- gennem hele livet

Neurologer er nu enige om, at hjernens nerveceller, neuroner, hele tiden ændrer sig i forhold til indre og miljømæssige stimuli. På den måde lærer vi nye færdigheder og udvikler hukommelse. Hjernens evne til at tilpasse sig og ændre sig kaldes for neuroplasticitet, og læger har længe haft mistanke om, at den finder sted ved kontaktpunkterne mellem neuronerne. Et forskerhold fra University of Freiburg i Tyskland har nu fundet, at et A-vitaminlignende stof påvirker nervecellernes tilpasning af struktur og funktion. Forskerne håber, at fundet kan bidrage til udviklingen af nye terapeutiske strategier i behandling af hjernesygdomme. Tidligere studier viser, at omega-3 fedtsyrer, D-vitamin og levevis også har afgørende betydning for hjernens neuroplasticitet og udvikling.

Omega-3og omega-6 fedtsyrerne har afgørende betydning for hjernefunktionen, nervesystemet og immunforsvaret. Men børnehavebørn og førskolebørn indtager for lidt af disse livsvigtige fedtsyrer, og det øger på sigt risikoen for kroniske inflammationer og kroniske sygdomme. Det fremgår af et studie fra Canada, hvor man også spiser en vestlig kost. Indtaget af omega-3 fedtsyrer gennem fed fisk og skaldyr var særlig lavt, og hvis børn ikke kan lide disse fødeemner, kan man overveje tilskud med fiskeolier af hensyn til børnenes sundhed og udvikling.

Da COVID-19 muterer med jævne mellemrum, er vacciners effekt kun kortvarig. Meget tyder desuden på, at COVID-19 først bliver farlig, når immunforsvaret overreagerer med hyperinflammation, som skader kredsløb og sundt væv. I denne forbindelse viser det sig, at omega-3 fedtsyrerne i fiskeolier har et potentiale til at forebygge COVID-19-infektioner, og at de bliver livstruende som følge af hyperinflammation. På den måde kan fiskeolier også bidrage til at øge raten af patienter, der overlever. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i International Journal of General Medicine.

Patienter, som har flere omega-fedtsyrer i blodet, har 75 procent lavere risiko for at dø som følge af infektion med COVID-19. Det fremgår af et pilotstudie fra Los Angeles. Forskerne antager, at det skyldes omega-3 fedtsyrernes antiinflammatoriske effekt og evne til at regulere immunforsvaret, som er afsporet i alvorlige COVID-19 tilfælde. Forskerne kommer også ind på andre næringsstoffer, der virker antiinflammatorisk.

Gravide kvinder understøtter udviklingen af barnets hjerne og syn, hvis de regelmæssigt spiser fed fisk. Det fremgår af et nyt finsk studie. Samtidig viser et nyt dansk studie, at tilskud med fiskeolier til gravide giver børn en god start på livet. Det skyldes, at fiskeolier indeholder nogle særlige omega-3 fedtsyrer. Men mange får i dag alt for lidt omega-3, og gravide bør samtidig holde sig fra tun og andre fisk, der er forurenede med kviksølv. Da det kan være et dilemma, burde sundhedsmyndighederne overveje at anbefale tilskud med rensede fiskeolier til gravide og børn – på lige fod med anbefalinger af folinsyre, jern og D-vitamin. Gravide vegetarer bør også være opmærksomme på, at barnet får nok af de særlige omega-3 fedtsyrer.

Hver niende danske kvinde rammes af brystkræft. Kost og levevis spiller en stor rolle. Og nu viser et nyt amerikansk studie, at omega-3 fedtsyrer, som typisk findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier, kan undertrykke vækst og spredning af brystkræftceller. Ifølge studiets leder Saraswoti Khadge, som er tilknyttet University of Nebraska Medical Center, kan det blandt andet skyldes, at omega-3 fedtsyrerne understøtter kroppens immunforsvar og anti-inflammatoriske systemer. Studiet er i tråd med tidligere studier. Så i forebyggelse og behandling af brystkræft er det vigtigt, at få nok omega-3.

Fed fisk og fiskeolier indeholder en del omega-3 fedtsyrer i form af EPA og DHA, som har betydning for hjernen, nervesystemet, vores intelligens og den mentale sundhed. Men moderne kostvaner bevirker, at mange får for lidt af disse omega-3 fedtsyrer. Et hold forskere fra England har nu fundet, at tilskud med EPA-rige fiskeolier i 26 uger forbedrer den mentale præcision og reaktionstid hos raske, unge voksne. Det var ikke tilfældet med DHA-rige fiskeolier. Det overraskede forskerne, at EPA har større betydning for disse kognitive færdigheder.

Undersøgelser af fiskeolies virkning på depression har i tidligere givet blandede resultater. Derfor besluttede den engelske forsker Julian Martins at opdatere vores viden om dette emne.

Fiskeolier indeholder omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, som blandt andet har betydning for udviklingen af barnets hjerne og immunforsvar. Gravide kvinder, som flere gange om ugen spiser fed fisk i stedet for tilskud med fiskeolier, giver deres afkom den samme beskyttelse mod udvikling af astma senere hen. Det fremgår af to studier fra Univesity of South Florida in Tampa, USA. Gravide skal dog undgå rovfisk som tun, der er forurenede med kviksølv. Og hvis man ikke kan lide fed fisk, eller ikke spiser nok fisk, er det oplagt med tilskud.

- for krop og sind

Der kommer flere ældre på verdensplan, og i takt hermed kommer der også flere som lider af hjertekarsygdomme, kræft, luftvejssygdomme, overvægt, diabetes, gigt, demens og Alzheimers. De pågældende sygdomme, som har enorme menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser, hænger ofte sammen med livsstil samt kroniske inflammationer, som er den røde tråd. En gruppe forskere har derfor set nærmere på en række studier, som afslører, hvordan omega-3 formerne EPA og DHA, der findes i fiskeolier, har en positiv effekt på de kognitive evner, bevarelse af muskelmassen, samt forebyggelse og behandling af en række alvorlige sygdomme, som er forbundet med aldringsprocesserne. Det er samtidig vigtigt at sætte ind i tide og få de optimale doser. Det fremgår blandt andet af den nye oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients.

Depression skyldes ofte lokale inflammationer i hjernen. I denne forbindelse ser det ud til, at større tilskud med omega-3 fedtsyren EPA, der findes i fiskeolier, kan lindre depression hos patienter med forhøjede niveauer af markører for inflammation. Det fremgår af et studie, som er publiceret i The Journal of Clinical Psychiatry.

Det har i årtier været antaget, at fiskeolier øger risikoen for blødninger, og derfor frarådes tilskud i forbindelse med operationer. Men nu viser en større systematisk gennemgang af studier, som er publiceret i Danish Medical Journal, at tilskud med fiskeolier godt nok reducerer blodpladernes evne til at klumpe sammen, men at denne biokemiske effekt ikke er forbundet med øget risiko for blødninger i forbindelse med operationer. Derfor kan man godt fortsætte med at tage tilskud – og spise fed fisk.

- og mængden kan være afgørende

Fiskeolier indeholder de langkædede omega-3 fedtsyrer EPA og DHA, som har mange livsvigtige funktioner. Selvom det i årtier har været kendt, at fiskeolier reducerer risikoen for hjertekarsygdomme og tidlig død, har forskningen dog vist forskellige resultater. Men nu har et stort britisk befolkningsstudie med over 400.000 deltagere bekræftet, at et regelmæssigt indtag af tilskud med fiskeolier har en gunstig effekt på kredsløbet, og at dette bidrager til at forbedre livskvaliteten og forlænge levetiden. Forskerne kommer desuden ind på, at selve mængden af fiskeolier via tilskud kan være afgørende for helbredet.

Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn og unge i den vestlige verden, og hyppigheden har været tiltagende i de sidste 20 år. Men nu viser en ny, dansk undersøgelse, at gravide, som tager fiskeolier, har en langt mindre risiko for, at barnet udvikler astma. Studiet er offentliggjort i New England Journal of Medicine, som er et af verdens førende lægetidsskrifter. Men hvor meget fiskeolie skal der egentlig til for at opnå den positive effekt?

Kvinder, som er overvægtige inden graviditeten, risikerer at fostret ikke vokser normalt, og at barnet fødes for tidligt med en for lav fødselsvægt. Det tyder dog på, at tilskud med fiskeolier kan reducere risikoen for disse komplikationer. Det fremgår af et nyt pilotstudie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Forskerne kommer nærmere ind på, hvordan omega-3 fedtsyrerne i fiskeolier har betydning for den sunde graviditet, og hvordan de regulerer inflammationer, insulinfølsomhed og fedtstofskifte, som ofte er forstyrret hos overvægtige.

Tilfælde af autisme og ADHD er eksploderet gennem de sidste årtier, og det har mange menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Et studie fra Københavns Universitet har nu afsløret, at tilskud med fiskeolier til voksne med autisme og ADHD symptomer kan forbedre deres opmærksomhed og arbejdshukommelse. Studiet er publiceret i British Journal of Nutrition, hvor forfatterne kommer nærmere ind på, hvordan omega-3 fedtsyrerne i fiskeolier har betydning for hjernen og nervesystemet.

- og den store forskel på omega-3 formerne ALA, EPA og DHA

I dag mangler de fleste omega-3 fedtsyrer, som er vigtige for hjernen, nervesystemet og kredsløbet. Omega-3 fedtsyrerne virker også inflammationshæmmende og kræfthæmmende - og de skal endelig være i balance med omega-6 fedtsyrerne, hvis vi skal have de mange sundhedsfordele. Men hvordan får vi nok omega-3 fedtsyrer, som vi kan udnytte? Og hvad er forskellen på ALA, EPA og DHA?

Migræne er en udbredt neurologisk sygdom, der ødelægger livskvaliteten og koster mange sygedage. Migrænemedicin virker ikke på alle patienter, og mange får bivirkninger. Derfor er det oplagt at gøre mere ud af forebyggelsen. I denne forbindelse viser et nyt amerikansk studie, at en kost som indeholder flere omega-3 fedtsyrer fra fed fisk reducerer hyppigheden af migræne sammenlignet med en gennemsnitlig kost. Og hvis man ikke kan lide fisk er det oplagt med tilskud af en god kvalitet.

Ifølge et nyt engelsk studie kan et større indtag af omega-3 fedtsyrer i barndommen reducere risikoen for at udvikle astma senere hen. Men kun hvis man bærer en særlig genvariant. Et tidligere australsk studie har desuden rapporteret, at et lavere indhold af omega-3 i blodet hos voksne er forbundet med en dårligere astmakontrol. Kosten spiller i det hele taget en stor rolle for udvikling af sygdommen, og overvægtige ser ud til at have særlig gavn af mere omega-3. Men hvor meget omega-3 skal der egentlig til?

Siden 1950´erne er tilfælde af astma steget dramatisk, hvor børn og unge er særlig udsatte. Ændrede spisevaner betyder meget, og et svensk befolkningsstudie har nu vist, at børn, som får for lidt omega-3 og for meget omega-6 i kosten, har en øget risiko for at udvikle astma senere i livet. Det tyder desuden på, at et større indtag af omega-3 fedtsyrer fra fed fisk eller tilskud modvirker de inflammatoriske processer ved astma. Du kan også læse om et andet næringsstof, som styrker lungefunktionen og reducerer astma.

I de vestlige lande indtages der mange flere omega-6 fedtsyrer, primært i form af linolsyre fra vegetabilske olier og industrielt forarbejdede fødevarer som margarine, pomfritter, chips og færdigretter. Et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Journal of Physiology afslører, at det kan være skadeligt under graviditeten og øge risikoen for komplikationer og udviklingsforstyrrelser hos barnet. Tidligere undersøgelser viser, at for meget omega-6 øger risikoen for inflammationer og hjertekarsygdomme. Det er samtidig vigtigt, at omega-6 er i balance med omega-3, hvad enten man er gravid eller ej.

- helt uden bivirkninger

Gigt er den mest udbredte kroniske sygdom i Danmark, og mange oplever en forværring i vintermånederne. De fleste tager gigtmedicin i årevis. Men det øger risikoen for mavesår, andre bivirkninger og tidlig død, uden at der gøres noget ved årsagen, som er forbundet med kroniske inflammationer. I denne forbindelse har Nobelpristagere og andre forskere gennem de sidste årtier afsløret, hvad der forårsager de kroniske inflammationer, og hvordan de ofte kan reguleres med enkle tilskud, så smerterne forsvinder. I det følgende har vi derfor opsummeret en del af den forskning, der er på D-vitamin, fiskeolier, magnesium, selen, zink og glukosamin, og hvorfor antiinflammatorisk levevis er blevet en ny sundhedstrend. Det er desuden vigtigt, at de pågældende tilskud er i terapeutiske doser og i en kvalitet, som kroppen kan optage og udnytte.

Fed fisk indeholder omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, som har betydning for udviklingen af fostrets hjerne og nervesystem. Men gravide, som har lave niveauer af disse omega-3 fedtsyrer, har en statistisk signifikant større risiko for at føde for tidligt i forhold til gravide, som har højere niveauer. Det fremgår af et studie fra Statens Seruminstitut i København, som er foretaget i samarbejde med Harvard T.H. Chan School of Public Health i Boston, USA. Det er samtidig problematisk, at gravide ikke tør spise fed fisk af frygt for forgiftninger med kviksølv, så hvilke fede fisk er egentlig de mest sikre - og hvad med tilskud?

Vi vil gerne være åndsfriske gennem hele livet, kunne klare os selv og undgå sygdomme som demens. Kosten spiller en stor rolle, og blodets niveau af forskellige B-vitaminer, D-vitamin samt omega-3 og andre særlige næringsstoffer hænger direkte sammen med hjernens aktivitet og kognitive funktioner. Det fremgår af et nyt studie af ældre, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift NeuroImage. Samtidig viser andre undersøgelser, at mangler på disse næringsstoffer er udbredt på grund af ensidige kostvaner, medicin og mangel på sol. Det kan få mange helbredsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser med mindre man sætter ind i tide og forsyner hjernen med vitaminer, fedtsyrer og hvad den ellers har brug for.

I forskerkredse har det længe været et åbent spørgsmål, i hvor høj grad D-vitamin eller omega-3 fedtsyrer fra fiskeolier kan reducere risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde og kræft. Selvom der er meget forskning på området, har der endnu ikke været nogen klinisk undersøgelse af en større befolkningspopulation med forskellige racer. Men nu har et amerikansk studie afsløret, at tilskud med fiskeolier reducerer risikoen for hjertetilfælde, og at større mængder D-vitamin har en langsigtet effekt, hvad angår forebyggelse af flere kræftformer. Racen har også betydning for effekten af de to tilskud.

- hos mænd og kvinder

Testosteron har betydning for vores muskelmasse, drivkraft, fertilitet og sexlyst. Selvom testosteron er et mandligt kønshormon, har kvinder også brug for det, bare i mindre mængder. Produktionen falder med alderen for begge køn. Mangel kan medføre træthed, frigiditet, dårlig sædkvalitet og svækkelse af musklerne. Et lavt testosteronniveau kan også øge risikoen for inflammationer, hjertekarsygdomme og depression. Hos mænd kan overvægt, insulinresistens og diabetes 2 forårsage et lavt testosteronniveau. Da testosteron er et steroidhormon, skal der endelig være balance med de andre steroidhormoner. Nok søvn, vægtregulering og fysisk aktivitet er noget af det vigtigste til at hæve et lavt testosteronniveau. I det følgende ser vi nærmere på, hvordan tilskud med D-vitamin, magnesium, zink og selen også kan bidrage til at hæve testosteronniveauet på en naturlig måde - og hvorfor doping med steroider er så farligt.

- der også findes i hasholie

Inflammationer er den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme, herunder autoimmune sygdomme som leddegigt samt depression, Alzheimers, diabetes og kræft. Det har længe været kendt, at omega-3 fedtsyrerne modvirker inflammationer. Et studie fra University of Illionis, USA, afslører nu, at processen foregår via cannabinoider, som kroppen selv kan danne, og som også findes i hasholie. Det er altså muligt at aktivere kroppens cannabinoid-receptorer i immunsystemet og nervesystemet ved hjælp af større mænger fiskeolier, som indeholder de mest aktive omega-3 former.

Kontaktsportsgrene som fodbold og boksning er ofte forbundet med hovedkollisioner eller slag, som kan forvolde fysiske traumer og varige men. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i Journal of the International Society of Sports Nutrition, ser det ud til, at store tilskud med omega-3 fedtsyrer kan beskytte amerikanske fodboldspillere mod skader forårsaget af hovedtraumer. Der er tilmed en positiv effekt på kredsløb og led. Overdreven træning og elitesport kan desuden øge risikoen for oxidativ stress, som er forbundet med akutte skader, inflammationer og senere udvikling af neurologiske sygdomme. Derfor bør man også være velforsynet med antioxidanter som A-, C- og E-vitamin samt selen og zink, hvis man dyrker sport på højt plan.

Skizofreni, der er en alvorlig psykotisk tilstand med vrangforestillinger og hallucinationer, er meget belastende for personen og familien. De fleste oplever en langsom og gradvis forværring af hjernelidelsen, som også kan sprede sig til andre organer. For mennesker med skizofreni dør i gennemsnit mere end ti år tidligere en den generelle befolkning. Især på grund af hjertesygdom. Derfor er der al mulig grund til at forebygge eller lindre sygdommen, hvor forskere har fundet, at tilskud med omega-3 fedtsyrer har en positiv effekt af flere årsager.

- der betragtes som en livsstilssygdom

Den verdensomspændende forskel i forekomsten af prostatakræft afslører, at der er tale om en livsstilssygdom. For eksempel har inuitter en meget lav forekomst af prostatakræft, som tilskrives deres høje indtag af omega-3 fedtsyrer fra sæl, laks og andre maritime kilder. Det viser sig nu, at prostatacellers indhold af omega-3 fedtsyren EPA er afgørende for, hvorvidt sygdommen udvikler sig. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Nutrients. Til orientering har selen andre kræftforebyggende virkninger, især hvad angår prostatakræft. Man kan også gøre et andet tiltag gennem kosten, som du kan læse mere om.

Det er almindelig kendt, at omega-3 fedtsyrer hæmmer inflammationer, som er den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme. Et forskerhold fra Tufts University i USA har nu fundet, at omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, der findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier, hæmmer inflammationer via forskellige mekanismer. Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Atherosclerosis, der samler forskning omkring åreforkalkning. Studiet er i tråd med tidligere forskning, der afslører, hvor vigtigt det er et få nok omega-3 i forebyggelsen af kredsløbssygdomme, gigt og andre livsstilssygdomme.

Kostens indhold af omega-3 fedtsyrer og omega-6 fedtsyrer har modsatte virkninger på sværhedsgraden af astma hos udsatte børn. Det tyder således på, at omega-3 hæmmer sværhedsgraden af astma, og at omega-6 øger sværhedsgraden af astma. Det fremgår af en artikel, som er publiceret i American Journal of Respiratory and Clinical Care Medicine. Det er samtidig problematisk, at den moderne kost ofte indeholder alt for lidt omega-3 og alt for meget omega-6. Men det kan der rettes om på gennem kostændringer og tilskud med fiskeolier.

Tarmpolypper er udbredt, og en bestemt form øger risikoen for tarmkræft, som også er udbredt. Et nyt klinisk studie fra University of Leeds i England har nu afsløret, at en koncentreret form af omega-3 typen EPA, der findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier, kan reducere antallet af tarmpolypper. Det samme kan tilskud med aspirin. De to tilskud virker dog forskelligt, hvad angår polyppernes placering i tarmen, og aspirin kan også give bivirkninger på sigt. Tidligere studier viser, at tilskud med selen og andre antioxidanter også har en forebyggende effekt, som tilmed ser ud til at være større.

- og tilstødende komplikationer

For tidligt fødte børn har en større risiko for udviklingsforstyrrelser, og på verdensplan er for tidlig fødsel den største årsag til dødsfald blandt børn under fem år. Gravide, som øger indtaget af omega-3 fedtsyrer i form af tilskud med fiskeolier, kan dog reducere risikoen for tidlig fødsel. Det fremgår af en ny Cochrane oversigtsartikel. Tidligere studier viser, at et større indtag af fed fisk også kan reducere risikoen for tidlig fødsel, men her skal den gravide endelig undgå rovfisk som tun og andre fisk, der kan være forurenede med kviksølv.

- men kun hvis du får nok

Britiske forskere har testet, hvorvidt tilskud med omega-3-fedtsyrer i form af fiskeolier kan reducere smerterne hos patienter med leddegigt. Det viser sig, at et større indtag af fiskeolier med EPA og DHA har den største effekt, og derfor kan det svare sig at nærlæse varedeklarationerne. Da leddegigt og mange andre gigtsygdomme skyldes inflammationer i leddene, kan man desuden lade sig inspirere af den nye trend omkring anti-inflammatorisk kost.

Omega-3 fedtsyrerne har stor betydning for hjernens udvikling, det mentale helbred, øjnene, kredsløbet, immunsystemet, regulering af inflammationer og andre funktioner. Men i de fleste lande er indtaget, især fra fed fisk, alt for lavt. Det fremgår af en større verdensomspændende opdatering, hvor man har målt indholdet af omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA i de røde blodceller. De udbredte mangler øger risikoen for kognitiv svækkelse, depression, autoimmune sygdomme, hjertekarsygdomme og tidlig død. Gravide risikerer desuden at føde for tidligt, eller at barnet får en lavere IQ. Forfatterne konkluderer derfor, at sundhedsmyndighederne bør kende til denne alvorlige problemstilling, så befolkningerne kan tilstræbe en sundere levevis og reducere den store byrde af de mange kroniske sygdomme.

Hjertesvigt rammer millioner af mennesker på verdensplan, og mange dør i løbet af de første år efter første indlæggelse med akut hjertesvigt. Men en kost, der er rig på omega-3 fedtsyrerne EPA fra fed fisk og ALA fra planteføde som valnødder, hænger sammen med en bedre prognose for hjertesvigtpatienter, inklusive en lavere risiko for blodprop og tidlig død. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Journal of the American College of Cardiology. Du kan også læse mere om et andet stof, der forbedrer hjertefunktionen og overlevelsen efter et akut hjertesvigt.

Stadig flere rammes af depression og angst, og mange har ingen glæde af den medicinske behandling, som tilmed er forbundet med bivirkninger. Flere tidligere studier har afsløret, at mangel på omega-3 fedtsyrer, som primært findes i fed fisk, spiller en stor rolle ved depression. Men i hvilken grad gælder det ved personer, der allerede er behandlet for depression? Og i hvilken grad gælder det ved angst? Dette ønskede en gruppe hollandske forskere at undersøge. Man skal samtidig være opmærksom på, at det er omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, som har den direkte effekt på humøret, og at der går noget tid før effekten er optimal.

Kost og livsstil betyder meget for udvikling af leverkræft, og det viser sig nu, at regelmæssig indtagelse af fiskeolier reducerer risikoen for at få sygdommen. Det fremgår af et større befolkningsstudie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition. Det tyder desuden på, at fiskeolierne har flere kræftforebyggende mekanismer, som også gælder andre kræftformer.

 - kan ofte afhjælpes med enkle tilskud

Stadig flere rammes af depression, som ofte skyldes inflammationer i hjernen. Den britiske neuroimmunolog Edvard Bullmore, har udgivet den tankevækkende bog The Inflamed Mind, hvor han blandt andet beskriver sammenhængen mellem rodbehandling og depression. Neurologen David Perlmutter har tidligere skrevet bogen Grain Brain, om hvordan gluten og for mange kulhydrater ligeledes kan forårsage inflammationer i hjernen. Depressioner kan altså skyldes, at blodhjernebarrieren ikke er så uigennemtrængelig som antaget, og at immunforsvarets cytokiner kan forårsage de uhensigtsmæssige inflammationer i hjernen. Adskillige studier har efterhånden afsløret, hvordan fiskeolier, D-vitamin, magnesium, zink og selen kan forbedre humøret ved at modvirke inflammationer i hjernen og andre steder i kroppen, da der ofte er en sammenhæng. Det kræver dog terapeutiske doser, og at diverse tilskud kan optages, så de aktive stoffer når helt ind i cellerne.

ALS (amyotrofisk lateral sklerose) er en livstruende sygdom, der rammer de motoriske nerver i hjernen og rygmarven. Sygdommen kan ikke behandles, men det tyder på, at patienter, der indtager mere omega-3 gennem plantekilder som rapsolie, hørfrøolie og valnødder samt fed fisk, oplever en langsommere udvikling. Omega-6 fedtsyrer kan også have en positiv effekt. Det fremgår af et amerikansk studie, som er publiceret i Neurology. Det er samtidig vigtigt, at fedtsyrerne er i en god kvalitet og i en form for balance.

Perifere kredsløbslidelser skyldes primært åreforkalkning i ekstremiteternes blodkar. Typiske symptomer er gangudløste smerter i benene, kolde hænder og fødder eller impotens, som følge af dårlig blodforsyning. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Lipids, har personer med perifere kredsløbslidelser et lavere niveau af omega-3 i blodet sammenlignet med personer, som ikke lider af disse sygdomme. Det antages, at omega-3 fedtsyrerne har flere mekanismer, der beskytter mod åreforkalkning. Det er samtidig vigtigt, at få nok af denne fedtsyre, som bør være i balance med omega-6.

- og det øger behovet for antioxidanter

Alle ved, at det er godt at motionere og dyrke sport. Men overdreven træning og elitesport øger risikoen for oxidativ stress, som er forbundet med akutte skader, inflammation og senere udvikling af neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og ALS. Tilskud med relevante antioxidanter er derfor relevant, da det kan forebygge akutte og kroniske skader. I en større artikel, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, ser forskerne nærmere på det vigtige forhold mellem frie radikaler og antioxidanter, som har forskellige roller under forskellige former for fysiske aktiviteter. Det gælder især A- C- og E- vitamin samt selen og zink. Man skal også huske at være dækket ind med D-vitamin og omega-3 fedtsyrer, som ligeledes modvirker inflammationer og oxidativ stress.

Stoffer, som findes i fiskeolier, kan forebygge graviditetskomplikationer som følge af en almindelig bakterieinfektion. Herunder abort, for tidlig fødsel, og at barnet dør. Det fremgår af en undersøgelse fra Columbia University´s College of Dental Medicine og Vagelos College of Physicans & Surgeons i USA. På verdensplan antages det, at der hvert år fødes omkring 15 millioner børn for tidligt, og at der hvert år dør omkring en million børn som følge heraf. Børn, der fødes for tidligt, har også en større risiko for at få synshandicaps, forsinket fysisk udvikling og indlæringsvanskeligheder. Forskerne foreslår derfor nye strategier i anbefalinger af kosttilskud med fiskeolier til gravide.

- og dermed risikoen for åreforkalkning

Åreforkalkning er på verdensplan den hyppigste dødsårsag som følge af hjertesvigt eller slagtilfælde. Åreforkalkning kan også give symptomer som åndenød, lægsmerter, impotens og dårlig hukommelse, fordi organer og væv underforsynes med blod og ilt. Da sygdommen udvikles langsomt, og mange er uvidende om den, før det er for sent, gælder det om at forebygge i tide. Her kan fire gram fiskeolier om dagen sænke niveauet af triglycerider, der anses for farligere end det udskældte kolesterol. Det fremgår af en artikel, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Circulation. Man bør samtidig behandle de indirekte årsager til det forhøjede triglyceridniveau – herunder overvægt, metabolisk syndrom og diabetes 2, hvor det i virkeligheden er for mange kulhydrater, som forårsager fedtlever og en sygelig overproduktion af triglyderider. Men triglycerider kan også være sundhedsfremmende, og det ser vi nærmere på, da der er meget forvirring på området.

Omega-3 fedtsyrerne er livsvigtige, da de indgår i opbygningen af cellemembraner og en lang række biokemiske funktioner. Under graviditeten er der et særligt behov for omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA af hensyn til barnets vækst og hjerneudvikling. Fiskeolier indeholder netop EPA og DHA, og tilskud i det tredje trisemester af graviditeten kan forlænge svangerskabet og øge fødselsvægten hos nyfødte. Det fremgår af et skandinavisk studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Nutrition. Studiet er i tråd med tidligere studier af gravide, hvor indtaget af fiskeolier kan reducere risikoen for tidlig fødsel og komplikationer som udviklingsforstyrrelser og dødsfald.

- og det kan gå ud over fertiliteten, stofskiftet, nervesystemet, barnets vækst med videre.

Klimadebatten raser, og det er ikke så populært at spise kød af flere årsager. Det er dog vigtigt at skelne mellem CO2 udslip, dyrevelfærd, mængden og kvaliteten af kød samt de ernæringsmæssige aspekter. For mennesket har spist kød, inklusiv fisk, i omkring 2 millioner år, og de animalske fødekilder har bidraget til vores store hjerner og udvikling. Ikke desto mindre bliver stadig flere vegetarer og veganere, især kvinder. Det giver grund til bekymring, da udbredt mangel på protein, D-vitamin, B12-vitamin, jod, selen, jern, zink og omega-3 fedtsyrer ikke alene forringer fertiliteten, men også øger risikoen for stofskiftesygdomme, neurologiske sygdomme, nedsat modstandskraft, inflammationer, alvorlige vækstforstyrrelser hos børn og meget andet. Nogle af manglerne kommer desuden snigende, og derfor kan det være svært at se sammenhængen med kosten. Det fremgår blandt andet af en ny pjece, som er udgivet af Fødevarestyrelsen.

En graviditet er et af naturens mirakler, som trækker store veksler på kroppens reserver. Derfor er det afgørende at være dækket ind med alle essentielle næringsstoffer. Ikke alene for fostrets udvikling, men også for fødselsforløbet og moderens trivsel.

Planlægger du at blive gravid, eller er du allerede gravid, så bør du selvfølgelig spise sundt og varieret. Og så vidt muligt undgå kviksølv fra rovfisk som tun samt andre hormonforstyrrende stoffer.
I det følgende kan du læse mere om, hvorfor det er så vigtigt, at gravide får nok folsyre, jern, D-vitamin, calcium, magnesium, selen, chrom og omega-3 i en form, som kroppen kan optage og udnytte. Du kan også læse om blodsukkeret og stofskiftet, som bør være velfungerende.