Omega-3-fedtsyrernes betydning for barnets IQ og centralnervesystem

Omega-3-formerne DHA og EPA har afgørende betydning for udvikling af barnets hjerne og centralnervesystem under graviditeten og de første leveår. De bedste kilder til disse fedtsyrer er fed fisk eller tilskud med fiskeolier. Men mangel på disse fedtsyrer er udbredt, og det øger risikoen for, at barnet får en lavere IQ, ADHD, depression eller andre neurologiske forstyrrelser. Det fremgår af en større oversigtsartikel publiceret i Nutrients. Det er samtidig vigtigt for hjernesundheden, at omega-3-fedtsyrerne er i balance med omega-6-fedtsyrerne.

Udvikling af barnets hjerne og centralnervesystem er meget kompleks, og kostens indhold af næringsstoffer har stor betydning. Overordnet har de livsvigtige omega-3- og omega-6-fedtsyrer, følgende betydning:

• Udvikling af fostrets hjerne, centralnervesystem og øjne.
• Efter fødslen får den nyfødte disse fedtsyrer gennem modermælken eller en god modermælkserstatning, og senere gennem kosten.
• Neurogenesis, som er en proces, hvor nervecellerne (neuronerne) dannes af stamceller.
• Vigtige byggesten i nervecellernes membraner.
• Hjernens neuroplasticitet, der involverer indlæring, hukommelse, syntese af nye hjerneceller, reparation og andre kompenserende mekanismer for at tilgodese forskellige og nye funktioner gennem livet.
• Kommunikation mellem nerveceller og gliaceller (astrocytter, microgliaceller og oligodendrocytter).
• Kredsløb og hjertefunktion
• Immunforsvar
• Holde væv bløde og smidige

Forskellige omega-3-former og kilder

ALA (alfalinolensyre): især hørfrøolie samt rapsolie, valnødder, chiafrø og mørkegrønne grønsager
EPA (eicosapentaensyre) og DHA (docosahexaensyre): Især torskelever, fede fisk, torskerogn og skaldyr. Desuden større mængder i hjernen hos mennesker og dyr.

Forskellige omega-6-former og kilder

LA (linolsyre): De fleste planteolier, nødder, kerner, margarine, pomfritter, chips, dressinger, kager og fastfood.
GLA (gammalinolensyre): Hjulkrone, kæmpenatlys, havregryn og modermælk
AA (arakidonsyre): Kød, fisk, indmad og mejeriprodukter

Syntesen af omega-3- og omega-6-fedtsyrer og den vigtige balance

Med udgangspunkt i formerne ALA og LA kan kroppen selv syntetisere DHA, EPA og GLA. Syntesen foregår ved hjælp af enzymprocesser - primært i leveren, men også i hjernen ved hjælp af de gliaceller, der hedder astrocytter.
Men det antages, at det kun er 1-12 procent af det indtagne ALA, som omdannes til EPA og DHA. Evnen til at omdanne og udnytte fedtsyrerne kan også påvirkes af køn og gener. Det bevirker, at mange har brug for mere DHA og EPA gennem kost eller tilskud, da disse former er nemmere at udnytte.
Det viser sig samtidig, at indtaget af omega-6-fedtsyrer i den moderne kost i de fleste tilfælde er alt for stort, og at indtaget af omega-3-fedtsyrer er alt for lavt. Denne ubalance mellem fedtsyrerne og mangel på omega-3-fedtsyrer kan få vidtrækkende konsekvenser for hjernesundheden og det generelle helbred.

• 25 % af gravide spiser aldrig eller sjældent fisk under graviditeten
• Endnu færre tager tilskud med fiskeolier.
• Det fremgår af en stor amerikansk befolkningsundersøgelse.

Omega-3-fedtsyrernes afgørende betydning for hjernesundheden

Hos pattedyr udgør fedtstoffer som kolesterol, omega-3- og omega-6-fedtsyrer omkring halvdelen af hjernens tørstofvægt, og heraf udgør omega-3-fedtsyrerne cirka 35 procent. DHA, der er den mest langkædede fedtsyrer, har særlig stor betydning for hjernens udvikling og de kognitive funktioner. I oversigtsartiklen beskriver forfatterne mere detaljeret, hvordan DHA er en vigtig forløber for en lang række metaboliske processer og signalmolekyler, som har betydning for nervecellerne, insulinfølsomheden, humøret, regulering af hormoner i fordøjelseskanalen og knogler. DHA og EPA modvirker desuden oxidativ stress og celleskader forårsaget af frie radikaler. Derudover modvirker DHA og EPA dannelsen af proinflammatoriske cytokiner og inflammationer i hjernen, som kan forårsage forskellige neurologiske forstyrrelser.

Børn med omega-3-mangel risikerer kognitive dysfunktioner og lavere IQ

I oversigtsartiklen henviser forfatterne til en lang række studier og meta-analyser, hvor det fremgår, hvordan det især er mangel på omega-3-fedtsyrer under fostertilstanden og de første leveår, som øger risikoen for kognitive dysfunktioner og neurologiske sygdomme.
Kognitive dysfunktioner kan ramme færdigheder som indlæring, hukommelse, koncentrationsevne, empati og problemløsning. Derfor kan kognitive dysfunktioner gå ud over barnets sociale kompetencer og skolegang, som er afgørende for tætte relationer og en god uddannelse senere i livet. For mere end 20 år siden har forskere fundet en direkte sammenhæng mellem moderens indtagelse af omega-3-fedtsyrer under graviditeten og barnets kognitive evner, herunder barnets IQ. Et nyere befolkningsstudie af skoleelever (17.641 børn og teenagere) har afsløret, at indtagelse af 8 gram fisk daglig i gennemsnit øger indlæringsevnen.

ADHD og depression

Selvom der kan være flere årsager til udvikling af neurologiske sygdomme som ADHD og depression, spiller mangel på de essentielle fedtsyrer ofte en rolle.
I oversigtsartiklen henviser forfatterne for eksempel til et studie (Chang et al), der afslører, at børn og unge med ADHD har lavere niveauer af total-omega-3, EPA og DHA i de røde blodceller. En nyere meta-analyse (Hawkey and Nigg) har ligeledes afsløret, at patienter med ADHD har lavere koncentrationer af omega-3 i blodet sammenlignet med raske børn. Mange med ADHD har også vanskeligere ved at omdanne ALA til DHA og EPA grundet genetiske variationer. Flere studier viser, at større tilskud af EPA, DHA og GLA kan forbedre ADHD symptomer.
Det tyder også på, at mangel på omega-3-fedtsyrer øger risikoen for, at børn og unge udvikler depression. Det skyldes, at omega-3-fedtsyrerne har stor betydning for en række signalstoffer og andre metaboliske processer i hjernen. Derudover modvirker EPA og DHA inflammation i hjernen, som ofte er involveret i udvikling af depression.
I forbindelse med tilskud skal man samtidig huske, at der ofte skal større doser til, og at der går en måneds tid, før man kan forvente den optimale effekt.

Hvor meget omega-3 har vi brug for?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at 1 procent af det daglige energiindtag bør komme fra omega-3, og det svarer til omkring 2,5-5 gram daglig. Heraf bør mindst 250 mg være i form af DHA for at sikre en normal hjernefunktion og et normalt syn. Men som nævnt kan gravide og andre have et øget behov.
Derudover anbefaler Fødevarestyrelsen, at voksne og store børn spiser mindst 200-300 gram fisk om ugen, og gerne de fede typer som makrel, sild, ørred og laks, der er rige på EPA og DHA. Man bør dog undgå rovfisk som tun og fisk fra forurenede farvande, da de ophober flere miljøgifte. Hvis man ikke kan lide fisk eller bare spiser for lidt fisk, kan man supplere med fiskeolietilskud i en god kvalitet. Der findes også særlige tilskud til mindre børn og gravide.

Referencer:

Katarzyna Smolinska et al. Nutritional Quality Implications:  Exploring the Impact of a Fatty Acid-Rich Diet on Central Nervous System Development. Nutrients 2024.

Emily Oken et al. Demographic and health characteristics associated with fish and n-3 fatty acid supplement intake during pregnancy: results from pregnancy cohorts in the ECHO programme. Published online by Cambridge University Press. 2024

Marc Fakhoury et al. Exercise and Dietary Factors Mediate Neural Plasticity Through Modulation of BDNF Signaling Brain Plasticity 2022