Søvnapnø hænger sammen med magnesiummangel

Søvnapnø påvirker vejrtrækningen under søvnen, og sygdommen forringer patientens livskvalitet og helbred. Det tyder desuden på, at magnesiummangel er udbredt blandt patienter med søvnapnø, hvilket yderligere øger risikoen for systemisk inflammation, hjertekarsygdomme og metaboliske sygdomme. Det fremgår af en ny meta-analyse fra Charles Sturt University i Australien, hvor forskerne for første gang afklarer sammenhængen, og hvorfor patienter med søvnapnø kan have brug for ekstra magnesium.

Vi tilbringer omkring en tredjedel af livet med at sove, da det er afgørende for et optimalt helbred. Når vi sover, fordøjer vi og lader op, fysisk og mentalt. Og hjernen bliver renset for giftige stofskifteprodukter. Mangel på søvn kan derfor resultere i forringet livskvalitet og et dårligt helbred.
Søvnapnø er en særlig lidelse, hvor vejrtrækningen standser i 10-60 sekunder flere gange under søvnen. Manglen på ilt til hjernen medfører en kort og ofte ubevidst opvågnen. Mange med søvnapnø ligger meget uroligt og snorker kraftigt. Mellem snorkene kommer der blokeringer i vejrtrækningen, fordi den bløde gane og tungen falder tilbage i svælget og lukker for lufttilførslen. Det ustabile søvnmønster bevirker, at personen ikke kan få en længerevarende og dyb søvn.
Der kan være flere årsager til søvnapnø, der rammer dobbelt så mange mænd som kvinder. Anatomiske årsager kan ligge i luftvejenes passage, og ikke-anatomiske årsager kan ligge i svælgets og kæbemusklernes funktioner. Overvægt øger risikoen, og her kan det hjælpe med vægtreduktion.
Mange mennesker ved ikke, at de lider af søvnapnø, og hvorfor de er så trætte og uoplagte, når de vågner. Søvnapnø kan også medføre dårlig koncentration, nedsat arbejdsevne, manglende sexlyst, depression, forhøjet blodtryk, slagtilfælde, ulykker og andre følgevirkninger på grund af den dårlige søvnkvalitet. Ubehandlet kan søvnapnø medføre kronisk hjerneskade, fordi hjernen ikke har fået nok ilt.
Den eneste effektive behandling af søvnapnø er en tætsluttende ansigtsmaske (C-PAP), der sikrer et højt luftvejstryk.

Hvilken rolle spiller magnesium for helbredet og ved søvnapnø?

Magnesium er et af de mineraler, som vi skal have mest af. Cirka 60 procent findes i knoglerne, og resten indgår i mere end 300 enzymprocesser. Magnesium har blandt andet betydning for energiomsætningen, nervesystemet, fordøjelsen, musklerne, immunsystemet, blodsukkeret, hormonsystemet og aktivering af D-vitamin. Derfor er det vigtigt, at have nok magnesium i blodet og inde i cellerne for at opretholde de mange enzymfunktioner.
I Australien ligger de officielle anbefalinger af magnesium på 310-420 mg daglig, men man har observeret, at 37 % af mænd og 34 % af kvinder ikke får nok. Og vi kan forvente den samme tendens herhjemme.
Mangel på magnesium gennem kosten eller mekanismer, som hænger sammen med forringet magnesiumudnyttelse, er forbundet med oxidativ stress, inflammationer og en række kroniske sygdomme. Således er magnesiummangel sat i forbindelse med hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk, muskelkramper, metabolisk syndrom (forstadie til diabetes type-2), diabetes type-1, overvægt og mentale forstyrrelser som forvirring og depression.
Man har desuden observeret, at overvægt og metabolisk syndrom øger risikoen for moderat til alvorlig søvnapnø, som i sig selv er forbundet med øget risiko for forhøjet blodtryk, diabetes, hjertekarsygdomme, hjerterytmeforstyrrelser (hjertearytmi) og hjertesvigt.
Forskerne har således observeret mange af de de samme metaboliske dysfunktioner ved magnesiummangel og søvnapnø, hvilket inkluderer energiomsætningen, kontrol af blodsukker, muskelkontraktioner og blodtryk.

Forholdet mellem søvnapnø og magnesiummangel er kompleks

Den nye meta-analyse havde til formål at se nærmere på de publicerede videnskabelige undersøgelser, som omhandlede forholdet mellem magnesium og søvnapnø. Forskerne ville mere præcist have svar på følgende spørgsmål:

1. Har patienter med søvnapnø et lavere niveau af magnesium i blodet?
2. Er deres risiko for magnesiummangel baseret på blodets magnesiumniveauer?
3. Er der en forbindelse mellem blodets niveau af magnesium og sværhedsgraden af søvnapnø?
4. Hænger patienternes magnesiumniveauer sammen med kosten, metaboliske forstyrrelser, inflammation eller andre markører for hjertesundheden?

Baseret på de studier, som forskerne undersøgte, fandt de at:

1. Patienter med søvnapnø har lavere niveauer af magnesium i blodet i forhold til sunde kontrolgrupper.
2. Patienter med søvnapnø risikerer at mangle magnesium.
3. Sværhedsgraden af søvnapnø kan i sig selv nedsætte blodets niveau af magnesium.
4. Niveauet af magnesium hos patienter med søvnapnø hænger sammen med biomarkører som CRP, IMA og CMT, der øger risikoen for inflammation og hjertekarsygdomme. Blodets niveau af magnesium hænger også sammen med biomarkører for lipidprofil, sukkerstofskifte, calcium og tungmetaller.

Ifølge forskerne er den nye meta-analyse den første, som har afklaret sammenhængen mellem magnesiummangel og søvnapnø, og at patienter med søvnapnø har en yderligere risiko for at mangle magnesium. Det kan blandt andet skyldes, at manglen på søvn er en stressfaktor, som trækker på kroppens magnesiumreserver. Det tyder samtidig på, at tilskud med magnesium kan optimere blodets niveau og lindre symptomer ved søvnapnø.
Selvom der mangler flere studier på området, antyder forskerne bag meta-analysen, at behandling af magnesiummangel via kost eller tilskud kan være oplagt som led i behandling af søvnapnø og de kroniske følgesygdomme.

Magnesiumkilder, årsager til udbredte mangler og tilskud

Magnesium findes hovedsagelig i grove og grønne fødekilder som fuldkorn, kerner, mandler, nødder, frø, bønner, avocado, kål og andre grøntsager. I Danmark ligger RI på 375 mg. Mangel på magnesium skyldes hovedsagelig udpint jord, raffinering af fødevarer og ensidige kostvaner. Stress og et stort indtag af calcium og stimulanser samt meget medicin kan desuden øge behovet.
I forbindelse med tilskud skal man sikre sig, at de har en god optagelse, for hvis de passerer uopløst gennem tarmsystemet, skal man ikke forvente nogen effekt. Derfor kan man lave en lille test ved at komme en magnesiumtablet i et glas vand og se, om den opløses i løbet af få minutter. For den hurtige opløsning af tabletten giver en større garanti for, at kroppen kan optage indholdet af magnesium i tyndtarmen. Magnesiumoxid, som findes i mange tilskud samt Magnesia mod forstoppelse, er svært at optage, og forbindelsen virker primært i tarmen.

Reference:

Zahraa Al Wadee et al. Serum Magnesium Levels in Patients with Obstructive Sleep Apnoea: A Systemic Review and Meta-Analysis. School of Dentistry and Medical Sciences, Charles Sturt University, Panorama Avenue, Bathurst, NSW 2795, Australia

Megan Ware. Why do we need magnesium? Medical News Today. 2020

Gerry K. Schwalfenberg and Stephen J. Genuis. The Importance of Magnesium in Clinical Healthcare. Scientifica (Carro) 2017