninger som øget risiko for væskeophobninger, blodpropper, kræft, humørsvingninger og depression.

C-vitamin har betydning for immunforsvaret, nervesystemet, energiomsætningen, bindevævet, hormondannelse og adskillige andre biokemiske processer. C-vitamin er desuden en vigtig antioxidant, der beskytter celler og væv mod oxidativ stress samt hyperinflammation, der kan gøre virusinfektioner farlige. Ifølge en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, er mangel på C-vitamin udbredt i ulande med lave indkomster, og mangler er ikke sjældne i ilande med højere indkomster. Det viser sig desuden, at størstedelen af den danske befolkning ikke spiser den anbefalede mængde frugt og grønt, som er gode kilder til C-vitamin, og at forskellige faktorer kan øge behovet.

– og undgå livstruende komplikationer

Hoftebrud, som især rammer ældre mennesker, kan være forbundet med mange alvorlige komplikationer. Men ældre mennesker, som ikke mangler D-vitamin, har dog en bedre chance for at gå normalt igen efter operationen. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i The American Journal of Clinical Nutrition. Tidligere dansk forskning viser desuden, at tilstrækkelig med D-vitamin i blodet reducerer risikoen for at dø som følge af de alvorlige komplikationer efter et hoftebrud. Derfor foreslår forskerne, at alle ældre tager stærke tilskud med D-vitamin, og at blodet analyseres ved indlæggelsen.

Ifølge WHO er sepsis den tredje hyppigste dødsårsag, næst efter hjertekarsygdomme og kræft. Sepsis skyldes, at immunforsvaret reagerer for voldsomt på en infektion i blodbanen. Ifølge et nyt slovakisk studie, der er publiceret i Bratislava Medical Journal, kan tilskud med Q10 tidligt i behandlingsforløbet reducere symptomerne og forbedre chancen for at overleve. Du kan også læse mere om et andet næringsstof, som bidrager til at forebygge sepsis.

- og hvorfor er mangler så udbredte?

Magnesium spiller afgørende roller for kroppens calciumfordeling og mere end 300 enzymprocesser. De mange funktioner inkluderer knogler, kredsløb, muskler, nervesystem, blodtryk, blodsukker, immunsystem og udnyttelse af D-vitamin. Derfor kan mangel på magnesium øge risikoen for knogleskørhed, diabetes, kredsløbssygdomme, migræne, infektioner, PMS, angst og andre neurologiske sygdomme. Det fremgår blandt andet af en oversigtsartikel, der er publiceret i Medical News Today. Man bør samtidig være opmærksom på de mange oversete faktorer, der kan forårsage den udbredte mangel på magnesium.

Hashimotos sygdom er en overset folkesygdom, som medfører for lavt stofskifte og især rammer kvinder. Postpartum thyroiditis, der også giver lavt stofskifte, optræder efter graviditet. Graves sygdom, der giver forhøjet stofskifte, er mindre udbredt. De tre stofskiftesygdomme tilhører de autoimmune sygdomme, hvor immunforsvaret angriber kroppens væv. I denne forbindelse ser det ud til, at mangel på D-vitamin øger risikoen, idet D-vitamin regulerer immunforsvaret på flere fronter. Samtidig kan større tilskud med D-vitamin have en positiv effekt på de udbredte stofskiftesygdomme. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, der er publiceret i Nutrients.

Ifølge en ny artikel, der er publiceret i StatPearls, er E-vitamin en vigtig antioxidant, der beskytter kroppen mod åreforkalkning, hjertesygdomme og blodpropper. E-vitamin har desuden betydning for fertiliteten, cellefunktioner og immunforsvaret. En fedtfattig kost kan forårsage mangler. Man skal samtidig være opmærksom på, at sygdomme, der er karakteriseret af en mangelfuld fedtoptagelse, kan øge behovet.

Mange mænd har rejsningsproblemer, som ofte varsler, at der er problemer med kredsløbet. I denne forbindelse ser det ud til, at D-vitamin spiller en vigtig rolle i selve forebyggelsen via flere mekanismer, som også kan gavne diabetikere. Det fremgår af en ny metaanalyse, der er publiceret i Clinical Nutrition. Et tidligere studie, der er publiceret i Clinical Endocrinology viser, at D-vitamin også har betydning for dannelsen af det mandlige kønshormon testosteron, som ligeledes har betydning for at kunne få rejsning og bevare den. Mandens seksuelle ydeevne afhænger derfor af, om han er velforsynet med D-vitamin – hele året og hele livet.

- og overvægtige udgør en særlig risikogruppe

For tidlig fødsel øger risikoen for, at barnet fødes med udviklingsforstyrrelser eller dør i løbet af de første leveår. Det er almindelig kendt, at omega-3 fedtsyrerne har betydning for en normal graviditet. Ifølge en ny opdateret Cochrane oversigtsartikel har overvægtige en større risiko for at mangle omega-3 fedtsyrer, og tilskud med omega-3 kan sandsynligvis reducere risikoen for, at de føder for tidligt. Det nye studie er i tråd med tidligere studier, men der var også noget, som overraskede forskerne.

Folinsyre har betydning for fostrets vækst og udvikling, og derfor har gravide et øget behov. Det er almindelig kendt, at tilskud med folinsyre tidligt i graviditeten reducerer risikoen for, at barnet fødes med rygmarvsbrok. Nu viser et nyt studie, at moderens indtag af folinsyre sidst i graviditeten har stor betydning for barnets sprogudvikling i 2-årsalderen. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Epidemiology. Det er samtidig problematisk, at mange gravide glemmer at tage folinsyretilskud.

- hvilket øger risiko for COVID-19 smitte, hjertekarsygdomme og tidlig død

Den høje sommersol er den vigtigste kilde til D-vitamin. Men personer med mørk hud har vanskeligere ved at danne nok af vitaminet på vore breddegrader. Derfor risikerer de meget let at få en kronisk mangel på D-vitamin. Det har alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, som i værste fald er livstruende. Det fremgår af flere studier.

Type 2-diabetes breder sig som en epidemi, og endnu flere lider af forstadiet metabolisk syndrom, der er karakteriseret af insulinresistens, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og æbleformet overvægt, som følge af et forstyrret sukkerstofskifte. I denne forbindelse kan tilskud med chrom forbedre insulinfølsomheden, reducere vægten og blodtrykket, og derigennem reducere risikoen for hjertekarsygdomme. Det fremgår af et placebokontrolleret studie, som er publiceret i Biological Trace Element Research. Det kan desuden svare sig at reducere indtaget af kulhydrater og vælge et chromtilskud med en høj optagelighed.

Aldringsprocesser er forbundet med lav grad af ukontrolleret kronisk inflammation. Det fremgår blandt andet af artikler, der er publiceret i de videnskabelige tidsskrifter Nature Medicine og Aging and Disease. Selvom en kronisk inflammation ikke mærkes direkte, kan den skabe grobund for hjertekarsygdomme, gigtsygdomme, Alzheimers sygdom og kræft. Kronisk inflammation kan også medføre, at virusinfektioner med COVID-19 og influenza bliver livstruende, fordi immunforsvaret går amok og ødelægger sundt væv. I forbindelse med aldringsprocesserne gælder det derfor om at beskytte kroppen mod kronisk inflammation. Det kræver blandt andet, at man er velforsynet med D-vitamin, selen, Q10, zink, omega-3 og melatonin, som mange ældre netop mangler.

Svangerskabsforgiftning, der også kaldes for præeklampsi, er en alvorlig svangerskabsforstyrrelse med højt blodtryk, protein i urinen og livstruende komplikationer i de sværeste tilfælde. Det er allerede rapporteret, at tilskud med folinsyre kan reducere risikoen for, at gravide udvikler svangerskabsforgiftning. Ifølge et nyt studie, der er publiceret i Pregnancy Hypertension, ser det nu ud til, at større mængder folinsyre reducerer risikoen yderligere. Det er samtidig problematisk, at mange gravide glemmer at tage folinsyretilskud, som normalt anbefales til forebyggelse af, at barnet får rygmarvsbrok.

Kronisk søvnmangel er meget udbredt. Mange oplever en forværring i sommertiden, fordi det kan være svært at falde i søvn, når det stadig er lyst udenfor. Det kan derfor være en stor stressfaktor, hvis man ikke sover igennem eller skal tidligt op. Selv en times mindre nattesøvn kan påvirke koncentrationsevnen, humøret, immunforsvaret, frugtbarheden og trangen til sukker og stimulanser. Og kronisk søvnmangel øger risikoen for overvægt, hurtigere aldringsprocesser, depression, Alzheimers sygdom, hjertekarsygdomme, kræft og meget andet. Ikke desto mindre kan hormonet melatonin og nogle få praktiske råd gøre underværker for nattesøvnen, som er en forudsætning for det gode helbred. Det fremgår blandt andet af en artikel, som er publiceret i MedicalNewsToday.

Vi udsættes for mange giftige fluorstoffer gennem fødevareemballage, bagepapir, regntøj, imprægneringsmidler, postevand, tandpasta med videre. Men fra 1. juli bliver pap, mad- og bagepapir med tilsatte fluorstoffer forbudt i Danmark. Fluorforgiftninger øger blandt andet risikoen for udbredte stofskiftesygdomme, brystkræft, nyresygdomme, ADHD og fosterskader. Samtidig øges behovet for jod, og symptomer på fluorforgiftninger er ofte de samme som symptomer på jodmangel. Læs derfor mere om, hvordan du undgår fluorstoffer i miljøet, og hvordan du får nok jod.

Selvom de fleste, der smittes med COVID-19, oplever et mildt forløb, er den største frygt de livstruende komplikationer i luftvejene forårsaget af oxidativ stress og cytokinstorm, hvor immunforsvaret angriber sundt væv. Derfor søger forskere nye behandlingsformer, herunder intravenøs behandling med store doser C-vitamin, som skal afprøves i et nyt kinesisk placebokontrolleret studie. Det fremgår af en artikel, som er publiceret i Critical Care. Flere forskere henviser desuden til, at mere C-vitamin gennem kost og tilskud har en forebyggende effekt ved at styrke og regulere immunforsvaret i luftvejene. Det samme gælder D-vitamin og selen.

B3-vitamin har en terapeutisk effekt i behandlingen af progressive muskelsygdomme – herunder mitokondrie myopati, der skyldes defekter i cellernes energiomsætning, og hvor der ikke findes effektiv behandling. Det fremgår af et studie fra Helsinki Universitet.

Patienter, som mangler D-vitamin, har dobbelt så stor risiko for at få livstruende komplikationer som følge af infektion med COVID-19. Det fremgår af en undersøgelse fra Northwestern University i USA, hvor forskerne har indhentet patientdata fra 10 lande. Det er samtidig et faktum, at mangel på D-vitamin er særlig udbredt blandt ældre, farvede, plejehjemsbeboere, overvægtige og kronisk syge, som netop er i risikogrupperne. I kampen mod COVID-19 og fremtidige epidemier er det slet ikke nok med hygiejne, håndsprit, isolation og forsinkede vacciner. Vi er nødt til at ruste og regulere immunforsvaret med D-vitamin, som er afgørende for, om vi afviser smitte, får en mild infektion eller dør som følge af livstruende cytokinstorm og organsvigt.

Man har i årevis givet tilskud med zink til patienter med akne på grund af den antiinflammatoriske effekt. Men det har været mere uklart, hvorvidt tilskud med zink også hjælper ved andre inflammatoriske hudsygdomme. Derfor ville en gruppe forskere undersøge dette nærmere, og de fandt, at tilskud med zink kan være relevant i behandlingen af atopisk eksem og bleeksem. Lokal behandling med zinksalve kan også være relevant.

- og dermed den forventede levetid

Der sker hele tiden en fornyelse af vores celler i kroppen. Men der er grænser for, hvor meget cellerne kan dele sig. For det afhænger af længden på telomererne, der sammenlignes med cellernes klippekort. Så hver gang en celle deler sig, bliver telomererne lidt kortere, og i takt hermed ser det ud til, at vores liv også afkortes. Men nu har et kinesisk studie afsløret, at et højere indtag af selen hænger sammen med længere telomerer. Det betyder, at et højt indtag af selen bidrager til at beskytte cellerne, og at de kan dele sig mere. Dette kan med stor sandsynlighed udskyde aldringsprocesserne og forlænge levetiden, hvilket andre studier også tyder på. Det er samtidig problematisk, at selenmangel er udbredt i Europa og store dele af verden.

- og mængden kan være afgørende

Fiskeolier indeholder de langkædede omega-3 fedtsyrer EPA og DHA, som har mange livsvigtige funktioner. Selvom det i årtier har været kendt, at fiskeolier reducerer risikoen for hjertekarsygdomme og tidlig død, har forskningen dog vist forskellige resultater. Men nu har et stort britisk befolkningsstudie med over 400.000 deltagere bekræftet, at et regelmæssigt indtag af tilskud med fiskeolier har en gunstig effekt på kredsløbet, og at dette bidrager til at forbedre livskvaliteten og forlænge levetiden. Forskerne kommer desuden ind på, at selve mængden af fiskeolier via tilskud kan være afgørende for helbredet.

Samarbejdet mellem D-vitamin, magnesium og calcium har afgørende betydning for knogler og mange andre funktioner, inklusive kræftforebyggelsen. Ifølge et studie, der er publiceret i American Journal of Clinical Nutrition, kan høje niveauer i blodet af D-vitamin og magnesium reducere risikoen for, at patienter med tyktarmskræft dør af sygdommen. Men vi har brug for mere D-vitamin end de officielle anbefalinger, hvis vi skal opnå de optimale niveauer i blodet. Det er desuden vigtigt, at magnesium er i balance med calcium.

- og mangel på D-vitamin øger risikoen

De færreste tænker på faren ved at få sepsis, som er en alvorlig blodforgiftning. Men ifølge WHO er sepsis meget udbredt og den tredje hyppigste dødsårsag, næst efter hjertekarsygdomme og kræft. Ifølge Ugeskrift for Læger er det derfor et paradoks, at der i Danmark ikke findes nogen samlet registrering af forekomsten og den høje dødelighed. Det viser sig desuden, at risikoen for at få sepsis og dø af sygdommen øges gevaldigt, hvis man mangler D-vitamin. Det fremgår af et iransk studie, der er publiceret i Archives of Academic Emergency Medicine. Derfor trænger vi til meget mere fokus på sepsis, inklusive diagnose, hurtig behandling og ikke mindst forebyggelse af den livstruende sygdom.

Et internationalt forskerteam fra University of Surrey i England har fundet en sammenhæng mellem jordens indhold af selen, og hvorvidt infektioner med COVID-19 bliver livsfarlige. Lederen bag studiet, professor Margaret Rayman, har i årtier forsket i den verdensomspændende mangel på selen, som blandt andet forringer immunforsvarets evne til at tackle virusinfektioner og nye epidemier. Da jorden i store dele af verden, inklusive Europa og Kina er fattig på selen, bør vi derfor have mere fokus på dette livsvigtige sporstof.

På verdensplan er den hyppigste dødsårsag åreforkalkning i hjertets blodkar. Diabetes 2 breder sig som en epidemi, og sygdommen er ligeledes karakteriseret af åreforkalkning og tidlig død. Kost og levevis har afgørende betydning. Det samme har D-vitamin. For det viser sig nu, at større mængder i blodet, som ligger over de officielle grænseværdier, hænger sammen med færre biomarkører i blodet, der er relateret til kredsløbssygdomme, diabetes 2 og forstadiet metabolisk syndrom. Det fremgår af et nyt amerikansk studie, der er publiceret i Nutrients.

Australske forskere skal nu starte det første kliniske forsøg for at teste effekten af intravenøs behandling med zink til COVID-19 patienter. For det første har zink betydning for immunforsvarets kapacitet. For det andet kan zink modvirke de organskader, som forårsages af manglende iltforsyning til cellerne og hyperinflammation. For det tredje er zinkmangel udbredt – især blandt udsatte grupper som ældre og kronisk syge.

Fisk indeholder omega-3 fedtsyrer og andre næringsstoffer, som har betydning for udvikling af fostret. Ikke desto mindre har det længe været et stort spørgsmål, hvorvidt gravide bør spise fisk, som også kan indeholde kviksølv og andre miljøgifte. Men nu viser et nyt studie, at gravide, der spiser moderate mængder fisk har en tendens til at føde børn med en reduceret risiko for diabetes og overvægt senere i livet i forhold til gravide, der sjældent eller aldrig spiser fisk. Man bør samtidig vælge fisk længere nede i fødekæden og være opmærksom på, at selen kan neutralisere kviksølv.

Mange sportsgrene og fitness foregår indendørs. Men ifølge et nyt amerikansk studie medfører det en øget risiko for at mangle D-vitamin. Det kan ikke alene gå ud over præstationsevnen, men også øge risikoen for akutte infektioner, kroniske inflammationer, knogleskørhed, kræft og meget andet. Det er samtidig problematisk, at vi på vore breddegrader kun kan danne D-vitamin fra den høje sommersol, og at lagrene ofte er begrænsede.

Det tyder forskningen på. For mangel på D-vitamin er udbredt, og større tilskud kan ikke alene beskytte mod virusinfektioner som COVID-19, men også modvirke de livstruende komplikationer hos de smittede. Det fremgår af en ny omfattende irsk rapport, TILDA, fra Trinity College Dublin, der er tilknyttet University of Dublin. TILDA rapporten er i tråd med mange andre publicerede studier, som afslører, at immunforsvaret ikke kan fungere uden D-vitamin. I kampen mod COVID-19 er der mest fokus på hygiejne, isolation og forsinkede vacciner. Men vi er også nødt til at ruste immunforsvaret, som er afgørende for, om vi afviser smitte, får en mild infektion eller bukker under. Forskerne anbefaler derfor, at alle voksne tager stærke tilskud med D-vitamin med særlig fokus på de ældre, plejehjemsbeboere, kronisk syge, hospitalspatienter, sundhedspersonale og andre udsatte grupper. På den måde er vi også bedre rustet mod fremtidige epidemier.

Blodforsyningen til øjets nethinde er afgørende for et godt syn. I mange år har man derfor anbefalet tilskud med antioxidanter til øjensygdomme, der skyldes forstyrrelser i blodforsyningen til nethinden. Men der har manglet beviser for effektiviteten. Ikke desto mindre ser det nu ud til, at tilskud med Q10 og andre antioxidanter kan forbedre synet sammen med den traditionelle behandling. Det fremgår af et spansk studie, der er publiceret i Nutrients. Da vi har svært ved at optage Q10, skal man samtidig sikre sig at kvaliteten er i orden.

Med alderen svinder skeletmuskulaturen langsomt ind, musklerne bliver svagere og figuren ændrer sig. Fænomenet kaldes for sarcopenia, og det er en af hovedårsagerne til, at ældre bliver mere skrøbelige og måske invalide. Kost og motion spiller en rolle. Ifølge et nyt studie fra Trinity College Dublin spiller mangel på D-vitamin også en afgørende rolle for udvikling af dårlig muskelfunktion hos ældre over 60 år. Det er samtidig problematisk, at vi kun kan danne D-vitamin fra solen i sommerhalvåret, og at evnen reduceres, når man kommer op i årene. Derfor bør ældre have meget mere fokus på, at få nok D-vitamin hele året, hvis de så vidt muligt skal bevare muskelmassen og musklernes funktion.

- og fiskeolier bidrager til forebyggelsen

På verdensplan er brystkræft den førende årsag til kræftrelaterede dødsfald blandt kvinder. Kosten betyder meget, og ifølge et nyt polsk studie kan mere fisk med omega-3 fedtsyrer reducere risikoen for at udvikle sygdommen. Studiet er i tråd med tidligere studier. Så i forebyggelse og behandling af brystkræft er det vigtigt at få nok omega-3, hvor vi har nemmest ved at udnytte de former, der findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier. Den forebyggende effekt forbedres, hvis man også er velforsynet med D-vitamin og selen.

Antallet af børn og unge med ADHD er eksploderet gennem det sidste årti, og det har mange menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. En væsentlig årsag kan være den udbredte mangel på D-vitamin. Det fremgår af et studie fra Turku Universitet i Finland. Det er samtidig problematisk, at der advares mod solen uden henvisninger til, hvordan vi ellers får nok D-vitamin hele året. Det er også problematisk, at mange gravide ikke tager de anbefalede tilskud hele året.

- som mange mangler

Når COVID-19 bliver livstruende, skyldes det ikke virus som sådan, men at immunforsvaret går amok med hyperinflammation og cytokinstorm, der ødelægger sundt væv i lunger, kredsløb og andre steder. Det fremgår blandt andet af en ny artikel, som er publiceret i The Lancet. Immunforsvarets kapacitet er altså afgørende for, om en infektion med COVID-19 bliver harmløs eller livstruende. Derfor er det heller ikke nok med relevant hygiejne, masker, isolation og forsinkede vacciner. Vi er nødt til at ruste immunforsvaret på alle fronter mod COVID-19 og fremtidige pandemier. Derfor ser vi nærmere på C-vitamin, D-vitamin, selen og zink, som er afgørende for et velfungerende immunforsvar, der ikke går amok. Det er samtidig et faktum, at mangler på disse næringsstoffer er udbredte. Ikke mindst blandt ældre og andre sårbare grupper.

Mitokondrierne er cellernes energiproducerende kraftværker med mange andre livsvigtige funktioner. Mitokondrierne har brug for rigelig D-vitamin, som vi danner, når solen står højt nok på himlen. Mitokondrierne har også brug for melatonin, som vi danner, når det bliver mørkt. De to molekyler supplerer hinanden, mens de beskytter mitokondrierne og cellerne hele døgnet og hele livet. Men aldringsprocesser og den moderne levevis hæmmer egenproduktionen af de to livsvigtige molekyler. Mangler kan således resultere i søvnløshed og en lang række sygdomme, som inkluderer infektioner, diabetes 2, åreforkalkning, demens og kræft, hvor ældre i sagens natur er mere udsatte. Ikke desto mindre er det muligt at kompensere for den faldende egenproduktion med effektive tilskud. Det fremgår blandt andet af en artikel, som er publiceret i The Journal of Steroid Biochemistry and Molecular Biology.

Når vi sover renses hjernen for giftige stofskifteprodukter, og mangel på dyb søvn øger risikoen for dårlig trivsel, depression, Alzheimers, kræft og mange andre sygdomme. Ifølge den amerikanske søvnforsker Dr. Stasha Gominak hænger den dårlige søvnkvalitet ofte sammen med mangel på D-vitamin. For det første har vi brug for D-vitamin, så vi kan danne acetylcholin, en neurotransmitter, der er nødvendig for opnåelsen af den dybe søvn. For det andet har visse tarmbakterier brug for D-vitamin, så de kan danne B-vitaminer som B5, der ligeledes er nødvendig for den gode søvn. På den anden side kan tilskud med for mange B-vitaminer som B5 og B12 i visse tilfælde gøre det svært at falde i søvn. Det gode søvnmønster kræver derfor D-vitamin og B-vitaminer i de rette mængder.

- som også reducerer medicinforbruget

Det antages, at 334 millioner mennesker på verdensplan lider af astma, som er forbundet med kronisk inflammation. I denne forbindelse kan et højere indtag af omega-3 fedtsyrer forebygge sygdommen og forbedre behandlingen ved at reducere inflammationen i luftvejene. Samtidig reduceres behovet for binyrebarkhormoner og anden astmamedicin. Kosten spiller i det hele taget en stor rolle for udvikling af sygdommen, og overvægtige ser ud til at have en særlig stor gavn af mere omega-3. Det fremgår af et australsk studie, som er publiceret i Nutrients. Men hvor meget omega-3 skal der egentlig til for at hæmme inflammationer, og hvorfor er det nemmest at udnytte kilder som fed fisk eller tilskud med fiskeolier?

Der er en klar sammenhæng mellem indtaget af magnesium og risikoen for hjertesygdomme og pludselig hjertedød hos postmenopausale kvinder. Det fremgår af et studie, der er publiceret i Journal of Women´s Health. Desværre er der mange kvinder, som ikke bliver diagnosticeret for hjertesygdomme i tide. Det er samtidig et faktum, at mange kvinder i denne aldersgruppe tager tilskud med calcium til knoglerne. Men hvis der mangler magnesium, som sørger for kroppens calciumfordeling, kan disse calciumtilskud i stedet øge risikoen for åreforkalkning i hjertets kranspulsårer. I henhold til det nye studie og tidligere studier trænger vi derfor til meget mere fokus på nødvendigheden af, at kvinder får nok magnesium gennem hele livet – og ikke mindst efter overgangsalderen.

Den nye coronavirus har nu spredt sig fra Wuhan i Kina til mange verdensdele og medført en masse frygt, som også påvirker dagligdagen og verdensøkonomien. Selvom de fleste inficerede oplever et mildt forløb, er den største frygt de livstruende komplikationer i luftvejene forårsaget af oxidativ stress, som indtil videre har kostet flere tusinde menneskeliv. Kinesiske forskere argumenterer nu for, hvordan en tidlig intravenøs behandling med store doser C-vitamin kan forhindre oxidativ stress og de livstruende komplikationer som følge af et afsporet immunforsvar. Flere forskere henviser desuden til, at mere C-vitamin gennem kost og tilskud har en forebyggende effekt ved at styrke og regulere immunforsvaret i luftvejene. Det samme gælder D-vitamin og selen.

- som optræder i de fleste kroniske sygdomme

Melatonin er mest kendt, som et hormon, der er nødvendigt for søvnkvaliteten. Melatonin har dog mange andre funktioner, som inkluderer cellernes antioxidantforsvar og regulering af inflammationer. Derfor er det vigtigt, at vi får vores nattesøvn. Men melatoninproduktionen falder med alderen, og den forstyrres af stimulanser og det blå lys fra mobiler, skærme og LED pærer. Mangel på melatonin øger ikke alene risikoen for en dårlig søvn, men også risikoen for kroniske inflammationer, som optræder ved åreforkalkning, diabetes 2, ledsmerter, Alzheimers og mange andre kroniske sygdomme. På den anden side kan tilstrækkelig søvn eller tilskud med melatonin hæmme kroniske inflammationer. Tilskud kan også bekæmpe akutte inflammatoriske skader på hjertet efter blodpropper og operationer. Det fremgår af flere studier og en oversigtsartikel, som er publiceret i Critical Reviews in Food Science and Nutrition.

Kronisk hjertesvigt rammer millioner af mennesker på verdensplan, og tilstanden er ofte livstruende. En gruppe forskere har netop set nærmere på sammenhængen mellem kronisk hjertesvigt og zinkmangel, og hvordan tilskud med zink kan forbedre hjertesundheden på flere fronter. Forskerne kommer også ind på, hvorfor zinkmangel er så udbredt. Undersøgelsen er publiceret i Journal of Cardiac Failure.

Mange unge mænd har dårlig sædkvalitet, og årsagen er ofte ukendt. I denne forbindelse behøver sunde sædceller en del omega-3, men mangler er udbredt, og tilskud med fiskeolier kan forbedre sædkvaliteten på flere parametre. Det fremgår af en stor dansk undersøgelse på unge raske mænd, som er publiceret i JAMA. Forskerne antyder derfor, at mænd kan drage fordel af at tage tilskud med fiskeolier, da det kan forbedre fertiliteten, og chancen for at partneren bliver gravid. Man skal samtidig være opmærksom på, at der går en til to måneder, inden den optimale effekt indtræder, og at effekten aftager tilsvarende ved et eventuelt ophør.

- og beskytter mod Alzheimers med videre

Antallet af neurologiske sygdomme er stigende, og Alzheimers er en af de største årsager til demens. Forskere fra Boston Universitet har nu fundet, at langsomme hjernebølger i den dybe søvn starter et rengøringssystem i hjernen, der beskytter mod Alzheimers, demens og andre neurologiske sygdomme. En anden undersøgelse fra Uppsala Universitet blandt unge mænd har afsløret, at blot en enkelt nat uden søvn øger niveauerne af de proteiner, der er biomarkører for Alzheimers. Det er altså vigtigt, at vi får vores gode nattesøvn gennem hele livet, så vi kan forblive åndsfriske og i fuld vigør. Hvis de gængse råd til den gode nattesøvn er nyttesløse, kan tilskud med ”sovehormonet” melatonin være en befriende løsning.

- som er forbundet med alvorlige komplikationer

Hjerteflimmer er en rytmeforstyrrelse i hjertets elektriske system. Det er en af de mest almindelige hjertesygdomme, som både kan være harmløs og livstruende. Mangel på D-vitamin øger risikoen for almindelig hjerteflimmer og postoperativ hjerteflimmer. Det fremgår af en metaanalyse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrition. Da mangel på D-vitamin er udbredt, gælder det derfor om at være velforsynet i forebyggelsen og som led i den almindelige behandling.

- som kan afhjælpes med kostændringer og relevante tilskud

PCOS, polycystisk ovariesyndrom, ses hos 5-10 procent af kvinder i den fødedygtige alder. PCOS er den mest udbredte årsag til ufrivillig barnløshed. Andre symptomer kan være træthed, maskulin hårvækst, akne og uregelmæssige menstruationer. PCOS hænger ofte sammen med et ustabilt blodsukker samt øget risiko for insulinresistens, overvægt, hjertekarsygdomme, diabetes 2 og autoimmune sygdomme som Hashimotos, der giver lavt stofskifte. Kost og motion betyder meget i forebyggelsen og behandlingen. Det samme gør en række vitaminer og mineraler. Her ser vi nærmere på B-vitaminer, D-vitamin, E-vitamin og Q10 samt magnesium, zink, selen, chrom, jod og fiskeolier, og hvordan relevante tilskud ifølge forskningen kan regulere blodsukkeret og hormonbalancen.

- hos mænd og kvinder

Testosteron har betydning for vores muskelmasse, drivkraft, fertilitet og sexlyst. Selvom testosteron er et mandligt kønshormon, har kvinder også brug for det, bare i mindre mængder. Produktionen falder med alderen for begge køn. Mangel kan medføre træthed, frigiditet, dårlig sædkvalitet og svækkelse af musklerne. Et lavt testosteronniveau kan også øge risikoen for inflammationer, hjertekarsygdomme og depression. Hos mænd kan overvægt, insulinresistens og diabetes 2 forårsage et lavt testosteronniveau. Da testosteron er et steroidhormon, skal der endelig være balance med de andre steroidhormoner. Nok søvn, vægtregulering og fysisk aktivitet er noget af det vigtigste til at hæve et lavt testosteronniveau. I det følgende ser vi nærmere på, hvordan tilskud med D-vitamin, magnesium, zink og selen også kan bidrage til at hæve testosteronniveauet på en naturlig måde - og hvorfor doping med steroider er så farligt.

PMS, præmenstruelt syndrom, er udbredt blandt kvinder i den fødedygtige alder, og det kan forpeste tilværelsen i årevis med fysisk og psykisk ubehag flere dage om måneden. En årsag kan være den udbredte mangel på D-vitamin. For det ser nu ud til, at større tilskud til kvinder i underskud kan afhjælpe PMS – blandt andet ved at påvirke markører for inflammation og kroppens antioxidantkapacitet. Det fremgår af et nyt iransk studie, som er publiceret i Scientific Reports. Man skal desuden være opmærksom på, at der er brug for magnesium til aktivering af D-vitaminet, så det udnyttes optimalt.

- og at de bliver farligere!

Selen har afgørende betydning for et stærkt immunforsvar. Men mangler er udbredte, og det øger risikoen for virusinfektioner som influenza samt coronavirus fra Kina, hvor man frygter en global pandemi. Det er samtidig problematisk, at selenmangel hos inficerede dyr og mennesker medfører, at virus muterer, så de bliver mere aggressive. Da selen desuden fungerer som en vigtig antioxidant, kan en mangel medføre, at kroppen under en infektion udsættes for oxidativ stress. Det er en tilstand, som kan forårsage vævsskader og komplicere virusinfektionen yderligere. Derfor er det vigtigt, at vi altid er velforsynede med selen, hvilket også gælder i forsvaret mod andre virusinfektioner som herpes, HIV og hepatitis. Det fremgår blandt andet af en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients.

- til gravide og alle andre

Tilskud med folinsyre anbefales mest i forbindelse med blodmangel og graviditet. Men tilskud med folinsyre kan også have betydning for kredsløbet, hjernen og hukommelsen samt forebyggelse af slagtilfælde. Udbredt mangel på folinsyre kan blandt andet skyldes en ensidig kost, graviditet, aldringsprocesser, alkoholmisbrug, samt p-piller og flere medicintyper. I en artikel i Medical News Today kommer forfatteren Ph.d. Debra Sullivan nærmere ind på, hvad der er værd at vide om folinsyremangel. Vi henviser også til andre artikler, da folinsyremangel er så problematisk, at forskere kræver berigelse i maden.

– og hvorfor er manglen så udbredt?

Mangel på B12-vitamin kan blandt andet medføre perniciøs anæmi, som ifølge WHO er et globalt sundhedsproblem. B12-vitamin kendes mest for at indgå i dannelsen af de røde blodlegemer, og betydningen for hjernen og nervesystemet bliver ofte overset. Derfor kan mangler også medføre invaliderende skader. Perniciøs anæmi er en autoimmun sygdom, hvor man ikke kan optage B12-vitamin fra kosten. Sygdommen er livstruende, men svær at diagnosticere, og mange lades i stikken. Det fremgår af en artikel i Videnskab.dk, skrevet af seniorlektor Heidi Seage, som er tilknyttet Pernicious Anaemia Society. Klimadebatten har desuden medført, at stadig flere bliver vegetarer og veganere. Men den plantebaserede kost medfører også en risiko for alvorlig B12-vitaminmangel, der kommer snigende, hvorfor det ofte er svært at se sammenhængen. Diabetesmedicin kan også medføre mangel på det livsvigtige vitamin.

– og tilstødende komplikationer

Det er ikke tilfældigt, at virusinfektioner som ondt i halsen, forkølelse, influenza og tilstødende komplikationer som bihulebetændelse, bronkitis og lungebetændelse især hærger om vinteren og foråret. For det skyldes primært mangel på D-vitamin, som vi kun kan danne fra den høje sommersol, og hvor lagrene i leveren er begrænsede. Det er altså ikke nok med relevant hygiejne, varm suppe, hvidløg, rød solhat og andre immunstimulerende urter. For disse tiltag kan aldrig erstatte en mangel på det livsvigtige solskinsvitamin, som er afgørende for, at immunforsvarets hvide blodlegemer kan slagte virus, før vi mærker noget som helst. Men hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for – kan man få for meget - og hvilket mineral er nødvendigt for aktivering af vitaminet?

 - kan ofte afhjælpes med enkle tilskud

Stadig flere rammes af depression, som ofte skyldes inflammationer i hjernen. Den britiske neuroimmunolog Edvard Bullmore, har udgivet den tankevækkende bog The Inflamed Mind, hvor han blandt andet beskriver sammenhængen mellem rodbehandling og depression. Neurologen David Perlmutter har tidligere skrevet bogen Grain Brain, om hvordan gluten og for mange kulhydrater ligeledes kan forårsage inflammationer i hjernen. Depressioner kan altså skyldes, at blodhjernebarrieren ikke er så uigennemtrængelig som antaget, og at immunforsvarets cytokiner kan forårsage de uhensigtsmæssige inflammationer i hjernen. Adskillige studier har efterhånden afsløret, hvordan fiskeolier, D-vitamin, magnesium, zink og selen kan forbedre humøret ved at modvirke inflammationer i hjernen og andre steder i kroppen, da der ofte er en sammenhæng. Det kræver dog terapeutiske doser, og at diverse tilskud kan optages, så de aktive stoffer når helt ind i cellerne.

Større tilskud med Q10 kan signifikant reducere hyppigheden, sværhedsgraden og varigheden af migræneanfald. Det skyldes blandt andet, at Q10 reducerer et peptid i hjernen, som forårsager smerte og inflammation. Det fremgår af et epokegørende studie, som er publiceret i Nutritional Neuroscience. Farmaceutiske virksomheder arbejder nu på højtryk for at udvikle patenteret medicin, der kan blokere for dette peptid, men man kan lige så godt afprøve Q10, som allerede er tilgængeligt. Det er dog vigtigt at vælge tilskud i en høj kvalitet, som kroppen kan optage, så Q10-molekylerne når helt ind i cellernes energiproducerende mitokondrier. Når migrænepatienter kan have et større behov for Q10, kan det netop skyldes en underliggende årsag, som er defekter i mitokondrierne.

Hvis indtaget af B2-vitamin gennem kosten er omkring det dobbelte i forhold til de officielle anbefalinger, medfører det signifikant færre tilfælde af migræneanfald. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Neurology. Tidligere studier viser også, at større tilskud med B2-vitamin har en positiv effekt. Man skal desuden være opmærksom på de faktorer, der forringer udnyttelsen af B2-vitamin.

et er almindelig kendt, at brugen af kolesterolsænkende medicin, statiner, kan medføre muskelsmerter og andre muskelforstyrrelser. I henhold til et italiensk studie kan bivirkningerne skyldes, at statiner også hæmmer kroppens egenproduktion af D-vitamin, som på flere fronter har betydning for musklernes sundhed. Selvom statiner tilsyneladende tåles godt, skal man ifølge forskerne være opmærksom på, at statiner også kan være forbundet med mange andre bivirkninger ved at gribe forstyrrende ind i egenproduktionen af både D-vitamin, Q10 og steroidhormoner, der ligesom kolesterol dannes ud fra den samme byggesten via en lang række livsvigtige enzymprocesser.

Magnesium indgår i en lang række enzymprocesser, som involverer energiomsætningen og musklernes arbejde under sportspræstationer. Tilskud kan derfor være relevant i forbindelse med udholdenhedssport som cykling, hvor det har en beskyttende effekt mod muskelskader. Det fremgår af et placebokontrolleret studie, som blev udført under cykelløbet Vuelta de España. Studiets resultater er i tråd med et tidligere studie på basketballspillere. Tilskud med magnesium bidrager også til at forebygge oxidativ stress, som kan opstå ved overdreven træning og elitesport, og som på sigt er meget sundhedsskadeligt.

- helt uden bivirkninger

Gigt er den mest udbredte kroniske sygdom i Danmark, og mange oplever en forværring i vintermånederne. De fleste tager gigtmedicin i årevis. Men det øger risikoen for mavesår, andre bivirkninger og tidlig død, uden at der gøres noget ved årsagen, som er forbundet med kroniske inflammationer. I denne forbindelse har Nobelpristagere og andre forskere gennem de sidste årtier afsløret, hvad der forårsager de kroniske inflammationer, og hvordan de ofte kan reguleres med enkle tilskud, så smerterne forsvinder. I det følgende har vi derfor opsummeret en del af den forskning, der er på D-vitamin, fiskeolier, magnesium, selen, zink og glukosamin, og hvorfor antiinflammatorisk levevis er blevet en ny sundhedstrend. Det er desuden vigtigt, at de pågældende tilskud er i terapeutiske doser og i en kvalitet, som kroppen kan optage og udnytte.

Modermærkekræft kan være meget farlig, hvis den ikke behandles i tide. En undersøgelse fra University of Leeds i England har nu afsløret, at D-vitamin påvirker modermærkekræftceller, så de bliver mindre aggressive. Ifølge forskerne kan afsløringen måske føre til nye måder at behandle sygdommen på. Det er samtidig problematisk, at sundhedsmyndighederne advarer så kraftigt mod solen uden at oplyse, hvordan vi ellers får nok D-vitamin. For sommersolen er den vigtigste kilde, og vi skal bare undgå forbrændinger. På vore breddegrader er det desuden en god ide at tage tilskud med D-vitamin i hele vinterhalvåret, da vitaminet ifølge anden forskning har flere kræftforebyggende egenskaber.

- og mangel på melatonin, spiller en afgørende rolle

Den moderne levevis bevirker, at kronisk søvnmangel er meget udbredt. Mange vænner sig til det, mere eller mindre. Men den kroniske søvnmangel er meget sundhedsskadelig, da den er forbundet med hurtigere aldringsprocesser og hjertekarsygdomme. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Communication Biology. Gennem de sidste årtier har adskillige studier afsløret, hvordan hormonet melatonin optimerer søvnen og virker som en kraftig antioxidant, der beskytter cellerne. Således kalder en af verdens førende melatoninforskere, Dr. Walter Pierpaoli, melatonin for et mirakelhormon, der udsætter aldringsprocesserne på flere fronter. I det følgende står der mere om aldringsprocesserne, hvordan man kan optimere sin melatoninproduktion, og hvorfor tilskud kan være en befriende løsning, der også har en positiv indflydelse på helbredet og livslængden.