På verdensplan er Alzheimers sygdom en stigende byrde, og kosten har stor betydning. En større meta-analyse har nu afsløret, at patienter med Alzheimers sygdom har lavere niveauer af magnesium i blodet og i hjernens spinalvæske i forhold til raske kontrolgrupper. Resultaterne indikerer, at mangel på magnesium kan være en risikofaktor i udviklingen af Alzheimers sygdom.

Depression skyldes ofte lokale inflammationer i hjernen. I denne forbindelse ser det ud til, at større tilskud med omega-3 fedtsyren EPA, der findes i fiskeolier, kan lindre depression hos patienter med forhøjede niveauer af markører for inflammation. Det fremgår af et studie, som er publiceret i The Journal of Clinical Psychiatry.

Det kan være skæbnesvangert at brække knogler, især når vi bliver ældre, hvor hoftebrud ofte resulterer i hospitalsindlæggelse og tidlig død. Men det ser nu ud til, at et større indtag af K1-vitamin fra spinat, kål og andre grønsager reducerer risikoen for at brække knogler senere i livet. Det fremgår af et studie fra Edith Cowan University i Australien. K1-vitamins gavnlige effekt på knoglesundheden skyldes, at det omdannes til K2-vitamin i tarmen, og at K2-vitaminafhængige proteiner fjerner calcium fra blodårerne for derefter at indlejre calcium i knoglerne.

På verdensplan er der millioner af mennesker, som jævnligt indtager arsenikforurenet drikkevand. Det er almindeligt kendt, at arsenikforgiftninger kan forårsage forskellige kræftformer, inklusive hudkræft. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i American Journal of Cancer Research, ser det ud til, at den aktive D-vitaminform calcitriol kan forhindre udviklingen af arsenikintroduceret hudkræft i en særlig type hudceller. Det tyder også på, at calcitriol kan forebygge andre kræftformer, som er forårsaget af arsenik.

Hjernens neuroplasticitet er et udtryk for hjernecellernes evne til at udføre strukturelle og funktionelle ændringer, som er altafgørende for vores udvikling og sundhed. Det er også påvist, at hjernens neuroplasticitet er forringet ved en række sygdomme i centralnervesystemet, inklusive depression og demens. I en oversigtsartikel har forskerne derfor set nærmere på, hvordan motion, Middelhavskost og næringsstoffer som omega-3 og B12-vitamin forbedrer hjernens neuroplasticitet via dannelsen af et særligt protein, BDNF (brain-derived neurotrophic factor). Det vides også, at selen har betydning for dannelse af nye nerveceller, hvilket kan bidrage til forebyggelse af kognitivt forfald via andre mekanismer.

Hjertekarsygdomme er stadig den største dødsårsag, hvor kost og livsstil betyder meget. I henhold til en ny meta-analyse ser det ud til, at tilskud med fiskeolier, folinsyre og Q10 er blandt de næringsstoffer, som er bedst til at reducere risikoen. Man skal samtidig være opmærksom på, at tilskud ikke har nogen særlig effekt, hvis dosis er for lille, eller hvis kvaliteten er dårlig.

Efter infektion med COVID-19 får en del kroniske senfølger i form af træthed, muskelsmerter, depression og søvnforstyrrelser. Ifølge et studie, som er publiceret i Clinical and Experimental Medicine, ser det ud til, at tilskud med Q10 og alfa-liponsyre kan reducere træthed og andre symptomer. Forfatterne kommer samtidig ind på, hvordan Q10 og alfa-liponsyre på forskellige måder har betydning for cellernes energiomsætning og som antioxidanter, der beskytter cellerne mod oxidativ stress og celleskader.

Modermærkekræft, også kaldet malignt melanom, er en ondartet form for hudkræft, der hurtigt spreder sig. Det tyder samtidig på, at mangel på D-vitamin fordobler risikoen for at dø af sygdommen. Det fremgår af et spansk studie, som er blevet præsenteret på European Academy of Dermatology and Venereology Congress. Det er almindelig kendt, at solforbrændinger, som man bør undgå, øger risikoen for forskellige typer hudkræft. Men man må ikke glemme, at sommersolen stadig er den bedste kilde til D-vitamin, og at det på vore breddegrader er nødvendigt med tilskud i vinterhalvåret og tilskud hele året, hvis man undgår solen eller har svært ved at danne vitaminet.

Gennem de sidste årtier har adskillige studier rapporteret, at lave selenniveauer i blodet hænger sammen med hjertekarsygdomme, kræft, øget infektionsrisiko, stofskifteforstyrrelser og andre alvorlige sygdomme. Da selenmangel er udbredt, har tilskud et stort potentiale, hvad angår den generelle sundhed. I en oversigtsartikel, som er publiceret i Oxidative Medicine and Cellular Longevity, har forfatterne set nærmere på selens rolle som antioxidant i forbindelse med en lang række sygdomme og metaboliske forstyrrelser.

Ved insulinresistens er cellernes evne til at optage blodsukker nedsat, og det forårsager typisk unormal sult og vægtforøgelse. Insulinresistens er også en del af metabolisk syndrom og diabetes type-2. Tidligere studier har allerede vist, at D-vitaminmangel hænger sammen med udvikling af insulinresistens. Samtidig øges risikoen yderligere, hvis man mangler magnesium. Det fremgår af et amerikansk studie, hvor forskerne kommer nærmere ind på, hvordan interaktioner mellem D-vitamin og magnesium har betydning for det stabile blodsukker og generelle helbred.

Q10 indgår i cellernes energiomsætning og som beskyttende antioxidant. Vi danner selv det meste. Men egenproduktionen falder som følge af aldringsprocesser samt visse sygdomme og medicintyper. En større meta-analyse har afsløret, at tilskud med Q10 både kan reducere kronisk træthed hos raske og syge. Samtidig kommer forskerne ind på, at større doser Q10 og længere tids behandling giver den bedste effekt på energiniveauet. Det er også vigtigt at vælge et Q10 tilskud i en dokumenteret god kvalitet, så Q10 molekylerne kan optages og nå helt ind i cellernes energiproducerende kraftværker.

Fotodynamisk terapi er en lysbehandling, som bruges til hudkræft, psoriasis og andre hudsygdomme. Samtidig kan tilskud med D-vitamin forbedre behandlingen. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients. Det tyder i det hele taget på, at D-vitamin har flere positive effekter på hudens sundhed, og at større tilskud også kan reparere hudskader ved solskoldning.

Magnesium har afgørende betydning for immunforsvaret og regulering af inflammationer, som spiller en særlig rolle i kroppens evne til at takle COVID-19. Populationer, der mangler magnesium, har derfor en større risiko for at blive smittet med COVID-19, og at infektionen bliver livstruende. Det fremgår af et større amerikansk befolkningsstudie, som også afslørede, at magnesiummangel er meget udbredt. Forskerne antager derfor, at en optimering af befolkningernes magnesiumstatus i fremtiden kan bidrage til at beskytte mod COVID-19 og andre luftvejsinfektioner. Man bør samtidig være velforsynet med D-vitamin grundet interaktioner med magnesium.

D-vitamin har afgørende betydning for et velfungerende immunforsvar og beskyttelse mod virusinfektioner. Dette bekræftes nu af forskere fra Statens Serum Institut og Harvard University, Boston, som har fundet, at et lavt niveau af D-vitamin i blodet er forbundet med en højere risiko for et mere alvorligt forløb af COVID-19.

D-vitamin, som vi danner i huden fra den høje sommersol, har afgørende betydning for humøret og det generelle helbred. Når mørket falder på, danner vi så melatonin, som har betydning for den gode søvn. Derudover har melatonin en række andre livsvigtige funktioner, hvor forskningen i de sidste årtier har haft fokus på forebyggelse af kræft, Alzheimers, sklerose og mange andre sygdomme. Det tyder således på, at både D-vitamin og melatonin i løbet af døgnet agerer som hormoner, der har afgørende betydning for immunforsvaret, regulering af inflammationer, beskyttelse af celler og mange andre livsvigtige processer. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, publiceret i Nutrients, hvor forskerne nu kalder melatonin for det ”næste D-vitamin”. Forskerne henviser også til, at den moderne tilværelse med mangel på sollys om dagen og mangel på mørke om aftenen bidrager til alvorlige mangler på begge næringsstoffer.

Fisk indeholder D-vitamin, omega-3 fedtsyrer, selen og jod, som har betydning for et fosters hjerne og udvikling. Ikke desto mindre kan fisk også indeholde kviksølv, som afholder mange gravide fra at indtage fisk. Men i henhold til et nyt studie, som er publiceret i Neuro Toxicology, ser det ud til, at det ikke er så farligt at spise fisk under graviditeten. Forskerne bag studiet mener derfor, at advarslerne bør revurderes. Det tyder samtidig på, at forholdet mellem kviksølv og selen i fisk og andre maritime fødeemner spiller en afgørende rolle.

Sporstoffet selen indgår i 25 selenoproteiner med betydning for energiomsætning, blodsukker, stofskifte, beskyttelse af celler og mange andre livsvigtige funktioner. En gruppe forskere fra Rutgers University i New Jersey, USA, har nu fundet de nærmere mekanismer, hvorved selen inkorporeres i cellernes ”maskinrum” og derefter metaboliseres til de forskellige selenoproteiner. Ifølge forskerne kan den nye viden om selens metabolisme bidrage til nye terapier, hvad angår behandling af en lang række sygdomme, lige fra diabetes til stofskiftesygdomme og kræft.

Blodets niveau af D-vitamin kan forudsige fremtidige helbredsproblemer som hjertekarsygdomme, kræft og knogleskørhed. Det fremgår af en oversigtsartikel, som blev præsenteret for European Society of Endocrinology. Da mangel på D-vitamin er udbredt og truer folkesundheden, anbefaler forskerne, at man både måler niveauet af det totale D-vitamin og frit D-vitamin i blodet. Ved at optimere blodets niveau af D-vitamin i tide kan man således forebygge en lang række livsstilssygdomme og tidlig død. Det er altså ikke nok at tage et tilfældigt tilskud med D-vitamin, hvis dosis er for lille og ikke optimerer blodets niveau. Denne problemstilling tages op i en anden oversigtsartikel, publiceret i Nutrients.

Der er mest fokus på calcium og D-vitamin i forbindelse med knoglesundhed. Men magnesium spiller en afgørende, overset rolle. Det fremgår af et stort befolkningsstudie, publiceret i Frontiers in Nutrition, som afslører, at jo mindre magnesium kosten indeholder, jo større er risikoen for at udvikle knogleskørhed. Især hvad angår kvinder over 55 år. Da knogleskørhed er flere år om at udvikle sig, gælder det derfor om at være velforsynet med magnesium gennem en grov og grøn kost eller tilskud. Man skal desuden være opmærksom på, at for meget calcium, syreneutraliserende medicin og vanddrivende medicin hæmmer kroppens optagelse og udnyttelse af magnesium.

Ved kræftbehandling har immunterapi et særligt potentiale. Det skyldes, at denne terapi specifikt hæmmer særlige molekyler, der forhindrer kroppens eget immunforsvar i at bekæmpe kræftceller. En gruppe forskere fra Texas har nu fundet, at E-vitamin netop øger hæmningen af et særligt molekyle. Derved forbedres immunterapien ved at stimulere nogle vigtige hvide blodlegemer. Forskerne fandt frem til dette ved at bruge en række kliniske data og dybtgående laboratoriestudier. Det tyder derfor på, at E-vitamin kan spille en ny rolle både i forebyggelse og behandling af kræft.