Få endelig nok søvn, som renvasker hjernen

- og beskytter mod Alzheimers med videre

Antallet af neurologiske sygdomme er stigende, og Alzheimers er en af de største årsager til demens. Forskere fra Boston Universitet har nu fundet, at langsomme hjernebølger i den dybe søvn starter et rengøringssystem i hjernen, der beskytter mod Alzheimers, demens og andre neurologiske sygdomme. En anden undersøgelse fra Uppsala Universitet blandt unge mænd har afsløret, at blot en enkelt nat uden søvn øger niveauerne af de proteiner, der er biomarkører for Alzheimers. Det er altså vigtigt, at vi får vores gode nattesøvn gennem hele livet, så vi kan forblive åndsfriske og i fuld vigør. Hvis de gængse råd til den gode nattesøvn er nyttesløse, kan tilskud med ”sovehormonet” melatonin være en befriende løsning.

Alzheimers sygdom kommer i de fleste tilfælde snigende, hvor glemsomhed, koncentrationsbesvær, dårlig hukommelse og svigtende stedsans er typiske tegn. Sygdommen medfører også ændringer i personligheden og ender efter 7-10 år med døden.
Under udviklingen ophobes der skadelige proteiner som beta-amyloid og tau. Med tiden ødelægger disse proteinophobninger hjernecellerne, så de til sidst går til grunde. Risikoen for at få Alzheimers stiger med alderen. Det er også et faktum, at mange ældre sover for lidt og for overfladisk. Dette øger risikoen for Alzheimers, demens og andre neurologiske sygdomme. Og nu ved forskerne hvorfor.

Når vi er vågne, ophobes der giftige affaldsstoffer i hjernen

Hjernen er det overordnede organ i nervesystemet med omkring 125 milliarder neuroner, som indbyrdes er forbundet i et yderst kompliceret netværk, og de omkringliggende gliaceller fungerer som vigtige hjælperceller.
I løbet af den vågne tid arbejder hjernen hårdt, så vi kan være aktive og bearbejde et utal af informationer, som vi får fra vores omgivelser. Da hjernen er yderst energikrævende, efterlader det høje stofskifte en del affaldsstoffer, herunder giftige proteiner, som er svære at nedbryde. Når vi er vågne og aktive, har hjernen ikke overskud til at gøre rent, og derfor har vi brug for at sove godt og tungt.

De langsomme hjernebølger under søvnen har flere funktioner

Det er neuronerne, som skaber søvnen, og de signalerer til hinanden med små elektriske stød. Søvnforskerne kan ved hjælp af elektroder på hovedet og EEG (elektroencephalografi) måle, hvor elektriciteten kommer fra, og hvor kraftige impulserne eller hjernebølgerne er.
Ifølge forskerne fra Boston Universitet er der flere former for hjernebølger, og de har påvist, at hjernen er præget af de langsomme hjernebølger, når vi sover. De langsomme hjernebølger bidrager til hukommelsen, mens rygmarvsvæsken (CSF) udrenser giftige stofskifteprodukter fra hjernen.
Rygmarvsvæsken er normalt den væske, der flyder rundt om hjernen og rygmarven. Men under søvnen gør hjernecellerne plads til, at væsken, via det glymfatiske rørsystem, kan trænge ind mellem hjernecellerne. Dette bevirker, at giftige affaldsstoffer spules ud af hjernen til det almindelige lymfesystem og videre til leveren, som sørger for den endelige nedbrydning.
Den nye undersøgelse har afsløret, at der før forekomsten af de langsomme hjernebølger er en puls i rygmarvsvæsken, der bidrager til at spule hjernen for de giftige stofskifteprodukter. Dette sker cirka hvert tyvende sekund. Før hver spuling kunne forskerne se en bølge af elektrisk aktivitet i neuronerne i hele hjernen. MR scanninger afslørede desuden, at blodgennemstrømningen i hjernen faldt tilsvarende, når den blev spulet.

Udbredte søvnforstyrrelser ved Alzheimers og andre degenerative sygdomme

Ifølge Laura Lewis, der er adjunkt i afdelingen for biomedicinsk ingeniørvidenskab ved Boston Universitet og hovedforfatter bag studiet, har forskerholdet afsløret nye forbindelser mellem søvnmangel og neurologiske sygdomme som Alzheimers.
Det er i forvejen kendt, at mennesker med Alzheimers har færre langsomme hjernebølger, hvilket indikerer, at deres søvn ikke er så dyb. Nu vides det, at færre langsomme hjernebølger under søvnen forringer udvaskningen af giftige affaldsstoffer og proteiner.
Forskerne mener derfor, at vi kan reducere risikoen for at få Alzheimers og andre neurologiske sygdomme ved at tilstræbe en god og dyb søvn hver nat.
Studiet er publiceret i Science.

Mangel på en enkelt nats søvn kan øge niveauet af biomarkører for Alzheimers

Det viser sig, at akkumuleringen af de giftige proteiner i hjernen ved Alzheimers kan starte årtier før symptomerne opstår. Et studie fra Uppsala Universitet har nu fundet, at når unge, raske mænd slet ikke får sovet en hel nat, har de højere niveauer af proteinet tau, som er en biomarkør for Alzheimers. Studiet omfattede 15 sunde, normalvægtige mænd med en gennemsnitsalder på 22 år. De rapporterede alle, at de til daglig fik 7-9 timers god søvn.
Studiet er publiceret i Neurology.
Selvom der kun er tale om et lille studie, indikerer det, at vi har brug for tilstrækkelig nattesøvn gennem hele livet.

Melatonins betydning for den gode søvn – hele livet

Melatonin dannes i pinealkirtlen, og signalstoffet spiller en overordnet rolle for den gode søvn. Men jo ældre vi bliver, jo mere forkalker pinealkirtlen, og jo mindre melatonin danner vi. I 60-årsalderen er melatoninproduktionen faldet til omkring det halve i forhold til 20-årsalderen. Menopausen kan også medføre et drastisk fald.
Meget tyder på, at kroppens dalende melatoninproduktion giver en dårligere søvnkvalitet. Der er desuden mange faktorer i miljøet, som nedsætter den naturlige melatonindannelse. Her skal især nævnes for lidt dagslys, for meget lys om natten (især det blå lys fra skærme og LED pærer), kaffe og andre stimulanser, natarbejde, skifteholdsarbejde, jetlag samt elektrosmog fra mobiltelefoner, tv, WiFi routere, elevationssenge, elmaster m.v.

Melatonin er en naturlig sovepille

I henhold til den naturlige døgnrytme er det bedst at gå tidligt i seng, så man er udhvilet, når man vågner eller vækkeuret ringer. Har man svært ved at falde i søvn eller sover dårligt, er det oplagt at gøre noget ved årsagen, som ofte skyldes mangel på signalstoffet melatonin.
Hvis de gængse råd ikke virker, kan tilskud med melatonin være en befriende genvej til den naturlige søvn, idet tilskuddet kompenserer for kroppens mangel. Det gælder også hvis man har natarbejde eller lider af jetlag.
De fleste tabletter indeholder 2-3 mg melatonin.
Dosering er sædvanligvis 1 tablet daglig, som indtages cirka 1 time før sengetid, med mindre andet er anvist.
Det kræver en recept at købe melatonin i Danmark. Det er lovligt at købe og importere melatonin til eget forbrug fra andre EU-lande. Det er ikke tilladt at indføre melatonin fra lande uden for EU. Der er også en større risiko for, at kvaliteten ikke er i orden.

Referencer

Nina E et al. Coupled electrophysiological, hemodynamic, and cerospinal fluid oscillations in human sleep. Science 01. Nov 2019

Ananya Mandal. Sleep protects the brain against Alzheimer´s by washing it. Medical News Today 2019.

Christian Benedict et al. Effects of acute sleep loss on diurnal plasma dynamics of CNS health biomarkers in young men. Neurology 2020

Underwood Emily. Sleep: The ultimate Brainwasher? Science/AAAS/News 2013Samir Malhorta et al. The Therapeutic Potential of Melatonin: A Review of the Science. Medscape January 10, 2019

Dun Xian Tan. PIneal Calcification, Melatonin Production, Aging, Associated Health Consequences and Rejuvenation of the Pineal Gland. Molecules 2018

Rasmus Kragh Jacobsen. Elektrisk lys og skærmtid ødelægger søvnen og skader helbredet. Videnskab.dk 2013

https://videnskab.dk/krop-sundhed/sovn-er-en-rejse-i-hjernebolger

https://no.wikipedia.org/wiki/Hjernebølge