Tungmetaller forstyrrer kroppens mineralbalance

– og mange kronisk syge får ikke den rette diagnose eller behandling

De mest belastende tungmetaller er kviksølv, cadmium, bly, nikkel og kobber. Men aluminium fluor, jern og calcium kan også forårsage forgiftninger i vores krop. Forgiftninger med tungmetaller og andre mineraler blokerer for mineraler som selen, jod, magnesium og zink, der indgår i utallige livsvigtige enzymprocesser. Samtidig giver mangel på disse mineraler tungmetallerne frit spil, og det kan blandt andet føre til nedsat modstandskraft, nedsat fertilitet, autoimmune sygdomme, stofskiftesygdomme, hjerneskader, neurologiske sygdomme, depression, overfølsomhedsreaktioner og resistens over for anden behandling. Men kronisk tungmetalforgiftning er overset i det danske sundhedsvæsen. I denne artikel kan du derfor læse mere om emnet, og hvad du selv kan gøre.

Tungmetaller er en række grundstoffer, som har en høj massefylde. Det er almindelig kendt, at kviksølv, cadmium og bly kan skabe alvorlig sygdom, men guld er for eksempel ufarligt. Tungmetaller som jern, kobber, mangan og zink er livsvigtige i små mængder og giftige i større mængder, hvor jern- og kobberforgiftninger er mest udbredte. Fluor, aluminium og calcium hører ikke til tungmetallerne, men de kan også forstyrre kroppens mineralbalance og føre til mange alvorlige sygdomstilstande.
I medicinsk forstand vil det derfor være mere relevant at tale om metalforgiftning eller mineralforgiftning.
Der er store menneskelige og økonomiske omkostninger forbundet med metalforgiftninger. Til eksempel koster kviksølvforgiftninger ifølge en EU-rapport det danske samfund 750 millioner kroner årligt - alene som følge af de omkostninger, der er forbundet med nedsat IQ. Men det er kun toppen af isbjerget. For ifølge WHO kan 25 procent af al sygdom skyldes tungmetaller og andre miljøgifte.

Der er stor forskel på akutte og kroniske forgiftninger

Ved akutte forgiftninger kommer der som regel hurtige og voldsomme symptomer som kvalme, opkast, svimmelhed, træthed, hovedpine, udslet, hårtab og diarre. Her kan lægen ofte stille en diagnose gennem blod- eller urinprøver. Det er dog mere problematiske med de kroniske forgiftninger, der ofte kommer snigende. Og der vides alt for lidt om cocktaileffekter mellem flere miljøgifte, som kan forstærke hinanden og lave ravage på kryds og tværs i cellerne og mellem immunsystem, hormonsystem og nerveystem.
Kroppen kan typisk deponere tungmetaller og andre miljøgifte i fedtvæv og led, hvor de umiddelbart gør mindst skade. Men også i tarmen, de indre organer, hormonkirtlerne og hjernen, hvor meget afhænger af tungmetallernes skadelige interaktioner med de livsvigtige mineraler. Det bliver samtidig vanskeligere at diagnosticere disse miljøforgiftninger gennem almindelige blod- og urinprøver.

Generelle skader af metal- og mineral forgiftninger

Belaster kroppen med frie radikaler

Det er aggressive molekyler, der angriber celler og deres dna. Vores eneste værn mod de frie radikaler er forskellige antioxidanter som vitamin A, C og E samt selen, zink, Q10 og en række plantestoffer. Men metalforgiftninger øger risikoen for oxidativ stress, hvor der er en forstyrret balance mellem frie radikaler og antioxidanter.

Øger risikoen for inflammationer,

Oxidativ stress øger risikoen for inflammationer, der er den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme, herunder åreforkalkning, autoimmune sygdomme, Alzheimers, diabetes og kræft.

Ødelægger kroppens udnyttelse af svovl og selen

Der er kemisk lighed mellem svovl, selen og kviksølv. Svovl og selen har betydning for en lang række livsvigtige enzymprocesser. Vi kommer lettere til at mangle selen, som især har betydning for energiomsætningen, immunforsvaret, kredsløbet, stofskiftet, fertiliteten, hud og hår. Selen har desuden flere kræftforebyggende egenskaber.

Ødelægger kroppens udnyttelse af jod

Der er kemisk lighed mellem jod, fluor, klor og brom, som også kaldes for halogene stoffer. Jod har særlig stor betydning for stofskiftet og østrogenbalancen.

Ødelægger kroppens udnyttelse af zink

For meget kobber samt bly og cadmium hæmmer zink, som indgår i omkring 300 enzymprocesser. Zink har særlig stor betydning for energiomsætningen, immunforsvaret, fertiliteten, sårheling, hukommelsen, syn, hørelse og smag samt huden og den mentale balance.

Ødelægger kroppens udnyttelse af magnesium

Der er kemisk lighed mellem aluminium, nikkel og magnesium. Da magnesium indgår i omkring 350 enzymprocesser, kan aluminium og uorganisk nikkel gribe forstyrrende ind i mange af disse enzymprocesser, som inkluderer nervesystemet, musklerne, fordøjelsen, væskebalancen, blodtrykket og knoglerne.

Vidste du at tungmetaller og andre miljøgifte kan ophobes flere hundrede tusinde gange op gennem fødekæden?

Kviksølv er et af de værste tungmetaller, og det øger især behovet for selen

Kviksølv danner frie radikaler, og det hæmmer sporstoffet selen, som indgår i omkring 30 livsvigtige selenoproteiner. Derfor kan kviksølv forvolde stor skade på kredsløbet, hjernen, nervesystemet, skjoldbruskkirtlen og andre væv, som er afhængige af de forskellige selenoproteiner. Fostre er særligt udsatte.
Selen binder kviksølv ved at danne kviksølvselenid, som ophæver kviksølvets skadelige virkning. Men derefter kan selen ikke længere indgå i de andre selenoproteiner, når det først er bundet til kviksølv i kviksølvselenid. Med andre ord øger kviksølv behovet for selen, så selen både kan uskadeliggøre det farlige tungmetal, og der samtidig er nok selen tilovers til de mange livsvigtige selenoproteiner.
Selenmangel er udbredt i Danmark, da jordbunden generelt er fattig på mineralet. Og selvom fisk og skaldyr regnes for at være gode kilder, kan vi ikke få nok ved at spise fisk og skaldyr fem dage om ugen. Det fremgår af en undersøgelse, som er foretaget af forskere fra blandt andet Kræftens Bekæmpelse.
Kviksølvforgiftning og selenmangel er derfor en meget uheldig kombination, som desværre er udbredt. I forbindelse med selentilskud er det bedst med selengær, da denne form indeholder mange selenforbindelser, som har lighed med selenvariationen i selenrig kost.

Vidste du at syre fra fx citron, eddike og vin kan udtrække aluminium fra køkkengrej og sølvfolie?

Fluorforgiftning og for lidt jod er en farlig cocktail for børn og voksne

Ifølge undersøgelser fra Miljøstyrelsen er det danske grundvand flere steder forurenet med fluorstoffer. Anden forskning påpeger desuden, at jodmangel er udbredt, og at de officielle anbefalinger for jod er sat for lavt. Kombinationen af fluorforgiftning og for lidt jod er meget sundhedsfarligt, og det øger blandt andet risikoen for stofskiftesygdomme, brystkræft, nyresygdomme, ADHD, fosterskader og mental retardering. Samtidig øges behovet for jod, og det er ikke tilfældigt, at alvorlige symptomer på fluorforgiftning og jodmangel ofte er de samme.

For meget kobber, jern og calcium bidrager til udbredt zinkmangel

Kobber er et livsvigtigt mineral, og det bør være i balance med zink. Overskydende kobber lagres især i lever, nyrer, hjerte og hjerne. Det antages, at en for høj kobberindtagelse i hjernen kan forårsage humørsvingninger, vrede, hyperaktivitet og voldsomme aggressioner.
For meget kobber samt for meget jern og calcium bidrager til zinkmangel, som er udbredt.
Zinkmangel og en dårlig udnyttelse af zink kan også skyldes ensidig kost, et stort indtag af sukker og stimulanser, vanddrivende medicin, p-piller, glutenallergi(cøliaki) og aldringsprocesser.

For meget calcium øger behovet for magnesium

Calcium er et livsvigtigt mineral, og det bør være i balance med magnesium. Vores knogler og tænder lagrer omkring 99 procent af kroppens calcium, og cellerne i de bløde væv som nervevæv og muskler bør være næsten calciumtomme, takket være magnesium, der sidder som en bolt eller dørmand i cellemembranens calciumkanal.
Men mange indtager alt for meget calcium gennem diverse mejeriprodukter og tilskud, og de får samtidig for lidt magnesium. Det bevirker, at calciumkanalerne står åbne med risiko for, at der strømmer for meget calcium ind i cellerne i de bløde væv som nervevæv. Dette kan stresse cellerne, så der opstår en dårlig energiomsætning og en øget risiko for spændinger, kramper, inflammationer, åreforkalkning og blodpropper.
Hvis vi mangler magnesium, er der heller ingen garanti for, at der kommer de optimale mængder calcium ind i knogler og tænder. Derfor bør eventuelle kalktilskud, som ofte indeholder D-vitamin, altid kombineres med magnesium og eventuelt K2-vitamin, som bortleder calcium fra blodbanen. Man kan dog godt tage tilskud med magnesium isoleret, hvis man for eksempel ønsker at understøtte nervesystemet, fordøjelsen, væskebalancen, hjertet samt udnyttelsen af D-vitamin, som kræver magnesium, når det skal omdannes til de aktive former.
Stress, et stort forbrug af alkohol samt p-piller, vanddrivende medicin, betablokkere, syreneutraliserende medicin, binyrebarkhormoner, aluminium, hård træning og insulinresistens kan desuden øge behovet for magnesium.

Vidste du, at for meget jern fra kød og tilskud er sundhedsfarligt?
Det skyldes, at overskydende jern øger kroppens dannelse af nogle særdeles kraftige frie radikaler, som hedder hydroxylradikaler.

Forebyggelse og afgiftning af tungmetaller og andre miljøgifte

Det handler først og fremmest om at være miljøbevidst, foretrække økologiske produkter, og så vidt muligt undgå tungmetaller og andre miljøgifte.
De fleste tungmetaller og miljøgifte øger behovet for antioxidanter, hvor især skal nævnes syreneutral C-vitamin i større doser samt A- og E-vitamin, selen og zink. Ekstra B-vitaminer, magnesium samt omega-3 formerne EPA og DHA, der findes i fiskeolier, understøtter nervesystemet. Omega-3 formen EPA kan desuden modvirke inflammationer, som optræder i neurologiske og autoimmune sygdomme. Til orientering indeholder hørfrøolie omega-3 formen ALA, som mange har svært ved at omdanne til de aktive former EPA og DHA.
Under normale omstændigheder bør kroppen selv være i stand til at nedbryde og udskille diverse miljøgifte gennem leveren til tarm og afføring samt gennem nyrerne til blæren og urinen. Vi kan også afgifte gennem sved og udånding.
I mange tilfælde er kroppen dog ikke i stand til at afgifte godt nok, og så er der fare for, at miljøgiftene ophobes forskellige steder i kroppen, så de med tiden forårsager dårlig trivsel og en lang række fysiske og psykiske sygdomme.
Men det er desværre meget svært at få diagnosticeret, om man har en kronisk tungmetalforgiftning, og det øger risikoen for fejlbehandling.
Diagnosen kronisk tungmetalforgiftning er heller ikke anerkendt af Sygesikringen eller private sundhedsforsikringer.
Man kan eventuelt få foretaget en hårmineralanalyse, men den kan i sagens natur ikke afsløre tungmetaller, som ligger latent andre steder i kroppen. Dette kræver indtagning/indsprøjtninger af specielle såkaldte kelatbindende lægemidler som DMPS og EDTA.
I denne forbindelse har Ghita Ben-David netop skrevet bogen Hjælp. Den er en personlig historie om kronisk tungmetalforgiftning, og hvordan man kommer den kvit. Ghita Ben-David videregiver sin viden og erfaringer, som blandt andet bygger på afgiftning med vitaminer og mineraler samt andre konventionelle og holistiske metoder.

Referencer:

Githa Ben-David. Hjælp. En personlig historie om kronisk tungmetalforgiftning og hvordan man bliver den kvit. Gilalai 2018.

http://www.tungmetal.dk/Tungmetalforgiftning/3_-_Diagnosticering.html

Paul B Tchounwou et al. Heavy metals Toxity and the Enviroment. US National Library of Medicine. 2014
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4144270/

DR-dokumentar: De ufødte børn 03-11-2014

Heath, J.C. et al: Dietary selenium protects against selected signs of aging and methylmercury exposure. Neurotoxicology, 2010
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20079371

Lutz Shomburg. Dietary Selenium and Human Health. Nutrients 2017
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5295066/

Rychlik W. The need for iodine supplementation. OMS 2017
http://orthomolecular.org/resources/omns/v13n14.shtml

Frederick R. Stoddard et al. Iodine Alters Gene expression in the MCF7 Breast Cancer Cell Line: Evidence for an Anti-Estrogen Effect of Iodine. International Journal of Medical Sciences. 2008
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2452979/

Anne Krejbjerg. Den Danske Jod – genundersøgelse af befolkningen efter jodberigelsen. Thyreoidea Landsforeningen 2014
http://www.thyreoidea.dk/artikler/jod/den-danske-jod-og-stofskifteundersoegelse-2014.html

The Norwegian University of Science and Technology (NTNU). Understanding how omega-3 dampens inflammatory reactions. ScienceDaily 2017
https://www.sciencedaily.com/releases/2017/08/170823093831.htm

Andrea Rosanoff et al. Essential Nutrient Interactions: Does Low or Suboptimal Magnesium Interact with Vitamin D and/or Calcium status. Advances in Nutrition 2016
http://advances.nutrition.org/content/7/1/25.full

Mark J Bolland et al. Vascular events in healthy older women receiving calciumsupplementation: randomised controlled trial. BMJ 2008
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2222999/

Anne Marie Uwitonze, Mohammed S Razzaque. Role of magnesium in Vitamin D Activation and Function. The Journal of the American Osteopatic Association. 2018
http://jaoa.org/article.aspx?articleid=2673882

https://ing.dk/artikel/opraab-fra-forskere-test-drikkevandet-giftige-fluorstoffer-nu-170589

https://www.hotzehwc.com/2017/01/thyroid-and-fluoride-is-your-toothpaste-killing-your-thyroid/

http://dce.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/stigende-indhold-af-kobber-og-zink-i-landbrugsjord/

http://www.vitaviva-info.com/da/helseproblemer/kobberforgiftning

https://da.wikipedia.org/wiki/Tungmetal

Henrik Dilling. Lev sundt med vitaminer og mineraler. Lindhardt og Ringhof 2012

Pernille Lund. Immunforsvarets nye ABC. Hovedland 2012