Det er almindelig kendt, at aggressiv adfærd kan skyldes sociale og kulturelle faktorer. Men aggressiv adfærd kan også skyldes biologiske faktorer i hjernen. I denne forbindelse kan de omega-3-fedtsyrer, som findes i fed fisk og fiskeolier, reducere den aggressive adfærd, både hos børn og voksne. Det fremgår af en meta-analyse, som er publiceret i Aggression And Violent Behavior. Forfatterne kommer samtidig ind på, at omega-3-fedtsyrerne regulerer lokale inflammationer i hjernen, som kan påvirke humøret og adfærden i en negativ retning. Da aggressiv adfærd har enorme personlige, sociale og samfundsøkonomiske omkostninger, påpeger forfatterne, at alle forbedringer bør tages alvorligt. Kosten spiller i det hele taget en stor og overset rolle for det mentale helbred.

Fostre og børn har brug for en række næringsstoffer, inklusive B12-vitamin, til udvikling af kroppen og hjernen. Det er også vigtigt at amme barnet i mindst seks måneder, så det får nok B12-vitamin via modermælken. Det fremgår af et studie, som er publiceret i The American Journal of Clinical Nutrition. De fleste får nok B12-vitamin via animalske fødeemner, men i lande og befolkningsgrupper, hvor kosten er mere plantebaseret, er mangler udbredte. Forskerne bag det nye studie anbefaler derfor mere fokus på området, og at gravide og ammende tager tilskud med B12-vitamin, hvis de ikke får nok gennem kosten.

Omega-3og omega-6 fedtsyrerne har afgørende betydning for hjernefunktionen, nervesystemet og immunforsvaret. Men børnehavebørn og førskolebørn indtager for lidt af disse livsvigtige fedtsyrer, og det øger på sigt risikoen for kroniske inflammationer og kroniske sygdomme. Det fremgår af et studie fra Canada, hvor man også spiser en vestlig kost. Indtaget af omega-3 fedtsyrer gennem fed fisk og skaldyr var særlig lavt, og hvis børn ikke kan lide disse fødeemner, kan man overveje tilskud med fiskeolier af hensyn til børnenes sundhed og udvikling.

- plus for meget sukker

Stadig flere børn rammes af astma, som er forbundet med nedsat livskvalitet. Kosten har stor betydning for udvikling af sygdommen, og det tyder på, at for meget sukker fra morgenmadsprodukter, sodavand, slik og andre kilder øger risikoen. Mangel på D-vitamin og magnesium, som er meget udbredt, øger også risikoen. Det fremgår af en artikel publiceret i Frontiers in Nutrition. Så hvorfor øger sukker risikoen for at få astma? Og hvordan kan D-vitamin og magnesium bidrage til at beskytte mod sygdommen?

Kostens kvalitet har særlig stor betydning i de første år af et barns liv, og de forskellige næringsstoffer bidrager også til at forebygge overvægt, diabetes og andre kroniske sygdomme senere i livet. Men den nutidige levevis medvirker til, at mange børn især mangler D-vitamin, jod, jern, calcium og magnesium, hvilket har alvorlige konsekvenser for deres fysiske og mentale helbred. Det fremgår af et større tysk studie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition. Forskerne anbefaler derfor mere fokus på børnenes ernæringstilstand, og at de får nødvendige tilskud gennem hele opvæksten.

Ifølge WHO er der nu så mange overvægtige børn, at det har nået epidemiske proportioner. De overvægtige børn risikerer også, at de bliver overvægtige som voksne, og at de udvikler forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme, diabetes type-2, kronisk inflammation og andre metaboliske forstyrrelser. Det tyder samtidig på, at overvægtige børn og voksne ofte mangler D-vitamin, som har betydning for vægtregulering, inflammationer og adskillige andre metaboliske processer. Det fremgår af et italiensk studie publiceret i Nutrients, hvor forfatterne kommer nærmere ind på D-vitamins betydning for helbredet, og hvorfor D-vitaminmangel er mere udbredt blandt overvægtige børn og voksne.

Under graviditeten har D-vitaminbetydning for udvikling af fostrets knogler, hjerne og andre funktioner. Mangel på D-vitamin under graviditeten kan derfor få alvorlige følger for fostrets udvikling. Det gælder også dannelsen af neuroner i hjernens dopamin-producerende område, hvilket sandsynligvis kan føre til de dysfunktioner i dopamin-balancen, som optræder hos unge og voksne med skizofreni. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Journal of Neurochemistry. Studiet er i tråd med en tidligere oversigtsartikel, der viser, at tidlige stadier af psykotiske sygdomme som skizofreni hænger sammen med store mangler på D-vitamin og folinsyre. Det betyder derfor, at D-vitamin og andre næringsstoffer har afgørende betydning for hjernesundheden gennem hele livet, og ikke mindst under graviditeten.

Under graviditeten har D-vitamin betydning for barnets vækst, udvikling og generelle sundhed. Det tyder samtidig på, at mangel på D-vitamin under graviditeten øger risikoen for, at drenge i de første leveår udvikler mere fedtvæv og derfor har en større risiko for overvægt i barndommen og senere i livet. Det fremgår at et spansk befolkningsstudie, som er publiceret i Nutrients. Da overvægt og D-vitaminmangel er så udbredt i den brede befolkning, er det særlig vigtigt, at gravide i det mindste følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger om tilskud med D-vitamin. Der er heller ingen grund til at undgå solen, da den i sommerhalvåret er den bedste kilde til D-vitamin. Man skal bare sørge for, at man ikke bliver forbrændt.

Det er almindelig kendt, at gravide bør tage større tilskud af folinsyre, da det nedsætter risikoen for, at barnet udvikler misdannelser i rygmarv og hjerne. I følge et nyt canadisk studie tyder det nu på, at folinsyretilskud også reducerer risikoen for, at barnet udvikler neurologiske skader og autistisk adfærd forårsaget af blypåvirkning. Det er i det hele taget vigtigt, at gravide får nok næringsstoffer til barnets udvikling, og at de så vidt muligt undgår miljøgifte, som skjuler sig mange steder.

Børn, der er født alt for tidligt, risikerer blandt andet at få nedsat syn. Men det tyder nu på, at tidlige tilskud med særlige omega-3-og omega-6-fedtsyrer giver barnet et bedre syn, når det er 2,5 år. Det fremgår af et svensk opfølgningsstudie, som er publiceret i The Lancet Regional Health – Europe. Forskerne kommer samtidig ind på, hvorfor disse fedtsyrer er så vigtige – ikke bare for øjensundheden men også for hjernesundheden og det generelle helbred.

D-vitamin har betydning for optagelsen af calcium og knoglesundheden. Det tyder desuden på, at børn i 7-årsalderen, hvis mødre tog ekstra D-vitamin under graviditeten, fortsætter med at have stærkere knogler. Det fremgår af et placebokontrolleret opfølgningsstudie, som er publiceret i The American Journal of Clinical Nutrition. Man skal desuden være opmærksom på, at de gravide, som deltog i studiet, indtog 25 mikrogram D-vitamin daglig, hvilket er mere end det dobbelte af de officielle anbefalinger. Det er i det hele taget vigtigt for barnets generelle sundhed, at gravide og ammende har optimale D- vitaminniveauer i blodet.

Raffineret kost og plantebaserede diæter mangler vigtige næringsstoffer, som har betydning for gravides sundhed samt udvikling af barnets krop og hjerne. Det fremgår af et stort studie af mødre fra højindkomstlande, hvor 90 procent af deltagerne manglede nøglevitaminer som B2-vitamin, B6-vitamin, folinsyre, B12-vitamin og D-vitamin. Disse udbredte mangler har enorme helbredsmæssige konsekvenser, som for barnets vedkommende også kan være irreversible. Forskerne gør samtidig opmærksom på, at problematikken forværres i takt med, at man på verdensplan agiterer mere og mere for de plantebaserede diæter. Mangel på omega-3-fedtsyrer, som primært findes i fed fisk, er også udbredt, hvilket kan skade udviklingen af barnets hjerne og øge risikoen for, at moderen udvikler fødselsdepression.

Jod indgår i dannelsen af stofskiftehormoner, og vi har brug for passende mængder gennem hele livet. Det gælder ikke mindst i sårbare perioder som under fosterudviklingen og barnets opvækst. Jod har også betydning for hjernens udvikling og de kognitive evner. Alvorlig jodmangel under graviditeten og i de første leveår kan medføre nedsat vækst og/eller mental retardering. Men der har været uklarhed, hvorvidt en mindre jodmangel påvirker barnet under fosterudviklingen eller efter fødslen. I en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, har forfatterne set nærmere på jods betydning for fertiliteten og barnets vækst. Det viser sig desuden, at jodmangel er udbredt, og at vi også har brug for selen og andre næringsstoffer, så stofskiftet kan fungere optimalt.

- med non-alkoholisk fedtleversygdom

Overvægtige børn og unge er blevet et verdensopspændende helbredsproblem, som blev forværret under coronapandemien. Overvægt hænger sammen med mange helbredsproblemer, herunder non-alkoholisk fedtlever, som baner vej for diabetes type-2 og andre alvorlige sygdomme. I en ny oversigtsartikel, publiceret i Nutrients, har forfatterne derfor set nærmere på, hvordan en kost med færre kulhydrater eller den traditionelle Middelhavskost modvirker udviklingen af overvægt og non-alkoholisk fedtlever. Derudover bidrager tilskud med E-vitamin, D-vitamin, fiskeolier og probiotika til at blokere for udviklingen af non-alkoholisk fedtlever via forskellige metaboliske parametre.

Omega-3-formerne DHA og EPA har afgørende betydning for udvikling af barnets hjerne og centralnervesystem under graviditeten og de første leveår. De bedste kilder til disse fedtsyrer er fed fisk eller tilskud med fiskeolier. Men mangel på disse fedtsyrer er udbredt, og det øger risikoen for, at barnet får en lavere IQ, ADHD, depression eller andre neurologiske forstyrrelser. Det fremgår af en større oversigtsartikel publiceret i Nutrients. Det er samtidig vigtigt for hjernesundheden, at omega-3-fedtsyrerne er i balance med omega-6-fedtsyrerne.

Atopisk eksem, der også kaldes for børneeksem eller atopisk dermatitis, er en udbredt hudsygdom. Den moderne livsførelse spiller en stor rolle, og D-vitaminmangel i den tidlige barndom øger risikoen for at udvikle sygdommen senere i livet. Det fremgår af et studie, som er publiceret i World Allergy Organisation Journal. Sundhedsmyndighederne anbefaler da også, at gravide og mindre børn får D-vitamintilskud hele året.

Overvægtige børn og unge har en signifikant risiko for at mangle jern, og det har en negativ effekt på deres generelle helbred, inklusive de kognitive evner med øget risiko for autisme og ADHD. Det fremgår af en engelsk metaanalyse, som er publiceret i BMJ Global Health. Det er samtidig problematisk, at overvægtige børn og unge spiser for meget raffineret mad med for mange tomme kalorier og for få næringsstoffer. Derudover hæmmer kronisk inflammation og mejeriprodukter selve jernoptagelsen.