Hovedmåltider er afgørende for et stabilt blodsukker, så man kan følge med i skolen. Grønsager og frugter indeholder C-vitamin, folinsyre, magnesium og mange andre gode næringsstoffer. Ifølge et nyt britisk studie har børn, som spiser morgenmad og frokost plus mere frugt og grønt et bedre mentalt helbred på flere parametre. Det er samtidig et faktum, at mange børn mistrives, og at mangel på næringsstoffer kan udløse eller forværre problemet. Derfor efterlyser forskerne en bedre sundhedspolitik på hjemmefronten og på skoler, som sikrer, at børnene får en sund kost, da det kan optimere deres mentale velvære og faglige potentiale.

D-vitamin indgår i opbygning af hjernens struktur og funktioner. Ifølge en større oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, har D-vitamin særlig stor betydning for den mentale sundhed hos børn og unge grundet den langsigtede effekt. Emnet er meget aktuelt, da børns udbredte mangel på D-vitamin øger deres risiko for angst, depression, aggressiv adfærd og andre mentale problemer. Derfor er det vigtigt, at børn og unge får nok sommersol og nødvendige tilskud i henhold til Fødevarestyrelsens nye anbefalinger og deres reelle behov.

Fed fisk og fiskeolier indeholder en del omega-3 fedtsyrer i form af EPA og DHA, som har betydning for hjernen, nervesystemet, vores intelligens og den mentale sundhed. Men moderne kostvaner bevirker, at mange får for lidt af disse omega-3 fedtsyrer. Et hold forskere fra England har nu fundet, at tilskud med EPA-rige fiskeolier i 26 uger forbedrer den mentale præcision og reaktionstid hos raske, unge voksne. Det var ikke tilfældet med DHA-rige fiskeolier. Det overraskede forskerne, at EPA har større betydning for disse kognitive færdigheder.

Vi vil gerne være åndsfriske gennem hele livet, kunne klare os selv og undgå sygdomme som demens. Kosten spiller en stor rolle, og blodets niveau af forskellige B-vitaminer, D-vitamin samt omega-3 og andre særlige næringsstoffer hænger direkte sammen med hjernens aktivitet og kognitive funktioner. Det fremgår af et nyt studie af ældre, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift NeuroImage. Samtidig viser andre undersøgelser, at mangler på disse næringsstoffer er udbredt på grund af ensidige kostvaner, medicin og mangel på sol. Det kan få mange helbredsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser med mindre man sætter ind i tide og forsyner hjernen med vitaminer, fedtsyrer og hvad den ellers har brug for.

I takt med at der kommer flere ældre, er der også flere, som lider af demens og dør som følge heraf. Men hvis man indtager mere magnesium gennem kosten end de officielle anbefalinger, tyder det på, at hjernen holdes mere intakt, og at det forebygger demens. Det fremgår af et større befolkningsstudie, som er publiceret i European Journal of Nutrition. Det er samtidig problematisk, at mange ældre er småtspisende eller tager forskellige former for medicin, som hæmmer kroppens optagelse og udnyttelse af magnesium. Så hvilken effekt har magnesium egentlig på hjernen og nervesystemets funktioner? Og hvor meget magnesium har vi brug for, hvis hjernen skal holdes skarp hele livet?

- Men er det nødvendigt med de magre mejeriprodukter?

Indtagelse af morgenmad har en positiv effekt på børn og unges kognitive færdigheder som hukommelse og indlæring. Det fremgår af en artikel, som netop er publiceret i Nutrients, hvor forfatterne ser nærmere på danskernes morgenmad. Men mange børn bliver jo afleveret tidligt på institutioner, og måske har de ikke spist morgenmad hjemmefra. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at disse børn har mulighed for at spise morgenmad på institutionen. Meget tyder i det hele taget på, at symptomer som koncentrationssvigt, hyperaktivitet og apati, der ofte tolkes som psykiske problemer, ofte skyldes mangel på morgenmad, et ustabilt blodsukker samt mangel på vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer. I det følgende kan du derfor læse mere om sund morgenmad - og om de magre mejeriprodukter, som faktisk øger risikoen for ustabilt blodsukker og overvægt.

Den gode hukommelse er afgørende for at godt og aktivt liv. Men i takt med at der kommer flere ældre, er der også flere, som rammes af demens. Det ser dog ud til, at en kombination af fiskeolier samt antioxidanter som lutein og zeaxanthin kan forbedre hukommelsen hos ældre, raske mennesker. Det fremgår af et nyt Irsk studie publiceret i Clinical Nutrition. I det daglige kan man derfor understøtte hjernen og hukommelsen ved at få fiskeolier fra fed fisk eller tilskud og de særlige antioxidanter fra fødeemner som kål, spinat, andre bladgrønsager og æg. Det ser også ud til, at der er en vigtig antioxidant, mezo-zeaxanthin i visse fisk og fiskeskind.