Med alderen øges risikoen for høretab, og kosten har stor betydning. Det tyder samtidig på, at der er en sammenhæng mellem høretab og mangel på en særlig omega-3-fedtsyre, der findes i fed fisk og fiskeolier. Det fremgår af et studie, som blev præsenteret på et møde i Boston for American Society for Nutrition – et amerikansk selskab for professionelle forskere og praktikere inden for ernæring. Forskerne kommer samtidig ind på, hvordan mere af denne omega-3-fedtsyre fra kost eller tilskud med fiskeolier kan bidrage til at forhindre høretab.

Kronisk hoste optræder ofte i kølvandet på virusinfektioner som forkølelse, influenza og COVID-19. Det tyder samtidig på, at mangel på D-vitamin er en udbredt årsag, og at denne mangel forværres under sygdomsforløbet. Da D-vitamin har afgørende betydning for et stærkt immunforsvar og regulering af de inflammatoriske processer, vil det derfor værre relevant med tilskud af D-vitamin i forebyggelsen af virusinfektioner og som led i behandling af komplikationer som kronisk hoste. Det fremgår blandt andet af to studier, som er publiceret i European Respiratory Journal.

B12-vitamin har blandt andet betydning for centralnervesystemets udvikling og funktioner. Gennem de sidste årtier har forskere også bemærket, at der er ligheder mellem de neurologiske symptomer, der opstår ved mangel på B12-vitamin og sklerose. I et nyt studie, som er publiceret i Cell Reports, har forskerne nu fundet den molekylære sammenhæng mellem B12-vitamin og funktionen af nogle støtteceller i hjernen.

Kroppens status af D-vitamin kan forudsige risikoen for at blive smittet med COVID-19, få alvorlige symptomer i den akutte fase og dø som følge af komplikationer. Det fremgår af et større kinesisk studie, hvor de fleste hospitalsindlagte COVID-19-patienter manglede D-vitamin.

Jern er afgørende for de røde blodcellers transport af ilt, energiomsætningen og musklernes funktion. Derfor har jern særlig stor betydning for sportsfolk, da jernmangel-anæmi forringer præstationsevnen. Ikke desto mindre er jernmangel ret udbredt, især i forbindelse med udholdenhedssport og kvinders blodtab ved menstruation. En plantebaseret kost og mangel på mavesyre øger også risikoen for jernmangel. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Life, har forfatterne derfor set nærmere på jern og jerntilskuds betydning for præstationsevnen.

Der er en sammenhæng mellem D-vitaminmangel og udviklingen af sklerose. Men der har manglet studier, som afslører, hvorvidt tilskud med D-vitamin kan bremse sygdommens udvikling. I en nyt placebokontrolleret studie på rotter med fremskreden sklerose har forskerne derfor set nærmere på dette. Studiet afslørede, at tilskud med D-vitamin modvirker oxidativ stress, kronisk inflammation og andre processer, som forårsager de neurologiske skader. Studiet er publiceret i Nutrients.

Raffineret kost og plantebaserede diæter mangler vigtige næringsstoffer, som har betydning for gravides sundhed samt udvikling af barnets krop og hjerne. Det fremgår af et stort studie af mødre fra højindkomstlande, hvor 90 procent af deltagerne manglede nøglevitaminer som B2-vitamin, B6-vitamin, folinsyre, B12-vitamin og D-vitamin. Disse udbredte mangler har enorme helbredsmæssige konsekvenser, som for barnets vedkommende også kan være irreversible. Forskerne gør samtidig opmærksom på, at problematikken forværres i takt med, at man på verdensplan agiterer mere og mere for de plantebaserede diæter. Mangel på omega-3-fedtsyrer, som primært findes i fed fisk, er også udbredt, hvilket kan skade udviklingen af barnets hjerne og øge risikoen for, at moderen udvikler fødselsdepression.

Mangel på D-vitamin hænger sammen med en højere risiko for at få virusinfektioner, luftvejssygdomme, hjertekarsygdomme, demens, kræft og knogleskørhed. Det viser sig desuden, at de officielle anbefalinger af D-vitamin er utilstrækkelige. Det fremgår blandt andet af to nye studier, som blev præsenteret for The American Heart Association´s Scientific Sessions i Philadelphia i 2023. Et tysk studie af atleter har desuden vist, at det er mere effektivt med individuelle tilskud, der optimerer blodets niveau, i stedet for ”one-size-fits-all”.

Fostre og børn har brug for en række næringsstoffer, inklusive B12-vitamin, til udvikling af kroppen og hjernen. Det er også vigtigt at amme barnet i mindst seks måneder, så det får nok B12-vitamin via modermælken. Det fremgår af et studie, som er publiceret i The American Journal of Clinical Nutrition. De fleste får nok B12-vitamin via animalske fødeemner, men i lande og befolkningsgrupper, hvor kosten er mere plantebaseret, er mangler udbredte. Forskerne bag det nye studie anbefaler derfor mere fokus på området, og at gravide og ammende tager tilskud med B12-vitamin, hvis de ikke får nok gennem kosten.

I takt med at der kommer flere ældre mennesker, er der også flere, som lider af Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme. Tilskud med D-vitamin kan dog hjælpe med at forebygge eller bremse udviklingen af demens. Det fremgår af et større befolkningsstudie, som er publiceret i Alzheimer´s & Dementia: Diagnosis, Assessment & Disease Monitoring. Man bør samtidig tilstræbe optimale niveauer i blodet gennem hele livet, da demenssygdomme ofte er adskillige år om at udvikle sig. D-vitamin har i det hele taget mange funktioner i forbindelse med hjernesundheden.

Ved vævslæsioner booster B12-vitamin cellernes reprogrammering, så helingsprocesserne forløber hurtigere. Det fremgår af et spansk studie på mus med ulcerøs colitis (blødende tyktarmsbetændelse). Forskerne antager derfor, at patienter med ulcerøs colitis kan drage fordel af tilskud med B12-vitamin for at fremme helingsprocesserne af det ødelagte tarmvæv. De spanske forskere gør samtidig opmærksom på, at tilskud med B12-vitamin også kan reducere de komplicerede inflammationer ved ulcerøs colitis, som bidrager til at ødelægge tarmslimhinden. Man skal desuden være opmærksom på, at vegansk kost mangler B12-vitamin, og at for lidt mavesyre og aldringsprocesser kan hæmme optagelsen.

- åreforkalkning og tidlig død

Kolesterol er et livsvigtigt stof med mange funktioner, men det kan blive farligt, hvis det oxiderer og indlejres i karvæggen. Det er denne oxidative proces, som skaber grobund for åreforkalkning. Sporstoffet selen beskytter mod åreforkalkning som en kraftig antioxidant og via andre processer. Det fremgår blandt andet af en oversigtsartikel, som er publiceret i Biomedicine. Da hjertekarsygdomme er den hyppigste dødsårsag, er emnet meget relevant. Især fordi selenmangel er så udbredt i vores del af verden.

Migræne, som rammer langt flere kvinder end mænd, hører til de sygdomme, der koster flest sygedage. Og medicinsk behandling fjerner ikke årsagen. Det tyder samtidig på, at kosten har stor betydning. Det skyldes, at visse fødeemner som lagret ost, chokolade, koffeinholdige drikke og rødvin samt smagsforstærkeren Det 3. krydderi (E621) i sig selv kan udløse migræne og andre former for hovedpine. Samtidig kan en ensidig kost med mangel på specifikke næringsstoffer som magnesium, B-vitaminer og Q10 også udløse anfald via forstyrrede metaboliske processer. Det fremgår blandt andet af et nyt studie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition.

Det antages, at det røde hår er en del af den evolutionære udvikling i de nordlige områder, hvor solen ikke skinner så meget. Man har desuden observeret, at rødhårede danner mere af den D-vitaminform, der måles i blodet, end mennesker med andre hårfarver. Det fremgår af et tjekkisk studie, som er publiceret i Experimental Dermatology. Derudover ser det ud til, at kvinder med rødt hår lever længere end kvinder med andre hårfarver. Det fremgår af et svensk studie, som er publiceret i PLOS ONE.

Q10 har betydning for cellernes energiomsætning og som en kraftig antioxidant, der beskytter celler og kredsløb. Vi danner selv det meste Q10. Men det tyder på, at udbredte lægemidler som bisfosfonaterne alendronat og zoledronat mod knogleskørhed hæmmer egenproduktionen af Q10, hvilket går ud over cellernes energiomsætning, antioxidantforsvar og andre metaboliske processer. Det fremgår af et nyt in-vitro studie, som er publiceret i Scientific Reports. Tidligere studier har desuden vist, at de kolesterolsænkende lægemidler, statiner, ligeledes hæmmer egenproduktionen af Q10, hvilket er forbundet med en række bivirkninger som træthed, muskelsmerter og impotens. Patienterne kan derfor drage fordel af at tage tilskud med Q10 for at forebygge eller reducere de mange bivirkninger.

Inflammatoriske tarmsygdomme som Crohns sygdom og colitis ulcerosa bliver mere og mere udbredte. Selv blandt unge mennesker. Kosten, tarmfloraen og immunforsvaret har afgørende betydning. Det tyder samtidig på, at patienter med inflammatoriske tarmsygdomme har lavere koncentrationer af D-vitamin i blodet, hvilket hænger sammen med de kroniske inflammationer og sygdommenes patologiske udvikling. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Medicine.

Vi udsættes alle for tungmetaller og andre miljøgifte gennem vandet, luften, kosten, kosmetik, tobaksrøg, medicin og andre kilder. De forskellige miljøgifte øger risikoen for dårlig trivsel, kræft, neurologiske sygdomme, stofskiftesygdomme, autoimmune sygdomme og andre alvorlige sygdomme. Derudover kan kombinationen af flere miljøgifte forårsage farlige cocktaileffekter, som vi ved for lidt om. Det tyder dog på, at en kost, som er beriget med selen, har en beskyttende effekt. Det fremgår af et spansk studie på mus, som er publiceret i Science of The Total Environment.

Med tiden kan non-alkoholisk fedtlever, der er relateret til overvægt og diabetes type-2, forårsage en kritisk leverinflammation samt leverfibrose og leverkræft. Kosten har stor betydning, og et forskerhold fra Oregon State University har nu fundet, hvordan de omega-3 fedtsyrer, der findes i fed fisk, kan bekæmpe den farlige tilstand i leveren. Dette har stor terapeutisk værdi, da der ikke er andre medicinske behandlingsformer. Det kan desuden svare sig at undgå eller begrænse de raffinerede kulhydrater og de raffinerede omega-6-fedtsyrer fra planteolier.

Mangel på selenoprotein P i blodet øger risikoen for hjertesvigt. Det fremgår af et svensk befolkningsstudie, hvor forfatterne kommer nærmere ind på, hvordan selenoprotein P fungerer som en markør for kroppens selenstatus og som en forløber for de andre selenoproteiner. Det tyder desuden på, at vi behøver omkring 100 mikrogram selen om dagen for at mætte selenoptotein P. Men da jorden i Europa er fattig på selen, er det svært at få denne mængde gennem kosten.