Skip to main content

glædelig jul 


healthandscience.eu ønsker alle vore læsere
en glædelig jul og et helsebringende nytår

 

Tilskud med D-vitamin kan sænke blodtrykket hos ældre overvægtige

Tilskud med D-vitamin kan sænke blodtrykket hos ældre overvægtigeMangel på D-vitamin er et verdensomspændende problem. Det samme er overvægt kombineret med forhøjet blodtryk, som koster millioner af dødsfald. Det tyder dog på, at tilskud af D-vitamin kan reducere blodtrykket hos overvægtige individer. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Journal of the Endocrine Society. Man bør samtidig være opmærksom på de interaktioner, som er mellem D-vitamin, calcium og magnesium.

læs mere om at tilskud med D-vitamin kan sænke blodtrykket hos ældre overvægtige

  • Oprettet den .

Søvnproblemer kan hænge sammen med D-vitaminmangel og miljøgifte

Søvnproblemer kan hænge sammen med D-vitaminmangel og miljøgifteD-vitamin har blandt andet betydning for hormonsystemet og den gode søvn. Men visse miljøgifte som ftalater, bisphenol A og triclosan kan gribe forstyrrende ind i hormonbalancen og søvnkvaliteten. Mangel på D-vitamin kan desuden øge skadevirkningerne fra de hormonforstyrrende miljøgifte, og dette kan ifølge et større befolkningsstudie, som er publiceret i Nutrients, forværre den dårlige søvn.

Læs mere om at søvnproblemer kan hænge sammen med D-vitaminmangel og miljøgifte

  • Oprettet den .

Q10 reducerer bivirkninger fra kolesterolsænkende medicin

Q10 reducerer bivirkninger fra kolesterolsænkende medicinKolesterolsænkende medicin kaldes også for statiner, og disse udbredte lægemidler er forbundet med en lang række bivirkninger som muskelømhed, træthed, dårlig hukommelse, diabetes og søvnproblemer. På molekylært plan hæmmer statiner kroppens dannelse af Q10, som vi behøver til cellernes energiomsætning. Derudover er Q10 en vigtig antioxidant, der beskytter cellerne mod skader forårsaget af frie radikaler. Det tyder dog på, at tilskud med Q10 kan reducere bivirkninger som muskelømhed. Det fremgår af en større oversigtsartikel, som er publiceret i Cureus.

Læs mere om at Q10 reducerer bivirkninger fra kolesterolsænkende medicin

  • Oprettet den .

Gravides D-vitaminstatus påvirker også barnets knoglesundhed i 7-årsalderen

Gravides D-vitaminstatus påvirker også barnets knoglesundhed i 7-årsalderenD-vitamin har betydning for optagelsen af calcium og knoglesundheden. Det tyder desuden på, at børn i 7-årsalderen, hvis mødre tog ekstra D-vitamin under graviditeten, fortsætter med at have stærkere knogler. Det fremgår af et placebokontrolleret opfølgningsstudie, som er publiceret i The American Journal of Clinical Nutrition. Man skal desuden være opmærksom på, at de gravide, som deltog i studiet, indtog 25 mikrogram D-vitamin daglig, hvilket er mere end det dobbelte af de officielle anbefalinger. Det er i det hele taget vigtigt for barnets generelle sundhed, at gravide og ammende har optimale D- vitaminniveauer i blodet.

Læs mere om at gravides D-vitaminstatus også påvirker barnets knoglesundhed i 7-årsalderen

  • Oprettet den .

Magnesium er livsvigtigt - bør du overveje tilskud?

Magnesium er livsvigtigt - og bør du også overveje tilskud?Magnesium har betydning for helbredet og livskvaliteten på mange fronter. Men det antages, at omkring 30 procent af befolkningen har magnesiummangel. Enten er det fordi, indtaget gennem kosten er for lavt, eller også er det fordi, der udskilles for meget på grund af stress, medicin, kroniske sygdomme og andre årsager. Magnesiummangel, som er svær at diagnosticere, øger risikoen for knogleskørhed, infektioner, søvnløshed, hjertekarsygdomme, overvægt, diabetes, slagtilfælde, kræft, neurologiske lidelser og mange andre sygdomme. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Clinics and Practice. Her kommer forfatterne nærmere ind på magnesiums mange funktioner, og hvorfor det kan være relevant med regelmæssige tilskud, da det er en nem og billig løsning på et alvorligt og udbredt sundhedsproblem.

Læs mere om at magnesium er livsvigtigt

  • Oprettet den .

Omega-3-mangel er alarmerende på verdensplan

Omega-3-mangel er alarmerende på verdensplanOmega-3 fedtsyrerne har stor betydning for hjernens udvikling, det mentale helbred, øjnene, kredsløbet, immunsystemet, regulering af inflammationer og andre funktioner. Men i de fleste lande er indtaget, især fra fed fisk, alt for lavt. Det fremgår af en større verdensomspændende opdatering, hvor man har målt indholdet af omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA i de røde blodceller. De udbredte mangler øger risikoen for kognitiv svækkelse, depression, autoimmune sygdomme, hjertekarsygdomme og tidlig død. Gravide risikerer desuden at føde for tidligt, eller at barnet får en lavere IQ. Forfatterne konkluderer derfor, at sundhedsmyndighederne bør kende til denne alvorlige problemstilling, så befolkningerne kan tilstræbe en sundere levevis og reducere den store byrde af de mange kroniske sygdomme.

Læs mere om at omega-3-mangel er alarmerende på verdensplan

  • Oprettet den .

Større D-vitamintilskud lindrer karpaltunnelsyndrom

Større D-vitamintilskud lindrer karpaltunnelsyndromKarpaltunnelsyndrom er en udbredt og smertefuld sygdom i håndleddet. Selvom der kan være flere årsager til sygdommen, tyder det på, at det er kronisk inflammation, som forårsager smerterne. Det ser også ud til, at smerterne kan lindres med større D-vitamintilskud, hvis der foreligger en mangel. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Nutrients.

Læs mere om at større D-vitamintilskud lindrer karpaltunnelsyndrom

  • Oprettet den .

Psoriasis hænger sammen med kostens fedtstoffer

Psoriasis hænger sammen med kostens fedtstofferPsoriasis er en kronisk hudsygdom, som er præget af kronisk inflammation. Nogle udvikler også gigtsymptomer og andre metaboliske forstyrrelser. Kosten har stor betydning, og det tyder på, at psoriasispatienter i deres røde blodlegemer har færre flerumættede omega-3-fedtsyrer. Psoriasispatienter har i det hele taget en helt anden profil af fedtstoffer i deres røde blodlegemer, hvilket fremmer de inflammatoriske processer og sygdommens sværhedsgrad. Det fremgår af et polsk studie, som er publiceret i Nutrients.

Læs mere om at psoriasis hænger sammen med kostens fedtstoffer

  • Oprettet den .

Melatonin som anti-ageterapi mod hjertekarsygdomme og neurologiske sygdomme

Melatonin som anti-ageterapi mod hjertekarsygdomme og neurologiske sygdommeMelatonin er mest kendt som et naturligt hormon, der har betydning for den gode søvn. Melatonin fungerer desuden som en kraftig antioxidant og har flere antiage-effekter fra celleplan til det meste af kroppen. Det fremgår af en oversigtsartikel, hvor forfatterne har gransket melatonins mange funktioner. Men egenproduktion af melatonin daler drastisk med alderen, og det gør kroppen mere sårbar. Diverse aldringsprocesser er også præget af oxidativ stress og ”aldringsinflammation”, som i sig selv kan medføre adskillige sygdomme, især hjertekarsygdomme og neurologiske sygdomme som depression, Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom. Det tyder samtidig på, at tilskud med melatonin kan kompensere for kroppens faldende egenproduktion og derved fungere som naturlig anti-ageterapi - især mod hjertekarsygdomme og neurologiske sygdomme.

Læs mere om melatonin som anti-ageterapi mod hjertekarsygdomme og neurologiske sygdomme

  • Oprettet den .

D-vitamins betydning for tandsundheden gælder også de ældre

D-vitamins betydning for tandsundheden gælder også de ældreDe fleste studier på D-vitamin, tandsundhed og huller i tænderne har været fokuseret på børn og unge. Men ældre mennesker behøver også nok D-vitamin til bevarelsen af sunde tænder og forebyggelse af huller. Det fremgår af et større befolkningsstudie, som er publiceret i Nutrients. Forfatterne gør samtidig opmærksom på, at man bør tilstræbe optimale værdier i blodet. Men der er ingen garanti for, at de officielle anbefalinger af D-vitamintilskud optimerer blodets niveau.

Læs mere om at D-vitamins betydning for tandsundheden gælder også de ældre

  • Oprettet den .

Udnyttelse af D-vitamin kræver magnesium, zink og K-vitamin

Udnyttelse af D-vitamin kræver magnesium, zink og K-vitaminD-vitamin er afgørende for immunforsvaret, humøret, blodsukkeret, kredsløbet, knoglesundheden og det generelle helbred. Men den D-vitaminform, som vi danner i huden fra solen eller får gennem tilskud, er passiv. Derfor skal denne form først omdannes i leveren, til den form, der måles i blodet, og derefter til den aktive steroidform, som de fleste celler og organer har brug for. Det viser sig desuden, at magnesium, zink og K-vitamin har afgørende betydning for D-vitaminets omdannelse til den aktive steroidform. Det betyder samtidig, at man trods en del sol eller tilskud godt kan have lave D-vitaminniveauer i blodet eller ikke kan udnytte vitaminet godt nok, hvis man mangler de andre næringsstoffer. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients.

Læs mere om at udnyttelse af D-vitamin kræver magnesium, zink og K-vitamin

  • Oprettet den .

Elitesport øger behovet for omega-3, der modvirker inflammationer

Elitesport øger behovet for omega-3, der modvirker inflammationerDe flerumættede omega-3-fedtsyrer er livsvigtige, da de indgår i mange metaboliske processer. Det gælder især formerne EPA og DHA, som også findes i fed fisk og tilskud af fiskeolie. Både kosten og fysisk aktivitet påvirker cellernes indhold af disse omega-3-fedtsyrer. Det viser sig desuden, at hård fysisk træning kan reducere cellernes indhold af DHA og øge indholdet af mættede fedtsyrer. Dette kan blandt andet øge risikoen for inflammationer, celleskader og ledsmerter. Det fremgår af et studie, som er fortaget på eliteløbere. Forskerne anbefaler derfor, at eliteløbere overvejer tilskud af fiskeolie for at forebygge skader og smerter. Tilskud med fiskeolie kan i det hele taget være en god ide, hvis man har tendens til inflammationer i led og andre steder.

Læs mere om at elitesport øger behovet for omega-3, der modvirker inflammationer

  • Oprettet den .

Er dit stofskifte velforsynet med mineraler og vitaminer?

Er dit stofskifte velforsynet med mineraler og vitaminer?Ekstrem træthed, håbløse slankekure, humørsvingninger, tør hud, forstoppelse, opsvulmet hals og mange andre gener kan skyldes Hashimotos sygdom, der medfører lavt stofskifte. Sygdommen, der udvikles langsomt, er i voldsom stigning. Der findes også andre stofskiftesygdomme, som Graves sygdom, der giver forhøjet stofskifte. I en ny oversigtsartikel, publiceret i Nutrients, har forfatterne gransket, hvordan jod, selen, jern, zink, D-vitamin og andre næringsstoffer har afgørende betydning for skjoldbruskkirtlen, dannelsen af de forskellige stofskiftehormoner samt regulering af kroniske inflammationstilstande i skjoldbruskkirtlen. Det er samtidig problematisk, at milliarder af mennesker på verdensplan mangler ét eller flere næringsstoffer, som har betydning for forebyggelsen og som led i behandling af de udbredte stofskiftesygdomme. Mangel på essentielle næringsstoffer kan også forklare, hvorfor mange i medicinsk behandling fortsætter med at have det dårligt. Fordøjelsen og en særlig fødevareoverfølsomhed kan også spille en rolle.

Læs mere om dit stofskifte er velforsynet med mineraler og vitaminer?

  • Oprettet den .

Sammenhæng mellem D-vitamin og forhøjet blodtryk

Sammenhæng mellem D-vitamin og forhøjet blodtrykForhøjet blodtryk er en af de mest udbredte livstruende hjertekarsygdomme, og medicinen, som ikke fjerner årsagen, er forbundet med en række bivirkninger. Mangel på D-vitamin, som kan forårsage forskellige hjertekarsygdomme, er også udbredt. Det tyder desuden på, at højere niveauer af D-vitamin i blodet nedsætter risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk. Det fremgår blandt andet af et større spansk befolkningsstudie, hvor forskerne kommer nærmere ind på de mekanismer, hvorved D-vitamin bidrager til at regulere blodtrykket.

Læs mere om sammenhæng mellem D-vitamin og forhøjet blodtryk

  • Oprettet den .

D-vitamins betydning for tarmsundheden og forebyggelse af tarmsygdomme

D-vitamins betydning for tarmsundheden og forebyggelse af tarmsygdommeFlere studier har efterhånden afsløret, at D-vitamin har afgørende betydning for tarmsundheden, hvilket inkluderer tarmens beskyttende slimhinder, tarmens enorme mikroflora, tarmens immunforsvar og ikke mindst regulering af inflammatoriske processer. Mangel på D-vitamin, som er meget udbredt, kan derfor resultere i en øget risiko for at få irritabel tyktarm (IBS) og inflammatoriske tarmsygdomme (IBD), som rammer flere og flere. Det fremgår blandt andet af en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients.

Læs mere om D-vitamins betydning for tarmsundheden og forebyggelse af tarmsygdomme

  • Oprettet den .

Hjertekarsygdomme kan hænge sammen med for lidt magnesium

Hjertekarsygdomme kan hænge sammen med for lidt magnesiumMagnesiummangel er udbredt, især grundet den raffinerede kost, og det bidrager til mange livsstilssygdomme. Det tyder desuden på, at tilstrækkeligt magnesium gennem kosten reducerer risikoen for åreforkalkning, hjertekarsygdomme og tidlig død, især hos patienter med diabetes type-2. Det fremgår af et større befolkningsstudie, som er publiceret i Diabetes & Metabolism. Ifølge forskerne bør denne viden om magnesium derfor indgå i sundhedsmyndighedernes kostanbefalinger, da diabetes type-2 netop er forbundet med en række kredsløbslidelser og forkortet levetid. Samtidig kan patienter med diabetes type-2 have et øget behov for magnesium, og i forbindelse med eventuelle tilskud bør de endelig have en høj optagelighed.

Læs mere om at hjertekarsygdomme kan hænge sammen med for lidt magnesium

  • Oprettet den .

Underlivsbetændelse kan hænge sammen med magnesiummangel

Underlivsbetændelse kan hænge sammen med magnesiummangelUnderlivsbetændelse er en udbredt gynækologisk infektionssygdom, som er forbundet med mange sygedage og samfundsøkonomiske omkostninger. I alvorlige tilfælde kan sygdommen også føre til kroniske smerter og sterilitet, hvis den ikke behandles i tide. Der er forskellige årsager til underlivsbetændelse, hvor kosten betyder meget for immunforsvarets kapacitet. I denne forbindelse tyder det på, at magnesiummangel, som er ret udbredt, øger risikoen for sygdommen, især hos ældre kvinder. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition.

Læs mere om at underlivsbetændelse kan hænge sammen med magnesiummangel

  • Oprettet den .

Postmenopausen: D- og K2-vitamin til antiage, knogler og kredsløb

Postmenopausen: D- og K2-vitamin til antiage, knogler og kredsløbAldring er en kompleks proces, der øger risikoen for kroniske sygdomme. Derudover er kvinders menopause forbundet med øget risiko for metabolisk syndrom, knogleskørhed og hjertekarsygdomme. Kost og levevis har stor betydning, og det tyder nu på, at en kombineret behandling med D-vitamin og K2-vitamin har en signifikant positiv effekt på knoglesundheden, hjertet og kredsløbet hos kvinder i postmenopausen. Det fremgår af en oversigtsartikel, publiceret i Nutrients, hvor forskerne kommer nærmere ind på synergieffekten mellem de to næringsstoffer.

Læs mere om at kombineret behandling med D-vitamin og K2-vitamin har en signifikant positiv effekt på knoglesundheden, hjertet og kredsløbet hos kvinder i postmenopausen

  • Oprettet den .

Øget risiko for overvægt og metabolisk syndrom ved D-vitaminmangel

Øget risiko for overvægt og metabolisk syndrom ved D-vitaminmangelMetabolisk syndrom, der er forstadie til diabetes type-2, er præget af overvægt, insulinresistens, forhøjet blodtryk og andre metaboliske forstyrrelser. Det tyder desuden på, at mangel på D-vitamin i blodet signifikant øger risikoen for metabolisk syndrom. Det fremgår af et stort befolkningsstudie af unge og midaldrende kinesere. Forskerne kommer desuden ind på, hvordan D-vitamin har betydning for blodsukkeret, omsætningen af fedtstoffer og vægtregulering. Man skal samtidig være opmærksom på, at der ikke er nogen garanti for, at de officielle anbefalinger af D-vitamintilskud optimerer blodets niveau.

Læs mere om øget risiko for overvægt og metabolisk syndrom ved D-vitaminmangel

  • Oprettet den .

Ved fibromyalgi påvirkes symptomer af calcium-magnesium-forholdet

Ved fibromyalgi påvirkes symptomer af calcium-magnesium-forholdetFibromyalgi medfører muskelsmerter, træthed, søvnbesvær og forringet livskvalitet. Det er især kvinder som rammes, og flere studier har allerede afsløret, at kosten kan spille en rolle for sygdommens udvikling. Dette gælder også forholdet mellem indtaget af calcium og magnesium, som bør være i en form for balance. Det tyder desuden på, at magnesiummangel er ret udbredt, og at det øger risikoen for de metaboliske forstyrrelser og inflammatoriske processer, som bidrager til sygdommens udvikling og symptomer. Det fremgår af et studie på kvinder, som er publiceret i Advances in Rheumatology. Fibromyalgipatienter skal desuden være opmærksomme på eventuel Q10-mangel og fødevareoverfølsomhed.

Læs mere om at ved fibromyalgi påvirkes symptomer af calcium-magnesium-forholdet

  • Oprettet den .

Alarmerende mangel på livsvigtige næringsstoffer truer folkesundheden

Alarmerende mangel på livsvigtige næringsstoffer truer folkesundhedenRaffinerede fødevarer og ensidige kostvaner har nu bevirket, at flere milliarder mennesker mangler livsvigtige næringsstoffer som B-vitaminer, C-vitamin, E-vitamin, calcium, magnesium, jod, jern, selen og zink. Den katastrofale ernæringstilstand, som også findes i den vestlige verden, bidrager til infektioner og pandemier, nedsat fertilitet, dårlig trivsel, kroniske sygdomme og tidlig død. Det fremgår af et større studie, som er publiceret i The Lancet Global Health. Ifølge forskerne er studiets resultater så alarmerende, at sundhedsmyndighederne bør handle for at forbedre folkesundheden. Det bør desuden tilføjes, at mangel på D-vitamin og omega-3-fedtsyrer også er udbredt, selvom disse næringsstoffer ikke indgik i undersøgelsen.

Læs mere om at alarmerende mangel på livsvigtige næringsstoffer truer folkesundheden

  • Oprettet den .

Zink og D-vitamins betydning i forebyggelse og behandling af forkølelse

Zink og D-vitamins betydning i forebyggelse og behandling af forkølelseForkølelse er en udbredt og smitsom virussygdom, der som regel varer en uges tid. Men hvis modstandskraften er meget dårlig, kan der også optræde komplikationer som bihule-, mellemøre- og lungebetændelse. Det betyder derfor, at forkølelse koster mange sygedage, som er en stor samfundsøkonomisk byrde. Det tyder dog på, at tilskud af zink kan reducere sygedagene. I selve forebyggelsen bør man også have fokus på at få nok D-vitamin grundet interaktioner med zink.

Læs mere om zink og D-vitamins betydning i forebyggelse og behandling af forkølelse

  • Oprettet den .