Magnesiumtilskud kan forebygge svangerskabsforgiftning og livstruende eklampsikramper

Svangerskabsforgiftning, også kaldet præeklampsi, er en forløber for eklampsi, hvor kramperne kan være livstruende for den gravide og fostret. Ifølge en ny oversigtsartikel, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cureus, har man set nærmere på injektion med magnesiumsulfat som led i behandling af svær svangerskabsforgiftning og eklampsikramper. Denne behandling har man også indført i Danmark. Det er i det hele taget vigtigt at få nok magnesium under graviditeten, hvis man vil forebygge svangerskabsforgiftning.

Svangerskabsforgiftning er en sygdom, som rammer 3-5 procent af alle gravide. Svangerskabsforgiftning kaldes også for præ-eklampsi. (præ = før, eklampsi =krampe), da det er et stadie, før kroppen går i eklampsi karakteriseret af voldsomme kramper. Det antages, at eklampsikramper skyldes lokal cerebral iskæmi, som er manglende iltforsyning til hjernen. Tilstanden opstår på grund af ødemer og kraftige cerebrale vasospasmer, hvor hjernens blodkar smalner på grund af karvæggenes sammentrækning.

Svangerskabsforgiftning er karakteriseret af følgende parametre:

• Forhøjet blodtryk (Over 140/90 mm Hg)
• Protein i urinen

Svangerskabsforgiftning udvikles som regel over tid efter 20. graviditetsuge og med stigende forekomst frem til fødslen. Mange får først vand i kroppen. Andre symptomer kan være hovedpine, utilpashed, svimmelhed, synsforstyrrelser, smerter ved hjertet og lægkramper.
Svangerskabsforgiftning kan vare fra et par dage til tre uger. Hvis svangerskabsforgiftning udvikles til eklampsikramper, kan det i værste fald koste den gravide og fostret livet, så det er en tilstand man holder nøje øje med.
Meget højt blodtryk behandles med blodtryksnedsættende medicin.
Hvis der opstår de første tegn på truende eklampsikramper, vil man ofte forløse barnet for at undgå, at det påvirkes af manglende iltforsyning, som kan give hjerneskader.
På verdensplan dør der årligt 63.000 kvinder af svangerskabsforgiftning og eklamsikramper, med den største forekomst i ulande og blandt farvede kvinder.
Man er desuden mere disponeret for svangerskabsforgiftning, hvis man

• Venter første barn
• I forvejen har for højt blodtryk
• Er overvægtig og har et højt BMI
• Venter tvillinger eller trillinger
• Er arveligt disponeret
• Hvis babyen har misdannelser
• Lever usundt og mangler næringsstoffer

Det er stadig uklart, hvorfor nogle udvikler svangerskabsforgiftning. Men ifølge den nye oversigtsartikel antages det, at dysfunktioner i moderkagen spiller en afgørende rolle i udviklingen af svangerskabsforgiftning, da alle symptomer forsvinder, så snart moderkagen er forløst.
Det tyder desuden på, at mangel på magnesium spiller en afgørende rolle af flere årsager, og at intravenøs eller intramuskulær injektion med magnesiumsulfat kan være en effektiv behandling.

Magnesiums funktioner

Magnesium, som er et af de mineraler, vi skal have mest af, har vital betydning for knogler, nerveimpulser, muskelsammentrækning, blodtryk, opretholdelse af elektrolytbalance, østrogenbalance og mange andre funktioner.
Magnesium findes primært inde i cellerne, hvor det indgår i mere end 300 enzymprocesser. Samtidig sørger magnesium for, at celler i bløde væv som nervevæv, muskelvæv og blodkar er næsten calciumtomme, da for mange calciumioner i disse celler kan udløse kramper og andre ubalancer. På den måde er magnesium en naturlig calciumblokker.

Behandling med magnesiumsulfat ved eklampsikramper

Det vides i forvejen, at et forhøjet blodtryk kan nedsættes markant ved at tage tilskud med magnesium.
Det vides også, at behandling med magnesiumsulfat er effektivt mod eklampsikramper eller til at forebygge eklampsikramper hos kvinder med svangerskabsforgiftning. Behandling af igangværende eklampsikramper foregår som injektioner i vener eller muskler. Der forekommer ikke alvorlige bivirkninger hos hverken mor eller barn.
I Danmark bruges magnesiumsulfat allerede for at forhindre krampeanfald hos gravide med svær præeklampsi samt til behandling af eklampsikramper.
Magnesiumsulfat hæmmer spasmer i centralnervesystemet og hindrer, at calciumioner trænger ind i muskelceller og andre bløde væv. På den måde virker magnesiumsulfat bedre end medicinske caciumblokkere. I den nye oversigtsartikel kommer forfatterne nærmere ind på flere af magnesiumsulfats virkemekanismer.
Flere studier har således vist, at behandling med magnesiumsulfat kan reducere dødeligheden som følge af eklampsikramper med 46 procent. Forskerne kommer også ind på, at magnesiumsulfat kan gives profylaktisk til patienter med mild svangerskabsforgiftning.
Desværre er behandling med magnesiumsulfat begrænset i ulande, da den er forbundet med en del udgifter i forbindelse med injektioner og blodprøver.
Da dødsfald som følge af eklampsikramper er ret udbredt i ulande, efterlyser forfatterne bag den nye artikel billigere metoder, der også kan virke forebyggende.
I denne forbindelse er det selvfølgelig relevant at få nok magnesium gennem kosten.

Magnesiumkilder, officielle anbefalinger og årsager til udbredte mangler

Magnesium findes hovedsagelig i grove og grønne fødekilder som fuldkorn, kerner, mandler, nødder, frø, bønner, avocado, kål og andre grøntsager. I Danmark ligger RI på 375 mg. Mangel på magnesium skyldes hovedsagelig udpint jord, raffinering af fødevarer og ensidige kostvaner. Behovet stiger desuden en smule under graviditet. Det er selvfølgelig bedst at få nok magnesium gennem kosten. På markedet findes der et kombineret tilskud til gravide med letoptagelige vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer for mor og barn, inklusiv organisk letoptagelig magnesium.

Referencer:

Jaskamal Padda et al. Efficacy of Magnesium Sulfate on Maternal Mortality in Eclampsia. Cureus 2021

Ditte Bach. Svangerskabsforgiftning/præeklampsi. www.babyinstituttet.dk

13. Magnesiumsulfat | Jordemoderforeningen

Gerry K. Schwalfenberg and Stephen J. Genuis. The Importance of Magnesium in Clinical Healthcare. Scientifica (Carro) 2017

Andrea Rosanoff et al. Essential Nutrient Interactions: Does Low or Suboptimal Magnesium Interact with Vitamin D and/or Calcium status. Advances in Nutrition 2016