Selen er et livsvigtigt sporstof, og højere niveauer i blodet øger chancen for at overleve brystkræft efter 10 år. Det fremgår af et nyt polsk befolkningsstudie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Tidligere studier viser desuden, at tilskud med selengær kan reducere risikoen for, at flere kræftsygdomme overhovedet opstår. Det er samtidig problematisk, at jorden i Europa er udpint, og at selenmangel er så udbredt. Så hvor meget selen har vi egentlig brug for, hvis blodets niveau skal optimeres?

Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder, og selvom behandlingerne er blevet bedre, er der stadig mange, der dør af sygdommen. Et svensk-tysk studie har nu afsløret, at et lavt selenindhold i blodet giver en dårligere prognose. Samtidig kan et højere selenindhold i blodet øge chancen for at overleve brystkræft. Det er derfor problematisk at selenmangel er så udbredt i Europa. Ifølge forskerne bag det nye studie kan en måling af selenindholdet i blodet derfor bruges til at optimere blodets indhold og derigennem forbedre behandlingen.

Brystkræft er meget mere udbredt i den vestlige og moderne verden. Derfor tilskrives sygdommen at hænge sammen med livsstilsfaktorer og mangel på essentielle næringsstoffer. Det har længe været kendt, at mangel på D-vitamin øger risikoen for brystkræft. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Endocrinology, er der også en sammenhæng mellem mangel på D-vitamin og udvikling af metastaser i lungerne. Tidligere studier viser desuden, at udbredt mangel på selen, jod, omega-3 og søvnhormonet melatonin øger risikoen for brystkræft, og at enkelte tilskud kan gøre en forskel i forebyggelsen og som led i en eventuel behandling.

Ifølge et nyt studie reducerer større tilskud med D-vitamin blodets niveau af østrogen, og det kan have afgørende betydning i både forebyggelsen og behandlingen af den frygtede sygdom.

Patienter med brystkræft og tyk- og endetarmskræft, som har højt indhold af D-vitamin i blodet allerede på det tidspunkt, de får stillet diagnosen, har bedre chancer for at overleve deres sygdom, siger forskere.

Lave niveauer af D-vitamin i blodet er forbundet med højere risiko for brystkræft. Og brystkræftpatienter, som har optimale mængder D-vitamin i blodet, kan forvente en længere levetid i forhold til brystkræftpatienter med lave niveauer af D-vitamin i blodet. Men hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for i forebyggelsen af den frygtede sygdom?

- og mangel på enkelte næringsstoffer spiller en afgørende rolle

Nye tal fra kræftdatabasen Nordcan afslører, at danske kvinder stadig har rekord i forekomsten af kræft, og at begge køn stadig har bundrekorden i kræftoverlevelse i Norden. Ifølge eksperter skyldes rekorderne vores livsstil. Men mange, der lever sundt får jo også kræft, og meget international forskning tyder på, at den moderne kost ofte mangler optimale mængder af selen, D-vitamin og omega-3, som har flere kræftforebyggende egenskaber. Der er også en del forskning på melatonin, som også kaldes for et søvnhormon.

Hver niende danske kvinde rammes af brystkræft. Kost og levevis spiller en stor rolle. Og nu viser et nyt amerikansk studie, at omega-3 fedtsyrer, som typisk findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier, kan undertrykke vækst og spredning af brystkræftceller. Ifølge studiets leder Saraswoti Khadge, som er tilknyttet University of Nebraska Medical Center, kan det blandt andet skyldes, at omega-3 fedtsyrerne understøtter kroppens immunforsvar og anti-inflammatoriske systemer. Studiet er i tråd med tidligere studier. Så i forebyggelse og behandling af brystkræft er det vigtigt, at få nok omega-3.

Hver niende danske kvinde rammes af brystkræft, og kurven er ikke knækket. Tværtimod. En af årsagerne til den udbredte forekomst er den udbredte mangel på D-vitamin, og det ser ud til, at de officielle anbefalinger er sat alt for lavt. En ny amerikansk undersøgelse viser nemlig, at større mængder D-vitamin i blodet reducerer risikoen for at udvikle den frygtede sygdom. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for i den optimale sygdomsforebyggelse? Og hvilken betydning har D-vitaminet for prognosen hos dem, der allerede har fået brystkræft?

- i forebyggelsen af træthed, overvægt, brystkræft og andre sygdomme?

Det er der meget, som tyder på. Jod er nemlig et essentielt sporstof, som har afgørende betydning for stofskiftet og østrogenbalancen. Jod kan også bidrage til at udskille miljøgifte fra kroppen. Men disse miljøgifte, som vi alle udsættes for, kan samtidig øge behovet for jod - og flere forskere antyder nu, at de officielle anbefalinger er sat alt for lavt.

Der har i årtier været fokus på D-vitaminets kræftforebyggende virkning, og ifølge et nyt studie gælder det især kvinder over 55 år. Det kan til dels skyldes, at kræft er flere år om at udvikle sig, og at vi med årene har vanskeligere ved at udnytte D-vitaminet.

Jods evne til at beskytte mod brystkræft er afsløret i animalske studier. Epidemiologiske undersøgelser tyder desuden på, at befolkningsgrupper, der får mere jod gennem kosten, har lavere risiko for at udvikle den frygtede sygdom, som i dag rammer mere end hver niende danske kvinde.

- og almindelige blodprøver kan ikke afsløre det

Selvom vi bliver ældre, er der i dag flere, som lider af kroniske sygdomme. Forbruget af medicin stiger støt, uden at der gøres noget ved årsagerne, som ofte er mangel på næringsstoffer. Her kommer vi mere ind på magnesium, som indgår i over 300 enzymprocesser med betydning for nervesystemet, fordøjelsen, musklerne, hjertet, blodtrykket, knoglerne, graviditet og udnyttelsen af D-vitamin. Det betyder samtidig, at mangel på magnesium kan være involveret i udviklingen af astma, stress, søvnløshed, forstoppelse, migræne, neurologiske sygdomme, kredsløbssygdomme, knogleskørhed, brystkræft, for tidlige fødsler med videre. Det fremgår blandt andet af en større sammenfattende artikel publiceret i Scientifica, som omhandler vigtigheden af magnesium i kliniske behandlinger. Det er også vigtigt, at eventuelle tilskud er i en form, som kroppen kan optage.

- og en dårligere prognose for kvinder med brystkræft

Årtiers forskning har afsløret, at mangel på D-vitamin hænger sammen med en øget risiko for brystkræft. Mangel på D-vitamin er især udbredt på de nordlige breddegrader, hvor solen står for lavt til, at vi kan danne det i vinterhalvåret. Men der er også mange kvinder under sydligere himmelstrøg, som mangler D-vitamin på grund af indendørs livsførelse, for meget solcreme eller tildækning. D-vitamin har mange kræftforebyggende egenskaber, og en mangel på vitaminet giver en dårligere prognose for kvinder i postmenopausen, som har fået konstateret brystkræft. Det fremgår af et studie af brasilianske kvinder. Det er med andre ord ikke nok at behandle brystkræft med kirurgi, kemoterapi og stråling. Man er også nødt til at optimere kroppens indhold af D-vitamin, og hvad kroppen ellers mangler af næringsstoffer for at fungere optimalt på naturens præmisser.

- og de officielle anbefalinger er utilstrækkelige

Brystkræft er mange år om at udvikle sig, og risikoen stiger med alderen. Årtiers forskning har efterhånden afsløret, at mangel på D-vitamin hænger sammen med en øget risiko for den frygtede sygdom. Det samme gør overvægt. Et nyt studie, afslører nu, at der ofte er en sammenhæng, idet overvægtige kvinder i menopausen, som får diagnosen, oftere mangler D-vitamin. De har også en større risiko for at dø af sygdommen. Derfor er D-vitamin i tilstrækkelige mængder meget vigtig i den langsigtede forebyggelse og behandling. Studiet er publiceret i Menopause, som er et nordamerikansk videnskabeligt nonprofit tidsskrift.

- og fiskeolier bidrager til forebyggelsen

På verdensplan er brystkræft den førende årsag til kræftrelaterede dødsfald blandt kvinder. Kosten betyder meget, og ifølge et nyt polsk studie kan mere fisk med omega-3 fedtsyrer reducere risikoen for at udvikle sygdommen. Studiet er i tråd med tidligere studier. Så i forebyggelse og behandling af brystkræft er det vigtigt at få nok omega-3, hvor vi har nemmest ved at udnytte de former, der findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier. Den forebyggende effekt forbedres, hvis man også er velforsynet med D-vitamin og selen.

Melatonin er mest kendt som et søvnhormon. Ikke desto mindre afslører forskningen, at melatonin har flere kræftforebyggende egenskaber, og at tilskud kan øge effekten af kemoterapi og modvirke bivirkninger

Brystkræft er en af de mest udbredte kræftformer, hvor omkring 80 % er klassificeret som østrogenreceptor positive. Risikoen for denne type brystkræft øges af hormonbehandling med østrogener (østradiol) samt hormonforstyrrende stoffer i miljøet. Men ifølge et nyt studie kan melatonin hæmme et gen, som påvirker østrogenreceptorerne i brystkræftceller. Melatonin er mest kendt som et søvnhormon, og stadig mere forskning afslører dets kræftforebyggende egenskaber. Derfor er det livsvigtigt at danne nok, eller kompensere for mangler gennem tilskud.

En metaanalyse udført af forskere fra Karolinska Institutet i Sverige med data fra 10 observationsstudier som samlet involverer mere end 17.500 kvinder med brystkræft viser, at et højt indtag af C-vitamin fra tilskud eller fra kosten forbedrer kvinders overlevelseschancer betydeligt.

Det er dårligt for dit helbred, hvis du sms’er, checker mail og surfer på nettet i sengen, inden du sover. Lyset fra skærmene hæmmer din nattesøvn og gør dig mindre effektiv på jobbet, siger videnskabelige eksperter.

Mange har for vane at ligge og checke mail, sende sms’er og surfe på nettet i sengen, inden de sover. Men det er ikke godt for helbredet, siger forskere. Det skarpe lys fra skærmene påvirker vores krop på en måde, så vi sover dårligere og er mindre effektive den efterfølgende dag.

En stor meta-analyse der inddrog 21 videnskabelige undersøgelser med næsten 900.000 kvinder og herunder knap 21.000 med brystkræft viser, at de kvinder der får mest omega-3 fra fisk har 14% lavere risiko for at få brystkræft sammenlignet med dem, der får mindst.

Brystkræft er mest udbredt i vores del af verden og er den største årsag til kræftrelaterede dødsfald blandt kvinder. Kost og levevis har stor betydning for sygdommens udvikling. Tidligere studier har allerede vist, at et øget indtag af fed fisk eller fiskeolietilskud, som indeholder omega-3-formerne DHA og EPA, reducerer risikoen. Et nyt studie har nu vist, hvordan tilskud af DHA kan bruges som led i kræftterapien. Denne omega-3-form hæmmer nemlig dannelsen af nogle skadelige molekyler, som fremmer væksten af brystkræftceller.

- og det øger risikoen for mange bivirkninger

P-piller er et af de mest anvendte præventionsmidler i Danmark. De fleste tåler tilsyneladende p-pillerne godt, men de er også forbundet med en del bivirkninger som hovedpine, humørsvingninger og en mindre øget risiko for blodpropper og brystkræft. Diverse bivirkninger skyldes blandt andet, at p-pillerne griber forstyrrende ind i mange enzymprocesser, som er afhængige af de fleste B-vitaminer samt C-vitamin, magnesium, zink og selen.
C-vitamin, zink og selen fungerer desuden som vigtige antioxidanter, der beskytter vores celler og kredsløb mod oxidativ stress. Derfor er det vigtigt at være dækket ind med disse næringsstoffer, så risikoen for bivirkninger reduceres.

Selvom kræftbehandlingen er blevet bedre, er det ikke lykkedes at knække kræftkurven. Tværtimod. For stadig flere rammes af den frygtede sygdom. Derfor behøver vi fokus på sporstoffet selen, som har flere virkningsmekanismer mod kræft. Hvis vi vel at mærke får nok og i en form, som kroppen kan udnytte optimalt.

I følge tal fra den nordiske database NORDCAN vil antallet af kræfttilfælde stige med over 50 % inden for de kommende år, og kræft er nu den hyppigste dødsårsag blandt mennesker under 65 år. Mange, der følger de officielle kostanbefalinger, holder idealvægten, begrænser alkohol, motionerer og undgår tobaksrygning får også kræft. Selvom der er flere årsager til kræft, ser det ud til, at mangel på selen, er en væsentlig og overset X faktor.

Melatonin, der mest er kendt som et søvnhormon, øger effekten af tamoxifen og reducerer bivirkningerne i efterbehandlingen af brystkræft. Man har længe kendt til melatonins kræftforebyggende egenskaber, og ved at pakke hormonet ind i små fedtbobler bliver tamoxifen i stand til at slagte endnu flere brystkræftceller. Det fremgår af et nyt iransk studie.

Vi danner primært D-vitamin fra sommersolen, og tidligere befolkningsstudier har indikeret, at D-vitamin kan have en beskyttende effekt på udvikling af brystkræft. En gruppe danske forskere har nu undersøgt sammenhængen nærmere og fundet, at kvinder over 50 år, som opholder sig meget udendørs, og især mellem kl. 10-15, har en lavere risiko for at udvikle brystkræft. Denne viden er vigtig, da brystkræft er flere år om at udvikle sig. Det viser sig desuden, at D-vitamin har flere kræftforebyggende effekter, og derfor skal vi endelig få nok hele livet.

- og mangler er udbredte

Tidligere studier har vist, at zink spiller en stor rolle for det gode helbred og i forebyggelsen af kræft i spiserøret. Det har dog været en gåde, hvordan zink beskytter mod den udbredte kræftform. Indtil nu. Professor Zui Pan og hendes forskerteam fra University of Texas at Arlington, USA, har nemlig fundet de mekanismer, hvorved zink beskytter de sunde celler og hæmmer udviklingen af kræftceller i spiserøret. Forskerne ser derfor et stort potentiale i, hvordan zink i de rette doser kan bidrage til at forebygge sygdommen og fungere som led i en behandling. Studiet er publiceret i The FASEB Journal.