Stadig flere rammes af ADHD, som påvirker den neurologiske udvikling, indlæringen og de sociale interaktioner. Meget tyder på, at hjernen og nervesystemet ofte mangler næringsstoffer til en række vigtige funktioner, eller at hjernen og nervesystemet udsættes for skadelige stoffer. En oversigtsartikel, som er publiceret i Cureus, viser at tilskud af D-vitamin, magnesium og fiskeolier kan forbedre symptomerne.
Det er almindelig kendt, at aggressiv adfærd kan skyldes sociale og kulturelle faktorer. Men aggressiv adfærd kan også skyldes biologiske faktorer i hjernen. I denne forbindelse kan de omega-3-fedtsyrer, som findes i fed fisk og fiskeolier, reducere den aggressive adfærd, både hos børn og voksne. Det fremgår af en meta-analyse, som er publiceret i Aggression And Violent Behavior. Forfatterne kommer samtidig ind på, at omega-3-fedtsyrerne regulerer lokale inflammationer i hjernen, som kan påvirke humøret og adfærden i en negativ retning. Da aggressiv adfærd har enorme personlige, sociale og samfundsøkonomiske omkostninger, påpeger forfatterne, at alle forbedringer bør tages alvorligt. Kosten spiller i det hele taget en stor og overset rolle for det mentale helbred.
Alzheimers sygdom, som kommer snigende, er den største årsag til demens hos ældre og en af de største dødsårsager. Kosten har stor betydning i forebyggelsen. Således kan høje koncentrationer af omega-3fedtsyren DHA i blodet halvere risikoen for at udvikle Alzheimers. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Nutrients. Omega-3 fedtsyren DHA findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier. DHA findes også i alle vores cellemembraner - herunder nervecellerne, hvor fedtsyren har afgørende betydning for vores generelle helbred og kognitive evner. Det er samtidig problematisk, at den moderne kost indeholder alt for lidt omega-3, så hvor meget har vi egentlig brug for?
Omega-3og omega-6 fedtsyrerne har afgørende betydning for hjernefunktionen, nervesystemet og immunforsvaret. Men børnehavebørn og førskolebørn indtager for lidt af disse livsvigtige fedtsyrer, og det øger på sigt risikoen for kroniske inflammationer og kroniske sygdomme. Det fremgår af et studie fra Canada, hvor man også spiser en vestlig kost. Indtaget af omega-3 fedtsyrer gennem fed fisk og skaldyr var særlig lavt, og hvis børn ikke kan lide disse fødeemner, kan man overveje tilskud med fiskeolier af hensyn til børnenes sundhed og udvikling.
Da COVID-19 muterer med jævne mellemrum, er vacciners effekt kun kortvarig. Meget tyder desuden på, at COVID-19 først bliver farlig, når immunforsvaret overreagerer med hyperinflammation, som skader kredsløb og sundt væv. I denne forbindelse viser det sig, at omega-3 fedtsyrerne i fiskeolier har et potentiale til at forebygge COVID-19-infektioner, og at de bliver livstruende som følge af hyperinflammation. På den måde kan fiskeolier også bidrage til at øge raten af patienter, der overlever. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i International Journal of General Medicine.
De fleste kroniske lungesygdomme – herunder astma, bronkitis og KOL - er præget af kroniske inflammationer, som forværrer symptomerne og prognosen. Det tyder dog på, at fed fisk og fiskeolier indeholder nogle særlige omega-3 omega-3fedtsyrer, som har en anti-inflammatorisk effekt. Derfor kan det i forebyggelsen og som led i behandlingen af kroniske lungesygdomme være hensigtsmæssigt at indtage passende mængder fed fisk eller tilskud med fiskeolier. Det fremgår af et stort amerikansk befolkningsstudie, som også inkluderede europæiske deltagere. Forskerne gør samtidig opmærksom på, at der er mange, som ikke følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger om at spise fed fisk, og at dette bidrager til udvikling af kroniske lungesygdomme.
Med tiden kan non-alkoholisk fedtlever, der er relateret til overvægt og diabetes type-2, forårsage en kritisk leverinflammation samt leverfibrose og leverkræft. Kosten har stor betydning, og et forskerhold fra Oregon State University har nu fundet, hvordan de omega-3fedtsyrer, der findes i fed fisk, kan bekæmpe den farlige tilstand i leveren. Dette har stor terapeutisk værdi, da der ikke er andre medicinske behandlingsformer. Det kan desuden svare sig at undgå eller begrænse de raffinerede kulhydrater og de raffinerede omega-6-fedtsyrer fra planteolier.
Tilfælde af autisme og ADHD er eksploderet gennem de sidste årtier, og det har mange menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Et studie fra Københavns Universitet har nu afsløret, at tilskud med fiskeolier til voksne med autisme og ADHD symptomer kan forbedre deres opmærksomhed og arbejdshukommelse. Studiet er publiceret i British Journal of Nutrition, hvor forfatterne kommer nærmere ind på, hvordan omega-3 fedtsyrerne i fiskeolier har betydning for hjernen og nervesystemet.
Migræne er en udbredt neurologisk sygdom, der ødelægger livskvaliteten og koster mange sygedage. Migrænemedicin virker ikke på alle patienter, og mange får bivirkninger. Derfor er det oplagt at gøre mere ud af forebyggelsen. I denne forbindelse viser et nyt amerikansk studie, at en kost som indeholder flere omega-3 fedtsyrer fra fed fisk reducerer hyppigheden af migræne sammenlignet med en gennemsnitlig kost. Og hvis man ikke kan lide fisk er det oplagt med tilskud af en god kvalitet.
Siden 1950´erne er tilfælde af astma steget dramatisk, hvor børn og unge er særlig udsatte. Ændrede spisevaner betyder meget, og et svensk befolkningsstudie har nu vist, at børn, som får for lidt omega-3 og for meget omega-6 i kosten, har en øget risiko for at udvikle astma senere i livet. Det tyder desuden på, at et større indtag af omega-3 fedtsyrer fra fed fisk eller tilskud modvirker de inflammatoriske processer ved astma. Du kan også læse om et andet næringsstof, som styrker lungefunktionen og reducerer astma.
Børn, der er født alt for tidligt, risikerer blandt andet at få nedsat syn. Men det tyder nu på, at tidlige tilskud med særlige omega-3-og omega-6-fedtsyrer giver barnet et bedre syn, når det er 2,5 år. Det fremgår af et svensk opfølgningsstudie, som er publiceret i The Lancet Regional Health – Europe. Forskerne kommer samtidig ind på, hvorfor disse fedtsyrer er så vigtige – ikke bare for øjensundheden men også for hjernesundheden og det generelle helbred.
Fisk indeholder D-vitamin, omega-3 fedtsyrer,selenog jod, som har betydning for et fosters hjerne og udvikling. Ikke desto mindre kan fisk også indeholde kviksølv, som afholder mange gravide fra at indtage fisk. Men i henhold til et nyt studie, som er publiceret i Neuro Toxicology, ser det ud til, at det ikke er så farligt at spise fisk under graviditeten. Forskerne bag studiet mener derfor, at advarslerne bør revurderes. Det tyder samtidig på, at forholdet mellem kviksølv og selen i fisk og andre maritime fødeemner spiller en afgørende rolle.
Det er almindelig kendt, at fed fisk og fiskeolier, som indeholder omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, er godt for hjernesundheden. Som noget ganske nyt har forskere fra Singapore nu opdaget, at en anden omega-3 fedtsyre har særlig stor betydning for de hjerneceller, som er omgivet af beskyttende myelinskeder. Ifølge forskerne kan opdagelsen hjælpe til at reducere aldringsprocesser i hjernen og føre til nye terapier i behandling af neurologiske sygdomme som sklerose, der er præget af reduceret myelindannelse. Det nye studie er publiceret i Journal of Clinical Investigation.
Det ser det ud til. For omega-3er nogle livsvigtige fedtsyrer, som har mange funktioner i kroppen. Omega-3 fedtsyrerne findes i fed fisk og andre fødeemner. Indtaget er dog faldet drastisk grundet ændrede spisevaner og unaturligt dyrefoder. På den anden side ser det nu ud til, at mere omega-3 i blodet kan give os nogle ekstra år at leve i. Det fremgår af et studie, som er publiceret i American Journal of Clinical Nutrition. Så hvordan får vi nok omega-3?
- med non-alkoholisk fedtleversygdom
Overvægtige børn og unge er blevet et verdensopspændende helbredsproblem, som blev forværret under coronapandemien. Overvægt hænger sammen med mange helbredsproblemer, herunder non-alkoholisk fedtlever, som baner vej for diabetes type-2 og andre alvorlige sygdomme. I en ny oversigtsartikel, publiceret i Nutrients, har forfatterne derfor set nærmere på, hvordan en kost med færre kulhydrater eller den traditionelle Middelhavskost modvirker udviklingen af overvægt og non-alkoholisk fedtlever. Derudover bidrager tilskud med E-vitamin, D-vitamin, fiskeolier og probiotika til at blokere for udviklingen af non-alkoholisk fedtlever via forskellige metaboliske parametre.
Lungefibrose er karakteriseret af tiltagende arvæv i lungerne, hvilket forringer vejrtrækningen, blodets iltindhold og cellernes energiomsætning. Nogle typer er meget aggressive, og der findes ingen effektiv behandling. Men det tyder nu på, at sunde omega-3-fedtsyrer, som især findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier, kan bremse sygdommens udvikling og udsætte behovet for lungetransplantationer. Det fremgår af et studie, som er publiceret i CHEST.
Hjernens neuroplasticitet er et udtryk for hjernecellernes evne til at udføre strukturelle og funktionelle ændringer, som er altafgørende for vores udvikling og sundhed. Det er også påvist, at hjernens neuroplasticitet er forringet ved en række sygdomme i centralnervesystemet, inklusive depression og demens. I en oversigtsartikel har forskerne derfor set nærmere på, hvordan motion, Middelhavskost og næringsstoffer som omega-3 og B12-vitamin forbedrer hjernens neuroplasticitet via dannelsen af et særligt protein, BDNF (brain-derived neurotrophic factor). Det vides også, at selen har betydning for dannelse af nye nerveceller, hvilket kan bidrage til forebyggelse af kognitivt forfald via andre mekanismer.
Brystkræft er mest udbredt i vores del af verden og er den største årsag til kræftrelaterede dødsfald blandt kvinder. Kost og levevis har stor betydning for sygdommens udvikling. Tidligere studier har allerede vist, at et øget indtag af fed fisk eller fiskeolietilskud, som indeholder omega-3-formerne DHA og EPA, reducerer risikoen. Et nyt studie har nu vist, hvordan tilskud af DHA kan bruges som led i kræftterapien. Denne omega-3-form hæmmer nemlig dannelsen af nogle skadelige molekyler, som fremmer væksten af brystkræftceller.
Omega-3-formerne DHA og EPA har afgørende betydning for udvikling af barnets hjerne og centralnervesystem under graviditeten og de første leveår. De bedste kilder til disse fedtsyrer er fed fisk eller tilskud med fiskeolier. Men mangel på disse fedtsyrer er udbredt, og det øger risikoen for, at barnet får en lavere IQ, ADHD, depression eller andre neurologiske forstyrrelser. Det fremgår af en større oversigtsartikel publiceret i Nutrients. Det er samtidig vigtigt for hjernesundheden, at omega-3-fedtsyrerne er i balance med omega-6-fedtsyrerne.
Omega-3 fedtsyrerne har stor betydning for hjernens udvikling, det mentale helbred, øjnene, kredsløbet, immunsystemet, regulering af inflammationer og andre funktioner. Men i de fleste lande er indtaget, især fra fed fisk, alt for lavt. Det fremgår af en større verdensomspændende opdatering, hvor man har målt indholdet af omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA i de røde blodceller. De udbredte mangler øger risikoen for kognitiv svækkelse, depression, autoimmune sygdomme, hjertekarsygdomme og tidlig død. Gravide risikerer desuden at føde for tidligt, eller at barnet får en lavere IQ. Forfatterne konkluderer derfor, at sundhedsmyndighederne bør kende til denne alvorlige problemstilling, så befolkningerne kan tilstræbe en sundere levevis og reducere den store byrde af de mange kroniske sygdomme.
Kost og livsstil betyder meget for udvikling af leverkræft, og det viser sig nu, at regelmæssig indtagelse af fiskeolier reducerer risikoen for at få sygdommen. Det fremgår af et større befolkningsstudie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition. Det tyder desuden på, at fiskeolierne har flere kræftforebyggende mekanismer, som også gælder andre kræftformer.
Alzheimers sygdom udvikles over flere år, og stadig flere rammes af sygdommen, som er den største årsag til demens. Kost og levevis har stor betydning for udvikling af sygdommen, og et dagligt tilskud med fiskeolier kan reducere risikoen væsentligt - især hos personer, som er genetisk disponeret. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i JAMA Network Open.
Dårlig sædkvalitet, som er meget tabubelagt, er en væsentlig årsag til udbredt ufrivillig barnløshed. Det tyder samtidig på, at den vestlige kost forringer sædkvaliteten, og at Middelhavskosten forbedrer den. Samtidig er den veganske kost kontroversiel. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i International Journal of Molecular Sciences. Tidligere studie har desuden afsløret, at tilskud med selen, zink, fiskeolier og Q10 kan øge antallet og kvaliteten af sædceller.
Den gode hukommelse er afgørende for at godt og aktivt liv. Men i takt med at der kommer flere ældre, er der også flere, som rammes af demens. Det ser dog ud til, at en kombination af fiskeolier samt antioxidanter som lutein og zeaxanthin kan forbedre hukommelsen hos ældre, raske mennesker. Det fremgår af et nyt Irsk studie publiceret i Clinical Nutrition. I det daglige kan man derfor understøtte hjernen og hukommelsen ved at få fiskeolier fra fed fisk eller tilskud og de særlige antioxidanter fra fødeemner som kål, spinat, andre bladgrønsager og æg. Det ser også ud til, at der er en vigtig antioxidant, mezo-zeaxanthin i visse fisk og fiskeskind.
Hjertesvigt er en sygdom med flere forskellige symptomer og en høj dødelighed, fordi hjertets pumpefunktion er nedsat. Hjertesvigt er også karakteriseret ved kronisk inflammation, som forværrer prognosen. Men det tyder nu på, at tilskud med fiskeolier reducerer kronisk inflammation. Det fremgår af en metaanalyse, som er publiceret i Heart Failure Reviews. Det tyder i det hele taget på, at en kost med flere omega-3 fedtsyrer fra fisk og visse plantekilder kan forbedre overlevelsen hos hjertesvigtpatienter.
