Menopausen og særlige vitaminers betydning

- for livskvalitet og helbred

Nutidens kvinder lever ofte mere end en tredjedel af deres liv efter menopausen. Når menstruationerne ophører, sker der en række hormonelle ændringer og andre aldringsprocesser, som på sigt kan påvirke livskvaliteten og helbredet. En række studier tyder på, at visse B-vitaminer samt C-vitamin, D-vitamin og K2-vitamin på forskellige måder har betydning for humøret, de kognitive funktioner, kredsløbet, slimhinderne, bindevævet, knoglerne, kræftforebyggelsen og andre funktioner. Derfor gælder det om at være velforsynet med disse vitaminer, og især efter menopausen, hvor kvinder er særlig sårbare.

B-vitaminerne

De forskellige B-vitaminer fungerer som et biologisk team, der har betydning for energiomsætningen, bloddannelsen, nervesystemet, hormonsystemet, muskler samt hud og hår. Efter menopausen mangler kvinder ofte B-vitaminer grundet en ensidig raffineret kost, en dårlig optagelse eller brug af forskellige medicintyper, der interagerer med B-vitaminerne. Stress og misbrug af alkohol eller andre stimulanser dræner i sig selv kroppen for B-vitaminer. Man skal desuden huske, at B12-vitamin kun findes i animalske produkter, og at alvorlige mangelsymptomer kan komme snigende, når leverens depoter er udtømte.
Flere studier har efterhånden vist, at mangel på B-vitaminer øger risikoen for træthed, kognitivt forfald, demens og Alzheimers sygdom hos kvinder efter menopausen.
I oversigtsartiklen henviser forfatterne mere konkret til, at B12-vitamin, folinsyre og B6-vitamin sørger for, at vi nedbryder aminosyren homocystein, da forhøjede niveauer kan skabe oxidativ stress, belaste kredsløbet og ødelægge nervecellerne. Et forhøjet niveau af homocystein kan også øge risikoen for knogleskørhed og knoglebrud efter menopausen.
Metaanalyser har desuden afsløret, at man ved at indtage B-vitaminer, som sænker homocystein, reducerer risikoen for slagtilfælde med 19-24 procent.
Der er i det hele taget mange grunde til, at kvinder bør være velforsynet med alle de vigtige B-vitaminer efter menopausen.

• Menopause er ikke en pause, men afledt af de latinske ord meno (måned) og pausis (ophør).

C-vitamin

C-vitamin har især betydning for dannelse af bindevævskollagen, immunforsvaret, kredsløbet og sårheling. Flere studier af kvinder i menopausen har vist, at det daglige indtag af C-vitamin hænger positivt sammen med knoglesundheden og knogletætheden, som blev målt i lændehvirvelsøjlen, lårbenet og hoften.
Andre studier på kvinder efter menopausen har vist, at tilskud med C-vitamin hænger sammen med bedre kognitive funktioner i henhold til en særlig skala (MMSE) samt mindre ophobninger af skadelige proteiner (beta-amyloid) i hjernen, som skaber grobund for udvikling af Alzheimers sygdom.
Kvinder i menopausen er også mere udsat for, at der kommer et hurtigt fald i aktiviteten af hjertets venstre ventrikel, hvilket kan afspejle begyndende hjertesvigt. Man har også observeret øget oxidativ stress, hvor forekomsten af for mange frie radikaler bidrager til den nedsatte funktion af hjertets venstre ventrikel. I denne forbindelse fungerer C-vitamin som en vigtig antioxidant, der modvirker oxidativ stress.
I forbindelse med eventuelle tilskud anbefales de syreneutrale, som skåner maven.

D-vitamin

De fleste af kroppens celler har receptorer for D-vitamin, der betragtes som et steroidhormon. Mangel på D-vitamin er særlig udbredt blandt kvinder i menopausen. For det første på grund af vinterhalvår og for lidt sol i sommerhalvåret. For det andet fordi det efter menopausen bliver vanskeligere at danne vitaminet fra solen og aktivere det i nyrerne og andre steder. Og for det tredje fordi overvægt, diabetes type-2, solcremer og kolesterolsænkende medicin også gør det vanskeligere at danne vitaminet.
Adskillige studier viser, at tilskud med D-vitamin kan forbedre livskvaliteten og helbredet, fordi det bidrager til at forebygge infektioner, kroniske inflammationer, knogleskørhed, hjerte-karsygdomme, diabetes, kræft og neurologiske sygdomme. Det tyder også på, at tilskud med D-vitamin kan hænge sammen med en længere levetid.
Når D-vitamintilskud har været kontroversielt og vist forskellige resultater i studier, skyldes det blandt andet, at man ikke skal forvente nogen effekt, hvis der ikke foreligger en mangel, hvis kvaliteten af tilskud er dårlig, hvis dosis er for lille eller hvis tilskud tages over for kort tid uden at optimere blodets niveau.
De officielle anbefalinger ligger på 5-20 mikrogram om dagen, hvor der primært tages hensyn til knoglesundheden og ikke D-vitamins mange andre funktioner. Derfor bør man først og fremmest tilstræbe et optimalt niveau i blodet, som bør ligge over 75 nmol/L hele året og hele livet.
På markedet findes der også stærkere tilskud med D-vitamin. Ifølge EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) ligger den øvre daglige grænse for voksne på 100 mikrogram. Da D-vitamin er fedtopløseligt, får man den bedste udnyttelse ved at tage tilskud som kapsler, hvor D-vitaminet er opløst i olie.

K2-vitamin (menakinon)

K2-vitamin har særlig stor betydning for kredsløbet og knoglerne. Det sker ved, at K2-vitamin aktiverer et særligt protein (matrix GLA), som fjerner overskydende calcium fra arterierne. K2-vitamin aktiverer desuden et andet protein (osteocalcin), som bidrager til at indlejre calcium i knoglerne, så der kommer en større knogletæthed. På den måde kan K2-vitamin både modvirke åreforkalkning og knogleskørhed, som bliver problematisk for mange kvinder efter menopausen.
En metaanalyse, der omhandler kvinder i menopausen, har for eksempel afsløret, at tilskud med K2-vitamin forbedrer knogletætheden og reducerer knoglebrud.
K2-vitamin har også betydning for dannelse af andre metabolitter, som kan have betydning for hjernesundheden.
K2-vitamin findes i økologisk kød, æg, smør og andre fede mejeriprodukter samt fermenterede produkter som surkål, kefir og Natto (fermenterede sojabønner). Vi kan også danne K2-vitamin fra K1-vitamin i en velfungerende tarmflora. Men en ensidig kost samt længere tids brug af warfarin (K-vitaminantagonist mod blodpropper) antibiotika, syreneutraliserende medicin, acetylsalicylsyrepræparater og kolesterolsænkende medicin (statiner) øger risikoen for K2-vitaminmangel.
Der er kun fastsat officielle daglige anbefalinger, RI, for K1-vitamin på 75 mikrogram. Men evnen til at omdanne K1-vitamin til K2-vitamin varierer meget.
Flere studier tyder på, at man godt kan indtage ret høje doser K2-vitamin som 75-180 mikrogram om dagen, og at der ikke er bivirkninger ved dette. Men man bør ikke tage tilskud med K2-vitamin sammen med blodfortyndende medicin.

Referencer:

Zhaojun Mei et al. The role of vitamin D in menopausal women´s health. Frontiers in Physiology. 2023

Pawel Milart et al. Selected vitamins and quality of life in menopausal women. Menopause Review. 2018

Ming-ling Ma, et al. Efficacy of vitamin K2 in the prevention and treatment of postmenopausal osteoporosis. A systematic review and meta-analysis of randomized trialt. Frontiers in Public Health. 2022