Retningslinjer for terapeutisk brug af melatonin

Melatonin er mest kendt som et naturligt søvnhormon. Men melatonin har også betydning for mange andre fysiologiske funktioner og er samtidig en enestående antioxidant, som beskytter vores celler. Aldringsprocesser, overgangsalder, skifteholdsarbejde, jetlag, for meget nattelys, skærme og stimulanser kan dog nedsætte den naturlige produktion, som ikke bare går ud over den gode nattesøvn, men også øger risikoen for overvægt, diabetes, depression, Alzheimers, kræft og mange andre sygdomme. To forskere fra Brasilien har derfor gransket den videnskabelige litteratur og set nærmere på den terapeutiske anvendelse af melatonin som tilskud.

Melatonin dannes i hjernens pinealkirtel, hvorfra der en direkte nerveforbindelse til øjnenes nethinder. Når vi udsættes for dagslys, danner vi i første omgang et forstadie til melatonin, som hedder serotonin. Når mørket falder på, begynder vi så at danne melatonin, som medvirker til, at vi falder i søvn, drømmer, fordøjer, renser hjernen og lader op til næste dag.
Den naturlige melatoninproduktion afhænger altså af den kraftige vekselvirkning mellem dagslys og nattemørke, som svarer til det astronomiske døgn.
Melatonin blev isoleret i 1959, og siden har der været publiceret mere end 23.000 studier, som afslører de mange funktioner.
Ifølge professor José Cipolla-Neto og professor Fernanda Gaspar do Amaral, som er tilknyttet to forskellige universiteter i Säo Paolo, Brasilien, bør retningslinjerne for den terapeutiske anvendelse derfor drøftes nærmere, og forskerne har netop udgivet en artikel om emnet i det videnskabelige tidsskrift Endocrine Reviews.

Melatonins mange funktioner

Melatonin fungerer både som hormon, signalstof og antioxidant.
Melatonin har ikke alene betydning for den gode nattesøvn, som i sig selv er livsvigtig. Melatonin fungerer også som en vigtig antioxidant, der beskytter vores celler, og som reparerer celleskader, når vi sover. Melatonin har i det hele taget betydning for en lang række stofskifteprocesser, som lader kroppen op, og som forbereder kroppen til næste dag, hvilket også inkluderer evnen til at optage næringsstoffer.
Melatonin er således et enestående molekyle, der virker gennem forskellige mekanismer på næsten alle fysiologiske processer, som omhandler kredsløbet, hormonsystemet, immunsystemet, nervesystemet og energiomsætningen.

Faktorer der nedsætter melatoninproduktion

Vi producerer kun melatonin om natten. Men jo ældre vi bliver, jo mindre bliver pinealkirtlen, og jo mindre melatonin danner vi. I 60-årsalderen er melatonin produktionen faldet til omkring det halve i forhold til tyveårsalderen. Meget tyder på, at dette giver en dårligere søvnkvalitet og fremmer diverse aldringsprocesser.
Den moderne indendørs livsførelse, korte vinterdage, natarbejde og solbriller nedsætter påvirkningen af sollys via øjets nethinde, og dette begrænser evnen til at danne melatonin om aftenen.
Efter solnedgang nedsætter det elektriske lyshav fra lamper og skærme også melatoninproduktionen. Ifølge professor Cipolla-Neto er brugen af smartphones og andre skærme et særligt stort problem, da det især er det blå LED-lys, som blokerer for melatoninproduktionen. Det samme gælder de nye LED-sparepærer, da de i modsætning til de traditionelle glødepærer også udsender intense blålige farver, som nethinderne er særlig modtagelige overfor.
Melatoninproduktionen kan også forstyrres af elektrosmog fra tv (også på standby) samt mobiltelefoner og routere med videre. Eller hvis man ikke sover i total mørke.
Kaffe, alkohol, andre stimulanser, sovepiller og mange andre medicintyper griber ligeledes forstyrrende ind.

Søvnforstyrrelser øger risikoen for mange sygdomme

Hvis den natlige melatoninproduktion nedsættes, øges risikoen for søvnforstyrrelser, træthed, dårlig trivsel og en lang række sygdomme.
På kort sigt kan søvnforstyrrelser typisk medføre sart blodsukker, nedsat præstationsevne, dårligt humør, influenzaagtige symptomer, nedsat modstandskraft og dårlig fordøjelse. På længere sigt fremmes aldringsprocesserne, og risikoen øges for en lang række kroniske sygdomme som forhøjet blodtryk, diabetes 2, overvægt, irriteret tyktarm, åreforkalkning, blodpropper og kræft.
Ved mangel på søvn ophobes der også giftige affaldsstoffer i hjernen, og i denne forbindelse er neurologiske sygdomme som Alzheimers, demens, depression samt slagtilfælde forbundet med søvnforstyrrelser.
Kvinder er mere udsatte for søvnforstyrrelser end mænd. Mange teenagere, ældre, natarbejdere, skifteholdsarbejdere og deprimerede lider af deciderede døgnrytmeforstyrrelser, og jetlag opstår som følge af flyvninger mellem forskellige tidszoner.
De forskellige sygelige reaktioner skyldes ikke kun den mangelfulde melatoninproduktion, men også de mange følgevirkninger af den forstyrrede døgnrytme

Forskning og terapeutisk brug af melatonin

Som nævnt er der en omfattende forskning på melatonin, og alene inden for de sidste fem år er der publiceret mere end 4.000 artikler om melatonin, hvor næsten 200 af dem er baseret på randomiserede forsøg.
Den terapeutiske anvendelse af melatonin er overvejende baseret på søvnforstyrrelser, døgnrytmeforstyrrelser, neurologiske forstyrrelser, immunologiske forstyrrelser og kræft.
Men på trods af den enorme mængde data om melatonin og pinealkirtlen, mangler forskere og sundhedsvæsen ifølge professor Cipolla-Neto stadig mere præcise fortolkninger af de mange data omkring melatonin, og hvordan tilskud fungerer som terapi ved forskellige sygdomstilstande.

Individuel behandling

Som nævnt danner pinealkirtlen kun melatonin om natten, hvor det har en lang række fysiologiske funktioner, som har betydning for den gode søvn, som antioxidant og adskillige fysiologiske funktioner, som forbereder kroppen til den næste dag.
Ifølge professor Cipolla-Neto bør de særlige virkningsmekanismer altid tages i betragtning i både laboratorieforsøg (i celler), i dyreforsøg og især i humane forsøg. Man bør altså huske på, at melatonins virkning ikke kun afhænger af indgivelsesvejen og koncentrationen, men også af tidspunktet for indgivelse.
Man bør desuden tage i betragtning, at en given dosis melatonin kan resultere i forskellige plasmaniveauer på grund af individuelle forskelle i optagelse, omsætning, udnyttelse og udskillelse. Disse forskelle er for eksempel forbundet med alder, fordøjelse, lever- og nyrefunktion og den generelle helbredstilstand.
Melatonin anbefales normalt ikke til børn under 12 år, gravide og ammende, medmindre det sker efter lægens anvisning.

Hvornår skal man tage tilskud med melatonin?

Tilskud med melatonin skal så vidt muligt tilpasses og kompensere for den mangelfulde naturlige egenproduktion. I denne forbindelse er det forskelligt, hvornår vi begynder at danne melatonin. Således begynder A-mennesker som regel at danne melatonin noget før om aftenen, mens B-mennesker begynder noget senere. Folk som sover i længere tid, producerer desuden melatonin over længere tid i forhold til dem, der sover i mindre tid.
Ifølge Cipolla-Neto er kurven for den daglige melatoninproduktion en vigtig indikator for, hvornår det er bedst at tage tilskud med melatonin. Tilskud bør således være i overensstemmelse med et referencepunkt i tiden, som kaldes DMLO (dim light melatonin onset), og som relaterer til, hvornår den naturlige melatoninproduktion indtræder om aftenen.
I praksis er det dog svært at finde det nøjagtige tidspunkt for DMLO, som også er individuelt. Tilskud med melatonin er under alle omstændigheder biotilgængeligt efter cirka 45 minutter, og derfor anbefales det, at man tager den anviste dosis omkring en time før sengetid.
Da melatonin har så stor betydning for kroppens døgnrytme og fysiologiske funktioner, bør man desuden tilstræbe at tage melatonin på samme tid hver dag.
Det frarådes samtidig at køre bil, stå ved farlige maskiner eller lave andet risikabelt, der kræver ens fulde opmærksomhed efter indtagelse af melatonin.
I forbindelse med jetlag kan tilskud med melatonin normalisere døgnrytmen ret hurtigt, og her må man så rette sig efter de nye lokale tider.

Vidste du at melatonin findes i alle levende organismer - lige fra bakterier til plante- og dyreriget?

Hvor meget melatonin har vi brug for?

Ifølge den nye oversigtsartikel bør man stadig diskutere den optimale dosis af melatonin til terapeutisk brug, da der ikke er nogen konsensus i litteraturen.
De fleste tabletter indeholder 2-3 mg melatonin.
Dosering er sædvanligvis 1 tablet daglig, som indtages cirka 1 time før sengetid, med mindre andet er anvist.
Det er under alle omstændigheder vigtigt, at man så vidt muligt opbygger en melatoninprofil i blodet, der efterligner den fysiologiske kurve og afslutter tidligt om morgenen.
Melatonin kan købes i flere EU lande
Det er muligt at købe melatonin i Danmark, hvis man har en recept. Det er desuden lovligt, og ofte billigere, at købe og importere melatonin til eget forbrug fra andre EU-lande - både som kosttilskud og som håndkøbslægemiddel. Det er ikke tilladt at indføre melatonin fra lande uden for EU. Der er også en større risiko for, at kvaliteten ikke er i orden.

Referencer

Samir Malhorta et al. The Therapeutic Potential of Melatonin: A Review of the Science. Medscape January 10, 2019

José Cipolla-Neto, Fernanda Gaspar de Amaral. MELATONIN AS A HORMONE: NEW PHYSIOLOGICAL AND CLINICAL INSIGHTS. Endocrine Reviews, 2018

Rasmus Kragh Jacobsen. Elektrisk lys og skærmtid ødelægger søvnen og skader helbredet. Videnskab.dk 2013

Det sundhedsvidenskabelige Fakultet: Science hædrer professor Maiken Nedergaard for ”Årets Artikel”. 2015

Vinter, Anna Gry, Mogens Helweg Claësson: Melatonins indvirkning på immunsystem og cancer. Ugeskrift for Læger 2015

Pierpaoli Walter, Regelson William. The Melatonin Miracle. Simon and Schuster 1996