D-vitamin og probiotika forbedrer skizofrenes mentale helbred

Skizofreni er forbundet med stærkt forringet livskvalitet og kortere levetid. Kosten, mangel på næringsstoffer og fordøjelsen har betydning for sygdommens udvikling. Det fremgår blandt andet af et nyt iransk studie, hvor patienter med skizofreni fik tilskud af D-vitamin samt probiotika i form af mælkesyrebakterier og bifidobakterier. Studiet, der er publiceret i Neuropsychopharmacology Reports, afslørede, at de pågældende tilskud signifikant kunne forbedre de skizofrene patienters kognitive evner. Forfatterne kommer desuden ind på, hvordan de pågældende tilskud kan regulere dannelsen af dopamin, inflammation samt tarm-hjerne-aksen, der omhandler kommunikationen mellem tarmen og hjernen.

Millioner af mennesker på verdensplan lider af skizofreni. Symptomerne er forbundet med vrangforestillinger, hallucinationer og kognitive vanskeligheder. Man kender ikke så meget til de underliggende biologiske mekanismer, men det tyder på, at lokale inflammationer i hjernen spiller en rolle. Der er også en ubalance i hjernens niveau af dopamin. Det er en neurotransmitter, der dels giver drivkraft til vores handlinger og dels betragtes som et belønningsmolekyle. Medicin, som blokerer dopaminsystemet, virker effektivt mod vrangforestillinger og hallucinationer, men denne medicin er mindre effektiv mod de kognitive forstyrrelser. Derudover er medicin mod skizofreni forbundet med bivirkninger som forstoppelse og vægtøgning. Ubalancer i tarmens mikroflora kan påvirke sygdommens udvikling, og medicin mod skizofreni påvirker yderligere tarmens mikroflora i en negativ retning. Man ved også, at udbredt mangel på D-vitamin kan være involveret i sygdommens udvikling og tarmfloraens tilstand.
Det nye studie havde derfor til formål at undersøge, hvorvidt en regulering af tarmens mikroflora og tilskud af D-vitamin kan forbedre symptomerne og de kognitive færdigheder hos patienter med skizofreni.

Positiv synergieffekt med D-vitamin og probiotika

I studiet deltog der 70 skizofrenipatienter mellem 18-65 år, hvoraf en enkelt droppede ud. Deltagerne blev delt op i to grupper. Den ene gruppe fik et kombineret tilskud i kapselform med D-vitamin (10 mikrogram) og probiotika i form af forskellige mælkesyre- og bifidobakterier (Lactobacillus acidophilus, Lactobacillus rhamnosus, Lactobacillus reuteri, Lactobacillus paracasei, Bifidobacterium longum, Bacillus coagulans). Den anden gruppe fik placebo, som så identisk ud. Hverken forskere eller deltagere vidste hvem, der fik hvad, før til sidst. Studiet forløb over 12 uger. Forinden vurderede forskerne sværhedsgraden af patienternes sygdom og kognitive funktioner via en skala, som hedder PANSS (Positive and Negative Syndrome Scale) og en test, som hedder MoCA (Montreal Cognitive Assesement). Derudover målte og registrerede forskerne deltagernes lipidprofil, BMI (Body Mass Indeks) og mavetarmproblemer. Forskerne målte også blodets niveau af CRP (C-reaktivt protein) og ESR (erythrocyte sedimentation rate), som begge er markører for inflammation.
Studiet afslørede, at MoCA-scoren var øget signifikant i gruppen, der fik tilskud af D-vitamin og probiotika. Derudover var niveauet af CRP reduceret signifikant, og fordøjelsen var også blevet signifikant bedre i forhold til placebogruppen. Forskerne konkluderer derfor, at tilskud af D-vitamin og probiotika har en positiv effekt på patienter med skizofreni. Ifølge forskerne er det også første gang, at man kombinerer tilskud af D-vitamin og probiotika, som tilsyneladende har en synergieffekt.

D-vitamins betydning for hjernen

De fleste af kroppens celler har receptorer for D-vitamin (VDR), der regulerer en lang række gener og metaboliske processer. Der er også receptorer for D-vitamin i flere områder af hjernen, hvor D-vitamin blandt andet er med til at regulere neurotransmittere som dopamin. Derudover modvirker D-vitamin oxidativ stress og inflammationer, som kan være forbundet med skader på nerveceller og forskellige neurologiske forstyrrelser. Man har desuden fundet, at gravides mangel på D-vitamin øger risikoen for, at barnet udvikler skizofreni senere i livet.
I det pågældende studie fik deltagerne kun lave doser D-vitamin (10 mikrogram daglig), og man målte ikke, om dette optimerede deltagernes niveau i blodet. I artiklen henviser forfatterne for eksempel til et tidligere studie, hvor man i otte uger har givet skizofrene patienter meget større doser som 1.250 mikrogram om ugen (= 50.000 UI), hvilket svarer til 179 mikrogram om dagen, for at rette op på akutte mangler. Dette havde i sig selv en positiv effekt på den almindelige behandling med antipsykotisk medicin.
Som det fremgår, kan man godt give de større doser D-vitamin i en kortere periode for at rette op på mangler. Ellers ligger den øvre grænse for tilskud ifølge Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) på 100 mikrogram D-vitamin om dagen.

Tarmfloraens betydning for hjernen

Tarmfloraen består af mange milliarder bakterier og andre mikroorganismer, som blandt andet har betydning for optagelsen af næringsstoffer, dannelse af vitaminer og neurotransmittere, opretholdelse af normal pH-værdi og omsætning af ufordøjelige kulhydrater (fibre). De mange forskellige mikroorganismer i tarmfloraen bør desuden indgå i en hårfin balance, som også kaldes for symbiose. Hvis tarmfloraens symbiotiske ligevægt forstyrres af forskellige årsager, kan der opstå dysbiose, hvor nogle arter undertrykkes og andre arter dominerer, så de bliver skadelige. Da tarmfloraen og fordøjelsen har betydning for humøret og vores mentale tilstand, bliver tarmen også kaldt for den anden hjerne. Meget tyder desuden på, at forskellige neurologiske sygdomme er præget af dysbioser i tarmfloraen. Forfatterne bag det nye studie beskriver da også, hvordan probiotika kan regulere dannelsen af neurotransmittere som serotonin og GABA via tarm-hjerne-aksen. Probiotika kan også bidrage til at regulere inflammationer, kolesterolbalancen og blodsukkeret. Det tyder desuden på, at probiotika kan forbedre cellernes D-vitaminreceptorer, hvilket bidrager til synergieffekten.

Referencer:

Aida Mohammadi et al. Co-administration of probiotic and vitamin D significantly improves cognitive function in schizophrenic patients: A double-blinded randomized controlled trial. Neuropsychopharmacology Reports 2024

Renata Aparecida et al. Vitamin D: A potent regulator of dopaminergic neuron differentiation and function. Journal of Neurochemistry, 2023

Shreeya S Navale et al. Vitamin D and brain health: an observational and Mendelian randomization study. The American Journal of Clinical Nutrition, 2022