- især hos ældre

Hvis blodets niveau af B12-vitamin ligger i bunden af normalområdet, er der ingen garanti for, at der er nok til at danne DNA, røde blodceller og nervevæv. De officielle grænseværdier kan især være et problem for ældre, som får en øget risiko for at udvikle kognitivt forfald og demens. Det fremgår af et amerikansk studie.

Astma er præget af kronisk inflammation og oxidativ stress. Tobaksrygning, luftforurening, tungmetaller og flere allergener i miljøet øger desuden risikoen. Det tyder dog på, at et optimalt niveau af selen og mangan i blodet potentielt kan forbedre helbredet og overlevelsen hos astmapatienter. Det skyldes blandt andet, at selen og mangan fungerer som antioxidanter, der modvirker oxidativ stress og kronisk inflammation. Samtidig hjælper selen med at udskille tungmetaller ifølge et studie, som er publiceret i Scientific Reports.

Halspulsåren forsyner hjernen med blod, og forsnævringer kan føre til invaliderende og livstruende slagtilfælde. Det tyder samtidig på, at mangel på D-vitamin øger risikoen for, at halspulsåren forkalker og forsnævrer. Det fremgår af et studie på midaldrende deltagere med forhøjet blodtryk.

Migræne er en af de mest udbredte neurologiske sygdomme, hvor kost og levevis har stor betydning. Tilskud af magnesium, D-vitamin, Q10, B2-vitamin, alpha-liponsyre og probiotika kan lindre migræne eller reducere antallet af dage med migræne ifølge en ny meta-analyse, som er publiceret i Neurological Sciences. Det handler samtidig om at spore sig ind på, hvad den enkelte migrænepatient mangler af næringsstoffer og tilstræbe at tage tilskud, som optimerer blodets indhold af de aktuelle stoffer.

Patienter med kroniske nyresygdomme har både øget risiko for D-vitaminmangel og for at udvikle depression. Ifølge et befolkningsstudie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition, tyder det desuden på, at et optimalt D-vitamin-niveau i blodet reducerer risikoen for, at disse patienter udvikler svær depression.

Flere B-vitaminer skal omdannes til andre former, inden de aktiveres til en lang række funktioner. Men enzymdefekter, alkohol, medicin og aldringsprocesser kan gøre det vanskeligt. Den D-vitaminform, som vi danner fra solen eller får gennem tilskud, er også inaktiv, og her kan overvægt, aldringsprocesser samt mangel på særlige mineraler gøre det vanskeligt at danne den aktive form. Omdannelse af K1-vitamin til K2-vitamin kræver en velfungerende tarmflora. En optimal udnyttelse af Q10 kræver en særlig selenforbindelse. Det betyder, at en manglende evne til at aktivere vitaminerne og Q10 kan resultere i kronisk træthed, mange alvorlige sygdomme og i værste fald tidlig død.

Adskillige studier har vist, at optimering af blodets D-vitaminindhold med tilskud reducerer risikoen for at blive smittet med luftvejsinfektioner som COVID-19. Et nyt ungarsk studie, som er publiceret i Nutrients, har desuden vist, at meget store D-vitamintilskud til patienter, som er indlagt med COVID-19, reducerer risikoen for længere hospitalsophold, og at de dør som følge af alvorlige komplikationer.

Stærke knogler kræver mineraler som calcium og magnesium. Det er også kendt, at D-vitamin har betydning for selve calciumoptagelsen, og at mangler er udbredt blandt ældre. Det tyder desuden på, at mangel på A-vitamin, folinsyre og K-vitamin er meget mere udbredt blandt ældre patienter med knoglebrud i forhold til en rask kontrolgruppe. Det fremgår af et nyt studie publiceret i Frontiers in Nutrition, hvor forskerne kommer nærmere ind på vitaminernes betydning for knoglesundheden.

Et dagligt indtag af blot ét gram omega-3 fra tilskud eller en sildemad kan bremse aldringsprocesserne og forlænge levetiden viser et studie fra University of Zürich, som er publiceret i Nature Aging. Effekten kan tilmed forbedres, hvis man kombinerer omega-3-fedtsyrerne med større D-vitamintilskud og styrketræning.

Det er der meget, som tyder på. For selen indgår i nogle enestående selenholdige antioxidanter, som beskytter vores celler mod frie radikaler, aldringsprocesser og for tidligt celledød. Det fremgår af et nyt studie fra Osaka University i Japan, som er foretaget på stamceller.

- og andre tilskud

Kost, rygning og aldringsprocesser øger risikoen for at udvikle luftvejssygdommen KOL, som på verdensplan koster millioner af menneskeliv. Det tyder dog på, at tilskud med D-vitamin kan forbedre lungefunktionen. Det fremgår af en meta-analyse, som er publiceret i Nutrients.

- lige fra første trimester

Gravides D-vitaminniveau i det første trimester har relevans for fostrets udvikling og vækst. Ifølge et studie, som er offentliggjort i The American Journal of Clinical Nutrition kan D-vitaminmangel i det første trimester øge risikoen for tidlig fødsel, og at barnets længde er mindre ved fødslen.

Stadig flere rammes af ADHD, som påvirker den neurologiske udvikling, indlæringen og de sociale interaktioner. Meget tyder på, at hjernen og nervesystemet ofte mangler næringsstoffer til en række vigtige funktioner, eller at hjernen og nervesystemet udsættes for skadelige stoffer. En oversigtsartikel, som er publiceret i Cureus, viser at tilskud af D-vitamin, magnesium og fiskeolier kan forbedre symptomerne.

Leddegigt er karakteriseret af kronisk inflammation, som angriber og ødelægger leddene. Der er samtidigt større risiko for kredsløbssygdomme, luftvejssygdomme og tidlig død. Ifølge en oversigtsartikel publiceret i Clinical Rheumatology kan tilskud af D-, B12-, C- og K2-vitamin dog være afgørende for regulering af inflammationerne, knoglesundheden, kredsløbet og forbedring af patientens generelle helbred.

B-vitaminet biotin reducerer neurologiske skader i hjernen forårsaget af mangan, og som minder om Parkinsons sygdom. Selvom mangan er et livsvigtigt mineral, må vi ikke få for meget, da det så virker som et neurotoksin. Ifølge et studie, som er publiceret i Science Signaling, tyder det dog på, at biotin har en terapeutisk effekt på de Parkinsonlignende symptomer ved at fremme dannelsen af neurotransmitteren dopamin, som har betydning for nervesystemet og humøret.

Selen indgår i nogle enzymer, som aktiverer stofskiftehormonerne. Selen indgår også i en række antioxidanter, der beskytter celler og kredsløb mod skader forårsaget af frie radikaler. Derudover er selen afgørende for optimal udnyttelse af Q10, som har betydning for cellernes energiomsætning. Men i mange europæiske lande er selenindtaget for lavt, især grundet udpint jord. Og kroppens egenproduktion af Q10 daler drastisk med alderen. Dette kan føre til stofskifteforstyrrelser, åreforkalkning, træthed og andre mangeltilstande. Det tyder dog på, at tilskud af selen og Q10 har en positiv effekt på stofskiftehormonerne, kredsløbet, livskvaliteten og levetiden. Det fremgår af et opfølgende kontrolleret studie, som er publiceret i BMC Medicine.

- og meget andet

Mangel på B12-vitamin er udbredt grundet plantebaseret kost, aldringsprocesser, dårlig optagelse og visse medicintyper. Manglen kan blandt andet forårsage anæmi, træthed, dårlig hukommelse, infektioner, nedsat fertilitet, impotens og neurologiske sygdomme som neuropati. Det fremgår blandt andet af en artikel som er publiceret i Cureus.

Diabetes type-2 er en verdensomspændende epidemi. Mange lider desuden af forstadiet metabolisk syndrom, der er forbundet med insulinresistens, træthed, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og æbleformet overvægt. Kosten har stor betydning, hvor det især er indtagelsen af for mange kulhydrater, som øger risikoen. Det tyder dog på, at tilskud af chrom kan bidrage til at regulere blodsukkeret og omsætningen af fedtstoffer. Det viser en oversigtsartikel, som er publiceret i ResearchGate. Det kan samtidig svare sig at vælge tilskud i form af chromgær, som har en bedre dokumenteret optagelighed.

- plus for meget sukker

Stadig flere børn rammes af astma, som er forbundet med nedsat livskvalitet. Kosten har stor betydning for udvikling af sygdommen, og det tyder på, at for meget sukker fra morgenmadsprodukter, sodavand, slik og andre kilder øger risikoen. Mangel på D-vitamin og magnesium, som er meget udbredt, øger også risikoen. Det fremgår af en artikel publiceret i Frontiers in Nutrition. Så hvorfor øger sukker risikoen for at få astma? Og hvordan kan D-vitamin og magnesium bidrage til at beskytte mod sygdommen?