D-vitamins effekt på sklerose og andre autoimmune sygdomme

Sklerose, leddegigt, visse tarmbetændelser og mange andre sygdomme tilhører de autoimmune sygdomme, hvor immunforsvaret overreagerer og angriber kroppens eget væv. Forskere fra Universitetet i Edinburgh i Skotland har nu afdækket, hvordan D-vitaminet regulerer immunforsvaret. Derfor kan D-vitamin have en positiv effekt på autoimmune sygdomme som sklerose. Men det kræver, at vi på vore breddegrader får nok D-vitamin fra den høje sommersol og tilskud om vinteren. Det er desuden problematisk, at overvægt både øger risikoen for D-vitaminmangel og sklerose. Og at mangel på magnesium gør det svært at aktivere D-vitamin.

Det er ikke tilfældigt, at der findes mere sklerose på de nordlige breddegrader, for en væsentlig årsag er mangel på D-vitamin, som vi kun kan danne fra den høje sol i sommerhalvåret. Indendørs livsførelse øger risikoen yderligere. Det er almindelig kendt, at D-vitaminet har betydning for knoglerne. Men det må ikke overskygge, at alle kroppens celler har receptorer for D-vitamin, og at det regulerer et hav af gener og biokemiske processer. Så selvom de officielle anbefalinger, RI, kan forebygge knogleskørhed, tyder det nu på, at vores reelle behov er større, hvad angår forebyggelse af en lang række sygdomme, inklusive de autoimmune.

D-vitamin påvirker immunforsvarets dendritceller og T-celler

Forskerne fra Universitetet i Edinburgh fokuserede på, hvordan D-vitaminet påvirker kroppens immunsystem – nærmere betegnet dendritcellerne. Det er nogle specialiserede hvide blodceller, der findes på huden og de indre overflader af næsen, lungerne, maven og tarmen. Dendritcellerne tilhører således immunforsvarets forposter, og de præsenterer antigener fra bakterier og andre fremmedstoffer til immunforsvarets T-celler, som er specialtropper.
Hos raske personer spiller T-cellerne således en væsentlig rolle i bekæmpelsen af infektioner. Men T-cellerne er også nogle aggressive hvide blodlegemer, der bør holdes i kort snor.
Hos personer med sklerose og andre autoimmune sygdomme viser det sig nemlig, at T-cellerne går for voldsomt til værks med det resultat, at de forårsager kroniske inflammationer og vævsskader.

D-vitamin hæmmer det overaktive immunforsvar ved autoimmune sygdomme

Ved at studere de hvide blodlegemer fra mus og mennesker fandt forskerne, at D-vitamin får dendritcellernes overflade til at producere mere af et molekyle, der hedder CD31, og det er dette molekyle, der hæmmer eller regulerer aktiveringen af T-cellerne.
Forskerne observerede mere konkret, hvordan CD31 forhindrede de to celletyper i at opretholde en fortløbende kontakt, og at dette hæmmer det overaktive immunforsvar.
Ifølge forskerne kaster denne opdagelse et nyt lys over, hvordan D-vitamin regulerer immunforsvaret. På denne måde har D-vitamin en positiv indflydelse i forbindelse med forebyggelse og som led i behandling af autoimmune sygdomme som sklerose. Men det kræver, at vi får nok D-vitamin gennem hele livet, og at vi kan aktivere det.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Frontiers of Immunology.

D-vitaminmangel og overvægt øger risiko for sklerose - især hos børn

Risikoen for at få sklerose øges også i forbindelse med overvægt – og børn er særligt udsatte. Det fremgår af et tidligere studie, publiceret i det videnskabelige tidsskrift Neurologi. Derfor bør man i forebyggelse af sklerose have større fokus på vægtregulering og i det mindste sørge for at være velforsynet med D-vitamin hele året og hele livet. Desuden bør diverse kampagner, der advarer mod solen og anbefaler solcreme, samtidig vejlede både børn og voksne i at få nok D-vitamin på anden måde.

Vidste du, at overvægt øger behovet for D-vitamin?

Officielle anbefalinger af D-vitamin og vores reelle behov

Referenceindtag, RI, for voksne er 5 mikrogram. Mange forskere hævder nu, at det reelle behov for D-vitamin ligger meget højere end RI, og anbefalingerne svinger fra 30-100 mikrogram daglig. Det er let at danne 30-100 mikrogram på en god sommerdag. Man har dog vanskeligere ved at danne D-vitamin, hvis huden er mørk, og hvis den er gammel og tynd. Overvægtige og diabetikere har også vanskeligere ved at danne og udnytte vitaminet.
I vinterhalvåret er der under alle omstændigheder brug for tilskud, da en almindelig sund kost kun bidrager med begrænsede mængder.
Da D-vitaminet er et fedtopløseligt vitamin, får vi den bedste udnyttelse i tilskud som kapsler, hvor D-vitaminet er bundet til olie.

Udnyttelse af D-vitamin afhænger af magnesium og alder

Som nævnt danner vi D-vitamin i huden ved hjælp af sollyset. Det er dog kun et forstadie, som hedder cholecalciferol, og som også findes i tilskud. Derefter afhænger evnen til at udnytte vitaminet af flere faktorer. For D-vitaminet skal først omdannes i leveren til 25-hydroxyvitamin D3, der måles i blodet, og derefter til en aktiv form i nyrerne. Disse enzymprocesser kræver magnesium. Mangel på magnesium kan altså bevirke, at vi ikke udnytter D-vitamin godt nok fra sol eller tilskud. Så selvom man for så vidt får nok sol og D-vitamin, kan man sagtens komme i underskud af aktivt D-vitamin.

Referencer

Louise Saul et al. 1,25-Dihydroxyvitamin D3 Restrains CD4 T Cell Priming Ability of CD11c Dendritic Cells by Upregulations Expression of CD31. Frontiers of immunology.

University of Edinburgh. Vitamin D study sheds light on immune system effects. ScienceDaily. 2019

Magdalena Kegel. Obesity and Poor Vitamin D Levels Tied to Risk of Childhood MS in Study. 2017

Gerry K. Schwalfenberg and Stephen J. Genuis. The Importance of Magnesium in Clinical Healthcare. Scientifica (Carro) 2017