- gennem hele livet

Neurologer er nu enige om, at hjernens nerveceller, neuroner, hele tiden ændrer sig i forhold til indre og miljømæssige stimuli. På den måde lærer vi nye færdigheder og udvikler hukommelse. Hjernens evne til at tilpasse sig og ændre sig kaldes for neuroplasticitet, og læger har længe haft mistanke om, at den finder sted ved kontaktpunkterne mellem neuronerne. Et forskerhold fra University of Freiburg i Tyskland har nu fundet, at et A-vitaminlignende stof påvirker nervecellernes tilpasning af struktur og funktion. Forskerne håber, at fundet kan bidrage til udviklingen af nye terapeutiske strategier i behandling af hjernesygdomme. Tidligere studier viser, at omega-3 fedtsyrer, D-vitamin og levevis også har afgørende betydning for hjernens neuroplasticitet og udvikling.

Flere studier har afsløret, at B-vitaminer styrker nervesystemet og reducerer stresssymptomer. Men ganske få studier har undersøgt den egentlige effekt af de enkelte B-vitaminer. Ifølge et nyt placebokontrolleret studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Human Psychopharmacology, ser det ud til, at større doser B6-vitamin booster kroppens dannelse af en neurotransmitter, som blokerer uhensigtsmæssige impulser mellem hjernens nerveceller. Dette resulterer i en beroligende effekt. Derudover ser det ud til, at B6-vitamin reducerer depressive symptomer.

- kræftforebyggelse og andre oversete funktioner

Bor er et sporstof, der findes i mange fødeemner og som tilskud. Selvom bor endnu ikke anses for at være et essentielt næringsstof, tyder en række studier på, at bor har positive effekter på en lang række funktioner, som inkluderer knoglesundhed, hjernesundhed, kønshormoner, immunforsvaret, regulering af inflammationer, afgiftning og kræftforebyggelse. Så hvilke fødeemner indeholder mest bor, og hvor meget har vi brug for?

Cholin hører til B-vitaminerne, og det er nødvendigt for centralnervesystemet, energiomsætningen, fedtstofskiftet og flere andre funktioner. Det tyder dog på, at cholin er et mere eller mindre glemt næringsstof, og at udbedte mangler nu sættes i forbindelse med både Alzheimers sygdom og hjertekarsygdomme. Det fremgår af et studie fra det videnskabelige tidsskrift Aging Cell.

Der er en sammenhæng mellem udbredt mangel på D-vitaminog den stigende forekomst af Parkinsons sygdom, som også kaldes for rystesyge. I en oversigtsartikel, publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, kommer forfatterne nærmere ind på D-vitamins betydning for nervesystemet og hjernesundheden. Det vil derfor være relevant at tage tilskud, som optimerer blodets niveau af D-vitamin i forebyggelsen og som led i behandlingen af sygdommen.

Under graviditeten har D-vitaminbetydning for udvikling af fostrets knogler, hjerne og andre funktioner. Mangel på D-vitamin under graviditeten kan derfor få alvorlige følger for fostrets udvikling. Det gælder også dannelsen af neuroner i hjernens dopamin-producerende område, hvilket sandsynligvis kan føre til de dysfunktioner i dopamin-balancen, som optræder hos unge og voksne med skizofreni. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Journal of Neurochemistry. Studiet er i tråd med en tidligere oversigtsartikel, der viser, at tidlige stadier af psykotiske sygdomme som skizofreni hænger sammen med store mangler på D-vitamin og folinsyre. Det betyder derfor, at D-vitamin og andre næringsstoffer har afgørende betydning for hjernesundheden gennem hele livet, og ikke mindst under graviditeten.

Mangel på D-vitamin er et verdensomspændende sundhedsproblem, som øger dødeligheden i den almindelige befolkning. Mange studier har efterhånden afsløret, at et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin i blodet reducerer risikoen for hjertekarsygdomme, som er den største dødsårsag. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, ser forfatterne nærmere på, hvorvidt tilskud med D-vitamin kan forebygge slagtilfælde og fremme rehabilitering. Det er samtidig vigtigt, at tilskud med D-vitamin kan optages, så de optimerer blodets indhold.

Flere studier har allerede afsløret, at der ofte er en direkte sammenhæng mellem udbredt depression og udbredt mangel på D-vitamin. Det skyldes, at D-vitamin har flere funktioner i hjernen og nervesystemet, og at D-vitamin også modvirker lokale inflammationer, som optræder ved mange depressioner. Ifølge en ny finsk meta-analyse ser det nu ud til, at stærkere tilskud med D-vitamin også kan lindre depressive symptomer. Så hvordan påvirker D-vitamin egentlig hjernen og nervesystemet? Og hvor meget har vi brug for, hvis blodets niveau skal være optimalt i sygdomsforebyggelsen?

- og antioxidanter som selen, Q10 og melatonin spiller en rolle i forebyggelse og behandling

Der er en sammenhæng mellem depression, demens og Alzheimers sygdom. Det tyder samtidig på, at kronisk stress bidrager til oxidativ stress og beskadigelse af hjerneceller. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Antioxidants, ser forskerne nærmere på følgerne af oxidativ stress i hjernen. Forskerne ser også nærmere på, hvordan antioxidanter kan inddrages i forebyggelse og behandling af Alzheimers sygdom, og hvordan de mest lovende resultater er set ved selen, Q10, melatonin, E-vitamin, gurkemeje og polypheloler. I forbindelse med depression har man observeret det største potentiale ved selen, zink, E-vitamin, gurkemeje og safran.

Fiskeolier indeholder omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, som har flere funktioner i hjernen og nervesystemet. Det viser sig tilmed, at midaldrende, som spiser mere fed fisk eller tager tilskud med fiskeolier, får forbedret hjernens struktur og de kognitive evner. Det fremgår af et studie, publiceret i Neurology. Resultaterne er opsigtsvækkende, da kognitiv svækkelse og demenssygdomme er et stigende problem på verdensplan, som rammer millioner af mennesker. Studiet er desuden i tråd med et tidligere studie, der viser, at høje koncentrationer af DHA i de røde blodlegemer kan halvere risikoen for Alzheimers.

Den hyppigste hjernetumor hedder glioblastom, og den vokser meget aggressivt. Da behandlingerne ikke virker særlig godt, og da de fleste dør inden for få år, bør man derfor gøre mere ud af selve forebyggelsen, hvor kosten spiller en stor rolle. Det tyder desuden på, at B1-vitamin, B2-vitamin, B3-vitamin og folinsyre (B9-vitamin) hænger sammen med en nedsat risiko for at udvikle glioblastom. Det fremgår af et kinesisk befolkningsstudie. Forskerne kommer samtidig ind på, hvordan disse B-vitaminer har betydning for hjernesundheden og kræftforebyggelsen. Derudover skal man være opmærksom på, hvad der hæmmer kroppens optagelse og udnyttelse af disse B-vitaminer.

Det er almindelig kendt, at fed fisk og fiskeolier, som indeholder omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, er godt for hjernesundheden. Som noget ganske nyt har forskere fra Singapore nu opdaget, at en anden omega-3 fedtsyre har særlig stor betydning for de hjerneceller, som er omgivet af beskyttende myelinskeder. Ifølge forskerne kan opdagelsen hjælpe til at reducere aldringsprocesser i hjernen og føre til nye terapier i behandling af neurologiske sygdomme som sklerose, der er præget af reduceret myelindannelse. Det nye studie er publiceret i Journal of Clinical Investigation.

I takt med at der kommer flere ældre, er der også flere, som lider af demens og dør som følge heraf. Men hvis man indtager mere magnesium gennem kosten end de officielle anbefalinger, tyder det på, at hjernen holdes mere intakt, og at det forebygger demens. Det fremgår af et større befolkningsstudie, som er publiceret i European Journal of Nutrition. Det er samtidig problematisk, at mange ældre er småtspisende eller tager forskellige former for medicin, som hæmmer kroppens optagelse og udnyttelse af magnesium. Så hvilken effekt har magnesium egentlig på hjernen og nervesystemets funktioner? Og hvor meget magnesium har vi brug for, hvis hjernen skal holdes skarp hele livet?

I hverdagen bliver vi alle påvirket af elektromagnetisk stråling fra mobiltelefoner, skærme, elforsyning og andre elektriske systemer. Hjernens neuroner er særlig sårbare, især fordi elektromagnetisk stråling kan øge neuronernes optagelse af calcium-ioner, så de bliver overaktive og i værste fald går til grunde. Et studie publiceret i News Medical Life Sciences, afslører således, at for meget calcium i hjernen øger risikoen for Alzheimers sygdom samt digital demens hos unge. Den øgede elektromagnetiske stråling påvirker også kroppen med frie radikaler, som kan forårsage oxidativ stress og celleskader, fordi kroppens forsvarssystem med forskellige antioxidanter ikke kan følge med. Det fremgår af en artikel publiceret i The Journal of Microscopy & Ultrastructure, som også beskriver, hvordan elektromagnetisk stråling kan forårsage stress, hovedpine, træthed, angst og andre symptomer.

Hjernens neuroplasticitet er et udtryk for hjernecellernes evne til at udføre strukturelle og funktionelle ændringer, som er altafgørende for vores udvikling og sundhed. Det er også påvist, at hjernens neuroplasticitet er forringet ved en række sygdomme i centralnervesystemet, inklusive depression og demens. I en oversigtsartikel har forskerne derfor set nærmere på, hvordan motion, Middelhavskost og næringsstoffer som omega-3 og B12-vitamin forbedrer hjernens neuroplasticitet via dannelsen af et særligt protein, BDNF (brain-derived neurotrophic factor). Det vides også, at selen har betydning for dannelse af nye nerveceller, hvilket kan bidrage til forebyggelse af kognitivt forfald via andre mekanismer.

Kontaktsportsgrene som fodbold og boksning er ofte forbundet med hovedkollisioner eller slag, som kan forvolde fysiske traumer og varige men. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i Journal of the International Society of Sports Nutrition, ser det ud til, at store tilskud med omega-3 fedtsyrer kan beskytte amerikanske fodboldspillere mod skader forårsaget af hovedtraumer. Der er tilmed en positiv effekt på kredsløb og led. Overdreven træning og elitesport kan desuden øge risikoen for oxidativ stress, som er forbundet med akutte skader, inflammationer og senere udvikling af neurologiske sygdomme. Derfor bør man også være velforsynet med antioxidanter som A-, C- og E-vitamin samt selen og zink, hvis man dyrker sport på højt plan.

På verdensplan er Alzheimers sygdom en stigende byrde, og kosten har stor betydning. En større meta-analyse har nu afsløret, at patienter med Alzheimers sygdom har lavere niveauer af magnesium i blodet og i hjernens spinalvæske i forhold til raske kontrolgrupper. Resultaterne indikerer, at mangel på magnesium kan være en risikofaktor i udviklingen af Alzheimers sygdom.

Det er almindelig kendt, at fysisk aktivitet booster hjernen til at danne nye nerveceller, men man har ikke kendt til de nærmere mekanismer før nu. Et forskerteam af neurologer fra Australien har nemlig fundet, at mus under træning producerer et selenholdigt protein, som hjælper hjernen med at danne nye nerveceller. Ifølge forskerne er der tale om et fantastisk studie, og det antages, at behandling med selen kan blive en ny strategi i forebyggelse og behandling af kognitivt forfald, hvis man ikke kan udføre fysisk træning, eller hvis man er mere sårbar over for selenmangel. Dette gælder især ældre samt patienter med Alzheimers sygdom og patienter, der har været udsat for slagtilfælde. Det bør samtidig tilføjes, at det kan være svært at få nok selen gennem almindelig sund kost i vores del af verden.

- via flere mekanismer

Det tyder på, at der er en sammenhæng mellem aldringsprocesser, Alzheimers sygdom og udbredt selenmangel. I et nyt studie, publiceret i Antioxidants, har forskerne nu afsløret, hvordan forskellige selenholdige proteiner på flere fronter kan modvirke de patologiske processer i hjernen, som forårsager Alzheimers sygdom. Forskerne ser derfor et nyt potentiale i behandling af Alzheimers sygdom, som er en af de største sygdomsbyrder og dødsårsager hos ældre. Derudover spiller selen en stor rolle i selve forebyggelsen af sygdommen. Dette er meget vigtigt, da det også er svært at diagnosticere Alzheimers sygdom i de tidlige stadier.