Ernæringens fundament bygger på den rette fordeling mellem de energigivende makronæringsstoffer kulhydrat, fedtstof og protein.

Når fundamentet er i orden, er det også nemmere at udnytte kostens mikronæringsstoffer som vitaminer, mineraler og sporstoffer.

Da vi er forskellige med hensyn til DNA og livsførelse, skal der være forskellige rettesnore, og nogle gange må man prøve sig frem for at se, hvad der ligger godt i maven og mætter i flest timer.

Selvom kulhydrater er en vigtig energikilde for hjernen, muskler og andre organer, bidrager de til den stigende overvægt.

Når kosten indeholder en del stivelse (brød, pasta, korn, kartofler, ris) sukker og andre raffinerede kilder, stiger blodsukkeret voldsomt. Cellerne får en hurtig energitilførsel, og overskydende kalorier fjernes fra blodbanen og deponeres som fedt. Ofte omkring maven.

- Men er det nødvendigt med de magre mejeriprodukter?

Indtagelse af morgenmad har en positiv effekt på børn og unges kognitive færdigheder som hukommelse og indlæring. Det fremgår af en artikel, som netop er publiceret i Nutrients, hvor forfatterne ser nærmere på danskernes morgenmad. Men mange børn bliver jo afleveret tidligt på institutioner, og måske har de ikke spist morgenmad hjemmefra. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at disse børn har mulighed for at spise morgenmad på institutionen. Meget tyder i det hele taget på, at symptomer som koncentrationssvigt, hyperaktivitet og apati, der ofte tolkes som psykiske problemer, ofte skyldes mangel på morgenmad, et ustabilt blodsukker samt mangel på vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer. I det følgende kan du derfor læse mere om sund morgenmad - og om de magre mejeriprodukter, som faktisk øger risikoen for ustabilt blodsukker og overvægt.