Aldringsprocesser, overvægt og luftvejsinfektioner kan nedsætte lugtesansen. Det tyder dog på, at nok zink gennem kost eller tilskud kan understøtte eller forbedre lugtesansen - især hos ældre og overvægtige. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Rhinology. Det er samtidig problematisk, at zinkmangel er så udbredt grundet ensidige kostvaner og forskellige medicintyper, der forringer udnyttelsen.

Hudens tilstand betyder meget for den ydre fremtoning og helbredet, men mangel på ét eller flere næringsstoffer kan medføre, at huden ældes hurtigere. Der kan også optræde dårlig sårheling, akne, herpesinfektioner, svampeinfektioner, eksem, psoriasis og andre hudsygdomme. I en oversigtsartikel, som er publiceret i Medicina, har forfatterne undersøgt, hvilken afgørende betydning vitaminerne A, C, E, D og biotin samt omega-3 har for hudens tilstand. Andre studier tyder på, at selen og zink også har afgørende betydning for sund hud og anti-aging. Det kan derfor være relevant med tilskud, hvis man ikke får nok af de pågældende næringsstoffer gennem kosten, eller hvis man har et øget behov.

Selenmangel er udbredt i Europa, og det øger risikoen for infektioner, inflammatoriske tarmsygdomme og udvikling af abnorme celler. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, kommer forfatterne nærmere ind på selens betydning for det højtudviklede immunforsvar. Det gælder også immunforsvarets kommunikation, som er afgørende for, at vi bekæmper virus og andre smittekim hurtigt og målrettet og ikke iværksætter uhensigtsmæssige inflammationer, som i værste fald kan være livstruende. Selen fungerer også som en kraftig antioxidant, der beskytter cellerne og deres DNA mod skader forårsaget af oxidativ stress. Samtidig har selen andre kræftforebyggende mekanismer.

Det aktive D-vitamin beskytter mod virusinfektioner på flere fronter. Samtidig regulerer D-vitamin de inflammatoriske processer, så de ikke bliver komplicerede. I en oversigtsartikel, som er publiceret i World Journal of Virology, har forfatterne gransket adskillige metaanalyser og placebokontrollerede studier, der viser en klar sammenhæng mellem D-vitaminmangel og øget risiko for at få virusbetingede luftvejsinfektioner som COVID-19 og influenza. Der er også en større risiko for at disse infektioner udvikler SARS (severe acute respiratory syndrome), som kan medføre livstruende kredsløbs- og organsvigt. Det tyder således på, at D-vitamin spiller en meget vigtig og overset rolle i forebyggelsen af forskellige virusinfektioner.

Mangel på D-vitamin er et verdensomspændende problem. Det samme er overvægt kombineret med forhøjet blodtryk, som koster millioner af dødsfald. Det tyder dog på, at tilskud af D-vitamin kan reducere blodtrykket hos overvægtige individer. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Journal of the Endocrine Society. Man bør samtidig være opmærksom på de interaktioner, som er mellem D-vitamin, calcium og magnesium.

D-vitamin har blandt andet betydning for hormonsystemet og den gode søvn. Men visse miljøgifte som ftalater, bisphenol A og triclosan kan gribe forstyrrende ind i hormonbalancen og søvnkvaliteten. Mangel på D-vitamin kan desuden øge skadevirkningerne fra de hormonforstyrrende miljøgifte, og dette kan ifølge et større befolkningsstudie, som er publiceret i Nutrients, forværre den dårlige søvn.

Kolesterolsænkende medicin kaldes også for statiner, og disse udbredte lægemidler er forbundet med en lang række bivirkninger som muskelømhed, træthed, dårlig hukommelse, diabetes og søvnproblemer. På molekylært plan hæmmer statiner kroppens dannelse af Q10, som vi behøver til cellernes energiomsætning. Derudover er Q10 en vigtig antioxidant, der beskytter cellerne mod skader forårsaget af frie radikaler. Det tyder dog på, at tilskud med Q10 kan reducere bivirkninger som muskelømhed. Det fremgår af en større oversigtsartikel, som er publiceret i Cureus.

D-vitamin har betydning for optagelsen af calcium og knoglesundheden. Det tyder desuden på, at børn i 7-årsalderen, hvis mødre tog ekstra D-vitamin under graviditeten, fortsætter med at have stærkere knogler. Det fremgår af et placebokontrolleret opfølgningsstudie, som er publiceret i The American Journal of Clinical Nutrition. Man skal desuden være opmærksom på, at de gravide, som deltog i studiet, indtog 25 mikrogram D-vitamin daglig, hvilket er mere end det dobbelte af de officielle anbefalinger. Det er i det hele taget vigtigt for barnets generelle sundhed, at gravide og ammende har optimale D- vitaminniveauer i blodet.

Magnesium har betydning for helbredet og livskvaliteten på mange fronter. Men det antages, at omkring 30 procent af befolkningen har magnesiummangel. Enten er det fordi, indtaget gennem kosten er for lavt, eller også er det fordi, der udskilles for meget på grund af stress, medicin, kroniske sygdomme og andre årsager. Magnesiummangel, som er svær at diagnosticere, øger risikoen for knogleskørhed, infektioner, søvnløshed, hjertekarsygdomme, overvægt, diabetes, slagtilfælde, kræft, neurologiske lidelser og mange andre sygdomme. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Clinics and Practice. Her kommer forfatterne nærmere ind på magnesiums mange funktioner, og hvorfor det kan være relevant med regelmæssige tilskud, da det er en nem og billig løsning på et alvorligt og udbredt sundhedsproblem.

Omega-3 fedtsyrerne har stor betydning for hjernens udvikling, det mentale helbred, øjnene, kredsløbet, immunsystemet, regulering af inflammationer og andre funktioner. Men i de fleste lande er indtaget, især fra fed fisk, alt for lavt. Det fremgår af en større verdensomspændende opdatering, hvor man har målt indholdet af omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA i de røde blodceller. De udbredte mangler øger risikoen for kognitiv svækkelse, depression, autoimmune sygdomme, hjertekarsygdomme og tidlig død. Gravide risikerer desuden at føde for tidligt, eller at barnet får en lavere IQ. Forfatterne konkluderer derfor, at sundhedsmyndighederne bør kende til denne alvorlige problemstilling, så befolkningerne kan tilstræbe en sundere levevis og reducere den store byrde af de mange kroniske sygdomme.

Karpaltunnelsyndrom er en udbredt og smertefuld sygdom i håndleddet. Selvom der kan være flere årsager til sygdommen, tyder det på, at det er kronisk inflammation, som forårsager smerterne. Det ser også ud til, at smerterne kan lindres med større D-vitamintilskud, hvis der foreligger en mangel. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Nutrients.

Psoriasis er en kronisk hudsygdom, som er præget af kronisk inflammation. Nogle udvikler også gigtsymptomer og andre metaboliske forstyrrelser. Kosten har stor betydning, og det tyder på, at psoriasispatienter i deres røde blodlegemer har færre flerumættede omega-3-fedtsyrer. Psoriasispatienter har i det hele taget en helt anden profil af fedtstoffer i deres røde blodlegemer, hvilket fremmer de inflammatoriske processer og sygdommens sværhedsgrad. Det fremgår af et polsk studie, som er publiceret i Nutrients.

Melatonin er mest kendt som et naturligt hormon, der har betydning for den gode søvn. Melatonin fungerer desuden som en kraftig antioxidant og har flere antiage-effekter fra celleplan til det meste af kroppen. Det fremgår af en oversigtsartikel, hvor forfatterne har gransket melatonins mange funktioner. Men egenproduktion af melatonin daler drastisk med alderen, og det gør kroppen mere sårbar. Diverse aldringsprocesser er også præget af oxidativ stress og ”aldringsinflammation”, som i sig selv kan medføre adskillige sygdomme, især hjertekarsygdomme og neurologiske sygdomme som depression, Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom. Det tyder samtidig på, at tilskud med melatonin kan kompensere for kroppens faldende egenproduktion og derved fungere som naturlig anti-ageterapi - især mod hjertekarsygdomme og neurologiske sygdomme.

De fleste studier på D-vitamin, tandsundhed og huller i tænderne har været fokuseret på børn og unge. Men ældre mennesker behøver også nok D-vitamin til bevarelsen af sunde tænder og forebyggelse af huller. Det fremgår af et større befolkningsstudie, som er publiceret i Nutrients. Forfatterne gør samtidig opmærksom på, at man bør tilstræbe optimale værdier i blodet. Men der er ingen garanti for, at de officielle anbefalinger af D-vitamintilskud optimerer blodets niveau.

D-vitamin er afgørende for immunforsvaret, humøret, blodsukkeret, kredsløbet, knoglesundheden og det generelle helbred. Men den D-vitaminform, som vi danner i huden fra solen eller får gennem tilskud, er passiv. Derfor skal denne form først omdannes i leveren, til den form, der måles i blodet, og derefter til den aktive steroidform, som de fleste celler og organer har brug for. Det viser sig desuden, at magnesium, zink og K-vitamin har afgørende betydning for D-vitaminets omdannelse til den aktive steroidform. Det betyder samtidig, at man trods en del sol eller tilskud godt kan have lave D-vitaminniveauer i blodet eller ikke kan udnytte vitaminet godt nok, hvis man mangler de andre næringsstoffer. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients.

De flerumættede omega-3-fedtsyrer er livsvigtige, da de indgår i mange metaboliske processer. Det gælder især formerne EPA og DHA, som også findes i fed fisk og tilskud af fiskeolie. Både kosten og fysisk aktivitet påvirker cellernes indhold af disse omega-3-fedtsyrer. Det viser sig desuden, at hård fysisk træning kan reducere cellernes indhold af DHA og øge indholdet af mættede fedtsyrer. Dette kan blandt andet øge risikoen for inflammationer, celleskader og ledsmerter. Det fremgår af et studie, som er fortaget på eliteløbere. Forskerne anbefaler derfor, at eliteløbere overvejer tilskud af fiskeolie for at forebygge skader og smerter. Tilskud med fiskeolie kan i det hele taget være en god ide, hvis man har tendens til inflammationer i led og andre steder.

Ekstrem træthed, håbløse slankekure, humørsvingninger, tør hud, forstoppelse, opsvulmet hals og mange andre gener kan skyldes Hashimotos sygdom, der medfører lavt stofskifte. Sygdommen, der udvikles langsomt, er i voldsom stigning. Der findes også andre stofskiftesygdomme, som Graves sygdom, der giver forhøjet stofskifte. I en ny oversigtsartikel, publiceret i Nutrients, har forfatterne gransket, hvordan jod, selen, jern, zink, D-vitamin og andre næringsstoffer har afgørende betydning for skjoldbruskkirtlen, dannelsen af de forskellige stofskiftehormoner samt regulering af kroniske inflammationstilstande i skjoldbruskkirtlen. Det er samtidig problematisk, at milliarder af mennesker på verdensplan mangler ét eller flere næringsstoffer, som har betydning for forebyggelsen og som led i behandling af de udbredte stofskiftesygdomme. Mangel på essentielle næringsstoffer kan også forklare, hvorfor mange i medicinsk behandling fortsætter med at have det dårligt. Fordøjelsen og en særlig fødevareoverfølsomhed kan også spille en rolle.

Forhøjet blodtryk er en af de mest udbredte livstruende hjertekarsygdomme, og medicinen, som ikke fjerner årsagen, er forbundet med en række bivirkninger. Mangel på D-vitamin, som kan forårsage forskellige hjertekarsygdomme, er også udbredt. Det tyder desuden på, at højere niveauer af D-vitamin i blodet nedsætter risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk. Det fremgår blandt andet af et større spansk befolkningsstudie, hvor forskerne kommer nærmere ind på de mekanismer, hvorved D-vitamin bidrager til at regulere blodtrykket.

Flere studier har efterhånden afsløret, at D-vitamin har afgørende betydning for tarmsundheden, hvilket inkluderer tarmens beskyttende slimhinder, tarmens enorme mikroflora, tarmens immunforsvar og ikke mindst regulering af inflammatoriske processer. Mangel på D-vitamin, som er meget udbredt, kan derfor resultere i en øget risiko for at få irritabel tyktarm (IBS) og inflammatoriske tarmsygdomme (IBD), som rammer flere og flere. Det fremgår blandt andet af en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients.

Magnesiummangel er udbredt, især grundet den raffinerede kost, og det bidrager til mange livsstilssygdomme. Det tyder desuden på, at tilstrækkeligt magnesium gennem kosten reducerer risikoen for åreforkalkning, hjertekarsygdomme og tidlig død, især hos patienter med diabetes type-2. Det fremgår af et større befolkningsstudie, som er publiceret i Diabetes & Metabolism. Ifølge forskerne bør denne viden om magnesium derfor indgå i sundhedsmyndighedernes kostanbefalinger, da diabetes type-2 netop er forbundet med en række kredsløbslidelser og forkortet levetid. Samtidig kan patienter med diabetes type-2 have et øget behov for magnesium, og i forbindelse med eventuelle tilskud bør de endelig have en høj optagelighed.