Ifølge et nyt studie fra Johns Hopkins University i USA kan D-vitamin beskytte overvægtige børn mod astma forårsaget af byernes luftforurening. Sommersolen er den vigtigste kilde til D-vitamin, men den moderne livsførelse bevirker, at mange, inklusive børn, kommer i underskud. Det kan få vidtrækkende konsekvenser, da mangel på D-vitamin også øger risikoen for overvægt.

- hvilket har alvorlige helbredsmæssige konsekvenser

Ifølge den amerikanske biokemiker Bruce Ames skyldes aldringsprocesser i vid udstrækning mangel på næringsstoffer. En væsentlig årsag er, at optagelsen og udnyttelsen af vitaminer og mineraler bliver dårligere med alderen. Der er desuden en del medicin, som hæmmer udnyttelsen af næringsstoffer. Som følge heraf bliver mange enzymprocesser træge, og cellerne bliver mere sårbare, så vi lettere bliver syge. Ikke desto mindre kan man gøre meget selv ved at optimere indtaget og udnyttelsen af næringsstoffer, hvor især skal nævnes B12-vitamin, D-vitamin, calcium, jern, selen og zink. Vi ser også nærmere på Q10 til energiomsætningen og melatonin til den gode søvn, da egenproduktionen falder med alderen.

Mænds dårlige sædkvalitet er en væsentlig årsag til ufrivillig barnløshed. Studier viser, at oxidativ stress spiller en rolle. Det er en tilstand, hvor der er en ubalance mellem frie radikaler og antioxidanter, som bevirker, at sædcellerne ødelægges på forskellige måder. I en større oversigtsartikel, som er publiceret i Reproductive Sciences, ser forfatteren nærmere på de molekylære mekanismer, og hvordan C-vitamin, E-vitamin, selen, zink, Q10 og andre antioxidanter beskytter de sårbare sædceller.

Alzheimers sygdom resulterer i svigtende hjernefunktion, og sygdommen er den hyppigste årsag til demens. I følge et nyt amerikansk studie kan en særlig form for B3-vitamin forebygge de neurologiske skader og derved have en positiv effekt hos patienter med Alzheimers. I selve forebyggelsen af sygdommen bør man også være velforsynet med andre næringsstoffer.

Det er almindelig kendt, at fødedygtige kvinders høje niveauer af østrogen beskytter dem mod kredsløbssygdomme. Men hvis kvinderne har diabetes 1, øger de høje østrogenniveauer risikoen for selvsamme kredsløbssygdomme. Derfor vil en gruppe forskere nu se nærmere på, om kosttilskud med særlige antioxidanter kan beskytte diabetikere mod kredsløbssygdomme samt tidlig død forårsaget af disse.

Selen er et livsvigtigt sporstof, og højere niveauer i blodet øger chancen for at overleve brystkræft efter 10 år. Det fremgår af et nyt polsk befolkningsstudie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Tidligere studier viser desuden, at tilskud med selengær kan reducere risikoen for, at flere kræftsygdomme overhovedet opstår. Det er samtidig problematisk, at jorden i Europa er udpint, og at selenmangel er så udbredt. Så hvor meget selen har vi egentlig brug for, hvis blodets niveau skal optimeres?

For enden af vores cellers DNA-strenge, sidder der nogle beskyttende telomerer. De sammenlignes også med livets klippekort, da de har betydning for, hvor mange gange raske celler kan dele sig. Jo længere telomererne er, jo langsommere ældes cellerne. Kosten har stor betydning, og ifølge et større befolkningsstudie ser det ud til, at det daglige indtag af C-vitamin hænger direkte sammen med telomerernes længde. Det samme gør Q10 og selen ifølge et tidligere svensk studie. Forskerne bag de to studier kommer nærmere ind på, hvordan C-vitamin, Q10 og selen fungerer som unikke antioxidanter, der beskytter telomererne og cellerne mod skader forårsaget af oxidativ stress.

- og antioxidanter som selen, Q10 og melatonin spiller en rolle i forebyggelse og behandling

Der er en sammenhæng mellem depression, demens og Alzheimers sygdom. Det tyder samtidig på, at kronisk stress bidrager til oxidativ stress og beskadigelse af hjerneceller. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Antioxidants, ser forskerne nærmere på følgerne af oxidativ stress i hjernen. Forskerne ser også nærmere på, hvordan antioxidanter kan inddrages i forebyggelse og behandling af Alzheimers sygdom, og hvordan de mest lovende resultater er set ved selen, Q10, melatonin, E-vitamin, gurkemeje og polypheloler. I forbindelse med depression har man observeret det største potentiale ved selen, zink, E-vitamin, gurkemeje og safran.

Større tilskud med Q10 kan signifikant reducere hyppigheden, sværhedsgraden og varigheden af migræneanfald. Det skyldes blandt andet, at Q10 reducerer et peptid i hjernen, som forårsager smerte og inflammation. Det fremgår af et epokegørende studie, som er publiceret i Nutritional Neuroscience. Farmaceutiske virksomheder arbejder nu på højtryk for at udvikle patenteret medicin, der kan blokere for dette peptid, men man kan lige så godt afprøve Q10, som allerede er tilgængeligt. Det er dog vigtigt at vælge tilskud i en høj kvalitet, som kroppen kan optage, så Q10-molekylerne når helt ind i cellernes energiproducerende mitokondrier. Når migrænepatienter kan have et større behov for Q10, kan det netop skyldes en underliggende årsag, som er defekter i mitokondrierne.

- så få endelig nok af livsvigtige næringsstoffer, så du kan holde til mere

Stress er et stort problem for omkring en halv million danskere, og det antages, at langt størstedelen af lægebesøg er stressrelateret. Mange dulmer diverse stresssymptomer med søde sager, kaffe, alkohol, smertestillende medicin og sovepiller for at få hverdagen til at fungere. Men på længere sigt er det en ond cirkel, som øger risikoen for en lang række sygdomme, og at man ældes hurtigere. Der er skrevet mange bøger om stress, som hjælper os til at løse problemer og skrue ned for tempoet. Men vi må ikke glemme, at stress også er en fysiologisk tilstand, som nedbryder væv, belaster kroppen med frie radikaler og især øger behovet for C- og B-vitaminer, magnesium, selen og Q10. Derfor kan vi for så vidt holde til mere, hvis vi i det mindste tilgodeser kroppens behov for essentielle næringsstoffer og sætter ind i tide.

- derfor har vi brug for nok C-vitamin, selen og andre antioxidanter

Moderne mennesker udsættes for flere frie radikaler grundet stress, miljøgifte og aldringsprocesser. De frie radikaler er som interne terrorister, der medvirker til åreforkalkning, diabetes, Alzheimers, kræft og en lang række andre sygdomme. Vores eneste værn er antioxidanter fra vitaminer, mineraler og plantestoffer. Antioxidanterne virker forskelligt, og mangel på en enkelt primær antioxidant som selen kan i sig selv udsætte kroppen for oxidativ stress og sygdom. De færreste er dog klar over, at de frie radikaler også er livsvigtige, da de indgår i energiomsætningen og immunforsvaret. Så hvordan får vi den bedste beskyttelse mod infektioner, oxidativ stress og sygdom? Hvilken slags antioxidanter er der egentlig i mørk chokolade, grøn te, kaffe og rødvin? Og hvordan virker Redoxbehandling med store doser C-vitamin til kræftpatienter? Det kan du læse mere om i det følgende.

Sommertiden er ofte ensbetydende med flere is, mere slik og chips, mere alkohol og andre tomme kalorier. Tobaksrygning, lange rejser og for lidt søvn kan også bevirke, at kroppen mangler vigtige vitaminer og mineraler, som immunsystemet, hormonsystemet, huden og fordøjelsen har brug for.

Omkring hver sjette graviditet resulterer i en uønsket abort. Selvom der kan være forskellige årsager, viser det sig nu, at en sund kost med masser af grønsager, frugt, fisk, skaldyr, æg og korn kan reducerer risikoen med over 50 procent. Det fremgår af en metaanalyse fra University of Birmingham i England. Tidligere studie viser desuden, at sporstoffet selen, som mange mangler, spiller en særlig rolle.

- som er vigtigt for kredsløbet og meget andet

Ifølge et nyt studie kan hele æg i den farverige blandede salat øge optagelsen af E-vitamin fra grønsagerne. Der er altså ingen grund til at holde sig fra æg på grund af fedt- og kolestrolforskrækkelse. Tværtimod. For hele æg indeholder mange andre næringsstoffer, som alt i alt gavner kredsløbet og blodsukkeret.

Mennesker, som får mere A-vitamin gennem kosten end de officielle anbefalinger, har 17 procent lavere risiko for at få den næstmest almindelige hudkræfttype sammenlignet med dem, der får beskedne mængder A-vitamin. Det fremgår af et studie fra Brown University i USA. Man skal samtidig være opmærksom på, at vitaminet findes i forskellige former i maden, og at en af formerne kan overdoseres.

Ved hudpleje og naturlig anti-age bør vi især beskytte vores celler mod frie radikaler. Det er nogle aggressive iltforbindelser, som vi alle udsættes for. Mængden øges gevaldigt under stress, for lidt søvn, aldringsprocesser, rygning, inflammationer, forgiftninger, indtagelse af medicin og solforbrændinger. Vores eneste værn mod de frie radikaler er forskellige antioxidanter som A-, C- og E-vitamin, selen, zink og Q 10. Vi har vi også brug for essentielle fedtsyrer. Den optimale hudpleje kræver således, at vi er velforsynet med disse næringsstoffer, som også indgår i energiomsætningen. Men hvad er aldringsprocesser egentlig for noget? Hvorfor kan de ikke bare standses med anti-rynkecremer, botox og plastikkirurgi? Og hvilke antioxidanter og fedtsyrer er det svært at få nok af?

I denne tid er frugter, kartofler og andre grøntsager mere eller mindre udpinte for C-vitamin, og størstedelen af befolkningen spiser ikke en gang den anbefalede mængde frugt og grønt.
De usunde kostvaner og mangel på C-vitamin øger risikoen for forkølelse, influenza og andre infektioner. For immunforsvaret bruger store mængder C-vitamin under de første eksplosive angreb, som forhindrer, at virus smitter og forvolder infektioner. C-vitamin spiller også en central rolle i selve bekæmpelsen af infektioner, så de ikke trækker i langdrag eller udvikler komplikationer som bronkitis og lungebetændelse.

- og kan vi forebygge med antioxidanter?

Overvægt fører ofte til diabetes 2 og forstadiet insulinresistens. Et nyt videnskabeligt forsøg tyder nu på, at iltskader, også kaldet oxidativ stress, baner vej for det forstyrrede sukker- og fedtstofskifte. Lægerne bag studiet mener derfor, at det måske er muligt at forebygge diabetes 2 med antioxidanter, som modvirker oxidativ stress.

Forhøjet blodtryk er den største årsag til slagtilfælde, hjertekarsygdomme og tidlig død. Det har længe været evidens for, at indtaget af frugt og grønsager hænger sammen med risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk. Da man endnu ikke har undersøgt, hvorvidt dette tilskrives indholdet af antioxidanter, har et fransk forskerhold undersøgt dette nærmere. Forskerne fandt, at kostens totale indhold af forskellige antioxidanter kunne reducere risikoen for at få forhøjet blodtryk med op til 15 procent. Man skal samtidig huske, at frugter og grønsagers indhold af kalium også spiller en afgørende rolle i reguleringen af blodtrykket. Det samme gør tilskud med Q10, når kvaliteten er i orden.

- og her er de lækre kilder!

Diabetes 2 og forstadier som insulinresistens breder sig som en epidemi. Men hvis man indtager mange antioxidanter fra frugt, grønsager og bær samt te, mørk chokolade og måske et moderat forbrug af alkohol, nedsætter man risikoen for diabetes 2. Det fremgår af et nyt studie, publiceret i det europæiske tidsskrift Diabetologia, som omhandler forskning i diabetes.

Mangel på selenoprotein P i blodet øger risikoen for hjertesvigt. Det fremgår af et svensk befolkningsstudie, hvor forfatterne kommer nærmere ind på, hvordan selenoprotein P fungerer som en markør for kroppens selenstatus og som en forløber for de andre selenoproteiner. Det tyder desuden på, at vi behøver omkring 100 mikrogram selen om dagen for at mætte selenoptotein P. Men da jorden i Europa er fattig på selen, er det svært at få denne mængde gennem kosten.

I hverdagen bliver vi alle påvirket af elektromagnetisk stråling fra mobiltelefoner, skærme, elforsyning og andre elektriske systemer. Hjernens neuroner er særlig sårbare, især fordi elektromagnetisk stråling kan øge neuronernes optagelse af calcium-ioner, så de bliver overaktive og i værste fald går til grunde. Et studie publiceret i News Medical Life Sciences, afslører således, at for meget calcium i hjernen øger risikoen for Alzheimers sygdom samt digital demens hos unge. Den øgede elektromagnetiske stråling påvirker også kroppen med frie radikaler, som kan forårsage oxidativ stress og celleskader, fordi kroppens forsvarssystem med forskellige antioxidanter ikke kan følge med. Det fremgår af en artikel publiceret i The Journal of Microscopy & Ultrastructure, som også beskriver, hvordan elektromagnetisk stråling kan forårsage stress, hovedpine, træthed, angst og andre symptomer.

Under 2. verdenskrig var fødevareforsyningerne mangelfulde, og i England ville man gerne vide, hvor lidt C-vitamin vi skal have for at forebygge den dødelige sygdom skørbug. Derfor blev der foretaget et drastisk eksperiment, som siden dannede grundlag for de nuværende anbefalinger af C-vitamin. Men nu har en gennemgang af det gamle studie afsløret, at det reelle behov for C-vitamin er større, og at WHO bør hæve de daglige anbefalinger. Så hvor meget C-vitamin har vi egentlig brug for, og hvad gør det godt for?

Australske forskere skal nu starte det første kliniske forsøg for at teste effekten af intravenøs behandling med zink til COVID-19 patienter. For det første har zink betydning for immunforsvarets kapacitet. For det andet kan zink modvirke de organskader, som forårsages af manglende iltforsyning til cellerne og hyperinflammation. For det tredje er zinkmangel udbredt – især blandt udsatte grupper som ældre og kronisk syge.

Nyresten er ret udbredt og meget smertefuldt. Kosten har stor betydning, og det tyder nu på, at selen bidrager til at forebygge sygdommen. Det fremgår af et større amerikansk befolkningsstudie, som er publiceret i Nutrients. Forfatterne kommer samtidig ind på, hvordan selenholdige proteiner og antioxidanter via forskellige mekanismer har den forebyggende effekt. Da selenmangel også er ret udbredt grundet selenfattige jordbundsforhold, påpeger forfatterne, at det kan være nødvendigt med selentilskud i forbindelse med forebyggelse og regulering af nyresten og andre patologiske forandringer.

C-vitamin har betydning for energiomsætningen, immunforsvaret, bindevævet, sårheling, som antioxidant, kredsløbet, hjernen og et hav af enzymprocesser. Et engelsk befolkningsstudie har nu afsløret, at lave koncentrationer af C-vitamin i blodet hænger sammen med en dårlig fysisk tilstand, som kan medføre mange forskellige symptomer. Forskerne fandt desuden, at befolkningsgrupper fra lavere sociale lag, samt rygere, mænd og ældre er særlig udsatte for mangler. Alkoholmisbrug, sukkermisbrug, stress og forgiftninger kan også øge behovet. Mange kan derfor have gavn at få mere C-vitamin gennem kost eller tilskud. Så hvor meget har vi egentlig brug for, hvis vi skal tilgodese kroppens behov gennem hele livet?

- og det øger risikoen for mange bivirkninger

P-piller er et af de mest anvendte præventionsmidler i Danmark. De fleste tåler tilsyneladende p-pillerne godt, men de er også forbundet med en del bivirkninger som hovedpine, humørsvingninger og en mindre øget risiko for blodpropper og brystkræft. Diverse bivirkninger skyldes blandt andet, at p-pillerne griber forstyrrende ind i mange enzymprocesser, som er afhængige af de fleste B-vitaminer samt C-vitamin, magnesium, zink og selen.
C-vitamin, zink og selen fungerer desuden som vigtige antioxidanter, der beskytter vores celler og kredsløb mod oxidativ stress. Derfor er det vigtigt at være dækket ind med disse næringsstoffer, så risikoen for bivirkninger reduceres.

- der også kan forebygge kroniske sygdomme og tidlig død

Vi bliver flere ældre, og vi vil gerne være åndsfriske, fysisk aktive og nyde livet til det sidste. Ikke desto mindre, er der mange midaldrende og ældre, som føler sig trætte og uoplagte, eller også lider de af kroniske sygdomme, som forringer livskvaliteten og er forbundet med en kortere levetid. I bogen Coenzyme Q10 – An Insider´s Guide kommer Dr. William V. Judy nærmere ind på, hvordan Q10 på celleplan kan udskyde aldringsprocesserne ved at øge energiniveauet, understøtte hjertet, forebygge åreforkalkning og andre kroniske sygdomme, som er knyttet til aldringsprocesserne. Tilskud med Q10 kan tilmed reducere risikoen for tidlig død med op til 50 procent i kombination med selen. Dr. William V. Judy lægger desuden vægt på, at Q10-tilskud bør være i en lægemiddelkvalitet, som vi kan optage og udnytte.

- så det gælder under alle omstændigheder at få nok antioxidanter

Danske forskere har for første gang kædet tobaksrygning og et større alkoholindtag sammen med rynker og andre synlige aldringstegn. Men det værste er dog, at disse rusgifte også fremskynder de indre aldringsprocesser som åreforkalkning og i værste fald tidlig død. Tobaksrøgen er særlig slem til at bombardere kroppen med frie radikaler, som skader kredsløbet og cellerne. Så hvis man ikke kan lægge misbruget på hylden, kan man i det mindste sørge for at være velforsynet med antioxidanter, som beskytter cellerne, samt mineraler, der til en vis grad kan neutralisere cadmium og andre gifte i røgen.

Selen indgår i omkring 25 livsvigtige selenoproteiner, herunder en række antioxidanter, som beskytter cellerne mod oxidativ stress og sygdom. Et forskerhold fra München har nu afklaret de nærmere mekanismer, hvorved selenholdige antioxidanter beskytter neuroner i hjernen mod celledød. Forskerne ser derfor et nyt potentiale i selens evne til at beskytte mod neurologiske sygdomme og kræft. Det er samtidig problematisk, at selenmangel er udbredt i vores del af verden, og at det tilsyneladende er svært at mætte alle selenoproteiner, selvom man følger de officielle kostanbefalinger.

Kræft i tyk- og endetarm hører til de hyppigste kræftformer, og én ud af tyve danskere, får tarmkræft på et tidspunkt i livet. Siden 2014 har Sundhedsstyrelsen anbefalet et undersøgelsesprogram, hvor midaldrende og ældre borgere med et par års mellemrum kan blive undersøgt for tegn på tarmkræft. Hvis sygdommen opdages i de tidlige stadier, er der bedre behandlingsmuligheder. Der er således tale om en tidlig diagnose. I forbindelse med selve forebyggelsen af kræft i tyk- og endetarm viser flere undersøgelser, at tilskud med selengær kan reducere risikoen for, at sygdommen overhovedet opstår, og selen har tilmed en beskyttende effekt mod andre kræftformer. Det er samtidig problematisk, at jorden er udpint, og at selenmangel er så udbredt.

Vi kender alle til værdien af sund kost, motion, skønhedssøvn og mådeholden soldyrkelse. Men livet er ikke altid lige nemt, og selvom vi følger de officielle råd, kan det være vanskeligt at få de optimale mængder af næringsstoffer. Ikke desto mindre er det let at kompenseres med relevante tilskud, og indsatsen kan godt sammenlignes med at give planterne noget gødning, så de ser godt ud, blomstrer og trives bedre i længere tid.

- og det øger behovet for antioxidanter

Alle ved, at det er godt at motionere og dyrke sport. Men overdreven træning og elitesport øger risikoen for oxidativ stress, som er forbundet med akutte skader, inflammation og senere udvikling af neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og ALS. Tilskud med relevante antioxidanter er derfor relevant, da det kan forebygge akutte og kroniske skader. I en større artikel, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, ser forskerne nærmere på det vigtige forhold mellem frie radikaler og antioxidanter, som har forskellige roller under forskellige former for fysiske aktiviteter. Det gælder især A- C- og E- vitamin samt selen og zink. Man skal også huske at være dækket ind med D-vitamin og omega-3 fedtsyrer, som ligeledes modvirker inflammationer og oxidativ stress.

- som omhandler kræft, Parkinsons syge og andre neurologiske lidelser

Mitokondrierne er cellernes kraftværker, som leverer energi ved hjælp af ilt, Q10, selen og andre næringsstoffer. Den tyske nobelpristager professor Otto Warburg påviste for omkring 100 år siden, at selvom kræft kan have mange sekundære årsager, er der kun én primær årsag: nemlig ændringer i mitokondriernes omsætning af ilt. I den nye bog, Når man snubler over sandheden, beskriver molekylærbiolog Travis Christoffersen, hvordan nutidige forskere bekræfter Warbugs teorier, og at vi bør have en helt anden tilgang til forebyggelse og behandling af kræft. Andre studier viser, at Parkinsons syge, migræne, senilitet, kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi, epilepsi og andre neurologiske lidelser også kan udspringe af defekter i mitokondrierne, som har mange andre funktioner end levering af energi. Vi bør derfor passe godt på mitokondrierne hele livet.
Du kan også læse mere om keto-diæten, som optimerer mitokondriernes energiomsætning ved de forskellige mitokondriesygdomme.

- og et par gode kostråd

AMD er en udbredt øjensygdom, der især forringer læsesynet. I behandlingen anbefaler Øjenforeningen meget høje doser C-vitamin, E-vitamin, zink og andre antioxidanter. Disse anbefalinger er baseret på dokumentation fra et større amerikansk forskningsprojekt, og de afspejler, at almindelig anbefalet daglig tilførsel, ADT, som nu er omdøbt til referenceindtag, RI, ikke er nok i behandlingen af forskellige sygdomme. Der er desuden en række fødeemner, som er særlig relevante, hvis man vil forebygge AMD eller som led i en behandling.

Ved at tage et særligt tilskud med stærke antioxidanter som betacaroten, vitamin E, selen og Q10 kan patienter med cystisk fibrose få reduceret de mange infektioner i luftvejene, som sygdommen er karakteriseret af. Det fremgår af et studie, som er udført af forskere fra børnehospitalet Children´s Colorado samt Universitetet i Colorado, USA.

Blodforsyningen til øjets nethinde er afgørende for et godt syn. I mange år har man derfor anbefalet tilskud med antioxidanter til øjensygdomme, der skyldes forstyrrelser i blodforsyningen til nethinden. Men der har manglet beviser for effektiviteten. Ikke desto mindre ser det nu ud til, at tilskud med Q10 og andre antioxidanter kan forbedre synet sammen med den traditionelle behandling. Det fremgår af et spansk studie, der er publiceret i Nutrients. Da vi har svært ved at optage Q10, skal man samtidig sikre sig at kvaliteten er i orden.

– og mange kronisk syge får ikke den rette diagnose eller behandling

De mest belastende tungmetaller er kviksølv, cadmium, bly, nikkel og kobber. Men aluminium fluor, jern og calcium kan også forårsage forgiftninger i vores krop. Forgiftninger med tungmetaller og andre mineraler blokerer for mineraler som selen, jod, magnesium og zink, der indgår i utallige livsvigtige enzymprocesser. Samtidig giver mangel på disse mineraler tungmetallerne frit spil, og det kan blandt andet føre til nedsat modstandskraft, nedsat fertilitet, autoimmune sygdomme, stofskiftesygdomme, hjerneskader, neurologiske sygdomme, depression, overfølsomhedsreaktioner og resistens over for anden behandling. Men kronisk tungmetalforgiftning er overset i det danske sundhedsvæsen. I denne artikel kan du derfor læse mere om emnet, og hvad du selv kan gøre.

- skader fertiliteten og fremmer aldringsprocesserne

Brede befolkningsundersøgelser af voksnes kostvaner har tendens til at overse særlige grupper som yngre voksne. En britisk undersøgelse har derfor set nærmere på kostvanerne hos voksne i tyverne, trediverne, fyrrerne og halvtredserne. Det viste sig, at der blandt andet var en udbredt mangel på B-vitaminer, magnesium, kalium, jod, zink og ikke mindst selen. Mangel på disse livsvigtige næringsstoffer kan blandt andet skade fertiliteten, øge risikoen for en lang række sygdomme og fremme usynlige aldringsprocesser, som inkluderer tab af kognitive evner og tab af knoglemasse.

- og mangler er udbredte

Tidligere studier har vist, at zink spiller en stor rolle for det gode helbred og i forebyggelsen af kræft i spiserøret. Det har dog været en gåde, hvordan zink beskytter mod den udbredte kræftform. Indtil nu. Professor Zui Pan og hendes forskerteam fra University of Texas at Arlington, USA, har nemlig fundet de mekanismer, hvorved zink beskytter de sunde celler og hæmmer udviklingen af kræftceller i spiserøret. Forskerne ser derfor et stort potentiale i, hvordan zink i de rette doser kan bidrage til at forebygge sygdommen og fungere som led i en behandling. Studiet er publiceret i The FASEB Journal.

- og her er en tjekliste med typiske tegn og sygdomme

Det antages, at omkring 2 milliarder mennesker på verdensplan mangler zink. Sporstoffet indgår i over 1.000 enzymprocesser, og det er en vigtig antioxidant, der beskytter vores celler. Selv små zinkmangler kan medføre dårlig fordøjelse, infektioner, hudproblemer, træthed, nedsat fertilitet og DNA-skader - og med tiden øge risikoen for kræft og andre sygdomme. Folk med ensidige kostvaner, vegetarer, veganere, ældre, gravide og ammende udgør en særlig stor risikogruppe. Selvom man for så vidt får nok zink gennem kosten, kan selve optagelsen og udnyttelsen forringes af flere faktorer og øge det reelle behov.