Fibromyalgi medfører muskelsmerter, træthed, søvnbesvær og forringet livskvalitet. Det er især kvinder som rammes, og flere studier har allerede afsløret, at kosten kan spille en rolle for sygdommens udvikling. Dette gælder også forholdet mellem indtaget af calcium og magnesium, som bør være i en form for balance. Det tyder desuden på, at magnesiummangel er ret udbredt, og at det øger risikoen for de metaboliske forstyrrelser og inflammatoriske processer, som bidrager til sygdommens udvikling og symptomer. Det fremgår af et studie på kvinder, som er publiceret i Advances in Rheumatology. Fibromyalgipatienter skal desuden være opmærksomme på eventuel Q10-mangel og fødevareoverfølsomhed.

Raffinerede fødevarer og ensidige kostvaner har nu bevirket, at flere milliarder mennesker mangler livsvigtige næringsstoffer som B-vitaminer, C-vitamin, E-vitamin, calcium, magnesium, jod, jern, selen og zink. Den katastrofale ernæringstilstand, som også findes i den vestlige verden, bidrager til infektioner og pandemier, nedsat fertilitet, dårlig trivsel, kroniske sygdomme og tidlig død. Det fremgår af et større studie, som er publiceret i The Lancet Global Health. Ifølge forskerne er studiets resultater så alarmerende, at sundhedsmyndighederne bør handle for at forbedre folkesundheden. Det bør desuden tilføjes, at mangel på D-vitamin og omega-3-fedtsyrer også er udbredt, selvom disse næringsstoffer ikke indgik i undersøgelsen.

Forkølelse er en udbredt og smitsom virussygdom, der som regel varer en uges tid. Men hvis modstandskraften er meget dårlig, kan der også optræde komplikationer som bihule-, mellemøre- og lungebetændelse. Det betyder derfor, at forkølelse koster mange sygedage, som er en stor samfundsøkonomisk byrde. Det tyder dog på, at tilskud af zink kan reducere sygedagene. I selve forebyggelsen bør man også have fokus på at få nok D-vitamin grundet interaktioner med zink.

Chrom har betydning for insulinfølsomheden og det stabile blodsukker. En række studier tyder desuden på, at tilskud med chrom kan modvirke insulinresistens og derved reducere risikoen for at udvikle diabetes type-2 og forstadiet metabolisk syndrom, som er forbundet med hjertekarsygdomme. Det fremgår blandt andet af en oversigtsartikel publiceret i Heliyon, hvor forfatterne har gransket chroms molekylære mekanismer og chromtilskuds rolle ved hjertekarsygdomme. Man skal samtidig være opmærksom på, at chromtilskud, som er baseret på chromgær, har den bedste optagelse. Derudover kræver det stabile blodsukker og gode kredsløb også, at man får nok protein, gode fedtstoffer og begrænser kulhydrater.

Magnesium har betydning for en lang række biokemiske reaktioner, der er involveret i energiomsætningen, nervesystemet og musklernes kontraktion. Mangel på magnesium kan derfor resultere i nedsat fysisk præstation samt ømme muskler og muskelkramper, især efter træning. Derfor bør fysisk aktive og sportsfolk have særlig fokus på at få nok magnesium, især fordi den fysiske aktivitet øger behovet. Det kan desuden være relevant at tage tilskud i en god letoptagelig kvalitet før træning. Det fremgår af en større oversigtsartikel, som er publiceret i Journal of Translational Medicine.

Forhøjet blodtryk er som en tikkende bombe, der øger risikoen for blodpropper, slagtilfælde og andre sygdomme. Mange har desuden forhøjet blodtryk uden at vide det. En medvirkende årsag er et forhøjet niveau af aminosyren homocystein grundet en ufuldstændig omsætning af proteiner. Men det tyder nu på, at C-vitamin kan reducere niveauet af homocystein og derigennem reducere risikoen for forhøjet blodtryk. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition.

Brystkræft er mest udbredt i vores del af verden og er den største årsag til kræftrelaterede dødsfald blandt kvinder. Kost og levevis har stor betydning for sygdommens udvikling. Tidligere studier har allerede vist, at et øget indtag af fed fisk eller fiskeolietilskud, som indeholder omega-3-formerne DHA og EPA, reducerer risikoen. Et nyt studie har nu vist, hvordan tilskud af DHA kan bruges som led i kræftterapien. Denne omega-3-form hæmmer nemlig dannelsen af nogle skadelige molekyler, som fremmer væksten af brystkræftceller.

- og bedre humør

I årtier har vi hørt, at solen er farlig, og at vi skal beskytte os. Men nu viser et stort engelsk befolkningsstudie med over en halv million deltagere, at mere sol – også fra solarier - hænger sammen med en lavere dødelighed som følge af hjertekarsygdomme, kræft og andre sygdomme. Dette skyldes, at solens UVB-stråling er den bedste kilde til det livsvigtige D-vitamin, men kun når solen står højt på himlen. Solens UVA-stråling har desuden andre helsefordele. Meget tyder således på, at de mange kampagner mod solen har gjort mere skade end gavn, for vi skal endelig have nok sol, bare vi ikke bliver forbrændt. Studiet er blandt andet i tråd med et tidligere svensk befolkningsstudie, der afslørede, at mangel på sol er lige så farligt som at ryge! Det er samtidig relevant med D-vitamintilskud i vinterhalvåret og hele året, hvis man ikke får nok sol eller har svært ved at danne nok D-vitamin.

Det er almindelig kendt, at aggressiv adfærd kan skyldes sociale og kulturelle faktorer. Men aggressiv adfærd kan også skyldes biologiske faktorer i hjernen. I denne forbindelse kan de omega-3-fedtsyrer, som findes i fed fisk og fiskeolier, reducere den aggressive adfærd, både hos børn og voksne. Det fremgår af en meta-analyse, som er publiceret i Aggression And Violent Behavior. Forfatterne kommer samtidig ind på, at omega-3-fedtsyrerne regulerer lokale inflammationer i hjernen, som kan påvirke humøret og adfærden i en negativ retning. Da aggressiv adfærd har enorme personlige, sociale og samfundsøkonomiske omkostninger, påpeger forfatterne, at alle forbedringer bør tages alvorligt. Kosten spiller i det hele taget en stor og overset rolle for det mentale helbred.

Graves´ sygdom, også kaldet Basedows sygdom, forårsager forhøjet stofskifte med mange forskellige symptomer. En del patienter får også Graves´ øjensygdom, som i svære tilfælde forårsager udstående øjne og nedsat syn. Det tyder dog på, at tilskud med 200 mikrogram selen daglig har en positiv effekt på øjnenes tilstand og deres fremtoning. Det fremgår af et nyt thailandsk studie, som er publiceret i Orbit.

Magnesium har afgørende betydning for det gode helbred og celledeling. Men magnesiummangel øger risikoen for skader på cellernes DNA og derigennem en række kroniske, degenerative sygdomme. Det fremgår af et nyt studie fra University of South Australia. Forskerne fandt desuden, at magnesium bidrager til at regulere en særlig aminosyre, hvor for høje mængder i blodet øger risikoen for Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom, mave-tarmsygdomme, diabetes og flere kræftformer. Det er samtidig problematisk, at magnesiummangel er så udbredt grundet usunde kostvaner, misbrug af stimulanser, en del medicin og stress.

I takt med at der kommer flere ældre er der også flere, der lider af kognitivt forfald og demenssygdomme. Dette er en enorm sundhedsbyrde, hvor der gøres alt for lidt i selve forebyggelsen. Det viser sig nemlig, at udbredt D-vitaminmangel og for lidt fysisk aktivitet hænger signifikant sammen med en øget risiko for, at ældre udvikler kognitivt forfald og demenssygdomme. Det fremgår af et større befolkningsstudie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition. Forskerne beskriver samtidig de vigtige interaktioner mellem D-vitamin og motion, som har betydning for hjernesundheden og de kognitive funktioner.

AMD er en udbredt øjensygdom, hvor symptomerne er sløret centralsyn og senere blindhed. AMD findes i en tør og våd form, og sygdommen kan ikke kureres. Men ifølge en ny analyse af data har forskere fra National Institutes of Health (NIH) i USA nu fundet nye beviser på, at et dagligt tilskud med stærke antioxidanter som lutein og zeaxanthin samt visse vitaminer og mineraler kan forhale udviklingen og de sene stadier af den tørre form for AMD. Dette kan potentielt hjælpe personer med tør AMD i at bevare en del af deres centrale skarpe syn. De pågældende antioxidanter, der findes i æg og forskellige grønsager, kan også bidrage til at forebygge AMD.

Alzheimers sygdom udvikles over flere år, og stadig flere rammes af sygdommen, som er den største årsag til demens. Kost og levevis har stor betydning for udvikling af sygdommen, og et dagligt tilskud med fiskeolier kan reducere risikoen væsentligt - især hos personer, som er genetisk disponeret. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i JAMA Network Open.

Aldersbetinget muskeltab, der er en naturlig proces, kan medføre, at man bliver mere skrøbelig og måske invalid. Styrketræning og kosten spiller en stor rolle. Det tyder desuden på, at ældre har brug for flere proteiner og især en essentiel aminosyre, der hedder leucin. Derudover kan tilskud med D-vitamin, omega-3 fedtsyrer og probiotika have en positiv effekt på muskelmassen og muskelstyrken. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Frontiers in Nutrition.

Lige siden COVID-19-pademien startede, har der i forskerkredse været fokus på D-vitamin, fordi det styrker og regulerer immunforsvaret over en bred front. Adskillige studier har allerede vist, at mangel på D-vitamin øger risikoen for at blive smittet med COVID-19 og få alvorlige komplikationer. Større D-vitamintilskud til COVID-19-patienter kan desuden reducere risikoen for at de bliver indlagt på intensiv og dør som følge af sygdommen. Det fremgår af en ny metaanalyse, som er publiceret i Nutrients.

Kræft i mavesækken er meget udbredt, og prognosen er dårlig. Selvom der kan være flere årsager til sygdommens udvikling, kan C-vitamin reducere risikoen. Det fremgår af en større analyse, som er publiceret i Gastric Cancer. Studiet viser desuden, at vi behøver meget mere C-vitamin end de officielle anbefalinger, hvis den beskyttende effekt mod kræft i mavesækken skal være optimal.

Menstruationssmerter kan være meget voldsomme især hos teenagere og unge kvinder. Det tyder på, at tilskud med D-vitamin kan lindre menstruationssmerter. Det fremgår af en ny metaanalyse, som er publiceret i Nutrients. Tidligere studier har desuden vist, at tilskud med fiskeolie også lindrer menstruationssmerter. Tilskud med D-vitamin og fiskeolie virker primært ved at reducere niveauet af nogle hormonlignende stoffer kaldet prostaglandiner, som forårsager inflammation og de smertefulde kramper i livmoderen.

Der er en tæt sammenhæng mellem ubalancer i tarmfloraen og udvikling af Parkinsons sygdom. Det fremgår af et nyt japansk studie, hvor forskerne har fundet, at patienter med Parkinsons sygdom mangler nogle bakterier i tarmen, som er relateret til syntesen af riboflavin (B2-vitamin) og biotin (B7-/8-vitamin). Dette medfører en reduceret forekomst af nogle stoffer, der normalt modvirker lækager af tarmslimhinden, og at toksiner føres til hjernen. Ifølge forskerne kan terapi med de pågældende B-vitaminer derfor bidrage til at genoprette tarmslimhindens barriere som led i forebyggelse og behandling af Parkinsons sygdom.

Omega-3-formerne DHA og EPA har afgørende betydning for udvikling af barnets hjerne og centralnervesystem under graviditeten og de første leveår. De bedste kilder til disse fedtsyrer er fed fisk eller tilskud med fiskeolier. Men mangel på disse fedtsyrer er udbredt, og det øger risikoen for, at barnet får en lavere IQ, ADHD, depression eller andre neurologiske forstyrrelser. Det fremgår af en større oversigtsartikel publiceret i Nutrients. Det er samtidig vigtigt for hjernesundheden, at omega-3-fedtsyrerne er i balance med omega-6-fedtsyrerne.

Atopisk eksem, der også kaldes for børneeksem eller atopisk dermatitis, er en udbredt hudsygdom. Den moderne livsførelse spiller en stor rolle, og D-vitaminmangel i den tidlige barndom øger risikoen for at udvikle sygdommen senere i livet. Det fremgår af et studie, som er publiceret i World Allergy Organisation Journal. Sundhedsmyndighederne anbefaler da også, at gravide og mindre børn får D-vitamintilskud hele året.