Melatonins mekanismer i kampen mod overvægt

Overvægt betragtes som en global epidemi med alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i International Journal of Molecular Sciences, ser forfatterne nærmere på forholdet mellem melatonin og overvægt. Melatonin er mest kendt som et sovehormon, men melatonin har også betydning for kroppens omsætning af kulhydrater og fedtstoffer. I oversigtsartiklen ser forfatterne nærmere på melatonins betydning for kroppens energiomsætning samt oxidativ stress og inflammation, som tilmed gør overvægt sundhedsfarlig. Forfatterne ser også nærmere på melatonins betydning for døgnrytmen, søvnforstyrrelser og tarmfloraen, som ligeledes kan påvirke vægten.

Det antages, at omkring en tredjedel af verdens befolkning eller over to milliarder mennesker er overvægtige eller fede. Overvægt og fedme er forbundet med mange dysfunktioner såsom insulinresistens, forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk, der er en del af metabolisk syndrom, forstadiet til diabetes type-2. Non-alkoholisk fedtlever, kronisk inflammation, kredsløbssygdomme og kræft er også mere udbredt blandt overvægtige. På den måde er overvægt forbundet med mange menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger, som kræver mere handling og indsigt, hvis kurven skal knækkes. Det ser samtidig ud til, at melatonin har et potentiale i kampen mod overvægt af flere årsager.

Hvad er melatonin?

Melatonin findes i alle levende organismer - lige fra bakterier til plante- og dyreriget. Hos mennesker spiller melatonin en overordnet rolle for døgnrytmen, eller det indre biologiske ur, der regulerer mange overordnede processer i kroppen.
Vi danner primært melatonin i pinealkirtelen, der er lokaliseret midt i hjernen. Forstadiet hedder serotonin, og det danner vi normalt fra morgenstunden, når vores øjne udsættes for det ”blå” dagslys. Når mørket falder på, omdanner vi så serotonin til melatonin, som har betydning for den naturlige træthed og gode søvn.
Melatonin, som også kaldes for et hormon eller et signalstof, påvirker de fleste af kroppens celler. Melatonin fungerer sideløbende som en kraftig antioxidant, der reparerer celleskader, når vi sover.
Så alt i alt spiller melatonin flere afgørende roller for døgnrytmen, energiomsætningen, vægtreguleringen, blodsukkeret, immunforsvaret, antiinflammatoriske processer, beskyttelse af celler og kræftforebyggelsen.
Egenproduktionen af melatonin daler med alderen, fordi pinealkirtlen forkalker, og det bidrager til en række aldringsprocesser.
I den nye oversigtsartikel fokuserer forfatterne på melatonins forskellige roller i forbindelse med overvægt gennem hele livet.

Melatonins effekt på overvægt

Allerede i 1984 fandt man (Bartness et al), at hamstere som fik fjernet pinealkirtlen tog på i vægt. Siden har man antaget, at der er en forbindelse mellem pinealkirtlen, melatonin og vægtforøgelse. Senere dyreforsøg har vist, at tilskud med melatonin kan reducere vægten, især hvad angår det sundhedsfarlige hvide mavefedt hos de dyr, som blev fodret med en diæt rig på kulhydrater og fedt.
Kliniske studier på mennesker har vist forskellige resultater, men ifølge en ny metaanalyse af 23 studier viste de 11 studier, at tilskud med melatonin havde signifikante resultater på vægttab, BMI eller livvidde sammenlignet med placebo.
Det ser desuden ud til, at melatonindosis og behandlingstid har betydning for resultatet. Således var resultaterne bedre i studier, hvor deltagerne fik 8 mg om dagen eller mere.

Blodets fedtstofprofil

Mange overvægtige lider af non-alkoholisk fedtlever, hvor leveren er blevet som en fedtfabrik, der producerer for meget kolesterol og for mange triglycerider – ofte ud fra fruktose. Ældre forsøg på rotter med overvægt og diabetes har vist en positiv sammenhæng mellem melatonintilskud, vægttab og fedtstofprofil.
Epidemiologiske studier tyder på, at melatonintilskud kan forbedre fedtstofprofilen og dermed forebygge hjertekarsygdomme. Det antages derfor, at melatonin kan bidrage til at forbedre kolesterolbalancen ved at sænke LDL-kolesterol, der ofte er forhøjet ved overvægt og en del af metabolisk syndrom. Det tyder alt i alt på, at fedtstofbalancen bliver forbedret, fordi omsætningen af kostens fedtstoffer og kulhydrater bliver forbedret.

Omsætning af kulhydrater og insulinresistens

Mange overvægtige udvikler insulinresistens, som også er en del af metabolisk syndrom og diabetes type-2. Ved insulinresistens er cellernes evne til at optage blodsukker nedsat, fordi insulinet virker dårligt. Dette resulterer i, at man ikke bliver rigtig mæt. Samtidig fjernes overskydende kalorier fra blodbanen, og de omdannes til fedtdepoter, som typisk sidder som det farlige, hvide mavefedt omkring indvoldene. Insulinresistens, som kommer snigende, skyldes ofte en kost, som er rig på raffinerede kulhydrater og omega-6 planteolier.
Man har undersøgt melatonins rolle på insulinresistens i væv som fedtvæv, bugspytkirtel og muskler. Overvægtige patienter, som tog tilskud med melatonin i 12 uger, fik et fald i deres insulinresistens indeks. Det tyder på, at melatonin kan forbedre omsætningen af kulhydrater ved at forbedre kvaliteten af insulin. Høje niveauer af melatonin om natten og under søvnen hænger således sammen med en forbedret insulinkvalitet. Det kan også skyldes, at den gode tilstrækkelige nattesøvn i sig selv har betydning for fordøjelsen og andre metaboliske processer.

Melatonins effekt på overvægt og mæthed

I oversigtsartiklen gennemgår forfatterne adskillige studier, som omhandler melatonins effekt på overvægt gennem en række komplekse mekanismer i det usunde hvide fedtvæv, som overvægtige har for meget af, samt det sunde brune fedtvæv, der genererer varme. Forfatterne gennemgår melatonins komplicerede rolle for leveren, bugspytkirtlen og muskelmassen, som har afgørende betydning for omsætning af kulhydrater og fedtstoffer. Forfatterne gennemgår også melatonins betydning for mæthedshormonet leptin. For det viser sig faktisk, at mange med insulinresistens også har leptinresistens, hvilket er en ond cirkel, der øger sult og vægtproblemer. Da de fleste af kroppens celler har receptorer for melatonin, indikerer det, at de fleste væv behøver melatonin for at fungere normalt døgnet rundt.

Overvægt i barndommen

Hvis moderen under graviditeten har metaboliske forstyrrelser som for eksempel insulinresistens, diabetes eller natarbejde, kan det øge barnets risiko for at blive overvægtig tidligt i livet. Det skyldes blandt andet, at moderens pinealkirtel udskiller mindre melatonin. På den anden side kan brystmælks indhold af melatonin være med til at forebygge, at barnet på sigt bliver overvægtigt.

Overvægt i overgangsalderen

Når kvinder kommer i overgangsalderen, er det kendt, at faldet i kønshormonerne kan medføre hede-svedeture og andre gener. Det antages som regel, at mangel på østrogen er hovedårsagen til øget appetit og vægtforøgelse. Men meget tyder nu på, at et drastisk fald i melatoninproduktionen har en endnu større betydning for, at mange kvinder tager på i denne periode. Da mange kvinder også får alvorlige søvnforstyrrelser, er tilskud med melatonin relevant ved disse hormonelle og søvnmæssige ubalancer.

Døgnrytme, søvnforstyrrelser og overvægt

I henhold til det astronomiske døgn har vi bedst at være vågne om dagen, hvor det er lyst, og sove om natten, hvor det er mørkt. Men mange moderne mennesker lever ikke i overensstemmelse med den naturlige døgnrytme og lyspåvirkning. Det kan skyldes skifteholdarbejde, natarbejde, jetlag og alle, som udsættes for alt for meget kunstigt lys efter mørkets frembrud - især fra skærme og LED-pærer, der giver et ”blåt” Lys. Det kunstige lys før sengetid hæmmer således kroppens melatoninproduktion, hvilket kan gøre det svært at falde i søvn og sove godt med drømmeaktivitet.
Det er velkendt, at mangel på søvn hænger sammen med overvægt, nedsat insulinfølsomhed og hjertesygdomme. Det er også velkendt, at ens behov for hurtige kulhydrater og stimulanser er større, når man er træt og i søvnunderskud. På den måde indtager man ofte for mange kalorier og den forkerte slags i løbet af dagen, hvis man har sovet for lidt.
En lang række studier har efterhånden vist, at tilskud med melatonin er som en naturlig sovepille, der kompenserer for kroppens mangel på naturens præmisser.
Melatonin og den gode søvn har således flere effekter på vægtregulering via de metaboliske processer, når man sover, og ved at man indtager færre tomme kalorier, når man er vågen og udhvilet.

Utidig sult om natten

Kvinder, der overspiser om natten, kan lide af et syndrom, hvor melatoninproduktionen er for lav og forstyrret. Dette øger produktionen af stresshormonet kortisol samt hormonet ghrelin, der medfører sult. De hormonelle ubalancer bevirker således, at kalorieindtagelsen løber løbsk om natten. Ved døgnrytmeforstyrrelser og mangel på melatonin kan man derfor overveje tilskud for at slippe for den utidige sult.

Oxidativ stress, inflammation og overvægt

Overvægt er ofte forbundet med oxidativ stress. Det er en tilstand, hvor der er for mange frie radikaler i forhold til antioxidanter. En væsentlig årsag er, at cellerne i det hvide fedtvæv danner en række proinflammatoriske cytokiner. Dette forårsager lav grad af kronisk inflammation, som genererer for mange frie radikaler. Tilstanden er sundhedsfarlig, fordi de frie radikaler spredes i kroppen, hvor de forårsager en række kædereaktioner inde i cellerne og mellem cellerne. Noget af det farligste er, når de frie radikaler angriber kolesterolet og de umættede fedtsyrer i cellemembranerne. Alt i alt baner oxidativ stress og lav grad af kronisk inflammation vejen for en lang række kroniske sygdomme som åreforkalkning, diabetes, Alzheimers og kræft.
I denne forbindelser viser det sig, at melatonin er en kraftig antioxidant, der kan bidrage til at modvirke oxidativ stress og kronisk inflammation.
I oversigtsartiklen henviser forfatterne til flere studier, der mere konkret omhandler, hvordan melatonin modvirker oxidativ stress og celleskader.

Tarmflora og overvægt

Fordøjelsen har stor betydning for vores generelle sundhed, og den foregår primært, når vi sover. I denne forbindelse indgår tarmfloraen i optagelsen af næringsstoffer, dannelsen af mælkesyre og adskillige metaboliske processer, som også har betydning for vægtreguleringen. Man har faktisk fundet afgørende forskelle i tarmfloraen hos normalvægtige og fede.
Som nævnt danner vi selv melatonin, primært i pinealkirtlen. Man har desuden fundet, at tarmfloraen også danner melatonin, og at der er særlig mange receptorer for melatonin i tarmvæv.
Det tyder på, at melatonin bidrager til tarmfloraens vigtige diversitet. Studier har vist, at tilskud med melatonin kan forbedre tarmfloraen ved tarmbetændelse forårsaget af søvnmangel. Samtidig fungerer melatonin som en vigtig antioxidant, der modvirker oxidativ stress og inflammatoriske processer i tarmen. I oversigtsartiklen komme forfatterne nærmere ind på, hvordan melatonin kan regulere optagelsen af næringsstoffer og derigennem kroppens energistofskifte.
Til orientering bidrager en alsidig, fiberrig kost også til tarmfloraens vigtige diversitet.

Tilskud med melatonin

Tilskud med melatonin er normalt i en form, der er helt identisk med kroppens eget melatonin.
Ifølge oversigtsartiklen er melatonin et sikkert og gennemprøvet produkt, og der er ikke påvist nævneværdige bivirkninger. Den døsighed og træthed, der kan forekomme ved normale doser, forsvinder, når man nedsætter dosis eller stopper med indtagelsen.
Melatonin bør kun tages, før man går i seng. Det frarådes at køre bil eller lave andet risikabelt, der kræver ens fulde opmærksomhed efter indtagelse af melatonin.
Melatonin anbefales normalt ikke til børn under 12 år, gravide og ammende, medmindre det sker efter lægens anvisning.
Dosering er sædvanligvis 3 mg daglig, som indtages ½- 1 time før sengetid, med mindre andet er anvist. I nogle af studierne har man givet op til 10 mg pr nat.

Konklusion

I henhold til oversigtsartiklen udviser melatonin positive effekter, hvad angår blodets lipidprofil, insulinresistens og overvægt. Dette kan skyldes melatonins rolle ved at regulere processer i døgnrytmen, fedtvævet, mikrofloraen, oxidativ stress, inflammation, søvnforstyrrelser og andre processer. Det er dog ikke alle kliniske data, som viser, at melatonin har indflydelse på vægttab.
Forskerne efterlyser derfor flere og større studier, måske med større doser og over længere tid, så man bedre kan forstå melatonins mekanismer på overvægt.
Det er under alle omstændigheder vigtigt at få sin gode nattesøvn af hensyn til fordøjelsen, og fordi mangel på søvn kan giver mere sult dagen derpå og på sigt skade insulinfølsomheden. Derfor vil tilskud med melatonin altid være relevant, hvis man både sover dårligt og gerne vil tabe sig.
Da kost og motion spiller en afgørende rolle, kan vi også henvise til følgende artikel.

»Blodsukker, diabetes og tilskud«

Referencer:

Qingyun Guan etb al. Mechanism of melatonin in Obesity: A Review. International Journal of Molecular Sciences. 2022

Ewa Waleca-Kapica et al. Melatonin and Female Hormone Secretion in Postmenopausal Overweight Women. International Journal of Molecular Sciences. 2015

Jiménez-Aranda A et al. Melatonin induces browning of inguinal white adipose tissue in Zucker diabetic fatty rats. J Pin Res 2013 E pub ahead of print

Brown Fat Cell Discovery May Lead To Treatment of Obesity. Sci-news.com 2013