Nobelpris og hjælp til søvnproblemer

Tre amerikanske forskere har fået Nobelprisen i fysiologi for deres opdagelse af de molekylære mekanismer, der styrer vores døgnrytme og alle cellers tikken i deres indre ur. Da søvnmangel blandt andet kan føre til overvægt, diabetes 2, hjertekarsygdomme, Alzheimers og kræft gælder det bare om at passe sin sengetid. Så hvis du har svært at falde i søvn eller sove godt igennem, kan tilskud med melatonin virke som en naturlig sovepille.

Man har længe vidst, at alle levende organismer har en slags biologisk indre ur, der følger det astronomiske døgn, så de lettere kan tilpasse sig en regelmæssig rytme. Men selvom denne døgnrytme hovedsagelig styres af lys og mørke, spiller jordens rotation også en rolle. For i 1800-tallet viste franskmanden Jean Jaques d´Ortous de Mairan, at mimoseplanter også åbner deres blade om dagen og lukker dem igen om natten, når de hele tiden står i et mørkt rum og slet ikke får sollys.

Hver eneste celle i kroppen ved hvad klokken er

De tre amerikanske forskere Jeffrey C. Hall, Michael Rosbach og Michael W. Young har tidligere, og ved hjælp af bananfluer, isoleret de gener, der styrer den biologiske rytme. Og disse gener kaldes derfor for klokkegener. Forskerne har siden udviklet en metode, hvor de kan se biomolekylerne i høj opløsning, og de har nu fundet den genetiske kode for et særligt protein, der ophobes i cellen om natten, og derefter nedbrydes i løbet af dagen. Proceduren fungerer nærmest som et timeglas, der vendes hver dag ved solnedgang.
Tidligere troede man, at det biologiske ur kun sad i hjernen, men nu viser det sig, at hver eneste celle i kroppen ved, hvad klokken er.

Melatonin spiller en overordnet rolle for cellernes urværk

Hormonet melatonin findes i alle levende organismer. Mennesker danner primært melatonin i den lille pinealkirtel (corpus pineale), der er lokaliseret midt i hjernen, og hormonet spiller en overordnet rolle for cellernes døgnrytme og mange fysiologiske processer.
Der er en direkte nerveforbindelse fra øjet til pinealkirtlen. Fra tidernes morgen har lyspåvirkningerne sørget for, at vi danner serotonin, som har mange fysiologiske funktioner, når vi er vågne. Og serotonin omdannes så til melatonin, når mørket falder på.
Lys påvirker altså dannelsen af serotonin. Og mørke påvirker dannelsen af melatonin, som fremkalder søvnighed og en naturlig søvn med drømmeaktivitet. Af samme grund har vi bedst af at sove i bælgravende mørke.

Kroppen har brug for en fast døgnrytme og nok livsvigtig søvn

Når vi sover, fordøjer vi og lader op fysisk og psykisk. Hjernen renses for giftige affaldsstoffer, og under den såkaldte REM-søvn (rapid eye movement) forbedres evnen til at huske, lære og sortere indtryk.
Under normale omstændigheder tilbringer vi omkring otte timer i døgnet med at sove. Det vigtigste er dog, at vi så vidt muligt sover igennem og føler os veludhvilede og friske – både fysisk og psykisk.
Men søvneksperter antager, at 10-15 procent af befolkningen lider af alvorlige og langvarige søvnproblemer. Der findes også en stor gråzone, som bare sover for lidt eller for dårligt.
Manglen på søvn og forstyrrelser i cellernes eget klokkeværk kan i det hele taget true humøret og øge risikoen for en lang række sygdomme.
Det er almindelig kendt, at jetlag er ubehageligt. Natarbejde og skifteholdsarbejde virker også forstyrrende. For cellerne har stadig brug for en fast døgnrytme, som helst skal følge det astronomiske døgn.

Dannelsen at melatonin i løbet af døgnet og livet

Normalt stiger niveauet af melatonin i blodet efter mørkets frembrud, og niveauet topper mellem klokken to og fire om natten.
Jo ældre vi bliver, jo mindre bliver pinealkirtlen, og jo mindre melatonin danner vi. I 60-årsalderen er melatonin produktionen faldet til omkring det halve i forhold til 20-årsalderen. Meget tyder på, at dette kan give en dårligere søvnkvalitet. Der er desuden mange andre faktorer, som kan nedsætte den naturlige melatonindannelse.

Tilskud med melatonin er en naturlig sovepille

Melatonin er som en genvej til den naturlige søvn, idet tilskuddet kompenserer for kroppens mangel, hvad enten den er forårsaget af kraftige lyspåvirkninger, natarbejde, skiftehold eller jetlag, som alt sammen kan gribe forstyrrende ind, så pinealkirtlens melatoninproduktion udebliver.
Tilskud kan også kompensere for den faldende egenproduktion i forbindelse med overgangsalder og aldringsprocesser.
På den måde kan melatonin virke søvndyssende på alle tider af døgnet og hjælpe til den naturlige søvn, som er så vigtig for helbredet, arbejdsevnen og humøret.

Melatonin kontra sovemedicin

Sovemedicin som benzodiazepiner sløver og bedøver kroppen, og den nødvendige drømmesøvn ødelægges. Både sovemedicin og indslumringsmedicin er vanedannende, forbundet med alvorlige bivirkninger og bør kun være nødløsninger i kortere perioder.
Til sammenligning retter tilskud med melatonin op på kroppens døgnrytme og naturlige søvnmønster uden bivirkninger.

Melatonin kan købes i flere EU-lande

Man kan kun købe melatonin i Danmark, hvis man har en recept. Ikke desto mindre er det lovligt at købe og importere melatonin til eget forbrug fra andre EU-lande - både som kosttilskud og som håndkøbslægemiddel. Det er ikke tilladt at indføre melatonin fra lande uden for EU. Der er også en større risiko for, at kvaliteten ikke er i orden.

Referencer

Hanne Kokkegård. Døgnrytmens mekanik udløser Nobelprisen i fysiologi. Ingeniøren okt. 2017
https://ing.dk/artikel/doegnrytmens-mekanik-udloeser-nobelprisen-fysiologi-206171

Gunver Lystbæk Vestergård. Det største og det mindste. Weekendavisen. Okt. 2017

Det sundhedsvidenskabelige Fakultet: Science hædrer professor Maiken Nedergaard for ”Årets Artikel”. 2015

Graven, Andreas R. Søvn påvirker vægt og aktivitetsniveau. Videnskab.dk 2014

Graven, Andreas R. For lidt søvn kan give depression. Videnskab.dk 2014

Vinter, Anna Gry, Mogens Helweg Claësson: Melatonins indvirkning på immunsystem og cancer. Ugeskrift for Læger 2015

Pierpaoli Walter, Regelson William. The Melatonin Miracle. Simon and Schuster 1996