Cholin bidrager til at forebygge Alzheimers sygdom

Cholin hører til B-vitaminerne, og det er nødvendigt for centralnervesystemet, energiomsætningen, fedtstofskiftet og flere andre funktioner. Det tyder dog på, at cholin er et mere eller mindre glemt næringsstof, og at udbedte mangler nu sættes i forbindelse med både Alzheimers sygdom og hjertekarsygdomme. Det fremgår af et studie fra det videnskabelige tidsskrift Aging Cell.

Cholin blev først opdaget i 1998, og det betragtes som et livsvigtigt næringsstof i familie med B-vitaminerne. Kroppen kan selv danne mindre mængder cholin i leveren men ikke nok til de mange funktioner. Cholin findes i fødevarer med naturlige fedtstoffer og især æg (blommen), indmad, kød og fisk samt mejeriprodukter, bælgfrugter og kerner. Cholin har følgende funktioner i kroppen:

• Fostervækst og hjernens udvikling.
• Omdannelse af kulhydrater, fedtstoffer og protein til energi.
• Normal leverfunktion.
• Optagelse og transport af fedtstoffer.
• Komponent i lecithin, et fosfolipid, som er hovedbestanddelen i cellemembraner.
• Syntese af acetylcholin, en neurotransmitter, som er involveret i dannelse af neuroner, synapser, samt muskelkontrol, indlæring og hukommelse.
• Syntese af betaine, der indgår i omdannelse af homocystein til methionin. Funktionen er vigtig, da for meget homocystein i blodet skader kredsløbet og kan forvolde cellestress.

Cholin forebygger Alzheimers sygdom

Som det fremgår, har cholin betydning for cellemembraner, kredsløbet og centralnervesystemet, som er afgørende for hjernesundheden og de kognitive evner. Ifølge det nye studie ville forskerne derfor se nærmere på, hvorvidt mangel på cholin gennem kosten øger risikoen for Alzheimers sygdom, som er den største årsag til demens og en enorm menneskelig og økonomisk sygdomsbyrde.
Forskerne lavede deres studie på mus, som enten fik en standarddiæt eller en diæt uden cholin fra de var 3-12 måneder. Det viste sig, at en diæt uden cholin resulterede i følgende:

• Øget vægt
• Forringede motoriske funktioner
• Forringet glukosestofskifte
• Patologiske forandringer i lever og kredsløb
• Patologiske forandringer i hippocampus, der har betydning for hukommelse og orienteringsevne.
• Øget niveau af proteiner i hjernen (amyloid plak og tau), som er involveret i udvikling af Alzheimers sygdom.
• Ændringer af proteiner i plasma, som har betydning for insulinmetabolisme, fruktosemetabolisme, mitokondriernes funktion og inflammation.

Forskerne bag studiet konkluderer derfor, at indtagelse af cholin gennem kosten er vigtig i forebyggelsen af en række systemiske og patologiske organfunktioner herunder reducering af markører for Alzheimers sygdom.

• Man risikerer at mangle cholin, hvis man spiser en fedtfattig kost eller en ren plantebaseret kost.

Cholinbehov og udbredt mangel

Der findes endnu ikke officielle anbefalinger (RI) af cholin, men det forventes at blive beskrevet i en revideret udgave af det større værk Nordic Nutrition Recommendations, som er de nordiske kostanbefalinger. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) anbefaler dog, at gravide og ammende får 480-550 mg cholin daglig grundet et øget behov. Men kun syv procent af europæiske gravide kvinder får nok cholin. Ifølge amerikanernes Food and Nutrition Board, som svarer til EFSA, skal voksne have 425-550 mg om dagen for at forebygge leverskader. Det ser samtidig ud til, at 90 procent af den amerikanske befolkning ikke får nok cholin gennem kosten. Vi kan sikkert forvente samme tendens i Danmark og andre lande med vestlige kostvaner.
Det er altid bedst at få nok cholin gennem kosten, og man kan også købe cholin som tilskud.

Referencer:

Nihil Dave et al. Dietary choline intake is necessary to prevent system-wide organ pathology and reduce Alzheimers disease hall marks. Aging cell. 2023

Christian Vejlund. Cholin: det glemte næringsstof. Ernæringsfokus. 14 marts 2023