Hvordan påvirker sommertiden vores helbred

- og hvad kan vi gøre, hvis vi ikke kan sove?

Søvnproblemer er udbredte i den vestlige verden, og mange oplever en forværring, når vi går over til sommertid og forlænger de lyse nætter med en time. Det kan i det hele taget være svært at falde i søvn, når det stadig er lyst udenfor, og det er en stor stressfaktor for de mange, som skal tidligt op. Selv en times mindre nattesøvn kan påvirke koncentrationsevnen, humøret, hjertet, frugtbarheden og meget mere. Ikke desto mindre kan hormonet melatonin og nogle få praktiske råd gøre underværker for nattesøvnen, som er en forudsætning for det gode helbred.

Sommertiden blev opfundet, så vi kan udnytte de lyse sommernætter noget bedre og være mere aktive med udendørs aktiviteter efter fyraften. Sommertiden skulle også give en mindre energibesparelse. Men der er også mange argumenter imod sommertiden, da den dræber flere dyr på vejene. Og der er i det hele taget flere bilulykker og arbejdsulykker, inden vi har vænnet os til den nye døgnrytme. Mangel på søvn og hormonet melatonin kan også forårsage en række uheldige påvirkninger af helbredet.

De ekstra lange lyse nætter forsinker dannelsen af melatonin

Melatonin har betydning for vores døgnrytme og mange processer i kroppen. Hormonet dannes i den lille pinealkirtel, der er lokaliseret midt i hjernen, og herfra er der en direkte nerveforbindelse til øjets nethinde. Når vi udsættes for dagslys, danner vi i første omgang et forstadie til melatonin, som hedder serotonin. Når mørket falder på, begynder vi så at danne melatonin, som medvirker til, at vi bliver døsige, falder i søvn og sover godt.
Den naturlige melatoninproduktion afhænger altså af den kraftige vekselvirkning mellem dagslys og nattemørke, som svarer til det astronomiske døgn. Men de ekstra, lange lyse sommernætter forsinker i sagens natur melatoninproduktionen. Og det er især et problem for de mange, der skal i seng ved 21-22 tiden og have 8 timers nattesøvn, inden de står op ved 5-6 tiden.

Melatonin og nattesøvnen har flere livsvigtige funktioner

Melatonin har afgørende betydning for den gode søvn, hvor vi fordøjer og lader op - fysisk og psykisk. Under den dybe søvn bliver hjernen renset for giftige affaldsstoffer. Og drømmesøvnen, som kaldes REM (rapid eye movement), kan sammenlignes med en psykisk storvask, der fremmer indlæring, hukommelse, kreativitet og det gode humør. Melatonin er desuden en kraftig antioxidant, der også bidrager til at reparere celleskader, når vi sover.

Hvor hurtigt vænner vi os til sommertiden?

Selvom mange mennesker føler, at de hurtigt vænner sig til sommertiden, er det en sandhed med modifikationer. I et studie fra 2007 fandt man, at sovemønstret stadig var forstyrret hos en del mennesker efter 8 uger. De fleste er dog mest sårbare i den første tid efter, at uret er sat en time frem. Søvnmangel kan således påvirke livskvaliteten og give individuelle helbredsproblemer som fremgår af følgende.

De mest almindelige reaktioner på for lidt søvn

På kort sigt kan søvnforstyrrelser typisk medføre træthed, nedsat præstationsevne, dårligt humør, influenzaagtige symptomer, nedsat modstandskraft, dårlig fordøjelse samt sart blodsukker, med øget trang til søde sager og stimulanser.

Hjertesvigt

I den første mandag, efter at sommertiden er indført, har man observeret 25 % flere tilfælde af hjertesvigt sammenlignet med andre mandage. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Open Heart. Antallet af hjertetilfælde var dog ikke større i løbet af hele første uge med sommertid sammenlignet med andre uger. Forskerne antager, at det stigende antal hjertetilfælde den første mandag efter sommertid skyldes en kombination af folk, der i forvejen har svage hjerter samt mangel på søvn og stress i forbindelse med genoptagelse af arbejdet om mandagen.
I Finland har man observeret, at slagtilfælde ligger 8 % højere i de første dage efter indførelsen af sommertid.

Flere aborter

I et studie, som er publiceret i Chronobiology International, fremgår det, at kvinder har større risiko for at abortere i de første uger efter sommertidens indførelse.

Teenagere er særlig sårbare

Mange teenagere og yngre personer lider i forvejen af døgnrytmeforstyrrelser, hvor de har svært ved at falde i søvn før midnat og næsten ikke kan vågne om morgenen. Tilstanden kaldes forsinket søvnfasesyndrom, og døgnrytmeforstyrrelserne opstår, fordi det indre ur indeholder over 24 timer. Et studie fra 2015, som er publiceret i Journal of Clinical Sleep Medicin, har afsløret, at teenagere og yngre personer er særlig sårbare i de første dage med sommertid, hvor de sover dårligere og har en dårligere koncentrationsevne. Flere studier har tilmed afsløret, at de er udsatte for flere trafikuheld.Tilfælde af depression stiger om efteråret
I efteråret, hvor tiden skrues tilbage, bliver dagene hurtigt meget kortere. Et studie fra 2016, som er publiceret i Epidemiology, har afsløret, at tilfælde af depression diagnoser stiger i månederne efter, at man går tilbage til normal tid. Dette tilskrives manglen på dagslys, som både er en forudsætning for at danne serotonin om dagen og melatonin om natten. Her kan man eventuelt anskaffe sig en særlig lyslampe, så man kan kompensere for det manglende dagslys.

Søvnmangel er meget usundt på længere sigt

I dag sover mange mennesker generelt mindre og for lidt, og det er et alvorligt sundhedsproblem. Kronisk søvnmangel fremmer aldringsprocesserne, og risikoen øges for en lang række kroniske sygdomme som diabetes 2, overvægt, irriteret tyktarm, neurologiske sygdomme, åreforkalkning, blodpropper og kræft.

Nyttige råd til den gode søvn i sommertiden

• Få masser af dagslys og motion
• Undgå koffeinholdige drikke som kaffe, sort te og Coca-Cola efter klokken 16
• Slap af en times tid før du skal i seng
• Undgå eller begræns påvirkningen af LED lys fra sparepærer, smartphones og skærme, som er problematiske på grund af det blå lys. Brug gerne gule briller, der blokerer for det blå lys, så melatoninproduktionen ikke forstyrres
• Sov i total mørke. Brug eventuelt sovebriller eller mørklægningsgardiner
• Brug ørepropper, hvis der er støj
• Tag tilskud med melatonin en times tid før du skal i seng

Melatonin er en naturlig sovepille

Tilskud med melatonin er som en genvej til den naturlige søvn, idet tilskuddet kompenserer for kroppens mangel, hvad enten den er forårsaget af sommertid, kraftige lyspåvirkninger, natarbejde, skiftehold eller jetlag, som alt sammen kan gribe forstyrrende ind, så pinealkirtlens melatoninproduktion udebliver.
Ved at tage tilskud med melatonin får man kroppen til at tro, at det er nat, selvom det måske ikke er det. På den måde kan tilskud med melatonin hjælpe til den naturlige søvn, som er så vigtig for helbredet og humøret.

Melatonin kan købes i flere EU lande

Man kan kun købe melatonin i Danmark, hvis man har en recept. Ikke desto mindre er det lovligt at købe og importere melatonin til eget forbrug fra andre EU-lande - både som kosttilskud og som håndkøbslægemiddel. Det er ikke tilladt at indføre melatonin fra lande uden for EU. Der er også en større risiko for, at kvaliteten ikke er i orden.

Referencer

https://www.chronobiology.com/daylight-saving-time-circadian-rhythm/

https://www.google.dk/?gws_rd=ssl#q=7+ways+daylight+saving+time+can+affect+your+health&spf=73

http://videnskab.dk/kultur-samfund/hvorfor-gider-vi-skifte-til-sommertid

Pierpaoli Walter, Regelson William. The Melatonin Miracle. Simon and Schuster 1996