Skip to main content

SENESTE NYT

Sammenhæng mellem omega-3 fedtsyrer og ALS

Sammenhæng mellem omega-3 fedtsyrer og ALSALS (amyotrofisk lateral sklerose) er en livstruende sygdom, der rammer de motoriske nerver i hjernen og rygmarven. Sygdommen kan ikke behandles, men det tyder på, at patienter, der indtager mere omega-3 gennem plantekilder som rapsolie, hørfrøolie og valnødder samt fed fisk, oplever en langsommere udvikling. Omega-6 fedtsyrer kan også have en positiv effekt. Det fremgår af et amerikansk studie, som er publiceret i Neurology. Det er samtidig vigtigt, at fedtsyrerne er i en god kvalitet og i en form for balance.

Læs mere …

Vitamin- og mineral guiden

Vitamin- og mineral guiden Vi har brug for mange forskellige næringsstoffer, så vi kan leve livet og forebygge sygdomme.
Også selvom vi spiser sundt og motionerer, kan der være flere årsager til, at vi kan have brug for tilskud.

Læs om de vigtigste næringsstoffer til din krop i Vitamin- og mineral guiden.

 

 

 

 


Alvorlige fødselsdefekter kan forebygges med folinsyretilskud og fødevareberigelse

Alvorlige fødselsdefekter kan forebygges med folinsyretilskud og fødevareberigelseFolinsyrehar en særlig betydning for fostrets udvikling, og derfor har gravide et større behov. Men selvom man i Danmark anbefaler tilskud til gravide, kommer nogle for sent i gang eller glemmer at tage tilskud. I mange andre lande har man derfor beriget almindeligt mel med folinsyre, men det tyder nu på, at mængderne er utilstrækkelige. For i henhold til et nyt britisk studie er der mange gravide, som stadig får for lidt folinsyre. Dette øger risikoen for, at barnet fødes med rygmarvsbrok, som kan forårsage svære handicaps. Mangel på folinsyre kan også gå ud over barnets mentale udvikling. De britiske forskere anbefaler derfor, at man kommer mere folinsyre i melet for at forebygge fødselsdefekterne. Det er et enkelt og effektivt tiltag, som også vil være relevant i Danmark.

D-vitamin og fiskeolier modvirker falsk strubehoste

D-vitamin og fiskeolier modvirker falsk strubehosteBabyer og små børn har en mindre risiko for at udvikle falsk strubehoste, hvis deres mødre har taget større tilskud med D-vitamin og fiskeolierunder graviditeten. Det fremgår af et dansk studie, hvor forskerne for første gang har set nærmere på denne sammenhæng. Det tyder samtidig på, at D-vitamin og fiskeolier både gavner barnets immunforsvar og modvirker de inflammationer i luftvejene, som udløser strubehosten. Derudover har de to tilskud også en positiv effekt på barnets knogler, nervesystem og forebyggelse af astma.

D-vitaminmangel påvirker neuroners udvikling og risiko for skizofreni

D-vitaminmangel påvirker neuroners udvikling og risiko for skizofreniUnder graviditeten har D-vitaminbetydning for udvikling af fostrets knogler, hjerne og andre funktioner. Mangel på D-vitamin under graviditeten kan derfor få alvorlige følger for fostrets udvikling. Det gælder også dannelsen af neuroner i hjernens dopamin-producerende område, hvilket sandsynligvis kan føre til de dysfunktioner i dopamin-balancen, som optræder hos unge og voksne med skizofreni. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Journal of Neurochemistry. Studiet er i tråd med en tidligere oversigtsartikel, der viser, at tidlige stadier af psykotiske sygdomme som skizofreni hænger sammen med store mangler på D-vitamin og folinsyre. Det betyder derfor, at D-vitamin og andre næringsstoffer har afgørende betydning for hjernesundheden gennem hele livet, og ikke mindst under graviditeten.

D-vitaminmangel under graviditeten og drenges overvægt

D-vitaminmangel under graviditeten og drenges overvægtUnder graviditeten har D-vitamin betydning for barnets vækst, udvikling og generelle sundhed. Det tyder samtidig på, at mangel på D-vitamin under graviditeten øger risikoen for, at drenge i de første leveår udvikler mere fedtvæv og derfor har en større risiko for overvægt i barndommen og senere i livet. Det fremgår at et spansk befolkningsstudie, som er publiceret i Nutrients. Da overvægt og D-vitaminmangel er så udbredt i den brede befolkning, er det særlig vigtigt, at gravide i det mindste følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger om tilskud med D-vitamin. Der er heller ingen grund til at undgå solen, da den i sommerhalvåret er den bedste kilde til D-vitamin. Man skal bare sørge for, at man ikke bliver forbrændt.

D-vitamintilskud under graviditeten beskytter baby mod eksem

D-vitamintilskud under graviditeten beskytter baby mod eksemAtopisk eksem er meget udbredt og en stor belastning for barnet og forældrene. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i British Journal of Dermatology, ser det nu ud til, at større tilskud med D-vitamin under graviditeten reducerer risikoen for, at barnet udvikler atopisk eksem i det første leveår. I studiet fik de gravide kvinder 25 mikrogram D-vitamin om dagen, og denne mængde er mere end det dobbelte af de officielle anbefalinger til gravide. Da sundhedsmyndighederne desuden anbefaler, at børn op til 4 år får tilskud med D-vitamin hele året, tyder det på, at dette yderligere kan reducere risikoen for, at barnet udvikler atopisk eksem.

Dårlig fertilitet og abort kan skyldes mangel på D-vitamin

Dårlig fertilitet og abort kan skyldes mangel på D-vitaminI de nordiske lande er nedsat fertilitet og ufrivillig barnløshed udbredt. Selvom der kan være flere årsager til denne alvorlige problematik, tyder det på, at mangel på D-vitamin, som også er udbredt, øger risikoen for kvinders nedsatte fertilitet, og at de aborterer. Det fremgår af et større finsk befolkningsstudie, som er publiceret i Nutrients.

Fiskeolier til overvægtige gravide kan føre til bedre graviditet

Fiskeolier til overvægtige gravide, kan føre til bedre graviditetKvinder, som er overvægtige inden graviditeten, risikerer at fostret ikke vokser normalt, og at barnet fødes for tidligt med en for lav fødselsvægt. Det tyder dog på, at tilskud med fiskeolier kan reducere risikoen for disse komplikationer. Det fremgår af et nyt pilotstudie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Forskerne kommer nærmere ind på, hvordan omega-3 fedtsyrerne i fiskeolier har betydning for den sunde graviditet, og hvordan de regulerer inflammationer, insulinfølsomhed og fedtstofskifte, som ofte er forstyrret hos overvægtige.

Gravide behøver selen til udvikling af barnets hjerne

Gravide behøver selen til udvikling af barnets hjerneUnder graviditeten har fostret brug for en række næringsstoffer til udvikling af hjernen og nervesystemet. Men selvom kosten er alsidig, kan det være svært at få nok selen af forskellige årsager. I et nyt italiensk dyrestudie, som er publiceret i Nutrients, har forskerne derfor set nærmere på selens rolle under graviditet og amning. Det viste sig, at selv mindre selenmangler påvirker udviklingen af afkommets hjerne og adfærd i en negativ retning. Studiet er i tråd med tidligere humane studier, der afslører, hvor vigtigt det er at være velforsynet med selen under graviditet og amning.

Gravides indhold af D-vitamin i blodet hænger sammen med barnets IQ

Gravides indhold af D-vitamin i blodet hænger sammen med barnets IQUnder graviditeten er fostret totalt afhængig af moderens D-vitaminstatus. Det er mest kendt, at D-vitamin har betydning for udvikling af barnets knogler. Men D-vitamin har også har betydning for udvikling af barnets hjerne, kognitive evner og intelligens. Derfor bør gravide have optimale niveauer af D-vitamin i blodet. Det fremgår af et nyt amerikansk studie, som er publiceret i The Journal of Nutrition. Forskerne gør samtidig opmærksom på, at mangel på D-vitamin er udbredt, og at de fandt signifikant lavere niveauer i blodet blandt farvede gravide. Derfor håber forskerne, at deres studie vil bidrage til, at der kommer mere fokus på tilskud med D-vitamin til gravide.

Gravides indtag af fisk bør revurderes

Gravides indtag af fisk bør revurderesFisk indeholder D-vitamin, omega-3 fedtsyrer,selenog jod, som har betydning for et fosters hjerne og udvikling. Ikke desto mindre kan fisk også indeholde kviksølv, som afholder mange gravide fra at indtage fisk. Men i henhold til et nyt studie, som er publiceret i Neuro Toxicology, ser det ud til, at det ikke er så farligt at spise fisk under graviditeten. Forskerne bag studiet mener derfor, at advarslerne bør revurderes. Det tyder samtidig på, at forholdet mellem kviksølv og selen i fisk og andre maritime fødeemner spiller en afgørende rolle.

Gravides indtag af fisk gavner barnets stofskifte, blodsukker og vægt senere i livet

Gravides indtag af fisk gavner barnets stofskifte, blodsukker og vægt senere i livetFisk indeholder omega-3 fedtsyrer og andre næringsstoffer, som har betydning for udvikling af fostret. Ikke desto mindre har det længe været et stort spørgsmål, hvorvidt gravide bør spise fisk, som også kan indeholde kviksølv og andre miljøgifte. Men nu viser et nyt studie, at gravide, der spiser moderate mængder fisk har en tendens til at føde børn med en reduceret risiko for diabetes og overvægt senere i livet i forhold til gravide, der sjældent eller aldrig spiser fisk. Man bør samtidig vælge fisk længere nede i fødekæden og være opmærksom på, at selen kan neutralisere kviksølv.

Gravides indtag af folinsyre hænger sammen med barnets neuropsykologiske udvikling

Gravides indtag af folinsyre hænger sammen med barnets neuropsykologiske udviklingFolinsyre har betydning for fostrets vækst og udvikling, og derfor har gravide et øget behov. Det er almindelig kendt, at tilskud med folinsyre tidligt i graviditeten reducerer risikoen for, at barnet fødes med rygmarvsbrok. Nu viser et nyt studie, at moderens indtag af folinsyre sidst i graviditeten har stor betydning for barnets sprogudvikling i 2-årsalderen. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Epidemiology. Det er samtidig problematisk, at mange gravide glemmer at tage folinsyretilskud.

Gravides lave indtag af zink og selen øger risikoen for, at barnet udvikler medfødt hjertefejl

Gravides lave indtag af zink og selen øger risikoen for, at barnet udvikler medfødt hjertefejlMedfødt hjertefejl er på verdensplan den mest almindelige fødselsdefekt. Sygdommen er forbundet med mange komplikationer og øget risiko for, at barnet dør. Moderens ernæringstilstand har stor betydning for fostrets udvikling, og et kinesisk forskerhold har nu set nærmere på, hvilken effekt zink, selen og kobber har på udvikling af sygdommen. Forskerne fandt, at et relativt højt indtag af selen og zink reducerede risikoen for, at barnet udvikler medfødt hjertefejl. Forskerne efterlyser derfor mere fokus på de to mineraler under graviditeten og relevante tilskud.

Grøn kost med fisk og æg reducerer risiko for abort

Grøn kost med fisk og æg reducerer risiko for abortOmkring hver sjette graviditet resulterer i en uønsket abort. Selvom der kan være forskellige årsager, viser det sig nu, at en sund kost med masser af grønsager, frugt, fisk, skaldyr, æg og korn kan reducerer risikoen med over 50 procent. Det fremgår af en metaanalyse fra University of Birmingham i England. Tidligere studie viser desuden, at sporstoffet selen, som mange mangler, spiller en særlig rolle.

Magnesiumtilskud forbedrer livskvaliteten ved hormonelle forstyrrelser og graviditet

Magnesiumtilskud forbedrer livskvaliteten ved hormonelle forstyrrelser og graviditetMagnesiumhar betydning for lang række enzymprocesser, der indgår i 80 procent af kroppens metaboliske funktioner. Derfor kan mangel på magnesium være involveret i adskillige gener og sygdomme. Mangel på magnesium er meget udbredt og rammer især kvinder. Et russisk studie på gravide og kvinder med forskellige hormonelle forstyrrelser har nu vist, at tilskud med magnesium i fire uger kan forbedre sundheden og livskvaliteten på flere parametre.

Magnesiumtilskud kan forebygge svangerskabsforgiftning og livstruende eklampsikramper

Magnesiumtilskud kan forebygge svangerskabsforgiftning og livstruende eklampsikramperSvangerskabsforgiftning, også kaldet præeklampsi, er en forløber for eklampsi, hvor kramperne kan være livstruende for den gravide og fostret. Ifølge en ny oversigtsartikel, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cureus, har man set nærmere på injektion med magnesiumsulfat som led i behandling af svær svangerskabsforgiftning og eklampsikramper. Denne behandling har man også indført i Danmark. Det er i det hele taget vigtigt at få nok magnesium under graviditeten, hvis man vil forebygge svangerskabsforgiftning.

Mangel på B12-vitamin under graviditeten øger risikoen for overvægt og følgesygdomme

Mangel på B12-vitamin under graviditeten øger risikoen for overvægt og følgesygdommeMange kvinder tager for meget på under graviditeten, og de har svært ved at smide de overflødige kilo efter fødslen. En af årsagerne kan være udbredt mangel på B12-vitamin, som har betydning for et normalt fedtstofskifte. Det fremgår af et nyt studie, som blev præsenteret under en årlig konference for en international sammenslutning af endokrinologer. Forskerne påpeger derfor, at det er relevant med B12-vitamintilskud under graviditeten, da overvægten på sigt kan have sundhedsmæssige konsekvenser, herunder diabetes 2. De følelsesmæssige konsekvenser af overvægten kan også være store.

Mangel på D-vitamin er udbredt blandt nyfødte babyer

- og især de farvede

Mangel på D-vitamin er udbredt blandt nyfødte babyerD-vitamin har afgørende betydning for udvikling af barnets knogler, kognitive evner, IQ, immunforsvar og mange andre funktioner. Men ifølge et nyt engelsk studie har en tredjedel af hvide nyfødte babyer mangel på D-vitamin. Problematikken er endnu større blandt nyfødte sorte babyer og brune babyer med anden etnisk herkomst, hvor halvdelen mangler D-vitamin. Derfor bør der være endnu mere fokus på, at gravide fra sårbare grupper får nok D-vitamin.

Mangel på D-vitamin under graviditeten og de første leveår øger risikoen for astma og allergi

Mangel på D-vitamin under graviditeten og de første leveår øger risikoen for astma og allergiPå verdensplan er forekomsten af astma og allergi blandt små børn tiltagende. Det samme er mangel på D-vitamin blandt gravide og nyfødte. Da D-vitamin har betydning for et normalt immunforsvar på flere områder, har et hold forskere fra Holland set nærmere på sammenhængen i en oversigtsartikel. Forskerne konkluderer, at et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin i blodet under graviditeten og de tidlige barneår kan reducere risikoen for at udvikle astma og allergi. Forskerne fandt også, at tilskud med D-vitamin kan reducere sygdomsbyrden fra disse udbredte sygdomme. Det nye studie er publiceret i Nutrients

Mangel på D-vitamin under graviditeten øger risikoen for at barnet får ADHD

Mangel på D-vitamin under graviditeten øger risikoen for at barnet får ADHDAntallet af børn og unge med ADHD er eksploderet gennem det sidste årti, og det har mange menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. En væsentlig årsag kan være den udbredte mangel på D-vitamin. Det fremgår af et studie fra Turku Universitet i Finland. Det er samtidig problematisk, at der advares mod solen uden henvisninger til, hvordan vi ellers får nok D-vitamin hele året. Det er også problematisk, at mange gravide ikke tager de anbefalede tilskud hele året.

Mangel på jod under graviditeten kan skade barnets mentale udvikling

Mangel på jod under graviditeten kan skade barnets mentale udviklingEt stigende antal unge kvinder risikerer at få børn med utilstrækkelig udvikling af den mentale kapacitet på grund af jodmangel. Dette kan skyldes udpint jord og ændrede kostvaner med færre jodholdige animalske produkter. Der er også mange, som foretrækker havsalt og Himalayasalt i stedet for jodberiget salt. Jodmangel ser ud til at være størst blandt kvinder, der lever af en plantebaseret vegansk kost, men den forekommer også blandt kvinder, der lever af en mere almindelig kost med kød. Det fremgår af et nyt studie fra University of South Australia. Så hvordan får gravide nok jod, og findes der jodberiget salt af en god kvalitet uden antiklumpningsmidler som aluminium?

Nyttig viden om folinsyre (folsyre, folat, B9-vitamin)

- til gravide og alle andre

Nyttig viden om folinsyre (folsyre, folat, B9-vitamin)Tilskud med folinsyre anbefales mest i forbindelse med blodmangel og graviditet. Men tilskud med folinsyre kan også have betydning for kredsløbet, hjernen og hukommelsen samt forebyggelse af slagtilfælde. Udbredt mangel på folinsyre kan blandt andet skyldes en ensidig kost, graviditet, aldringsprocesser, alkoholmisbrug, samt p-piller og flere medicintyper. I en artikel i Medical News Today kommer forfatteren Ph.d. Debra Sullivan nærmere ind på, hvad der er værd at vide om folinsyremangel. Vi henviser også til andre artikler, da folinsyremangel er så problematisk, at forskere kræver berigelse i maden.

Sammenhæng mellem gravides selenindtag fostrets udvikling og fødselsvægt

Sammenhæng mellem gravides selenindtag fostrets udvikling og fødselsvægtDet livsvigtige sporstof selen indgår i en række proteiner og antioxidanter, der har betydning for en sund graviditet. Ifølge et nyt norsk befolkningsstudie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, tyder det på, at mangel på selen under graviditeten kan medføre væksthæmning hos fostret og en lav fødselsvægt. Dette kan på sigt få konsekvenser for barnets vækst, kognitive færdigheder og helbred. Det er samtidig problematisk, at selenmangel er udbredt i Norge og resten af Europa.

Samspil mellem moderens D-vitamin og moderkagen har betydning for fostrets udvikling

Samspil mellem moderens D-vitamin og moderkagen har betydning for fostrets udviklingD-vitamin har afgørende betydning for udvikling af fostrets knogler, tandudvikling, immunforsvar og andre funktioner. Samtidig er fostret afhængig af moderens D-vitamin, som skal overføres og aktiveres. I denne forbindelse har et forskerhold kastet nyt lys over moderkagens funktion i forbindelse med fostrets udnyttelse af D-vitamin. Forskerne håber, at den nye indsigt kan bidrage til at forbedre graviditeter.

Selenmangel i forbindelse med kost, COVID-19 infektion, alvorlige sygdomme og graviditet øger risikoen for autoimmune sygdomme, langsom helbredelse, livstruende komplikationer og abort

Selenmangel i forbindelse med kost, COVID-19 infektion, alvorlige sygdomme og graviditet øger risikoen for autoimmune sygdomme, langsom helbredelse, livstruende komplikationer og abortSporstoffet selen har mange livsvigtige funktioner, men det antages at en milliard mennesker får for lidt selen gennem kosten. Især grundet udpint jord. Det viser sig desuden, at blodets selenniveau falder drastisk under COVID-19 infektioner, alvorlige sygdomme og graviditet grundet et øget behov. Alt i alt øger selenmangel risikoen for at udvikle komplicerede COVID-19 infektioner, autoimmune sygdomme som leddegigt og stofskiftesygdommen Hashimotos samt for tidlig fødsel og abort. På den anden side kan tilskud med selen, som optimerer blodets niveau, være relevant som led i forebyggelse og behandling af mange udbredte sygdomme. Det fremgår af en større artikel publiceret i International Journal of Medical Sciences.

Selens betydning for puberteten og fertiliteten

Selens betydning for puberteten og fertilitetenSelen er et sporstof, som indgår i over 30 livsvigtige selenproteiner med mange forskellige funktioner. For første gang har en undersøgelse af mexicanske børn nu afsløret, at mangel på selen er forbundet med en senere udvikling af kønshår og kønsorganer hos drenge. Det er samtidig et faktum, at jordbunden i Mexico er fattig på selen, og det påvirker hele fødekæden. Det samme gør sig gældende i Europa, og derfor har landmænd i årtier givet deres husdyr tilskud med selen for at forbedre fertiliteten og forebygge en række mangelsygdomme. Spørgsmålet er nu, hvor meget selenmangel påvirker den dårlige fertilitet, som man har observeret hos mange mænd. For det antages, at mellem 500 millioner og en milliard mennesker ikke får nok selen gennem kosten.

Selens og zinks afgørende betydning for fertiliteten og en sund graviditet

Selens og zinks afgørende betydning for fertiliteten og en sund graviditetUfrivillig barnløshed er blevet mere udbredt. For mange kvinder er det et kapløb med tiden, da det biologiske ur tikker højere og højere. Fertilitetsbehandlinger, abort, svangerskabsforgiftning og andre komplikationer under graviditeten bidrager til fysiske og følelsesmæssige belastninger. I en ny australsk undersøgelse, som er publiceret i Nutrients, kommer forfatterne ind på, hvordan selen og zink på flere fronter har afgørende betydning for fertiliteten og en sund graviditet. Forfatterne kommer også ind på, hvordan selenmangel er udbredt, og hvordan miljøgifte som kviksølv, dræner koppen for vigtige selenholdige proteiner. Forfatterne antyder derfor, at tilskud kan være yderst relevant ved mangeltilstande, på lige fod med folinsyre og jern, som også anbefales i forbindelse med graviditet. Det kan samtidig svare sig at vælge selengær med flere organiske selenforbindelser og organisk zink for at sikre en bedre optagelse og udnyttelse.

Selens oversete betydning for fertiliteten hos begge køn

Selens oversete betydning for fertiliteten hos begge kønSelen har en overset betydning for sædkvaliteten og den sunde graviditet. Et forskerhold fra Rumænien har nu set nærmere på blodets niveau af nogle selenholdige antioxidanter og fundet, at lave niveauer hænger signifikant sammen med dårligere sædkvalitet. Forskerne henviser også til, at selenmangel øger risikoen for komplikationer under graviditeten, abort og tidlig fødsel. Da selenmangel er udbredt, og da ufrivillig barnløshed også er udbredt, kan tilskud med selen derfor være relevant. Til orientering har danske landmænd i årtier netop givet husdyrene tilskud med selen for at forbedre deres fertilitet og almene sundhedstilstand.

Tilskud med fiskeolier til gravide reducerer risikoen for tidlig fødsel

- og overvægtige udgør en særlig risikogruppe

Tilskud med fiskeolier til gravide reducerer risikoen for tidlig fødselFor tidlig fødsel øger risikoen for, at barnet fødes med udviklingsforstyrrelser eller dør i løbet af de første leveår. Det er almindelig kendt, at omega-3 fedtsyrerne har betydning for en normal graviditet. Ifølge en ny opdateret Cochrane oversigtsartikel har overvægtige en større risiko for at mangle omega-3 fedtsyrer, og tilskud med omega-3 kan sandsynligvis reducere risikoen for, at de føder for tidligt. Det nye studie er i tråd med tidligere studier, men der var også noget, som overraskede forskerne.

Under graviditeten er fostrets udvikling totalt afhængig af moderens selenstatus

Under graviditeten er fostrets udvikling totalt afhængig af moderens selenstatusBehovet for sporstoffet selen stiger under graviditet og amning, da det indgår i en række proteiner, som har en særlig opbyggende rolle, samt en række antioxidanter, der beskytter barnets organer og væv. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, fremgår det, at mangel på selen under graviditeten blandt andet kan medføre oxidativ stress, væksthæmning og en lav fødselsvægt. Dette kan på sigt få konsekvenser for barnets udvikling, kognitive færdigheder og helbred. Forfatterne kommer desuden ind på, at mødres alkoholmisbrug får større helbredsmæssige konsekvenser ved selenmangel. Det er samtidig problematisk, at selenmangel er udbredt i Europa og andre dele af verden.

Zinks betydning for graviditet og fostrets hjerne

Zinks betydning for graviditet og fostrets hjerneZink indgår i adskillige enzymprocesser og proteiner, som har betydning for fertiliteten og graviditeten. Zink har også betydning udvikling af fostrets hjerne og barnets sundhed senere i livet. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Samtidig kommer forfatterne ind på, at zinkmangel er ret udbredt og blandt andet årsag til omkring 20 procent af den børnedødelighed, som optræder omkring fødslen. Derfor er det særlig vigtigt at være velforsynet med zink gennem hele livet - og ikke mindst før og under graviditet og amning.

Q10-kapsler fik Alan ud af sengen:

Q10-kapsler fik Alan ud af sengen

”En uge efter jeg begyndte at tage Q10-kapslerne, kunne jeg mærke en enorm forskel. Nu sover jeg meget mindre, og jeg har energi til at nyde livet igen,” siger 23-årige Alan Piccini, som har lidt af ekstrem træthed og muskelsmerter, siden han var barn.

Læs mere

Kolesterolsænkning uden bivirkninger:

Kolesterolsænkning uden bivirkninger:
”Q10-kapslerne har gjort, at jeg ikke længere har ekstreme bivirkninger fra min kolesterolsænkende medicin,” forklarer fru Franken.



Læs mere