Patienter med depression og angst mangler omega-3

Stadig flere rammes af depression og angst, og mange har ingen glæde af den medicinske behandling, som tilmed er forbundet med bivirkninger. Flere tidligere studier har afsløret, at mangel på omega-3 fedtsyrer, som primært findes i fed fisk, spiller en stor rolle ved depression. Men i hvilken grad gælder det ved personer, der allerede er behandlet for depression? Og i hvilken grad gælder det ved angst? Dette ønskede en gruppe hollandske forskere at undersøge. Man skal samtidig være opmærksom på, at det er omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, som har den direkte effekt på humøret, og at der går noget tid før effekten er optimal.

Depression er en psykisk sygdom, som viser sig ved vedvarende nedtrykthed, nedsat lyst og interesse, nedsat energi og øget træthed. Det er en sygelig tilstand, som ikke skyldes dovenskab eller manglende evne til at tage sig sammen. Ting og oplevelser, som tidligere gjorde en i godt humør, virker ligegyldige, og man oplever ingen glæde i selskab med andre, ved arbejde eller fritidsaktiviteter. Selv de gode og lyse minder ligger i et mørkt og ligegyldigt skær.
Langt de fleste mennesker kommer sig af en depression. Men har man først haft en depression, er der en øget risiko for at få senere depressioner.

I det nye hollandske studie blev deltagerne delt op i følgende grupper:

• 304 deltagere var kun deprimerede
• 548 deltagere led af angst
• 529 deltagere led både af angst og depression
• 897 deltagere var blevet raske efter angst/depression
• 634 raske deltagere fungerede som kontrolgruppe

Forskerne målte deltagernes blodværdier af omega-3- og omega-6 fedtsyrer, og blodværdierne blev så brugt som indikator på niveauet af fedtsyrer i hjernen. Forskerne indhentede også data om samtlige deltageres sygehistorie og medicinforbrug.

Omega-3 fedtsyrestatus bør udredes ved depression og angst

Undersøgelsen afslørede, at de patienter, som havde det laveste niveau af omega-3 fedtsyrer, led af den alvorligste grad af depression.
Patienter, som både led af angst og depression, havde lavere niveauer af omega-3 fedtsyrer end de, som kun led af depression. Patienterne havde ikke lave niveauer af omega-6.
Forskerne fandt ingen forskel mellem tidligere syge patienter og den raske kontrolgruppe.
Undersøgelsen er i tråd med andre undersøgelser, som afslører, at omega-3 fedtsyrerne har stor betydning for hjernen, nervesystemet og humøret. Hvis der er konstateret mangler, kan tilskud derfor være en enkel, billig og bivirkningsfri supplerende behandling, som retter op på de underliggende årsager til symptomerne på naturens præmisser.
Det nye hollandske studie er publiceret i Psychoneuroendocrinology.
Men hvilke omega-3 fedtsyrer har den bedste effekt, og hvor meget skal der til?

EPA hæmmer inflammationer i hjernen ved depression

Ifølge flere studier kan depression hænge sammen med betændelsesagtige forandringer i hjernen, nærmere betegnet inflammationer, hvor immunforsvaret overreagerer.
I denne forbindelse har forskere fra Harvard University lavet et forsøg med 155 deltagere, som led af svær depression. Deltagerne fik enten placebo (snydemedicin) eller omega-3 fedtsyrer i form af EPA (1060 mg) eller DHA (900 mg) i en periode på to måneder. Ved forsøgets afslutning fandt forskerne, at tilskud med EPA havde den største inflammationshæmmende effekt og dermed også den største effekt på lindring af depression.

Tilskud med fiskeolier ved angst og depression

Ved tilskud med fiskeolier skal man nærlæse varedeklarationen, så dagsdosis af EPA bliver på omkring 1000 mg. Denne dosis ligger også tæt på de 930 mg EPA, som forsøgspersonerne fik i forsøget fra Harvard University. Fiskeolier baseret på frie fedtsyrer sikrer en god optagelse. Fiskeolier bør desuden overholde myndighedernes krav til peroxidtal og miljøgifte.
Der går som regel en måneds tid, før omega-3 fedtsyrerne har den optimale effekt. På den anden side går der også en måneds tid, før effekten aftager helt, hvis man ophører med tilskud.

Omega-3 og omega-6 skal være i balance

Hjernen indeholder store mængder omega-3 og omega-6-fedtsyrer, som giver integritet i neuronernes netværk. Omega-3 fedtsyrerne virker desuden i et biokemisk samspil med omega-6 fedtsyrerne, hvor balancen og typen er vigtig.
Det viser sig nemlig, at omega-3- og omega-6 fedtsyrerne konkurrerer om omdannelsen til forskellige stoffer, som regulerer inflammationer og en lang række andre processer i kroppen. Det betyder, at et højt indtag af omega-6 gennem planteolier, margarine, færdigretter, kød og mejeriprodukter, som vi ser i den moderne kost, forskubber balancen og øger risikoen for kroniske inflammationer. Derfor har mange brug for at indtage mindre omega-6 og mere omega-3. Både i forebyggelsen af depression og i forebyggelsen af en lang række andre livsstilssygdomme.

Referencer:

Carisha S. Thesing et al. Omega-3 and omega-6 fatty acid levels in depressive and anxiety disorders. Psychoneuroendocrinology. 2018
https://www.psyneuen-journal.com/article/S0306-4530(17)30481-X/pdf

Robert M. Carney et al: Baseline Blood Levels of Omega-3 and Depression Remission: A Secondary Analysis of Data From a Placebo-Controlled Trial of Omega-3 Supplements. Journal of Clinical Psychiatry. 2016

Rapaport MH et al. Inflammation as a predictive biomarker for response to omega-3 fatty acids in major depressive disorder: a proof-of-concept study. Molecular Psychiatry 2015

https://www.rigshospitalet.dk/presse-og-nyt/nyheder/nyheder/Sider/2017/april/stigning-i-depressioner-blandt-unge-kvinder.aspx

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/depression/depression-en-oversigt/

https://www.kost.dk/det-er-ikk-saa-ringe-endda-fisk-og-omega-3-fedtsyrer