- som stadig er den største dødsårsag

Kostens indhold af K1-vitamin og K2-vitamin reducerer risikoen for åreforkalkning og hjertekarsygdomme via flere mekanismer. Men der har været relativt få studier, som viser sammenhængen. I et dansk studie, publiceret i Journal of the American Heart Association, har forskerne derfor set nærmere på, hvordan kostens indhold af de to K-vitaminer hænger sammen med hospitalsindlæggelser som følge af åreforkalkning og hjertekarsygdomme. Så hvordan modvirker K-vitamin åreforkalkning, og hvor meget har vi egentlig brug for?

D-vitamin har afgørende betydning for immunforsvaret. Vi kan derfor forvente nye bølger med COVID-19 og andre virusinfektioner i vinterhalvåret, fordi mangler bliver mere udbredt, og vacciner har en begrænset effekt. D-vitamin modvirker desuden hyperinflammation, som gør virusinfektioner farlige. Derudover modvirker D-vitamin de kroniske inflammationer, som optræder ved leddegigt, diabetes og andre kroniske sygdomme. Adskillige studier har efterhånden afsløret en sammenhæng mellem lavt indhold af D-vitamin i blodet og disse sygdomme. I en ny meta-analyse publiceret i Molecular and Cellular Biochemistry ser forskerne nærmere på de videnskabelige data vedrørende risikofaktorerne ved at mangle D-vitamin og fordelene ved at tage tilskud i forbindelse med COVID-19, leddegigt og andre inflammatoriske sygdomme.

Der kommer flere ældre på verdensplan, og flere rammes af Alzheimers, som er den hyppigste årsag til demens. Derfor bør der være mere fokus på dette stigende helseproblem, som har enorme menneskelige og økonomiske omkostninger. Ifølge en ny meta-analyse, ser det ud til, at tilskud med B-vitaminer kan forebygge eller forsinke det milde kognitive forfald hos ældre, som kan være tidlige tegn på Alzheimers. Det er tilmed en billig behandling med et stort potentiale for fremtiden.

- og nyt potentiale i forebyggelse og behandling

Det er almindelig kendt, at omega-3 fedtsyrerne indgår i mange livsvigtige funktioner. Omega-3 fedtsyren DHA kan tilmed få kræftceller til at forgifte sig selv, fordi de ikke kan opbevare fedtsyren korrekt. Det fremgår af et nyt belgisk studie publiceret i Cell Metabolism, hvor forfatterne afklarer de nærmere mekanismer. Samtidig påpeger forfatterne, at tilskud med omega-3 fedtsyrer kan være relevant i kræftbehandlingen, da det gennemsnitlige indtag gennem kosten er alt for lille, og der er fare for udvikling af resistens over for lægemidler. Det nye studie kaster i det hele taget nyt lys over omega-3 fedtsyrernes kræfthæmmende virkninger.

Under 2. verdenskrig var fødevareforsyningerne mangelfulde, og i England ville man gerne vide, hvor lidt C-vitamin vi skal have for at forebygge den dødelige sygdom skørbug. Derfor blev der foretaget et drastisk eksperiment, som siden dannede grundlag for de nuværende anbefalinger af C-vitamin. Men nu har en gennemgang af det gamle studie afsløret, at det reelle behov for C-vitamin er større, og at WHO bør hæve de daglige anbefalinger. Så hvor meget C-vitamin har vi egentlig brug for, og hvad gør det godt for?

Fed fisk og fiskeolier indeholder en del omega-3 fedtsyrer i form af EPA og DHA, som har betydning for hjernen, nervesystemet, vores intelligens og den mentale sundhed. Men moderne kostvaner bevirker, at mange får for lidt af disse omega-3 fedtsyrer. Et hold forskere fra England har nu fundet, at tilskud med EPA-rige fiskeolier i 26 uger forbedrer den mentale præcision og reaktionstid hos raske, unge voksne. Det var ikke tilfældet med DHA-rige fiskeolier. Det overraskede forskerne, at EPA har større betydning for disse kognitive færdigheder.

Kræft i tyk- og endetarm hører til de hyppigste kræftformer i Danmark, og derfor er det relevant at gøre mere ud af forebyggelsen. Ifølge et nyt amerikansk studie, som er publiceret i Gastroenterology, ser det ud til, at en større indtagelse af D-vitamin – især gennem kosten – kan beskytte mod tarmkræft, hvis man er under 50 år. Det ser samtidig ud til, at D-vitamin kan forebygge tarmpolypper, som i visse tilfælde kan udvikle sig til tarmkræft. Ifølge forskerne kan et højere indtag af D-vitamin derfor være relevant i selve forebyggelsen og som et billigt supplement til screeningtests, der blot handler om tidlig diagnose.

Med tiden kan diabetes type-1 forvolde skader på øjnene, og hvis de ikke opdages i tide, kan de føre til sløret eller nedsat syn. Ifølge et nyt studie, der er publiceret i Diabetes, kan tilskud med omega-3 fedtsyrer i et halvt års tid regenerere ødelagte hornhindenerver. Forskerne antager derfor, at mere fed fisk i den daglige kost eller tilskud med fiskeolier kan være et lovende supplement til den almindelige behandling.

Salget af plantebaseret kød er stigende af miljømæssige og andre årsager. Men selvom plantebaseret kød minder om ægte animalsk kød, har det en helt anden næringsværdi. Ifølge et studie fra Duke University i USA indeholder ægte kød 22 næringsstoffer og metabolitter, som plantebaserede alternativer ikke indeholder. På den anden side indeholder de plantebaserede alternativer 31 næringsstoffer og metabolitter, som ægte kød ikke indeholder. Den største forskel fandt forskerne i indholdet af aminosyrer, peptider, vitaminer, phenoler og fedtsyrer. Forskerne kommer samtidig ind på, at en kost baseret på vegetabilske og animalske produkter er komplementær, fordi den indeholder flere næringsstoffer.

Stadig flere rammes af modløshed og depression. Selvom der kan være flere årsager, afslører et stort tysk befolkningsstudie nu, at mangel på D-vitamin øger risikoen for depressive symptomer. Forskerne kommer nærmere ind på, hvordan D-vitamin reducerer lokal inflammation i hjernen, som er en risikofaktor for udvikling af depression. Derfor er det så vigtigt, at få nok D-vitamin hele året, da det på flere parametre har afgørende betydning for vores humør og energiniveau.

Adskillige studier har vist, at zink og et zinkholdigt protein, ZAG, er involveret i fedtstofskiftet, mæthedsfølelsen og vægtreguleringen. Men zinkmangel er udbredt. Og for meget kropsfedt kan i sig selv nedsætte blodets niveau af zink, hvilket øger risikoen for overvægt og forstyrrelser af stofskiftet. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, kommer forfatterne nærmere ind på, hvordan zink påvirker fedtstofskiftet, og hvorfor mangler er særlig udbredt blandt overvægtige. Forskerne konkluderer derfor, at der bør være mere fokus på zink, og at zinktilskud kan være oplagt som led i behandling af et forstyrret fedtstofskifte og overvægt.

Behovet for sporstoffet selen stiger under graviditet og amning, da det indgår i en række proteiner, som har en særlig opbyggende rolle, samt en række antioxidanter, der beskytter barnets organer og væv. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, fremgår det, at mangel på selen under graviditeten blandt andet kan medføre oxidativ stress, væksthæmning og en lav fødselsvægt. Dette kan på sigt få konsekvenser for barnets udvikling, kognitive færdigheder og helbred. Forfatterne kommer desuden ind på, at mødres alkoholmisbrug får større helbredsmæssige konsekvenser ved selenmangel. Det er samtidig problematisk, at selenmangel er udbredt i Europa og andre dele af verden.

- også hos rygere

Det har længe været kendt, at K2-vitamin har betydning for kredsløbet og knoglesundheden. Ifølge et nyt studie tyder det på, at K2-vitamin også kan reducere risikoen for at rygere og nikotinbrugere får hjertekarsygdomme. Det skyldes, at K2-vitamin modvirker oxidativ stress og åreforkalkning. Forskerne kommer derfor ind på, hvor vigtigt K2-vitamin er for folkesundheden, hvilket også inkluderer usunde befolkningsgrupper som rygere.

Fed fisk og fiskeolier indeholder omega-3 fedtsyrerne DHA og EPA, som har betydning for hjernen, nervesystemet og den mentale sundhed gennem hele livet. Ifølge et nyt studie fra Irland har unge voksne med et højere indhold af omega-3 i blodet en mindre risiko for at udvikle depression og angst. Forskerne ser derfor et stort terapeutisk potentiale i at spise mere fed fisk eller tage tilskud med fiskeolier. Det er samtidig problematisk, at den moderne kost indeholder for lidt omega-3 og for meget omega-6, som bidrager til den stigende forekomst af psykiske sygdomme.

Tilskud med glucosamin har i årtier været anvendt mod slidgigt. Ifølge et nyt studie, der er publiceret i Nutrients, kan tilskud med glucosamin også forbedre fordøjelsen ved at reducere oppustethed, forstoppelse og knoldet afføring. Det tyder desuden på, at glukosamin har andre positive effekter på helbredet.

- herunder COVID-19

C-vitamin har afgørende betydning for immunforsvaret, og lavt niveau i blodet er involveret i sværhedsgraden af infektioner som COVID-19 og influenza. Det fremgår af en oversigtsartikel publiceret i Aging and Disease. Forskerne henviser desuden til studier, der omhandler større doser intravenøst C-vitamin til patienter med sepsis og livstruende COVID-19 infektioner. Det er samtidig problematisk, at mangel på C-vitamin er udbredt af flere årsager.

Forsøgsdyr, som mangler D-vitamin, bliver lettere afhængige af opioider som morfin, hvilket aftager, når de får genoprettet blodets niveau af D-vitamin. Det fremgår af et amerikansk studie, som er publiceret i Science Advances. Forskerne antager derfor, at et lavt niveau af D-vitamin også øger risikoen for, at mennesker bliver afhængige af opioider som følge af medicinsk smertebehandling eller anden form for narkomani. I USA er det legale og illegale misbrug af opioider i dag så stort, at man taler om en epidemi. Forskerne ser derfor tilskud med D-vitamin som et supplerende potentiale i behandling af opioidafhængighed.

D-vitamin har betydning for et hurtigt og effektivt immunforsvar. Når infektioner med COVID-19 bliver komplicerede og livstruende, skyldes det ikke virus som sådan, men at immunforsvaret reagerer for langsomt og senere forårsager hyperinflammation, der skader sundt væv i luftveje og kredsløb. Et hold forskere fra Frankrig har derfor foretaget en systematisk meta-analyse, hvor de har set nærmere på forholdet mellem ældres niveau af D-vitamin og COVID-19. Meta-analysen afslørede, at mangel på D-vitamin øger risikoen for smitte, og at infektionerne bliver komplicerede og livstruende. Da mangel på D-vitamin er særlig udbredt hos ældre, anbefaler forskerne tilskud med D-vitamin som en billig forebyggende strategi og som led i behandling.

Selen har en overset betydning for sædkvaliteten og den sunde graviditet. Et forskerhold fra Rumænien har nu set nærmere på blodets niveau af nogle selenholdige antioxidanter og fundet, at lave niveauer hænger signifikant sammen med dårligere sædkvalitet. Forskerne henviser også til, at selenmangel øger risikoen for komplikationer under graviditeten, abort og tidlig fødsel. Da selenmangel er udbredt, og da ufrivillig barnløshed også er udbredt, kan tilskud med selen derfor være relevant. Til orientering har danske landmænd i årtier netop givet husdyrene tilskud med selen for at forbedre deres fertilitet og almene sundhedstilstand.

Der har været mange advarsler om sol og hudkræft. Men vi skal endelig have nok D-vitamin fra sommersolen – bare vi ikke bliver forbrændte. For D-vitamin har betydning for immunforsvaret, humøret, knogler, kræftforebyggelse og meget andet. Et svensk studie har afsløret, at mangel på sol er lige så farligt som rygning. Et engelsk studie har afsløret, at D-vitamin hæmmer aldring af vores celler, og et dansk studie har afsløret, at mangel på D-vitamin øger risikoen for tidlig død. Så hvor meget D-vitamin danner vi egentlig fra sommersolen? Hvornår er der igen brug for tilskud? Og hvorfor bør ældre, personer med mørk hudfarve og visse andre befolkningsgrupper tage tilskud hele året?