Nytårsfortsætterne er ofte relateret til et sundere liv med bedre mad, færre stimulanser og mere motion. Vi vil jo gerne holde os så godt som muligt, være fulde af vitalitet og have overskud i hverdagen. Men livet er ikke lige let, og naturen trænger ofte til en hjælpende hånd. De følgende tips til anti-age - inklusive den livsvigtige skønhedssøvn - er derfor baseret på en opsummering af tidligere artikler fra denne hjemmeside.

Mange ældre sover dårligere, og der er også en tendens til, at blodtrykket stiger. Heldigvis kan tilskud med melatonin rette op på begge dele. Melatonin kan også forbedre søvnen, hos folk, der tager beta-blokkere mod forhøjet blodtryk. Men hvad er melatonin egentlig for et stof, og hvorfor kan ældre have særlig glæde af tilskud?

- hos børn og voksne

Mangel på søvn er udbredt blandt børn og voksne, og det øger risikoen for overvægt, diabetes, kredsløbssygdomme, blodpropper, depression, infektioner og mange andre sygdomme. Mangel på D-vitamin er også udbredt, og nu har et hold kinesiske forskere afsløret, at der er en sammenhæng. Det betyder med andre ord, at mangel på D-vitamin gør det vanskeligere at falde i søvn, sove igennem og vågne frisk og udhvilet.

Mitokondrierne er cellernes energiproducerende kraftværker med mange andre livsvigtige funktioner. Mitokondrierne har brug for rigelig D-vitamin, som vi danner, når solen står højt nok på himlen. Mitokondrierne har også brug for melatonin, som vi danner, når det bliver mørkt. De to molekyler supplerer hinanden, mens de beskytter mitokondrierne og cellerne hele døgnet og hele livet. Men aldringsprocesser og den moderne levevis hæmmer egenproduktionen af de to livsvigtige molekyler. Mangler kan således resultere i søvnløshed og en lang række sygdomme, som inkluderer infektioner, diabetes 2, åreforkalkning, demens og kræft, hvor ældre i sagens natur er mere udsatte. Ikke desto mindre er det muligt at kompensere for den faldende egenproduktion med effektive tilskud. Det fremgår blandt andet af en artikel, som er publiceret i The Journal of Steroid Biochemistry and Molecular Biology.

Når vi sover renses hjernen for giftige stofskifteprodukter, og mangel på dyb søvn øger risikoen for dårlig trivsel, depression, Alzheimers, kræft og mange andre sygdomme. Ifølge den amerikanske søvnforsker Dr. Stasha Gominak hænger den dårlige søvnkvalitet ofte sammen med mangel på D-vitamin. For det første har vi brug for D-vitamin, så vi kan danne acetylcholin, en neurotransmitter, der er nødvendig for opnåelsen af den dybe søvn. For det andet har visse tarmbakterier brug for D-vitamin, så de kan danne B-vitaminer som B5, der ligeledes er nødvendig for den gode søvn. På den anden side kan tilskud med for mange B-vitaminer som B5 og B12 i visse tilfælde gøre det svært at falde i søvn. Det gode søvnmønster kræver derfor D-vitamin og B-vitaminer i de rette mængder.

- og beskytter mod Alzheimers med videre

Antallet af neurologiske sygdomme er stigende, og Alzheimers er en af de største årsager til demens. Forskere fra Boston Universitet har nu fundet, at langsomme hjernebølger i den dybe søvn starter et rengøringssystem i hjernen, der beskytter mod Alzheimers, demens og andre neurologiske sygdomme. En anden undersøgelse fra Uppsala Universitet blandt unge mænd har afsløret, at blot en enkelt nat uden søvn øger niveauerne af de proteiner, der er biomarkører for Alzheimers. Det er altså vigtigt, at vi får vores gode nattesøvn gennem hele livet, så vi kan forblive åndsfriske og i fuld vigør. Hvis de gængse råd til den gode nattesøvn er nyttesløse, kan tilskud med ”sovehormonet” melatonin være en befriende løsning.

Ved hudpleje og naturlig anti-age bør vi især beskytte vores celler mod frie radikaler. Det er nogle aggressive iltforbindelser, som vi alle udsættes for. Mængden øges gevaldigt under stress, for lidt søvn, aldringsprocesser, rygning, inflammationer, forgiftninger, indtagelse af medicin og solforbrændinger. Vores eneste værn mod de frie radikaler er forskellige antioxidanter som A-, C- og E-vitamin, selen, zink og Q 10. Vi har vi også brug for essentielle fedtsyrer. Den optimale hudpleje kræver således, at vi er velforsynet med disse næringsstoffer, som også indgår i energiomsætningen. Men hvad er aldringsprocesser egentlig for noget? Hvorfor kan de ikke bare standses med anti-rynkecremer, botox og plastikkirurgi? Og hvilke antioxidanter og fedtsyrer er det svært at få nok af?

- og hvad kan vi gøre, hvis vi ikke kan sove?

Søvnproblemer er udbredte i den vestlige verden, og mange oplever en forværring, når vi går over til sommertid og forlænger de lyse nætter med en time. Det kan i det hele taget være svært at falde i søvn, når det stadig er lyst udenfor, og det er en stor stressfaktor for de mange, som skal tidligt op. Selv en times mindre nattesøvn kan påvirke koncentrationsevnen, humøret, hjertet, frugtbarheden og meget mere. Ikke desto mindre kan hormonet melatonin og nogle få praktiske råd gøre underværker for nattesøvnen, som er en forudsætning for det gode helbred.

Det er livsvigtigt, at vi sover godt og har drømmeaktivitet, da det er med til at vi lader op og bearbejder dagens hændelser. Magnesium har betydning for, at vi kan slappe af, hvilket er en forudsætning for at falde hurtigere i søvn. Ifølge et australsk studie kan større tilskud med B6-vitamin inden sengetid hjælpe folk med at huske deres drømme. Da magnesium og B6-vitamin desuden virker i samspil ved stress, er det vigtigt at være dækket ind, da stress er en hyppig årsag til dårlig søvnkvalitet. Magnesium og B6-vitamin har også betydning for dannelse af søvnhormonet melatonin.

- og det øger risikoen for træthed, søvnbesvær, demens og andre neurologiske sygdomme

I følge et nyt større studie fra Irland mangler en stor del af befolkningen over 50 år B12-vitamin og folinsyre. Dette øger risikoen for en lang række kroniske sygdomme og tab af kognitive evner, fordi vitaminmanglerne ikke opdages og behandles. Da der er mange årsager til, at ældre mangler B12-vitamin og folinsyre, anbefaler forskerne derfor, at hovednæringsmidler beriges. Man kan også overveje kostændringer eller tilskud for at være på den sikre side i tide.

Det er skønt at sove godt og vågne frisk og udhvilet. Men søvnproblemer er udbredte, og mange kæmper sig igennem dagen med for meget kaffe og andre stimulanser uden at gøre noget ved årsagen. I denne forbindelse viser det sig, at mange vegetarer, p-pillebrugere, ældre og diabetikere har søvnproblemer, fordi de mangler B12-vitamin. Da manglen også kan gå ud over det generelle energiniveau samt nervesystemet og hukommelsen, gælder det bare om at få nok.

Søvnløshed er udbredt hos kræftpatienter, og sovemedicin er forbundet med alvorlige bivirkninger. Men ifølge et nyt studie kan tilskud med det naturlige hormon melatonin forbedre kræftpatienters søvnkvalitet på flere fronter. Melatonin har tilmed kræfthæmmende egenskaber, som fortjener mere fokus i forebyggelse og behandling.

I denne ferietid er der mange, som rejser til andre tidszoner, og det giver ofte problemer med jetlag. Søvnproblemer er i det hele taget udbredte, og mange oplever en forværring i sommertiden, hvor de lyse nætter er forlænget med en time. Mangel på nattesøvn påvirker koncentrationsevnen, humøret, hjertet, fordøjelsen, sukkertrangen og meget mere. Det har længe været kendt, at hormonet melatonin har betydning for nattesøvnen, og en gruppe forskere fra USA har nu fundet de nærmere mekanismer.

Brystkræft er en af de mest udbredte kræftformer, hvor omkring 80 % er klassificeret som østrogenreceptor positive. Risikoen for denne type brystkræft øges af hormonbehandling med østrogener (østradiol) samt hormonforstyrrende stoffer i miljøet. Men ifølge et nyt studie kan melatonin hæmme et gen, som påvirker østrogenreceptorerne i brystkræftceller. Melatonin er mest kendt som et søvnhormon, og stadig mere forskning afslører dets kræftforebyggende egenskaber. Derfor er det livsvigtigt at danne nok, eller kompensere for mangler gennem tilskud.

- og det kan skyldes mangel på melatonin samt giftstoffer i hjernen

Natugler, som af forskellige årsager holder sig længe vågne og står sent op, skal passe på, at de ikke udvikler depression. Det fremgår af et nyt studie. Meget tyder i det hele taget på, at der kan være en sammenhæng mellem det stigende antal mennesker, som har en unaturlig døgnrytme, som udsættes for skærmlys om natten og det stigende antal, som lider af depression. Mangel på nattesøvn og hormonet melatonin belaster nemlig hjernen og nervesystemet på flere planer.

Ifølge en undersøgelse får de fleste med ADHD for lidt magnesium gennem kosten. Da magnesium indgår i over 350 enzymprocesser, som blandt andet er vigtige for energiomsætningen og overførsel af nerveimpulser, bør alle med ADHD sørge for at få nok magnesium gennem kost eller tilskud. Magnesium bør desuden være i balance med calcium, da for mange mejeriprodukter kan forskubbe forholdet til magnesium i en negativ retning. Meget tyder derfor på, at der er en sammenhæng mellem den stigende forekomst af ADHD og stadig dårligere kostvaner, hvor man også bør have fokus på andre næringsstoffer, som hjernen og nervesystemet har brug for.

Tre amerikanske forskere har fået Nobelprisen i fysiologi for deres opdagelse af de molekylære mekanismer, der styrer vores døgnrytme og alle cellers tikken i deres indre ur. Da søvnmangel blandt andet kan føre til overvægt, diabetes 2, hjertekarsygdomme, Alzheimers og kræft gælder det bare om at passe sin sengetid. Så hvis du har svært at falde i søvn eller sove godt igennem, kan tilskud med melatonin virke som en naturlig sovepille.

- og det skyldes muligvis mangel på søvnhormonet melatonin

Sollyset har betydning for vores mentale sundhed af flere årsager. Men på de nordligere breddegrader udsættes vi for mindre sollys, og det øger ifølge en ny amerikansk undersøgelse risikoen for den psykiatriske lidelse OCD, som er præget af tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Forskerne påpeger, at personer med OCD ofte har en forsinket døgnrytme med sene sengetider, og de påpeger, at døgnrytmeforstyrrelserne og mangel på søvnhormonet melatonin kan spille en rolle. Derfor ser forskerne nu et nyt potentiale i behandlingen af sygdommen, som inkluderer morgenlys. Man kan også afprøve tilskud med melatonin.

Melatonin er mest kendt som et naturligt søvnhormon. Men melatonin har også betydning for mange andre fysiologiske funktioner og er samtidig en enestående antioxidant, som beskytter vores celler. Aldringsprocesser, overgangsalder, skifteholdsarbejde, jetlag, for meget nattelys, skærme og stimulanser kan dog nedsætte den naturlige produktion, som ikke bare går ud over den gode nattesøvn, men også øger risikoen for overvægt, diabetes, depression, Alzheimers, kræft og mange andre sygdomme. To forskere fra Brasilien har derfor gransket den videnskabelige litteratur og set nærmere på den terapeutiske anvendelse af melatonin som tilskud.

- med øget risiko for overvægt og slagtilfælde

Det kan være livstruende at leve i modstrid med kroppens naturlige døgnrytme. Det skyldes, at skifteholdsarbejde nedsætter kroppens produktion af melatonin, som styrer vores søvnmønster og mange overordnede fysiologiske processer. Tilskud med melatonin kan dog kompensere for den nedsatte egenproduktion. Det gælder også natarbejde og andre tilstande med døgnrytmeforstyrrelser.

Søvnapnø påvirker vejrtrækningen under søvnen, og sygdommen forringer patientens livskvalitet og helbred. Det tyder desuden på, at magnesiummangel er udbredt blandt patienter med søvnapnø, hvilket yderligere øger risikoen for systemisk inflammation, hjertekarsygdomme og metaboliske sygdomme. Det fremgår af en ny meta-analyse fra Charles Sturt University i Australien, hvor forskerne for første gang afklarer sammenhængen, og hvorfor patienter med søvnapnø kan have brug for ekstra magnesium.

Kronisk søvnmangel er meget udbredt. Mange oplever en forværring i sommertiden, fordi det kan være svært at falde i søvn, når det stadig er lyst udenfor. Det kan derfor være en stor stressfaktor, hvis man ikke sover igennem eller skal tidligt op. Selv en times mindre nattesøvn kan påvirke koncentrationsevnen, humøret, immunforsvaret, frugtbarheden og trangen til sukker og stimulanser. Og kronisk søvnmangel øger risikoen for overvægt, hurtigere aldringsprocesser, depression, Alzheimers sygdom, hjertekarsygdomme, kræft og meget andet. Ikke desto mindre kan hormonet melatonin og nogle få praktiske råd gøre underværker for nattesøvnen, som er en forudsætning for det gode helbred. Det fremgår blandt andet af en artikel, som er publiceret i MedicalNewsToday.

Mange kvinder oplever alvorlige søvnproblemer i forbindelse med menopausen, og det ødelægger ofte arbejdsevnen og livskvaliteten. Tilskud med det naturlige søvnhormon melatonin kan forbedre søvnkvaliteten, det fremgår af et studie, som er publiceret i Clinical and Experimental Obstetrics & Gynecology. Forfatterne kommer samtidig ind på, hvordan melatonin bidrager til at regulere kønshormonbalancen og andre metaboliske processer, som har betydning for den gode søvn.

D-vitamin har blandt andet betydning for hormonsystemet og den gode søvn. Men visse miljøgifte som ftalater, bisphenol A og triclosan kan gribe forstyrrende ind i hormonbalancen og søvnkvaliteten. Mangel på D-vitamin kan desuden øge skadevirkningerne fra de hormonforstyrrende miljøgifte, og dette kan ifølge et større befolkningsstudie, som er publiceret i Nutrients, forværre den dårlige søvn.

I forbindelse med overgangsalderen oplever mange kvinder, at søvnmangel er det største problem. Det kan ikke alene medføre træthed, men også øge risikoen for overvægt, depression, nedsat modstandskraft, svage knogler, åreforkalkning og demens. Derfor kan det være en rigtig god ide at løse søvnproblemet med det naturlige stof melatonin og andre enkle tiltag.