C-vitamin er vigtigt for immunforsvaret på flere fronter. En gennemgang af 12 nyere studier viser nu, at C-vitamin i tilstrækkelige doser kan forhindre alvorlige COVID-19 infektioner og derved redde liv. Det er samtidig problematisk, at størstedelen af befolkningen ikke følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger om at spise frugt og grønt, da det bidrager til udbredte C-vitaminmangler. Sundhedsmyndighederne kender heller ikke til den gunstige virkning af større terapeutiske doser C-vitamin efter 80 års international erfaring og forskning.

- og manglende ansvar bidrager til komplicerede COVID-19-infektioner

Sundhedsstyrelser anbefaler tilskud med D-vitamin til ældre, plejehjemsbeboere og andre grupper, der ikke får nok sol. Men de fleste ældre aner det ikke, og anvendelsen på plejehjem er meget begrænset. Derfor er mangel på D-vitamin meget udbredt blandt disse sårbare grupper, og det øger risikoen for mange sygdomme, og at infektioner med COVID-19 bliver komplicerede og livstruende. En ny engelsk undersøgelse havde derfor til formål at undersøge den nuværende praksis omkring tilskud med D-vitamin til plejehjemsbeboere og at placere ansvaret. For ifølge forskerne bag det nye studie er der i disse COVID-19-tider behov for en øjeblikkelig løsning på det alvorlige problem.

- en overset sammenhæng

I bekæmpelsen af COVID-19 er der mest fokus på hygiejne, mundbind, nedlukninger og forsinkede vacciner. I flere måneder har en række forskere dog agiteret for nødvendige tilskud med D-vitamin i vinterhalvåret for at bremse de nye bølger med COVID-19. Det skyldes, at D-vitamin har afgørende betydning for immunforsvaret, og at mangler altid har bidraget til sæsonbetingede virusinfektioner. Samtidig ser vi, at de grupper, som er mest sårbare over for COVID-19, netop er de grupper, hvor mangel på D-vitamin er mest udbredt – herunder ældre, plejehjemsbeboere, personer med mørk hud, overvægtige, diabetikere og andre med kroniske sygdomme. Den engelske regering giver allerede gratis tilskud til sårbare grupper. Det fremgår blandt andet af en artikel i Daily Mail og en oversigtsartikel, som er publiceret i British Medical Journal. Men hvorfor er D-vitamin så vigtigt for immunforsvaret, hvorfor opstår manglerne især hos de sårbare grupper, og hvor meget har vi egentlig brug for? Og er det nok med nye vacciner, hvis COVID-19 muterer?

Hvis man pludselig mister lugtesansen, er der stor sandsynlighed for, at man er smittet med corona. Det fremgår af to store internationale studier i tidsskriftet Chemical Senses. Mange COVID-19-patienter mister også smagssansen, og selvom der ikke er andre komplikationer, påvirker det livskvaliteten. Det store spørgsmål er nu, om der kan være en sammenhæng mellem zinkmangel, coronainfektion og disse symptomer. For det er i forvejen kendt, at zink har betydning for immunforsvaret, vores smags- og lugtesans og som antioxidant, der beskytter celler. Det er samtidig et faktum, at zinkmangel er udbredt, og at folk med ensidige kostvaner, vegetarer, veganere, ældre og diabetikere udgør en særlig stor risikogruppe. P-piller og visse medicintyper øger også risikoen for at mangle zink.

D-vitamin har betydning for et hurtigt og effektivt immunforsvar. Når infektioner med COVID-19 bliver komplicerede og livstruende, skyldes det ikke virus som sådan, men at immunforsvaret reagerer for langsomt og senere forårsager hyperinflammation, der skader sundt væv i luftveje og kredsløb. Et hold forskere fra Frankrig har derfor foretaget en systematisk meta-analyse, hvor de har set nærmere på forholdet mellem ældres niveau af D-vitamin og COVID-19. Meta-analysen afslørede, at mangel på D-vitamin øger risikoen for smitte, og at infektionerne bliver komplicerede og livstruende. Da mangel på D-vitamin er særlig udbredt hos ældre, anbefaler forskerne tilskud med D-vitamin som en billig forebyggende strategi og som led i behandling.

Siden december 2021 har to store metaanalyser afsløret, at lave niveauer af D-vitamin i blodet øger risikoen for COVID-19 infektioner, svær sygdom, indlæggelse på intensiv og død. En tredje meta-analyse har afsløret, at kun 12 procent af COVID-19-patienter, der fik tilskud med D-vitamin, kom på intensiv, mens det var 26 procent blandt de, der ikke fik D-vitamin. En fjerde meta-analyse har afsløret, at D-vitamintilskud signifikant reducerer risikoen for livstruende COVID-19 infektioner. Dette gælder især i vinterhalvåret og hos sårbare grupper som ældre, farvede, overvægtige og kronisk syge, hvor D-vitaminmangel er mest udbredt. I forebyggelse og behandling af COVID-19 og andre virusinfektioner er der derfor et alarmerende behov for mere fokus på D-vitamintilskud, som optimerer blodets niveau. Man skal samtidig være velforsynet med magnesium, som indgår i aktivering af D-vitaminet.

Ifølge et retrospektivt studie af ældre COVID-19 patienter hænger mangel på D-vitamin sammen med alvorlige lungesymptomer, længere sygdomsforløb og større risiko for død. Det er samtidig problematisk, at D-vitamin er særlig udbredt blandt ældre, plejehjemsbeboere og andre sårbare grupper. En række forskere og læger anbefaler derfor, at regeringer verden over tilføjer tilskud med D-vitamin i deres kampagner som en nødvendig strategi i kampen mod COVID-19 og mutationer. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Studiet er i tråd med tidligere studier, der viser, at mangel på D-vitamin er en risikofaktor for alle aldersgrupper. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for gennem livet, hvis niveauet i blodet skal være optimalt?

Det antages, at en milliard mennesker mangler D-vitamin. Det øger risikoen for smitte, og at infektioner med COVID-19 og nye varianter bliver komplicerede og livstruende. I den spanske provins Andalusien begyndte man i november 2020, at give sårbare grupper tilskud med D-vitamin i en særlig aktiv form. Effekten kom ret hurtigt. Antallet af patienter på intensiv afdeling styrtdykkede, og dødstallet faldt med 82 procent. Sideløbende steg dødstallet i Storbritannien og mange andre steder, sandsynligvis fordi manglen på D-vitamin bliver større i løbet af vinterhalvåret. En britisk politiker har derfor bedt premierminister Boris Johnson om at følge ”den andalusiske metode”, der er effektiv og billig. Et tidligere spansk studie viser desuden, at tilskud med aktivt D-vitamin til indlagte COVID-19 patienter også redder liv. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for - og hvordan kan vi selv aktivere D-vitaminformen fra sol og almindelige tilskud?

D-vitaminhar afgørende betydning for immunforsvaret. Men mangler bliver mere og mere udbredte i den mørke tid. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at alle tager tilskud med D-vitamin i vinterhalvåret, og at sårbare grupper tager tilskud hele året. Men mange aner det ikke, hvilket bidrager til nye bølger med COVID-19 og andre virus. Der er også fare for, at infektionerne bliver komplicerede og livstruende. Det fremgår af en lang række studier, som er publiceret gennem de sidste 18 måneder. Adskillige forskere påpeger derfor, at der er brug for øjeblikkelig handling, hvad angår befolkningens optimering af D-vitamin i kampen mod COVID-19 og andre virus, da vacciner kun har en begrænset effekt. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for?

D-vitamin har afgørende betydning for immunforsvaret. Vi kan derfor forvente nye bølger med COVID-19 og andre virusinfektioner i vinterhalvåret, fordi mangler bliver mere udbredt, og vacciner har en begrænset effekt. D-vitamin modvirker desuden hyperinflammation, som gør virusinfektioner farlige. Derudover modvirker D-vitamin de kroniske inflammationer, som optræder ved leddegigt, diabetes og andre kroniske sygdomme. Adskillige studier har efterhånden afsløret en sammenhæng mellem lavt indhold af D-vitamin i blodet og disse sygdomme. I en ny meta-analyse publiceret i Molecular and Cellular Biochemistry ser forskerne nærmere på de videnskabelige data vedrørende risikofaktorerne ved at mangle D-vitamin og fordelene ved at tage tilskud i forbindelse med COVID-19, leddegigt og andre inflammatoriske sygdomme.

Kroppens status af D-vitamin kan forudsige risikoen for at blive smittet med COVID-19, få alvorlige symptomer i den akutte fase og dø som følge af komplikationer. Det fremgår af et større kinesisk studie, hvor de fleste hospitalsindlagte COVID-19-patienter manglede D-vitamin.

- i kampen mod COVID-19

Der er efterhånden så meget international forskning, som linker en sammenhæng mellem udbredt mangel på D-vitamin og nedsat modstandskraft, hvilket har bidraget til nye bølger med COVID-19, og at infektionerne bliver livstruende. Derfor har den engelske regering nu besluttet, at 2,2 millioner ældre, plejehjemsbeboere, kronisk syge og andre sårbare grupper får sendt gratis tilskud med D-vitamin lige til døren i kampen mod COVID-19. Formålet er at bremse epidemien og sætte en stopper for endeløse nedlukninger af samfundet. Det fremgår blandt andet af en artikel i Daily Mail.

B6-vitamin har betydning for energiniveauet, immunforsvaret, nervesystemet og mange andre funktioner. Det er også muligt, at B6-vitamin kan reducere sværhedsgraden af COVID-19 infektioner. Det fremgår af en artikel publiceret i Frontiers in Nutrition, som er skrevet af forskere fra Japan, Kina og Thailand. Forskerne henviser samtidig til flere kliniske studier, som afslører, hvordan C-vitamin, D-vitamin, magnesium og zink kan reducere alvorlige symptomer hos COVID-19 patienter. Og de efterlyser mere opmærksomhed og studier på B6-vitamin. Det skyldes, at de patienter, der rammes hårdt af COVID-19, ofte lider af kroniske sygdomme og mangel på flere livsvigtige næringsstoffer.

- og andre luftvejsinfektioner

Immunforsvaret kan ikke fungere uden D-vitamin, og blodets niveau bør være højere end de officielle grænseværdier, hvis det skal beskytte mod COVID-19 og andre luftvejsinfektioner. Det fremgår af et nyt studie fra University of Chicago, som er publiceret i JAMA. Det antages desuden, at halvdelen af jordens befolkning mangler D-vitamin, og at personer med mørk hudfarve er særlig udsatte. Da det tidligere er påvist, at de fleste personer, som testes positive for COVID-19, mangler D-vitamin, vil forskerne fremover se nærmere på, hvordan et dagligt tilskud med D-vitamin kan forebygge infektioner med COVID-19 eller reducere alvorlige symptomer. Forskerne kommer samtidig ind på, at det ofte kræver stærkere tilskud for at optimere blodets niveau.

Selenmangel er udbredt i Europa, og det øger risikoen for infektioner, inflammatoriske tarmsygdomme og udvikling af abnorme celler. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, kommer forfatterne nærmere ind på selens betydning for det højtudviklede immunforsvar. Det gælder også immunforsvarets kommunikation, som er afgørende for, at vi bekæmper virus og andre smittekim hurtigt og målrettet og ikke iværksætter uhensigtsmæssige inflammationer, som i værste fald kan være livstruende. Selen fungerer også som en kraftig antioxidant, der beskytter cellerne og deres DNA mod skader forårsaget af oxidativ stress. Samtidig har selen andre kræftforebyggende mekanismer.

De fleste seksuelt aktive får infektion med HPV – Humant Papilloma Virus – hvor der findes flere grupper. Infektionen plejer at forsvinde af sig selv, men hos nogle bliver infektionen kronisk. Dette giver en forøget risiko for at udvikle svære celleforandringer i livmoderen og i værste fald livmoderhalskræft. Et amerikansk studie har nu fundet, at tilstrækkelige niveauer af de fem antioxidanter; albumin, A-vitamin, B2-vitamin, E-vitamin og folinsyre kan reducere infektion med de papillomavirus, som hænger sammen med livmoderhalskræft.

Det er tidligere påvist, at hårdtramte coronapatienter ofte mangler D-vitamin og selen, som har betydning for et velfungerende immunforsvar. Et dansk forskerhold har nu bekræftet et hollandsk studie, som viser, at mangel på K-vitamin også er udbredt blandt hårdtramte coronapatienter. K-vitamin findes især i de mørkegrønne grønsager, og i kroppen optræder det både som K1-vitamin og K2-vitamin med forskellige funktioner. Mangel på K-vitamin eller dårlig udnyttelse kan skyldes ensidig kost og visse medicintyper. Selvom der endnu ikke er beviser for, at K-vitamin kan forebygge eller mildne coronainfektioner, kommer forskerne med flere interessante hypoteser.

COVID-19 udgør en alvorlig global trussel mod folkesundheden og økonomien, fordi der stadig mangler vacciner og effektiv behandling. Når COVID-19 bliver livstruende, skyldes det primært, at immunforsvaret overreagerer med cytokinstorm og hyperinflammation, der ødelægger sundt væv i lunger, kredsløb og andre steder. Ældre og hjertesvigtpatienter har i forvejen en lav grad af kronisk, ukontrolleret inflammation, som mangel på næringsstoffer bidrager til, og som gør dem mere sårbare. Det gælder også personer med metabolisk syndrom og diabetes, hvor mange er overvægtige. Derfor har en gruppe forskere tilknyttet universiteter og forskningscentre i Norge, Sverige og Rusland gennemgået den videnskabelige litteratur på området med fokus på, hvorvidt tilskud med D-vitamin, selen og zink kan forhindre, at en infektion med COVID-19 eskalerer og bliver livstruende.

- herunder COVID-19

C-vitamin har afgørende betydning for immunforsvaret, og lavt niveau i blodet er involveret i sværhedsgraden af infektioner som COVID-19 og influenza. Det fremgår af en oversigtsartikel publiceret i Aging and Disease. Forskerne henviser desuden til studier, der omhandler større doser intravenøst C-vitamin til patienter med sepsis og livstruende COVID-19 infektioner. Det er samtidig problematisk, at mangel på C-vitamin er udbredt af flere årsager.

D-vitamin har en overset betydning for immunforsvaret, og mangler øger risikoen for bakteriel lungebetændelse med op til 60 procent. Det fremgår af et stort dansk studie fra Herlev Hospital, Gentofte Hospital og Københavns Universitet, hvor man har undersøgt 116.000 deltagere. Da mange ældre, kræftpatienter og andre kronisk syge er særlig udsatte for luftvejsinfektioner, og da bakteriel lungebetændelse kan være livstruende, ser forskerne nu et potentiale i at give tilskud med D-vitamin i forebyggelsen, som skal undersøges nærmere.

- og blive mere farlig

Det antages, at en milliard mennesker på verdensplan mangler selen, især grundet udpint jord. Mangel på selen gør os mere sårbare over for smitte, og det øger risikoen for, at virus muterer, så de bliver farligere. Det viser tidligere studier på RNA-virus, som kan forårsage influenza, hepatitis, HIV og Keshans syge. Coronavirus, der forårsager infektioner med forkølelse og COVID-19, tilhører også RNA-virus med en formidabel evne til at mutere. Så i mink er der nu opstået nye varianter, som er en kæp i hjulet på vaccineindustrien. Derfor er vi nødt til at ruste immunforsvaret, som er designet til at angribe virus på en bredere front. Men selvom vi spiser sundt, er det blandt andet svært at få nok selen, og flere internationale forskere anbefaler nu nødvendige tilskud i kampen mod corona.

Der er mest fokus på D-vitaminmangler i forbindelse med COVID-19 og andre sæsonbetingede virusinfektioner. Samtidig viser data, at mangler på selen og zink yderligere øger risikoen for smitte, komplicerede tilfælde og død. Især blandt patienter, der i forvejen lider af kroniske sygdomme. Det fremgår af et nyt belgisk studie. Forskerne konkluderer derfor, at tilskud med selen og zink kan bidrage til en bedre behandling. Det er samtidig problematisk, at mangel på selen og zink er så udbredt, da det går ud over folkesundheden på flere fronter. For selvom man spiser sundt, er det nærmest umuligt at få nok selen i Europa grundet udpint jord. Der er også mange, der får zinkmangel på grund af ensidige kostvaner, aldringsprocesser, kroniske sygdomme og andre årsager. Derfor bør der i det hele taget være mere fokus på at få nok selen og zink, hvilket også inkluderer forebyggelsen af virusinfektioner og mange andre mangeltilstande.

Mangel på D-vitamin er mest udbredt i vinterhalvåret, og det bidrager til nye bølger med COVID-19 og andre virusinfektioner. Samtidig har mange ældre, farvede, plejehjemsbeboere og diabetikere ofte en kronisk mangel, hvilket gør dem mere sårbare. Siden foråret 2020 har adskillige studier efterhånden afsløret, at mangel på D-vitamin øger risikoen for COVID-19 infektioner, svigt i luftvejene (ARDS), indlæggelse på intensiv og dødsfald. Det fremgår også af en ny metaanalyse publiceret i Frontiers in Public Health. Det fremgår også, at de danske grænseværdier for D-vitamin i blodet tilsyneladende er sat for lavt. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for?

- og alarmerende behov for placering af ansvar

Mangel på D-vitamin er udbredt, og det øger risikoen for komplicerede COVID-19-infektioner, muskelsvaghed, knogleskørhed, kræft og meget andet.
Fødevarestyrelsen anbefaler nu, at børn og voksne tager tilskud med D-vitamin i hele vinterhalvåret, og at sårbare grupper tager større tilskud hele året. Men de nye anbefalinger er endnu ikke en del af Sundhedsstyrelsens kampagner mod COVID-19, fordi D-vitamin tilsyneladende er havnet i en kløft mellem mad og medicin. Ifølge en tidligere engelsk undersøgelse på plejehjem er der i disse COVID-19-tider alarmerende behov for en øjeblikkelig løsning på placering af ansvaret, så plejehjemsbeboere og andre sårbare grupper får deres D-vitamintilskud på linje med receptpligtig medicin.

D-vitamin har betydning for et velfungerende immunforsvar. Men hele 80 procent af patienter, der er indlagt med COVID-19, mangler D-vitamin. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism. Tidligere studier har afsløret, at mangel på D-vitamin øger risikoen for livstruende komplikationer. Det er samtidig et faktum, at D-vitaminmangel er mere udbredt i vinterhalvåret. Især blandt sårbare grupper som ældre, plejehjemsbeboere, kronisk syge og farvede.

- også ved COVID-19

D-vitaminhar betydning for et velfungerende immunforsvar og mange andre funktioner. Et hold forskere fra Purdue University og National Institutes of Health i USA har netop fundet de nærmere mekanismer, hvorved D-vitamin kan reducere hyperinflammation i svære COVID-19 tilfælde. Forskerne henviser til en særlig aktiv D-vitaminform, som dannes i immunceller, lunger, kredsløb og andre steder. Derfor er det altid vigtigt, at være velforsynet med D-vitamin og at kunne aktivere den form vi får fra sol og tilskud. Dette kræver blandt andet et særligt mineral, som mange mangler.

Vores ernæringstilstand har afgørende betydning for helbredet, og hvordan vi tackler smitte. I denne forbindelse har selen flere funktioner inden for immunforsvaret, som antioxidant og ved at modvirke uhensigtsmæssige inflammationer. Selen har desuden betydning for, at virus ikke muterer og bliver farligere eller skaber nye bølger. Et kinesisk forskerhold har nu gennemgået en række studier vedrørende selens nøglerolle i forsvaret mod influenza, HIV og andre RNA-virus. Det fremgår blandt andet, at risikoen for at få en COVID-19 infektion er ti gange lavere i områder, hvor jorden er rig på selen. Det er derfor problematisk, at selenmangel er udbredt i Europa, Kina, Afrika og mange andre steder grundet selenfattige jordbundsforhold.

Selenindgår i en række selenoproteiner og antioxidanter, som har betydning for immunforsvaret, kredsløbet, kræftforebyggelsen, stofskiftet, tarmfloraen, fertiliteten, nervesystemet og det generelle helbred. Dette er blandt andet beskrevet i to metaanalyser, som er publiceret i Frontiers in Nutrition. Forfatterne kommer desuden ind på, at selenmangel er udbredt i store dele af verden, inklusive Europa, og at det skader folkesundheden på flere områder.

Et stort israelsk befolkningsstudie af mere end 4,6 millioner indbyggere har afsløret, at mangel på sol og D-vitaminøger risikoen for smitte med COVID-19 og nye bølger i vinterhalvåret. Forskerne påviser, hvorfor ældre, kronisk syge, overvægtige samt visse etniske befolkningsgrupper som ortodokse mandlige jøder og kvindelige muslimer er mere udsatte. Derfor anbefaler forskerne effektive tilskud med D-vitamin i vinterhalvåret eller hele året, hvis man ikke får nok sommersol. Du kan også læse mere om mundbind, der hæmmer egenproduktionen af D-vitamin, hvorfor COVID-19 kommer fra flagermus samt andre gåder, der er knyttet til smittespredningen.

I hele verden er der stadig fokus på en bedre forebyggelse og behandling af COVID-19, da vacciner har en begrænset effekt. Det er samtidig relevant at forstå, hvorfor infektionen er harmløs for langt de fleste, og hvorfor et lille mindretal udvikler ARDS (acute respiratory syndrom), som er kompliceret og karakteriseret af hyperinflammation. Det er således et afsporet og overaktivt immunforsvar, som er det egentlige problem, når infektionerne bliver livstruende. En lang række studier har allerede vist, at mangel på D-vitamin øger risikoen for smitte med COVID-19 og indlæggelse på intensiv, og at tilskud har et terapeutisk potentiale. I en ny oversigtsartikel, publiceret i Clinical and Molecular Allergy, ser forskerne nærmere på den synergieffekt, der er mellem D-vitamin, magnesium og zink i relation til at regulere immunsystemet og som terapeutisk potentiale i behandlingen. Man bør også være velforsynet med selen, da mangler er udbredte.

Sporstoffet selen har en overset betydning for et velfungerende immunforsvar, og udbredte mangler øger risikoen for at dø af COVID-19. Det fremgår af et større tysk studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Forskerne konkluder derfor, at en status af patienternes selenniveau i blodet kan give en vigtig diagnostisk information. Forskerne konkluder også, at det kan være nødvendigt med selentilskud i behandlingen af COVID-19 patienter, hvor ældre, diabetes patienter og andre med kroniske sygdomme er særlig udsatte for livstruende komplikationer. Da jorden i Europa og store dele af verden er fattig på selen, bør vi i det hele taget have mere fokus på at få nok af dette livsvigtige næringsstof, som også gælder i forebyggelsen af COVID-19 og andre virusinfektioner. Det tyder samtidig på, at de officielle anbefalinger, RI, ikke dækker kroppens reelle behov.

Underlivsbetændelse er en udbredt gynækologisk infektionssygdom, som er forbundet med mange sygedage og samfundsøkonomiske omkostninger. I alvorlige tilfælde kan sygdommen også føre til kroniske smerter og sterilitet, hvis den ikke behandles i tide. Der er forskellige årsager til underlivsbetændelse, hvor kosten betyder meget for immunforsvarets kapacitet. I denne forbindelse tyder det på, at magnesiummangel, som er ret udbredt, øger risikoen for sygdommen, især hos ældre kvinder. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition.