Ifølge WHO er der nu så mange overvægtige børn, at det har nået epidemiske proportioner. De overvægtige børn risikerer også, at de bliver overvægtige som voksne, og at de udvikler forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme, diabetes type-2, kronisk inflammation og andre metaboliske forstyrrelser. Det tyder samtidig på, at overvægtige børn og voksne ofte mangler D-vitamin, som har betydning for vægtregulering, inflammationer og adskillige andre metaboliske processer. Det fremgår af et italiensk studie publiceret i Nutrients, hvor forfatterne kommer nærmere ind på D-vitamins betydning for helbredet, og hvorfor D-vitaminmangel er mere udbredt blandt overvægtige børn og voksne.

D-vitamin har afgørende betydning for helbredet på flere fronter. Der er mest fokus på knoglerne, og mange i sundhedssektoren kender ikke til de andre livsvigtige funktioner. Derfor har omkring halvdelen af verdens befolkning et lavt D-vitaminniveau i blodet, som øger risikoen for hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk, kræft, type-2 diabetes, Alzheimers sygdom, luftvejsinfektioner som COVID-19 og tidlig død. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients. Forfatterne kommer også ind på, at forskningen i D-vitamin ofte er mangelfuld eller misvisende, fordi man koncentrerer sig om tilskud frem for indholdet i blodet af D-vitaminformen 25(OH)D. I flere studier har man således givet alt for små doser eller i for korte perioder, som ikke har optimeret niveauet. Det ser desuden ud til, at indholdet af 25(OH)D i blodet bør være over 75 nmol/l, hvis det skal beskytte mod hjertekarsygdomme, kræft og tidlig død. Da denne grænseværdi ligger højere end de officielle grænseværdier, anbefaler forfatterne større tilskud for at opnå de optimale niveauer.

D-vitamin har betydning for de fleste celler i kroppen. D-vitamin spiller også vigtige roller i forebyggelse af symptomer og sygdomme, som kan optræde efter menopausen – herunder knogleskørhed, muskelsvaghed, tørre slimhinder, humørforandringer, hjertekarsygdomme, diabetes type-2 og kræft. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Frontiers in Physiology. Forfatterne kommer samtidig ind på, at udbredt mangel på D-vitamin er et overset sundhedsproblem hos kvinder efter menopausen, og at man bør tilstræbe optimale niveauer i blodet hele livet.

Kronisk inflammation, hvor immunforsvaret er fejlprogrammeret, skaber grobund for de fleste kroniske sygdomme, herunder diabetes, hjertekarsygdomme, leddegigt, demens og kræft. Det tyder samtidig på, at udbredt mangel på D-vitamin øger risikoen for kronisk inflammation, og at større tilskud, som optimerer blodets niveau, modvirker kronisk inflammation. Derfor er tilskud med D-vitamin relevant i forebyggelsen og som led i behandling af mange kroniske sygdomme. Det fremgår af flere studier omtalt i MedicalNewsToday, hvor forfatterne kommer nærmere ind på, hvordan D-vitamin regulerer immunforsvaret og andre funktioner i kroppen.

Ældre er særlig udsatte for at få hjerte-kar-sygdomme, som er den største dødsårsag. Det er almindelig kendt, at kosten har stor betydning i selve forebyggelsen. I denne forbindelse har et forskerhold set nærmere på sporstoffet zink, da det indgår i mange funktioner med betydning for hjertet og kredsløbet. Samtidig fandt forskerne, at ældre ofte mangler zink af forskellige årsager. Derfor bør sundhedsmyndighedernes officielle daglige anbefalinger af zink til ældre revurderes af hensyn til hjerte-kar-sundheden og andre funktioner, som zink har betydning for.

Hjerteflimmer, som også kaldes for artrieflimmer, er en udbredt hjertesygdom, som er forbundet med forskellige symptomer og større risiko for tidlig død. Kost og levevis har stor betydning, og det tyder nu på, at større tilskud med D-vitamin gennem flere år reducerer risikoen. Det tyder også på, at de officielle anbefalinger af D-vitamin ligger alt for lavt, hvis blodets niveau skal optimeres. Det fremgår af et nyt finsk studie, som er publiceret i American Heart Journal.

- som stadig er den største dødsårsag

Kostens indhold af K1-vitamin og K2-vitamin reducerer risikoen for åreforkalkning og hjertekarsygdomme via flere mekanismer. Men der har været relativt få studier, som viser sammenhængen. I et dansk studie, publiceret i Journal of the American Heart Association, har forskerne derfor set nærmere på, hvordan kostens indhold af de to K-vitaminer hænger sammen med hospitalsindlæggelser som følge af åreforkalkning og hjertekarsygdomme. Så hvordan modvirker K-vitamin åreforkalkning, og hvor meget har vi egentlig brug for?

- også hos rygere

Det har længe været kendt, at K2-vitamin har betydning for kredsløbet og knoglesundheden. Ifølge et nyt studie tyder det på, at K2-vitamin også kan reducere risikoen for at rygere og nikotinbrugere får hjertekarsygdomme. Det skyldes, at K2-vitamin modvirker oxidativ stress og åreforkalkning. Forskerne kommer derfor ind på, hvor vigtigt K2-vitamin er for folkesundheden, hvilket også inkluderer usunde befolkningsgrupper som rygere.

Mangel på selenoprotein P i blodet øger risikoen for hjertesvigt. Det fremgår af et svensk befolkningsstudie, hvor forfatterne kommer nærmere ind på, hvordan selenoprotein P fungerer som en markør for kroppens selenstatus og som en forløber for de andre selenoproteiner. Det tyder desuden på, at vi behøver omkring 100 mikrogram selen om dagen for at mætte selenoptotein P. Men da jorden i Europa er fattig på selen, er det svært at få denne mængde gennem kosten.

Det er sundt og livsforlængende at dyrke sommersolen, som er den bedste kilde til D-vitamin - bare man ikke bliver forbrændt. For mangel på D-vitamin i blodet hænger sammen med tidlig død, især som følge af hjertekarsygdomme, kræft og luftvejssygdomme. Det fremgår af et stort befolkningsstudie fra University of South Australia. Emnet er særdeles aktuelt, da solforskrækkelse, moderne livsførelse, overvægt, mørk hudfarve og det mørke vinterhalvår er medvirkende til, at mangel på D-vitamin er blevet en verdensomspændende epidemi. Da de officielle anbefalinger af D-vitamin desuden ligger ret lavt, bør man i højere grad tilstræbe et optimalt niveau i blodet, så det livsvigtige vitamin kan regulere en lang række genaktiviteter og andre funktioner i alle kroppens celler.

- med fire vigtige næringsstoffer

Fødselsattesten afslører, hvor gamle vi er, men den biologiske alder siger mere om vores helbred og forventede levetid. Den biologiske alder hænger nøje sammen med kredsløbet, hvor åreforkalkning og arteriestivhed er en fremadskridende proces, der i sidste ende er årsag til de fleste dødsfald. Ikke desto mindre kan man gøre meget selv ved at være velforsynet med de næringsstoffer, som har særlig indflydelse på kredsløbet. I denne artikel ser vi derfor nærmere på nogle aktuelle studier på K2-vitamin, Q10, selen og omega-3, som på forskellige måder forebygger åreforkalkning, arteriestivhed og tidlig død som følge af en høj kredsløbsalder.

Et tidligere studie har allerede vist, at tilskud med Q10 og selen til ældre mennesker styrker hjertet og halverer risikoen for dødsfald. Som noget ganske nyt har et hold svenske og norske forskere nu fundet, at de to tilskud også forlænger cellernes telomerer, som sidder for enden af alle DNA-strenge. Her kan telomererne sammenlignes med klippekort, og jo længere telomererne er, jo langsommere ældes cellerne. På den måde kan tilskud med Q10 og selen bidrage til at bremse aldringsprocesserne og holde os raske i længere tid. Det kræver dog, at de pågældende tilskud er i en kvalitet, som kroppen kan optage og udnytte.

Hjertekarsygdomme er udbredt og en af de største dødsårsager. Aldringsprocesser, diabetes og overvægt øger risikoen. En grundlæggende årsag er oxidativ stress, hvor der er en ubalance mellem frie radikaler og antioxidanter. I denne forbindelse fungerer Q10 som en af de kraftigste antioxidanter. Q10 indgår desuden i cellernes energiomsætning. Ifølge en oversigtsartikel, som er publiceret i det videnskabelige magasin Antioxidants, kan tilskud med Q10 reducere oxidativ stress og dødeligheden som følge af hjertekarsygdomme. Tilskud med Q10 til hjertesvigtpatienter kan desuden forbedre deres livskvalitet og chance for at overleve. Tilskud med Q10 har i det hele taget et stort potentiale, hvis man vil forblive rask. Man bør desuden foretrække Q10-tilskud, hvor der er dokumentation for kvalitet og optagelighed.

Q10 er et enestående stof, der indgår i cellernes energiomsætning og som en vigtig antioxidant. Vi danner selv det meste, men mængden daler med alderen, og det gør os mere sårbare. Kolesterolsænkende medicin og visse sygdomme er desuden forbundet med en lavere egenproduktion. I en ny oversigtsartikel har en gruppe forskere nu gransket flere hundrede Q10-studier, som er publiceret mellem 2010-2020. Forskerne konkluderer, at Q10 har særlig stor betydning for hjertet, kredsløbet, fertiliteten, muskler, øjne/syn og aldringsprocesser. Vi kommer også ind på migræne, kronisk træthedssyndrom og neurodegenerative sygdomme som Parkinsons og Alzheimers. Da vi har svært ved at optage Q10, kan det altid svare sig at vælge tilskud i lægemiddelkvalitet.

- åreforkalkning og tidlig død

Kolesterol er et livsvigtigt stof med mange funktioner, men det kan blive farligt, hvis det oxiderer og indlejres i karvæggen. Det er denne oxidative proces, som skaber grobund for åreforkalkning. Sporstoffet selen beskytter mod åreforkalkning som en kraftig antioxidant og via andre processer. Det fremgår blandt andet af en oversigtsartikel, som er publiceret i Biomedicine. Da hjertekarsygdomme er den hyppigste dødsårsag, er emnet meget relevant. Især fordi selenmangel er så udbredt i vores del af verden.

Hjertekarsygdomme er stadig den største dødsårsag. Men allerede i 2013 påviste den svenske professor og hjertelæge Urban Alehagen, at tilskud med selen og Q10 til ældre mennesker styrker hjertet og halvere risikoen for dødsfald. Senere opfølgninger af studiet viste, at de to tilskud også har en langtidseffekt på levetiden, og det stopper ikke her. For i et nyt studie, som er publiceret i European Journal of Nutrition, påviser Alehagen mere detaljeret, hvordan selen og Q10 har en positiv virkning på oxidativ stress, inflammation og adskillige biomarkører, som har relation til hjertet og kredsløbet. Alehagen forklarer også, hvorfor det kan være svært at få nok Q10 og selen gennem hele livet.

Gennem de sidste årtier har adskillige studier rapporteret, at lave selenniveauer i blodet hænger sammen med hjertekarsygdomme, kræft, øget infektionsrisiko, stofskifteforstyrrelser og andre alvorlige sygdomme. Da selenmangel er udbredt, har tilskud et stort potentiale, hvad angår den generelle sundhed. I en oversigtsartikel, som er publiceret i Oxidative Medicine and Cellular Longevity, har forfatterne set nærmere på selens rolle som antioxidant i forbindelse med en lang række sygdomme og metaboliske forstyrrelser.

- hos folk over 60 år

Hjertekarsygdomme er stadig en af de største dødsårsager på verdensplan, hvor kost og levevis har stor betydning. Det tyder samtidig på, at større tilskud med D-vitamin i flere år reducerer risikoen for, at folk over 60 år får et hjerteanfald eller behandlinger som ballonudvidelse og bypass. Det fremgår af et australsk studie, som er publiceret i British Medical Journal.

Luftforurening er et alvorligt sundhedsproblem i hele verden, og tidligere studier viser, at det blandt andet øger risikoen for hjertekarsygdomme. Derfor er der brug for nye strategier, hvad angår beskyttelse. I denne forbindelse har et kinesisk studie nu afsløret, at tilskud med C-vitamin kan beskytte kredsløbet mod oxidativ stress og andre skader som følge af luftforurening. Så hvor meget C-vitamin skal der egentlig til, hvis man vil opnå den terapeutiske effekt?