Solforskrækkelsen og ændret levevis har m
edført en stigende mangel på D-vitamin, som kan få katastrofale følger. Både på kort sigt og på lang sigt - med risiko for nedsat modstandskraft, skøre knogler, inflammationer, overvægt, diabetes, kræft og meget andet.
D-vitamin har betydning for et hurtigt og effektivt immunforsvar. Når infektioner med COVID-19 bliver komplicerede og livstruende, skyldes det ikke virus som sådan, men at immunforsvaret reagerer for langsomt og senere forårsager hyperinflammation, der skader sundt væv i luftveje og kredsløb. Et hold forskere fra Frankrig har derfor foretaget en systematisk meta-analyse, hvor de har set nærmere på forholdet mellem ældres niveau af D-vitamin og COVID-19. Meta-analysen afslørede, at mangel på D-vitamin øger risikoen for smitte, og at infektionerne bliver komplicerede og livstruende. Da mangel på D-vitamin er særlig udbredt hos ældre, anbefaler forskerne tilskud med D-vitamin som en billig forebyggende strategi og som led i behandling.
COVID-19 pandemien fortsætter, og vi trues af B117 og nye mutationer. Nogle afviser smitte, nogle får milde infektioner og nogle får livstruende komplikationer. Derfor har en række internationale forskere forsøgt at afklare, hvorfor vi reagerer så forskelligt. Meget tyder på, at D-vitamin og udbredte mangler spiller en afgørende rolle. For ifølge et nyt studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Endocrine i januar 2021, hænger lave niveauer af D-vitamin i blodet sammen med en øget risiko for at blive indlagt på hospital. Forskerne bag det nye studie peger derfor på tilskud med D-vitamin som en billig og hurtig metode til at forbedre patienternes helbred.
Det er ikke tilfældigt, at mange smittes med virusinfektioner i løbet af vinterhalvåret. Det skyldes nemlig mangel påD-vitamin, som vi ikke længere kan danne fra solen, fordi den står for lavt. Danske forskere har fundet, hvordan D-vitamin aktiverer immunsystemet, og ifølge en større meta-analyse kan tilskud forebygge forkølelse, influenza og tilstødende komplikationer.
D-vitamin kan også modvirke inflammatoriske tilstande som bronkitis og ledsmerter, som flere lider af om vinteren. Men hvor meget har vi egentlig brug for?
- hos børn og voksne
Mangel på søvn er udbredt blandt børn og voksne, og det øger risikoen for overvægt, diabetes, kredsløbssygdomme, blodpropper, depression, infektioner og mange andre sygdomme. Mangel på D-vitamin er også udbredt, og nu har et hold kinesiske forskere afsløret, at der er en sammenhæng. Det betyder med andre ord, at mangel på D-vitamin gør det vanskeligere at falde i søvn, sove igennem og vågne frisk og udhvilet.
Tilskud med D-vitamin forebygger forkølelse, influenza og tilstødende komplikationer. Det fremgår af en større meta-analyse, som lægger vægt på, at D-vitaminet ikke bare er vigtigt for knoglerne, men også for immunforsvaret, som kræver større doser. Da mange ældre og andre svækkede dør af lungebetændelse, kan den enkle indsats med D-vitamintilskud potentielt redde millioner af menneskeliv.
De fleste seksuelt aktive får infektion med HPV – Humant Papilloma Virus – hvor der findes flere grupper. Infektionen plejer at forsvinde af sig selv, men hos nogle bliver infektionen kronisk. Dette giver en forøget risiko for at udvikle svære celleforandringer i livmoderen og i værste fald livmoderhalskræft. Et amerikansk studie har nu fundet, at tilstrækkelige niveauer af de fem antioxidanter; albumin, A-vitamin, B2-vitamin, E-vitamin og folinsyre kan reducere infektion med de papillomavirus, som hænger sammen med livmoderhalskræft.
Tilskud med zink bevirker, at immunforsvaret hurtigere får bugt med en almindelig forkølelse. Det fremgår af en finsk metaanalyse, hvor de fleste forkølede, som tog tilskud, var raske efter fem dage - i modsætning til de forkølede, der ikke tog tilskud. Man skal samtidig sikre sig, at zinktilskud er i en kvalitet, som kroppen kan optage, og at dosis er høj nok i de dage, hvor immunforsvaret bekæmper forkølelsen. Ellers frarådes de store terapeutiske tilskud.
- derfor har vi brug for nok C-vitamin, selen og andre antioxidanter
Moderne mennesker udsættes for flere frie radikaler grundet stress, miljøgifte og aldringsprocesser. De frie radikaler er som interne terrorister, der medvirker til åreforkalkning, diabetes, Alzheimers, kræft og en lang række andre sygdomme. Vores eneste værn er antioxidanter fra vitaminer, mineraler og plantestoffer. Antioxidanterne virker forskelligt, og mangel på en enkelt primær antioxidant som selen kan i sig selv udsætte kroppen for oxidativ stress og sygdom. De færreste er dog klar over, at de frie radikaler også er livsvigtige, da de indgår i energiomsætningen og immunforsvaret. Så hvordan får vi den bedste beskyttelse mod infektioner, oxidativ stress og sygdom? Hvilken slags antioxidanter er der egentlig i mørk chokolade, grøn te, kaffe og rødvin? Og hvordan virker Redoxbehandling med store doser C-vitamin til kræftpatienter? Det kan du læse mere om i det følgende.
Blodforgiftning, også kaldet sepsis, er en livstruende tilstand, der kræver øjeblikkelig behandling. En kombination med store doser C-vitamin, der gives intravenøst, kan dog reducere tiden på hospitalet og risikoen for at dø af sygdommen. Det fremgår af et studie, som netop er publiceret i Journal of The American Medical Association. Studiet er i tråd med et tidligere studie, hvor man har kombineret intravenøs C-vitaminbehandling med B1-vitamin, hvilket har givet endnu bedre resultater. Der er således tale om enkle og billige terapier, der kan redde liv ved at understøtte immunforsvaret og reducere skader på kredsløb, lunger og andre væv.
Et ekspertpanel af læger og professorer har i samarbejde med Den Schweiziske Fødevarestyrelse gennemgået den videnskabelige evidens angående næringsstoffernes betydning for et velfungerende immunforsvar og et optimalt helbred. Ekspertpanelet har særlig fokus på virusinfektioner grundet pandemien med COVID-19. Og de påpeger, at der er udbredte mangler på C-vitamin, D-vitamin, selen, zink og omega-3 fedtsyrer, som har afgørende betydning for immunforsvaret. Manglerne bidrager derfor til nye bølger, og at infektionerne bliver livstruende. Derfor kræver denne krise øjeblikkelig handling med mere fokus på kost og nødvendige tilskud.
- og blive mere farlig
Det antages, at en milliard mennesker på verdensplan mangler selen, især grundet udpint jord. Mangel på selen gør os mere sårbare over for smitte, og det øger risikoen for, at virus muterer, så de bliver farligere. Det viser tidligere studier på RNA-virus, som kan forårsage influenza, hepatitis, HIV og Keshans syge. Coronavirus, der forårsager infektioner med forkølelse og COVID-19, tilhører også RNA-virus med en formidabel evne til at mutere. Så i mink er der nu opstået nye varianter, som er en kæp i hjulet på vaccineindustrien. Derfor er vi nødt til at ruste immunforsvaret, som er designet til at angribe virus på en bredere front. Men selvom vi spiser sundt, er det blandt andet svært at få nok selen, og flere internationale forskere anbefaler nu nødvendige tilskud i kampen mod corona.
Tidligere studier har afsløret, at mangel på selen kan hænge sammen med overvægt. Men det er kun få begrænsede studier, som har undersøgt sammenhængen hos børn. Kinesiske forskere ville derfor undersøge sammenhængen nærmere. For det viser sig, at neglenes indhold af selen giver et mere troværdigt billede af kroppens generelle selenstatus. Det er samtidig problematisk, at selenmangel er udbredt i store dele af verden, herunder områder i Kina og Europa, fordi jorden er udpint.
- og at de bliver farligere!
Selen har afgørende betydning for et stærkt immunforsvar. Men mangler er udbredte, og det øger risikoen for virusinfektioner som influenza samt coronavirus fra Kina, hvor man frygter en global pandemi. Det er samtidig problematisk, at selenmangel hos inficerede dyr og mennesker medfører, at virus muterer, så de bliver mere aggressive. Da selen desuden fungerer som en vigtig antioxidant, kan en mangel medføre, at kroppen under en infektion udsættes for oxidativ stress. Det er en tilstand, som kan forårsage vævsskader og komplicere virusinfektionen yderligere. Derfor er det vigtigt, at vi altid er velforsynede med selen, hvilket også gælder i forsvaret mod andre virusinfektioner som herpes, HIV og hepatitis. Det fremgår blandt andet af en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients.
- og mangel på næringsstoffer er et overset problem
Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at der fortsat er alt for mange patienter på de danske hospitaler, som pådrager sig en infektion under indlæggelsen. Det har enorme menneskelige og økonomiske omkostninger, som der bør gøres mere ved. For hospitalsinfektionerne skyldes ikke alene dårlig hygiejne. Det viser sig nemlig, at 40 procent af patienterne er mere eller mindre underernærede, og det forringer immunforsvaret, så de lettere bliver smittet. Udbredt mangel på C- og D-vitamin, samt selen, zink og jern er et særligt stort og overset problem.
- men forskere advarer om faldende indtag
Selvom vi spiser sundt, kan det være svært at få nok selen på grund af klimaforandringer og udpining af jorden, især i Europa. Det fremgår af en undersøgelse, som er foretaget af et hold schweiziske forskere. Selen har stor betydning for immunforsvaret, så hvor meget behøver vi egentlig, for at være optimalt rustet over for infektioner? Og er der en sammenhæng mellem udbredt selenmangel og den øgede forekomst af kræft?
- som øger risikoen for udbredte alvorlige sygdomme
Selen er et livsvigtigt spormineral, og mangler kan forårsage stofskiftesygdomme, hjertekarsygdomme, virusinfektioner, AIDS, ufrivillig barnløshed, neurologiske forstyrrelser og kræft. Det antages, at op til en milliard mennesker mangler selen. Det skyldes især en udpint jord, som vi blandt andet har i Europa. Forskere har råbt vagt i gevær i årtier. Meget tyder tilmed på, at vi har brug for mere end de officielle anbefalinger, hvis vi vil være bedre beskyttet mod de alvorlige sygdomme. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, som er publiceret i StatPearls.
- og mangel på D-vitamin øger risikoen
De færreste tænker på faren ved at få sepsis, som er en alvorlig blodforgiftning. Men ifølge WHO er sepsis meget udbredt og den tredje hyppigste dødsårsag, næst efter hjertekarsygdomme og kræft. Ifølge Ugeskrift for Læger er det derfor et paradoks, at der i Danmark ikke findes nogen samlet registrering af forekomsten og den høje dødelighed. Det viser sig desuden, at risikoen for at få sepsis og dø af sygdommen øges gevaldigt, hvis man mangler D-vitamin. Det fremgår af et iransk studie, der er publiceret i Archives of Academic Emergency Medicine. Derfor trænger vi til meget mere fokus på sepsis, inklusive diagnose, hurtig behandling og ikke mindst forebyggelse af den livstruende sygdom.
I løbet af vinterhalvåret er der mange, som snotter eller må lægge sig under dynen med en slem influenza. Derfor gælder det nu om at ruste immunforsvaret med de vitaminer og mineraler, som det er svært at få nok af gennem den sunde kost. På den måde kan vi afvise smitte og slippe for unødvendige sygedage. Men hvilken effekt har C-vitamin, D-vitamin, selen og zink egentlig på immunforsvarets forskellige tropper, og hvor meget har vi brug for? Det kan du læse mere om i denne og de tre kommende artikler.
Tuberkulose, også kaldet TB, er en af de mest udbredte sygdomme i verden, som koster millioner af mennesker livet. Især i ulandene. Et forskerhold fra Queen Mary University of London har nu fundet, at tilskud med D-vitamin kan understøtte behandlingen af multiresistent TB, som normalt er en langstrakt og dyr affære. Tidligere studier viser, at D-vitaminet i det hele taget bidrager til at forebygge den udbredte sygdom via flere mekanismer inden for immunforsvaret.
I hele verden er der stadig fokus på en bedre forebyggelse og behandling af COVID-19, da vacciner har en begrænset effekt. Det er samtidig relevant at forstå, hvorfor infektionen er harmløs for langt de fleste, og hvorfor et lille mindretal udvikler ARDS (acute respiratory syndrom), som er kompliceret og karakteriseret af hyperinflammation. Det er således et afsporet og overaktivt immunforsvar, som er det egentlige problem, når infektionerne bliver livstruende. En lang række studier har allerede vist, at mangel på D-vitamin øger risikoen for smitte med COVID-19 og indlæggelse på intensiv, og at tilskud har et terapeutisk potentiale. I en ny oversigtsartikel, publiceret i Clinical and Molecular Allergy, ser forskerne nærmere på den synergieffekt, der er mellem D-vitamin, magnesium og zink i relation til at regulere immunsystemet og som terapeutisk potentiale i behandlingen. Man bør også være velforsynet med selen, da mangler er udbredte.
Influenzasæsonen er ved at kulminere. Vaccinen virker ikke efter hensigten, og et ekstraordinært stort antal danskere bliver indlagt på hospitalerne. Førende forskere påpeger, at mangel på D-vitamin, som vi primært får fra sommersolen, er den primære årsag til vinterens virusinfektioner og eventuelle komplikationer som bronkitis og lungebetændelse.
Som regel er influenza en harmløs sygdom. Men hvis immunforsvaret er svagt eller afsporet, kan der også opstå livstruende blodforgiftning, der kræver øjeblikkelig behandling. Her viser en nyere undersøgelse, at kortison (binyrebarkhormoner) kombineret med B1-vitamin samt store doser C-vitamin, der gives intravenøst, kan gøre risikoen for at dø af sygdommen hele fem gange mindre.
- samt forebyggelse af allergier og inflammationer
Tarmens immunsystem skal hver eneste dag bekæmpe en masse mikrober og toksiner, og hvis det ikke fungerer optimalt, øges risikoen for infektioner, allergier og inflammatoriske sygdomme. Stadig mere forskning afslører, hvordan essentielle næringsstoffer indgår i reguleringen af tarmens immunforsvar. Og stadig mere forskning afslører, hvordan et velfungerende immunforsvar i tarmen er afgørende for fordøjelsen og helbredet som helhed. Derfor omhandler denne artikel de vitaminer, som ifølge forskningen har særlig stor betydning for tarmens immunforsvar. Det er desuden vigtigt med tilstrækkelig mavesyre.
Mineralet zink har ganske overraskende vist sig at forbedre leverens evne til at bekæmpe virusinfektioner og forhindre vævsskader forårsaget af kroniske leversygdomme. Ved at regulere et særligt protein kan zink både styrke immunforsvaret og modvirke uhensigtsmæssige inflammationer. Det fremgår af et nyt studie fra Australien, som blev ledet af forskere fra Westmead Institute for Medical Research.
Det viser sig samtidig, at moderat og let zinkmangel er ret udbredt. For det første kan sukker, p-piller, uorganiske jerntilskud og aldringsprocesser forringe selve optagelsen af zink. For det andet kan det være svært at få nok zink gennem en vegetar- og veganerkost. Mangel på zink kan ikke alene gå ud over immunforsvaret og leveren, men også de mange andre enzymprocesser, som zink er involveret i.
Blærebetændelse er en af de mest udbredte bakterieinfektioner, og tilstanden kan medføre alvorlige komplikationer som nyreinfektioner og blodforgiftning. Et forskerteam fra University of Queensland i Australien har nu fundet nye detaljer omkring zinks rolle for immunforsvaret, og hvordan zinkhjælper de hvide blodlegemer til at bekæmpe colibakterier, som er den største årsag til blærebetændelse. Kvinder er mere udsatte end mænd, og de kan også gøre nogle lavpraktiske tiltag, som forhindrer, at colibakterierne breder sig til urinvejene.
- og her er en tjekliste med typiske tegn og sygdomme
Det antages, at omkring 2 milliarder mennesker på verdensplan mangler zink. Sporstoffet indgår i over 1.000 enzymprocesser, og det er en vigtig antioxidant, der beskytter vores celler. Selv små zinkmangler kan medføre dårlig fordøjelse, infektioner, hudproblemer, træthed, nedsat fertilitet og DNA-skader - og med tiden øge risikoen for kræft og andre sygdomme. Folk med ensidige kostvaner, vegetarer, veganere, ældre, gravide og ammende udgør en særlig stor risikogruppe. Selvom man for så vidt får nok zink gennem kosten, kan selve optagelsen og udnyttelsen forringes af flere faktorer og øge det reelle behov.
Zink har flere funktioner inden for immunforsvaret, og zinkmangel øger risikoen for infektioner og diarre, hvilket på verdensplan er årsag til udbredt sygelighed og dødelighed. Zinkmangel øger også risikoen for, at influenzainfektioner udvikler komplikationer som bakteriel lungebetændelse, hvilket er en hyppig årsag til dødsfald. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Physiological Reports. Forskerne antager derfor, at zink spiller en central rolle i forsvaret af forskellige luftvejsinfektioner, inklusive COVID-19. Man skal samtidig være opmærksom på, at en ensidig kost, aldringsprocesser, alkoholisme, tarmsygdomme og flere medicintyper kan øge behovet for zink grundet en manglende tilførsel eller dårlig optagelse.
