Sukker et nødvendigt onde

De fleste er nok enige om at vores forbrug af sukker er for højt. Vi indtager gennemsnitlig ca. 45 kilo om året. Enten som rent sukker eller i form af kulhydrater (kartofler, pasta ris mm). Sukker er nødvendigt for vores krop. Vores hjerne bruger sukker som energi og den kræver ca. 20 kilo om året for at kunne fungere. De fleste kender til at gå "sukkerkold", det kan ske når man stresser på arbejdet eller når man er ude at løbe en lang tur. Pludselig får man koldsved, kvalme og det sortner for øjnene. Det sker, fordi energitilførslen til hjernen er dramatisk nedsat, og den hurtige løsning er at spise nogle hurtigt omsættelige kulhydrater, chokolade, cola eller andet sødt.

Hjernen elsker sukker

Sukker øger frigivelsen af et afhængigskabende stof kaldet dopamin. Stoffet giver en følelse af velbehag og indgår samtidig i hjernens indlæringssystem. Når hjernen genkender et stof, der før har frigivet dopamin, så glemmer vi det aldrig. Det kan sammenligne med at lære at køre på cykel. Har vi én gang lært at cykle, så glemmer vi det aldrig.
På samme måde er det med sukkeret!

Dopamin er problemet ved alle afhængigheder, uanset om det er alkohol, kokain, spil, overspisning, sex eller overdreven motion. Hvad naturen ikke havde forudset, da den udviklede dopamin i vores hjerne, var den ændring i levevis vi har skabt indenfor de sidste tusinde år. Vi kan rejse verden rundt, bestige de største bjerge, spise og drikke alt det vi vil, og dopamin giver os en afhængigskabende nydelse ved at gøre alle disse ting.

Arv fra vores forfædre

Hvis vi går tilbage i tiden, bare 100-200 år, så var sukker en luksusting. Biernes honning har altid være efterstræbt, svær at få fat i, men belønningen har været besværet værd. Det største problem dengang var at få kalorier nok, og sukker var helt sikkert en luksus. I vore dage er problemet omvendt. Vi har lært at lave store mængder sukker ud af sukkerrør og sukkerroer. Sukker er i dag, trods beskatning, en billig fødevare og man skal være mere end standhaftig for ikke at fylde kurven med sukkerholdige fødevarer, når man går gennem et supermarked. Her er det hjernen der bestemmer, og den vil gerne have mere sukker.

Det er vigtigt at begrænse indtaget af sukker samt at holde blodsukkeret stabilt fordi et længerevarende blodsukkerniveau med for store udsving kan forårsage en række helbredsproblemer der rækker lige fra humørsvingninger over hormonelle ubalancer til metabolisk syndrom og type 2 diabetes.

Hvad kan vi gøre

Vi kan godt prøve at dæmpe trangen til sukker ved at fokusere på andre lystskabende aktiviteter. Men vi risikerer blot at ende i et andet misbrug. Når vi indtager sukker eller kulhydrater, så vil sukkerstofferne via tarmvæggen optages i blodet som glucose. Blodet vil derefter sørge for den videre transport rundt i kroppen. Noget ender som brændstof i hjernen, andet føres ud til alle kroppens celler, hvor sukkeret skal tages ud af blodbanen. Det er en opgave for insulin. Det frigives fra vores bugspytkirtel, når blodets glucoseindhold stiger efter et måltid og sendes ud i blodet sammen med glucosen. Insulin hjælper med at fjerne glucose fra blodet og lukke det ind i cellerne. Alle celler bruges glucose som brændstof til deres energiproduktion. Hvis kroppen ikke har brug for mere glucose til energi omdannes en del af den overskydende sukker til fedt som lagres i fedtdepoterne.

Det bedste middel til at stabilisere blodsukkeret er en kost rig på fibre fra bl.a. fuldkornsrugbrød, brune ris, grøntsager m.m. Fødevarer med højt indhold af kostfibre fordøjes langsomt hvorved sukkeret frigives over længere tid. Derfor medfører grove fødevarer ikke voldsomme blodsukkerudsving, men giver derimod et stabilt blodsukker. Indtag af et højtoptageligt chromtilskud kan i mange tilfælde også hjælpe. Mangel på sporstoffet chrom er udbredt, hvilket også hænger sammen med vores øgede sukkerindtag.

Chroms rolle for blodsukkeret

Chroms opgave i kroppen er at assistere insulinet med at lukke næring i form af glucose ind til cellerne. Her fungerer insulin og chrom som hver sin nødvendige nøgle, insulin på ydersiden af cellen og chrom på indersiden. Når vi spiser meget sukker, øges derfor også vores behov for både insulin og chrom. Bugspytkirtlen kan øge sin produktion til en vis grad, men kroppen kan ikke på samme vis øge tilførslen af chrom. Så med mindre vi får noget mere chrom fra kosten eller fra tilskud, når sukkerindtagelsen er forhøjet, så kan kroppen ikke fjerne al glucosen fra blodet, og så giver det helbredsproblemer.

Det er årsagen til, at De europæiske fødevaremyndigheder har vurderet, at chrom kan hjælpe med at kontrollere blodsukkeret og dermed dæmpe trangen til sukker.

Fakta om sukker

Hvidt sukker og blodsukker er ikke det samme

Sukker er fællesbetegnelsen på en gruppe simple kulhydrater som glukose, fruktose, laktose og sukrose. I daglig tale bruges ordet sukker især om sukrose, der fremstilles industrielt af sukkeroer eller sukkerrør. Sukrose består af de to sukkerstoffer glukose og fruktose, der spaltes under fordøjelsen. Blodsukker består kun af glukose, som kommer efter nedbrydning af de fleste kulhydrater. Herunder stivelse som kartofler, ris, hvede og majs, der består af mange glukoseenheder.

Glukose optages direkte i blodbanen efter fordøjelsen, mens fruktose fortsætter til leveren, hvor det lægges på lager. Fibre, protein, fedtstof og syre sænker optagelsen af kulhydrater.