Et øget indtag af B-vitaminer kan forbedre koncentrationen og andre kognitive evner hos unge patienter, der er ved at udvikle skizofreni og andre psykoser. Det fremgår af et studie, som er foretaget af forskere fra Orygen, the National Centre of Excellence in Youth Mental Health i Australien. Man skal samtidig være opmærksom på alle de faktorer, som kan medføre en mangel på de vigtige B-vitaminer. Herunder en ensidig kost samt indtag af for meget sukker, energidrikke, alkohol og andre stimulanser. Meget tyder således på, at den usunde livsstil, som mange unge praktiserer, øger risikoen for psykoser. Derfor er det heller ikke nok med antipsykotisk medicin og psykologisk behandling, hvis hjernen og nervesystemet mangler essentielle næringsstoffer.

Alzheimers sygdom resulterer i svigtende hjernefunktion, og sygdommen er den hyppigste årsag til demens. I følge et nyt amerikansk studie kan en særlig form for B3-vitamin forebygge de neurologiske skader og derved have en positiv effekt hos patienter med Alzheimers. I selve forebyggelsen af sygdommen bør man også være velforsynet med andre næringsstoffer.

De fleste ved, at immunforsvaret har brug for C-vitamin, men det viser sig faktisk, at koncentrationen i hjernen er større end i resten af kroppen. Det skyldes, at C-vitaminet har stor betydning for energiomsætningen, nervesystemet og de kognitive evner, hvilket fremgår af en ny oversigtsartikel. Det tyder samtidig på, at mange mangler C-vitamin. Med tiden kan det blandt andet forringe de kognitive evner og øge risikoen for demens og Alzheimers. Hvis gravide mangler C-vitamin, kan det skade udviklingen af fostrets hjerne. Der er samtidig flere faktorer, der kan øge behovet for C-vitamin. Så hvor meget har vi egentlig brug for, hvis vi skal tilgodese hjernens behov gennem hele livet?

Cholin hører til B-vitaminerne, og det er nødvendigt for centralnervesystemet, energiomsætningen, fedtstofskiftet og flere andre funktioner. Det tyder dog på, at cholin er et mere eller mindre glemt næringsstof, og at udbedte mangler nu sættes i forbindelse med både Alzheimers sygdom og hjertekarsygdomme. Det fremgår af et studie fra det videnskabelige tidsskrift Aging Cell.

Skizofreni er forbundet med stærkt forringet livskvalitet og kortere levetid. Kosten, mangel på næringsstoffer og fordøjelsen har betydning for sygdommens udvikling. Det fremgår blandt andet af et nyt iransk studie, hvor patienter med skizofreni fik tilskud af D-vitamin samt probiotika i form af mælkesyrebakterierog bifidobakterier. Studiet, der er publiceret i Neuropsychopharmacology Reports, afslørede, at de pågældende tilskud signifikant kunne forbedre de skizofrene patienters kognitive evner. Forfatterne kommer desuden ind på, hvordan de pågældende tilskud kan regulere dannelsen af dopamin, inflammation samt tarm-hjerne-aksen, der omhandler kommunikationen mellem tarmen og hjernen.

Forskere fra Queensland i Australien har fundet, hvordan D-vitamin er afgørende for hjernens struktur og sundhed, og hvordan mangler kan føre til dysfunktioner som tab af kognitive evner samt depression og skizofreni. Det antages samtidig, at over en milliard mennesker mangler D-vitamin. Det har enorme helbredsmæssige konsekvenser og kan blandt andet hænge sammen med den voldsomme stigning af psykiske sygdomme.

I takt med at der kommer flere ældre, er der også flere, som lider af Alzheimers og andre demenssygdomme. Det tyder dog på, at ældre, som tager en daglig multivitamin kan forbedre hukommelsen og bremse det kognitive forfald. Det fremgår af en større meta-analyse, som er publiceret i Journal of Clinical Nutrition. Det tyder i det hele taget på, at ældre ofte har et større behov for visse vitaminer og mineraler grundet en dårligere optagelse, forringede enzymfunktioner, oxidativ stress og indtagelse af medicin, som forstyrrer udnyttelsen. Så hvilken effekt har diverse vitaminer og mineraler egentlig på hjernesundheden?

Fed fisk og fiskeolier indeholder en del omega-3 fedtsyrer i form af EPA og DHA, som har betydning for hjernen, nervesystemet, vores intelligens og den mentale sundhed. Men moderne kostvaner bevirker, at mange får for lidt af disse omega-3 fedtsyrer. Et hold forskere fra England har nu fundet, at tilskud med EPA-rige fiskeolier i 26 uger forbedrer den mentale præcision og reaktionstid hos raske, unge voksne. Det var ikke tilfældet med DHA-rige fiskeolier. Det overraskede forskerne, at EPA har større betydning for disse kognitive færdigheder.

Fiskeolier indeholder omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, som har flere funktioner i hjernen og nervesystemet. Det viser sig tilmed, at midaldrende, som spiser mere fed fisk eller tager tilskud med fiskeolier, får forbedret hjernens struktur og de kognitive evner. Det fremgår af et studie, publiceret i Neurology. Resultaterne er opsigtsvækkende, da kognitiv svækkelse og demenssygdomme er et stigende problem på verdensplan, som rammer millioner af mennesker. Studiet er desuden i tråd med et tidligere studie, der viser, at høje koncentrationer af DHA i de røde blodlegemer kan halvere risikoen for Alzheimers.

- og udbredte mangler har alvorlige konsekvenser

Det er almindelig kendt, at C-vitamin er afgørende for bindevævet og immunforsvaret. Men C-vitamin er også afgørende for hjernens sundhed. Det fremgår af ny forskning fra Australien, som har afdækket forbindelsen mellem C-vitamin og kognitive funktioner såsom hukommelse, sprog, kalkulation og orienteringsevne. Forskerne påpeger desuden, at mangel på C-vitamin er meget udbredt i den vestlige verden. Det kan både skyldes en kost, der er fattig på C-vitamin og særlige omstændigheder, der øger behovet.

Vi vil gerne være åndsfriske gennem hele livet, kunne klare os selv og undgå sygdomme som demens. Kosten spiller en stor rolle, og blodets niveau af forskellige B-vitaminer, D-vitamin samt omega-3 og andre særlige næringsstoffer hænger direkte sammen med hjernens aktivitet og kognitive funktioner. Det fremgår af et nyt studie af ældre, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift NeuroImage. Samtidig viser andre undersøgelser, at mangler på disse næringsstoffer er udbredt på grund af ensidige kostvaner, medicin og mangel på sol. Det kan få mange helbredsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser med mindre man sætter ind i tide og forsyner hjernen med vitaminer, fedtsyrer og hvad den ellers har brug for.

Risikoen for at få demens og neurologiske sygdomme stiger med alderen. Kosten betyder meget, og det antages, at udbredt mangel på K2-vitamin spiler en særlig rolle. For at teste hypotesen har en gruppe forskere målt niveauet af K2-vitamin i hjerner hos afdøde, ældre mennesker. Forskerne fandt, at hjerner med højere koncentrationer af K2-vitamin hang signifikant sammen med færre tilfælde af kognitivt forfald, demens og Alzheimers sygdom. Det skyldes blandt andet, at K2-vitamin modvirker forkalkninger samt ansamlinger af skadelige proteiner og inflammation i hjernen. Studiet, der er publiceret i tidsskriftet Alzheimer’s & Dementia, kaster nyt lys over K-vitamins potentiale for hjernesundheden, og hvor vigtigt det er at få nok.

Det er der meget der tyder på. For ældre, som har taget en daglig multivitamin gennem flere år, havde en langt mindre risiko for at udvikle demens, Alzheimers sygdom og andre tegn på kognitivt forfald. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Alzheimer´s and Dementia: The Journal of the Alzheimer´s Assosiation. Studiet er i tråd med tidligere studier, der blandt andet afslører, hvordan de forskellige vitaminer og mineraler øger hjernens blodgennemstrømning og beskytter neuronerne. Det kan desuden svare sig at vælge multivitaminer i en god kvalitet, som sikrer, at næringsstofferne optages.

Selen indgår i en række metaboliske processer og som antioxidant, der beskytter cellerne. Ifølge nyere studier har selen også anti-age-egenskaber, som beskytter mod hjertekarsygdomme, kræft, demens og andre aldersrelaterede sygdomme. Selen bidrager desuden til at modvirke nedsat modstandskraft og kronisk inflammation, som også hænger sammen med aldringsprocesser. Det fremgår af en oversigtsartikel i Medical News Today. Et svensk studie på ældre, raske mennesker har desuden vist, at tilskud med selen og Q10 har en positiv effekt på hjertefunktionen, livskvaliteten og levetiden.

I takt med at der kommer flere ældre er der også flere, der lider af kognitivt forfald og demenssygdomme. Dette er en enorm sundhedsbyrde, hvor der gøres alt for lidt i selve forebyggelsen. Det viser sig nemlig, at udbredt D-vitaminmangel og for lidt fysisk aktivitet hænger signifikant sammen med en øget risiko for, at ældre udvikler kognitivt forfald og demenssygdomme. Det fremgår af et større befolkningsstudie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition. Forskerne beskriver samtidig de vigtige interaktioner mellem D-vitamin og motion, som har betydning for hjernesundheden og de kognitive funktioner.

- og det øger risikoen for træthed, søvnbesvær, demens og andre neurologiske sygdomme

I følge et nyt større studie fra Irland mangler en stor del af befolkningen over 50 år B12-vitamin og folinsyre. Dette øger risikoen for en lang række kroniske sygdomme og tab af kognitive evner, fordi vitaminmanglerne ikke opdages og behandles. Da der er mange årsager til, at ældre mangler B12-vitamin og folinsyre, anbefaler forskerne derfor, at hovednæringsmidler beriges. Man kan også overveje kostændringer eller tilskud for at være på den sikre side i tide.

- så her er en tjekliste med 15 typiske tegn

B-vitaminerne arbejder sammen som et kompliceret team, og de indgår i de fleste af kroppens enzymprocesser. Derfor kan mangel på et eller flere B-vitaminer i sagens natur give mange forskellige symptomer. Vi behøver en regelmæssig indtagelse, så selvom man tager en sund smoothie eller multivitamin om morgenen, er det slet ikke sikkert, at kroppen er velforsynet om eftermiddagen og aftenen. Der er desuden mange faktorer, som forringer optagelsen og øger behovet. På den anden side kan det gøre underværker, når kroppen bliver velforsynet med alle B-vitaminerne hele døgnet og hele livet.

Hjernens neuroner indeholder ret store mængder C-vitamin, som har flere funktioner i opretholdelsen af et sundt nervesystem. Det viser sig nu, at mangel på C-vitamin kan påvirke neuronernes signalering i hjernen. Det betyder også, at mangel på C-vitamin kan forringe ældres hukommelse og andre kognitive færdigheder. Det fremgår af et studie fra Flinders University i Australien.
Da mild kognitiv svækkelse er meget udbredt blandt ældre og kan være en forløber for demens, er det derfor relevant at få nok C-vitamin gennem hele livet.

I et nyt polsk studie ville forskerne se nærmere på, hvordan blodets niveau af D-vitaminhænger sammen med de kognitive funktioner hos ældre patienter. Mangel på D-vitamin er særlig udbredt blandt ældre, og diverse testresultater tyder på, at dette øger risikoen for tab af kognitive funktioner samt demens. Det samme gør et lavt BMI og mangel på B12-vitamin, som mange ældre også har på grund af underernæring. Under alle omstændigheder antager forskerne, at mangel på D-vitamin er en undervurderet markør hos patienter med forskellige neurodegenerative sygdomme. Det er samtidig relevant med tilskud, som hæver blodets niveau, så hjernen og nervesystemet er velforsynet med vitaminet hele livet.

D-vitamin, som vi danner i huden fra den høje sommersol, har afgørende betydning for humøret og det generelle helbred. Når mørket falder på, danner vi så melatonin, som har betydning for den gode søvn. Derudover har melatonin en række andre livsvigtige funktioner, hvor forskningen i de sidste årtier har haft fokus på forebyggelse af kræft, Alzheimers, sklerose og mange andre sygdomme. Det tyder således på, at både D-vitamin og melatonin i løbet af døgnet agerer som hormoner, der har afgørende betydning for immunforsvaret, regulering af inflammationer, beskyttelse af celler og mange andre livsvigtige processer. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, publiceret i Nutrients, hvor forskerne nu kalder melatonin for det ”næste D-vitamin”. Forskerne henviser også til, at den moderne tilværelse med mangel på sollys om dagen og mangel på mørke om aftenen bidrager til alvorlige mangler på begge næringsstoffer.

I takt med at der kommer flere ældre, er der også flere, som lider af demens og dør som følge heraf. Men hvis man indtager mere magnesium gennem kosten end de officielle anbefalinger, tyder det på, at hjernen holdes mere intakt, og at det forebygger demens. Det fremgår af et større befolkningsstudie, som er publiceret i European Journal of Nutrition. Det er samtidig problematisk, at mange ældre er småtspisende eller tager forskellige former for medicin, som hæmmer kroppens optagelse og udnyttelse af magnesium. Så hvilken effekt har magnesium egentlig på hjernen og nervesystemets funktioner? Og hvor meget magnesium har vi brug for, hvis hjernen skal holdes skarp hele livet?

Hjernens neuroplasticitet er et udtryk for hjernecellernes evne til at udføre strukturelle og funktionelle ændringer, som er altafgørende for vores udvikling og sundhed. Det er også påvist, at hjernens neuroplasticitet er forringet ved en række sygdomme i centralnervesystemet, inklusive depression og demens. I en oversigtsartikel har forskerne derfor set nærmere på, hvordan motion, Middelhavskost og næringsstoffer som omega-3 og B12-vitamin forbedrer hjernens neuroplasticitet via dannelsen af et særligt protein, BDNF (brain-derived neurotrophic factor). Det vides også, at selen har betydning for dannelse af nye nerveceller, hvilket kan bidrage til forebyggelse af kognitivt forfald via andre mekanismer.

- og det kan i fremtiden forbedre vegetarers kost

B12-vitamin har betydning for bloddannelsen, nervesystemet og de kognitive evner. B12-vitamin findes kun i animalske kilder. Men nu har forskere fra Universitetet i Kent, England, gjort en betydningsfuld opdagelse af, hvordan vitaminet kan optages af visse planter som karse under særlige vækstbetingelser. Med denne viden kan vegetariske og veganske måltider i fremtiden gøres sundere og mere komplette. Mange vegetarer og veganere har det dog strålende på deres grønne kost, og de ved ikke, at en mangel på B12-vitamin kan komme snigende over flere år og pludselig medføre blodmangel, træthed, dårlig hukommelse eller andre symptomer fra nervesystemet. Derfor er det under alle omstændigheder en god ide at tage tilskud med B12-vitamin, indtil de vegetabilske løsninger er i handlen.

- som modvirker forringelse af kognitive evner, demens og depression

Mennesker med højere niveauer af omega-3 i blodet har en bedre blodgennemstrømning i de områder af hjernen, som er relateret indlæring, sprog, hukommelse og andre kognitive funktioner. Det fremgår af en nyere rapport i Journal of Alzheimer´s Disease. Forskerne observerede også, at blodets indhold af omega-3 hænger sammen med demens og depression. I følge forskerne er det en vigtig opdagelse, og den er i tråd med tidligere forskning, som afslører, hvordan enkle kostændringer med mere fed fisk eller tilskud med fiskeolier kan bidrage til, at vi forbliver åndsfriske og opretholder et sundt sind.

Det er almindelig kendt, at fysisk aktivitet booster hjernen til at danne nye nerveceller, men man har ikke kendt til de nærmere mekanismer før nu. Et forskerteam af neurologer fra Australien har nemlig fundet, at mus under træning producerer et selenholdigt protein, som hjælper hjernen med at danne nye nerveceller. Ifølge forskerne er der tale om et fantastisk studie, og det antages, at behandling med selen kan blive en ny strategi i forebyggelse og behandling af kognitivt forfald, hvis man ikke kan udføre fysisk træning, eller hvis man er mere sårbar over for selenmangel. Dette gælder især ældre samt patienter med Alzheimers sygdom og patienter, der har været udsat for slagtilfælde. Det bør samtidig tilføjes, at det kan være svært at få nok selen gennem almindelig sund kost i vores del af verden.

- via flere mekanismer

Det tyder på, at der er en sammenhæng mellem aldringsprocesser, Alzheimers sygdom og udbredt selenmangel. I et nyt studie, publiceret i Antioxidants, har forskerne nu afsløret, hvordan forskellige selenholdige proteiner på flere fronter kan modvirke de patologiske processer i hjernen, som forårsager Alzheimers sygdom. Forskerne ser derfor et nyt potentiale i behandling af Alzheimers sygdom, som er en af de største sygdomsbyrder og dødsårsager hos ældre. Derudover spiller selen en stor rolle i selve forebyggelsen af sygdommen. Dette er meget vigtigt, da det også er svært at diagnosticere Alzheimers sygdom i de tidlige stadier.

Hjernen er særlig sårbar over for oxidativ stress og lokale inflammationer, som skaber grobund for Alzheimers sygdom og andre neurologiske sygdomme. Men det viser sig, at nogle særlige selenholdige antioxidanter beskytter hjernens neuroner mod de skadelige påvirkninger. Derudover kan selentilskud forbedre kognitive tests hos patienter, som lider af mild kognitiv svækkelse samt Alzheimers sygdom. Det fremgår af en meta-analyse, som er publiceret i Nutrients.

Mangel på B12-vitamin hænger sammen med træthed, dårlig hukommelse, forringelse af andre kognitive funktioner og svind af hippocampus i hjernen. Ved mangel på B12-vitamin kan tilskud dog forbedre de kognitive funktioner. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Nutrients.