- også ved COVID-19

D-vitamin har betydning for et velfungerende immunforsvar og mange andre funktioner. Et hold forskere fra Purdue University og National Institutes of Health i USA har netop fundet de nærmere mekanismer, hvorved D-vitamin kan reducere hyperinflammation i svære COVID-19 tilfælde. Forskerne henviser til en særlig aktiv D-vitaminform, som dannes i immunceller, lunger, kredsløb og andre steder. Derfor er det altid vigtigt, at være velforsynet med D-vitamin og at kunne aktivere den form vi får fra sol og tilskud. Dette kræver blandt andet et særligt mineral, som mange mangler.

Inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) og irriteret tyktarm (IBS) er udbredte kroniske tarmsygdomme. Tidligere studier viser, at tilskud med D-vitamin kan lindre lokale symptomer ved at styrke immunforsvaret og regulere inflammationer. I en ny oversigtsartikel har forskerne set nærmere på, hvordan tilskud med D-vitamin også kan forbedre den mentale helse hos patienter med inflammatoriske tarmsygdomme og irritabel tyktarm.

HIV, der forårsager AIDS, er livstruende, fordi virus angriber centrale celler i immunforsvaret. Det er desuden påvist, at HIV-patienter har en øget risiko for at mangle D-vitamin. Dette kan være på grund af sygdommen, kombinationsbehandlingen, mangel på sol og andre årsager. Da D-vitamin har betydning for immunforsvaret, knogler, humør og mange andre funktioner, bør man derfor måle HIV-patienters niveau af D-vitamin i blodet og give stærkere tilskud, som optimerer niveauet. Det fremgår blandt andet af en ny artikel i MedicalNewsToday. Tidligere studier viser desuden, at der er en sammenhæng mellem forløbet af en HIV-infektion og kroppens selenstatus.

- og tilskud kan være et nyt terapeutisk potentiale

Arvelig hemokromatose er en gruppe sygdomme, hvor der ophobes jern i kroppen. Dette fører til oxidativ stress og vævsødelæggelse, som går ud over leveren og andre organer. Ifølge et nyt argentinsk studie mangler patienter med arvelig hemokromatose Q10 i deres blod. Da Q10 har betydning for cellernes energiomsætning og som antioxidant i forsvaret mod oxidativ stress, bidrager manglen til at forværre sygdommen. Derfor antager forskerne, at tilskud med Q10 kan være et nyt og sikkert potentiale i behandlingen.

Der er mest fokus på D-vitaminmangler i forbindelse med COVID-19 og andre sæsonbetingede virusinfektioner. Samtidig viser data, at mangler på selen og zink yderligere øger risikoen for smitte, komplicerede tilfælde og død. Især blandt patienter, der i forvejen lider af kroniske sygdomme. Det fremgår af et nyt belgisk studie. Forskerne konkluderer derfor, at tilskud med selen og zink kan bidrage til en bedre behandling. Det er samtidig problematisk, at mangel på selen og zink er så udbredt, da det går ud over folkesundheden på flere fronter. For selvom man spiser sundt, er det nærmest umuligt at få nok selen i Europa grundet udpint jord. Der er også mange, der får zinkmangel på grund af ensidige kostvaner, aldringsprocesser, kroniske sygdomme og andre årsager. Derfor bør der i det hele taget være mere fokus på at få nok selen og zink, hvilket også inkluderer forebyggelsen af virusinfektioner og mange andre mangeltilstande.

Migræne er en udbredt neurologisk sygdom, der ødelægger livskvaliteten og koster mange sygedage. Migrænemedicin virker ikke på alle patienter, og mange får bivirkninger. Derfor er det oplagt at gøre mere ud af forebyggelsen. I denne forbindelse viser et nyt amerikansk studie, at en kost som indeholder flere omega-3 fedtsyrer fra fed fisk reducerer hyppigheden af migræne sammenlignet med en gennemsnitlig kost. Og hvis man ikke kan lide fisk er det oplagt med tilskud af en god kvalitet.

D-vitamin har afgørende betydning for immunforsvaret. Men mangler bliver mere og mere udbredte i den mørke tid. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at alle tager tilskud med D-vitamin i vinterhalvåret, og at sårbare grupper tager tilskud hele året. Men mange aner det ikke, hvilket bidrager til nye bølger med COVID-19 og andre virus. Der er også fare for, at infektionerne bliver komplicerede og livstruende. Det fremgår af en lang række studier, som er publiceret gennem de sidste 18 måneder. Adskillige forskere påpeger derfor, at der er brug for øjeblikkelig handling, hvad angår befolkningens optimering af D-vitamin i kampen mod COVID-19 og andre virus, da vacciner kun har en begrænset effekt. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for?

Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder, og selvom behandlingerne er blevet bedre, er der stadig mange, der dør af sygdommen. Et svensk-tysk studie har nu afsløret, at et lavt selenindhold i blodet giver en dårligere prognose. Samtidig kan et højere selenindhold i blodet øge chancen for at overleve brystkræft. Det er derfor problematisk at selenmangel er så udbredt i Europa. Ifølge forskerne bag det nye studie kan en måling af selenindholdet i blodet derfor bruges til at optimere blodets indhold og derigennem forbedre behandlingen.

Vi danner primært D-vitamin fra sommersolen, og tidligere befolkningsstudier har indikeret, at D-vitamin kan have en beskyttende effekt på udvikling af brystkræft. En gruppe danske forskere har nu undersøgt sammenhængen nærmere og fundet, at kvinder over 50 år, som opholder sig meget udendørs, og især mellem kl. 10-15, har en lavere risiko for at udvikle brystkræft. Denne viden er vigtig, da brystkræft er flere år om at udvikle sig. Det viser sig desuden, at D-vitamin har flere kræftforebyggende effekter, og derfor skal vi endelig få nok hele livet.

- eller får du for meget?

På verdensplan er jernmangel den hyppigste ernæringsbrist, og den mest almindelige årsag til anæmi (blodmangel). Jernmangel kan give træthed, svimmelhed, bleghed, nedsat modstandskraft, hårtab og mange andre symptomer. Børn kan få nedsat vækst og indlæringsproblemer. Kraftige menstruationer, graviditet, vegetarkost, mangel på C-vitamin, syreneutraliserende medicin, inflammatoriske tarmsygdomme og cøliaki kan forårsage jernmangel. På den anden side kan for meget jern katalysere dannelsen af farlige frie radikaler, der angriber vores celler, så vi må heller ikke få for meget jern. I det følgende kan du derfor læse mere om jern, og hvor meget det betyder for helbredet.

- og antioxidanter som selen, Q10 og melatonin spiller en rolle i forebyggelse og behandling

Der er en sammenhæng mellem depression, demens og Alzheimers sygdom. Det tyder samtidig på, at kronisk stress bidrager til oxidativ stress og beskadigelse af hjerneceller. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Antioxidants, ser forskerne nærmere på følgerne af oxidativ stress i hjernen. Forskerne ser også nærmere på, hvordan antioxidanter kan inddrages i forebyggelse og behandling af Alzheimers sygdom, og hvordan de mest lovende resultater er set ved selen, Q10, melatonin, E-vitamin, gurkemeje og polypheloler. I forbindelse med depression har man observeret det største potentiale ved selen, zink, E-vitamin, gurkemeje og safran.

Kronisk hjertesvigt er et klinisk syndrom, hvor hjertets pumpeevne er nedsat, og tilstanden er ofte livstruende. I et nyt studie, som er publiceret i Journal of The American Heart Association, kommer forskerne nærmere ind på, hvordan tilskud med magnesium kan forbedre hjertets pumpeevne og derved være et nyt potentiale i behandling af hjertesvigt. Studiet er i tråd med et andet nyt studie publiceret i Diabetes Care, som omhandler, hvordan mangel på magnesium hænger sammen med hjertesvigt, atrieflimmer og andre komplikationer ved diabetes 2.

Q10 er et enestående stof, der indgår i cellernes energiomsætning og som en vigtig antioxidant. Vi danner selv det meste, men mængden daler med alderen, og det gør os mere sårbare. Kolesterolsænkende medicin og visse sygdomme er desuden forbundet med en lavere egenproduktion. I en ny oversigtsartikel har en gruppe forskere nu gransket flere hundrede Q10-studier, som er publiceret mellem 2010-2020. Forskerne konkluderer, at Q10 har særlig stor betydning for hjertet, kredsløbet, fertiliteten, muskler, øjne/syn og aldringsprocesser. Vi kommer også ind på migræne, kronisk træthedssyndrom og neurodegenerative sygdomme som Parkinsons og Alzheimers. Da vi har svært ved at optage Q10, kan det altid svare sig at vælge tilskud i lægemiddelkvalitet.

Kræftpatienter får ofte stærke smerter, efterhånden som sygdommen udvikler sig. Den palliative behandling har til formål at lindre disse smerter, og anvendelsen af opioider som morfin er udbredt. Ikke desto mindre ser det nu ud til, at terminale kræftpatienter, som får større tilskud med D-vitamin, får reduceret deres behov for smertebehandling og føler sig mindre trætte. Det fremgår af et svensk studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cancer. Det er samtidig et faktum, at mangel på D-vitamin er mere udbredt blandt kræftpatienter, og at det kan medvirke til at forkorte deres levetid.

Svangerskabsforgiftning, også kaldet præeklampsi, er en forløber for eklampsi, hvor kramperne kan være livstruende for den gravide og fostret. Ifølge en ny oversigtsartikel, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cureus, har man set nærmere på injektion med magnesiumsulfat som led i behandling af svær svangerskabsforgiftning og eklampsikramper. Denne behandling har man også indført i Danmark. Det er i det hele taget vigtigt at få nok magnesium under graviditeten, hvis man vil forebygge svangerskabsforgiftning.

Hovedmåltider er afgørende for et stabilt blodsukker, så man kan følge med i skolen. Grønsager og frugter indeholder C-vitamin, folinsyre, magnesium og mange andre gode næringsstoffer. Ifølge et nyt britisk studie har børn, som spiser morgenmad og frokost plus mere frugt og grønt et bedre mentalt helbred på flere parametre. Det er samtidig et faktum, at mange børn mistrives, og at mangel på næringsstoffer kan udløse eller forværre problemet. Derfor efterlyser forskerne en bedre sundhedspolitik på hjemmefronten og på skoler, som sikrer, at børnene får en sund kost, da det kan optimere deres mentale velvære og faglige potentiale.

Sporstoffet selen har mange livsvigtige funktioner, men det antages at en milliard mennesker får for lidt selen gennem kosten. Især grundet udpint jord. Det viser sig desuden, at blodets selenniveau falder drastisk under COVID-19 infektioner, alvorlige sygdomme og graviditet grundet et øget behov. Alt i alt øger selenmangel risikoen for at udvikle komplicerede COVID-19 infektioner, autoimmune sygdomme som leddegigt og stofskiftesygdommen Hashimotos samt for tidlig fødsel og abort. På den anden side kan tilskud med selen, som optimerer blodets niveau, være relevant som led i forebyggelse og behandling af mange udbredte sygdomme. Det fremgår af en større artikel publiceret i International Journal of Medical Sciences.

Kontaktsportsgrene som fodbold og boksning er ofte forbundet med hovedkollisioner eller slag, som kan forvolde fysiske traumer og varige men. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i Journal of the International Society of Sports Nutrition, ser det ud til, at store tilskud med omega-3 fedtsyrer kan beskytte amerikanske fodboldspillere mod skader forårsaget af hovedtraumer. Der er tilmed en positiv effekt på kredsløb og led. Overdreven træning og elitesport kan desuden øge risikoen for oxidativ stress, som er forbundet med akutte skader, inflammationer og senere udvikling af neurologiske sygdomme. Derfor bør man også være velforsynet med antioxidanter som A-, C- og E-vitamin samt selen og zink, hvis man dyrker sport på højt plan.

Søvnapnø påvirker vejrtrækningen under søvnen, og sygdommen forringer patientens livskvalitet og helbred. Det tyder desuden på, at magnesiummangel er udbredt blandt patienter med søvnapnø, hvilket yderligere øger risikoen for systemisk inflammation, hjertekarsygdomme og metaboliske sygdomme. Det fremgår af en ny meta-analyse fra Charles Sturt University i Australien, hvor forskerne for første gang afklarer sammenhængen, og hvorfor patienter med søvnapnø kan have brug for ekstra magnesium.