Omkring hver tiende patient får infektioner

- og mangel på næringsstoffer er et overset problem

Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at der fortsat er alt for mange patienter på de danske hospitaler, som pådrager sig en infektion under indlæggelsen. Det har enorme menneskelige og økonomiske omkostninger, som der bør gøres mere ved. For hospitalsinfektionerne skyldes ikke alene dårlig hygiejne. Det viser sig nemlig, at 40 procent af patienterne er mere eller mindre underernærede, og det forringer immunforsvaret, så de lettere bliver smittet. Udbredt mangel på C- og D-vitamin, samt selen, zink og jern er et særligt stort og overset problem.

Det siges, at det kræver et godt helbred at blive indlagt på et hospital, og der er noget om snakken. For det antages, at mellem 60.000 og 100.000 danskere årligt pådrager sig en infektion efter, at de er blevet indlagt på et hospital. Problemet er værst på Region Syddanmarks hospitaler, hvor 8-10 procent af patienterne får en infektion, mens de er indlagt.
Det vides, at mange patienter med bakterier i blodet, har haft et kateter i en blodåre eller i blæren, og at bakterier er blevet overført herfra. Der har også været fokus på den almindelige hygiejne, og at nogle af de mest smitsomme og antibiotikaresistente bakterier ofte findes på hospitalerne.
Siden 2013 har de danske regioner arbejdet målrettet på at nedbringe antallet af infektioner i forbindelse med hospitalsindlæggelser. Men tallet er ikke faldet. De mange infektioner har enorme omkostninger, hvad angår sygdom, komplikationer, sygefravær og erstatninger. I værste fald har infektionerne en dødelig udgang. Forebyggelsen af hospitalsinfektionerne kræver derfor en ekstra indsats, og her burde man også se nærmere på patienternes ernæringstilstand. Det gælder først og fremmest de ældre patienter, som beslaglægger de fleste hospitalssenge. Men de yngre patienter bør også være velforsynede med de næringsstoffer, som immunforsvaret har brug for.

Underernæring er et stort skjult samfundsproblem

Underernæring rammer især ældre, syge, misbrugere og personer med spiseforstyrrelser. Ved indlæggelse på danske hospitaler er 20 procent af patienterne mere eller mindre underernærede, og hospitalsmaden gør det ikke bedre, for blandt de indlagte er cirka 40 procent underernærede eller i risiko for at blive det. Det fremgår af en pjece fra Kost- og ernæringsforbundet.
På sygehuse og plejehjem behandles patienterne primært for deres andre diagnoser med medicin, og deres underernæring ignoreres ofte. Måske får de en ernæringsplan, men den følges ikke altid op, og derfor får underernæringen stadig alvorligere konsekvenser for patienternes helbred, fordi de underforsynes med kalorier og livsvigtige næringsstoffer. Risikoen for infektioner og komplikationer øges også gevaldigt.
Lægers og sygeplejerskers manglende viden og erfaring med underernæring skyldes blandt andet, at deres undervisning i ernæring er minimal, og at ernæring har en lav prioritet i modsætning til behandlinger med medicin og kirurgi.
Det er derfor oplagt at forbedre uddannelserne på dette område og undersøge patienterne for underernæring. Man kan også gøre mere ud af at tage relevante blodprøver for at afsløre eventuelle mangler på D-vitamin, jern, zink, folinsyre og B12-vitamin og straks gøre noget ved disse mangler.

Mangel på vitaminer og mineraler er særlig udbredt hos ældre

Mere end halvdelen over 65 år har lave niveauer af D-vitamin i blodet, som har særlig stor betydning for immunforsvaret. Mangel på B12-vitamin, folinsyre og jern er også udbredt. Det er konklusionen af et større studie, som blev foretaget af en gruppe forskere fra Helmholtz Zentrum i München, Tyskland. Meget tyder på, at den udbredte mangel på vitaminer og mineraler blandt ældre er det samme i Danmark, og det er kritisk. Især fordi denne befolkningsgruppe er stigende. Manglen på de livsvigtige næringsstoffer går blandt andet ud over immunforsvaret, så de ældre bliver mere udsatte for infektioner og en lang række andre sygdomme. Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients i 2017.

C-vitamin styrker immunforsvarets stormtropper

Alle immunforsvarets hvide blodlegemer indeholder meget C-vitamin, og det er særlig vigtigt for immunforsvarets stormtropper, som skal bekæmpe diverse bakterier og virus, inden de når at forvolde sygdom. C-vitamin har også betydning for dannelsen af interferoner. Det er forskellige signalstoffer, som øger cellernes kommunikation.
Referenceindtag, RI, er sat til 80 mg for voksne, men meget tyder på, at det ikke giver den optimale beskyttelse mod infektioner.
Fysisk og psykisk stress, infektioner, tobaksrygning, stort forbrug af sukker, alkohol og narkotiske stoffer samt sovepiller og p-piller kan øge behovet for C-vitamin.

Immunforsvaret kan slet ikke fungere uden D-vitamin

Danske forskere har blandt andet opdaget, hvordan de hvide blodlegemer kaldet T-celler, er totalt afhængige af D-vitamin.
Sommersolen er den vigtigste kilde til D-vitamin, for kosten indeholder kun minimale mængder. Meget tyder på, at almindelige multivitaminer ikke dækker det reelle behov for D-vitamin, hvis immunforsvaret skal fungere optimalt. Indendørs livsførelse, aldringsprocesser, mørk hud, factorcremer, overvægt, diabetes 2, nyresygdomme og kolesterolsænkende medicin øger desuden risikoen for D-vitaminmangel hele året. I første omgang kan manglen slet ikke mærkes, men den går ud over immunforsvaret, og det gør os meget sårbare over for smitte og infektioner.
Da D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin får vi den bedste udnyttelse i kapsler, hvor D-vitaminet er bundet til olie.

Lavt selenindhold i kosten skader thymus og de hvide blodlegemer

Selen indgår i omkring 30 selenoproteiner, som har betydning for energiomsætningen, stofskiftet, immunforsvaret og mange andre livsvigtige funktioner. Det er påvist, at blodets selenindhold falder drastisk under infektioner, og det skyldes, at immunforsvarets organer og celler har brug for sporstoffet.
Der er meget selen i thymus, milt og lymfeknuder, og her fremmer selen dannelsen og aktiviteten af T-celler og andre hvide blodlegemer. Thymus skrumper med alderen, og forsøg på kyllinger har afsløret, at lavt selenindhold i kosten får thymus til at skrumpe hurtigere og forringer T-cellernes aktivitet i blodet.

Får du nok selen?

Jorden i Europa er generelt fattig på selen, hvilket resulterer i selenfattige afgrøder. Danskernes gennemsnitlige selenindtag ligger et stykke under anbefalet daglig tilførsel, ADT, som er sat til 55 mikrogram, og det ligger langt under indtaget i mange andre lande som USA og Japan. Anbefaling af højere doser selen – det vil sige mere end 100 mikrogram daglig – kan dog kun ske som lægemiddel, som kan købes i håndkøb.
Tilskud med selengær indeholder mange organiske selenforbindelser, der har lighed med selenvariationen i selenrig kost.

Vidste du, at vores jord er udpint for selen og at landmænd i årtier har givet deres grise tilskud for at forebygge mangelsygdomme?

Zink modvirker infektioner, men mangler er udbredt

Zink indgår i mere end 300 enzymer der har betydning for immunforsvaret, stofskiftet, nervesystemet og en lang række andre funktioner.
Men det viser sig, at zinkmangel er meget udbredt. For det første kan sukker, p-piller, uorganiske jerntilskud og aldringsprocesser forringe selve optagelsen af zink. For det andet kan det være svært at få nok zink gennem en vegetar- og veganerkost. Mangel på zink kan ikke alene gå ud over immunforsvaret men også de mange andre enzymprocesser, som zink er involveret i.

Zinkkilder og officielle anbefalinger

Zink findes især i kød, skaldyr, mejeriprodukter, nødder, kerner og bønner, hvor animalske kilder optages bedst. Den gennemsnitlige danske kost bidrager kun med omkring halvdelen af de officielle anbefalinger, RI, som er sat til 10 mg. Mange ældre har dog svært ved at optage zink, så de kan godt komme i underskud, selvom de for så vidt får nok gennem kost eller almindelige tilskud.

Måling af zinkniveauet i plasma er en billig analyse

Hvis der er påvist zinkmangel, ordineres tilskud afhængig af sværhedsgraden og patientens kost.
Ved behandling af zinkmangel bør man fortsætte med tilskud et stykke tid efter normalisering af zinkkoncentrationen, da zink især findes uden for blodbanen.

Jernmangel er også udbredt

Jern har blandt andet betydning for bloddannelsen, kuløren og immunforsvaret. Mangel på jern kan skyldes blodtab, ensidig kost, mangel på mavesyre, for meget calcium fra mejeriprodukter og tilskud samt syreneutraliserende lægemidler, aspiriner, tetracyklin og gigtmedicin af typen NSAID.
Det anbefales at få målt sin jernstatus, hvis der er mistanke om jernmangel. Men man skal kun tage tilskud med jern, hvis lægen anbefaler det. Da jern også er katalysator for dannelsen af frie radikaler, bør jern kun indtages i passende mængde.
C-vitamin og nok mavesyre fremmer jernoptagelsen.

Referencer:

Jonathan Grau Møller. Bakterier i blodet: Tusindvis af patienter får en infektion, mens de er indlagte. Nyheder/Regionale/Fyn 12. sep. 2018

Jens Kondrup. Underernæring. Det skjulte samfundsproblem Kost- og ernæringsforbundet. 2014

Romy Conzade et al. Prevalence and Predictors of Subclinical Micronutrient Deficiency in German Older Adults: Results from the Population-Based KORA-Age Study. Nutrients 2017

University of Copenhagen. Vitamin D crucial to activating immune Defences. 2010

James Mcintosh: Age-related immune system decline slowed by antioxidants. Medical News Today 2015

Scripps Research Institute. Study shows how aging cripples the immune system, suggesting benefits of antioxidants. Science Daily. 2015

X Peng et al. Low dietary selenium induce increased apoptotic thymic cells and alter peripheral blood T cell subsets in chiken. Biol Trace 2011

Danmarks Fødevare forskning: Selen og sundhed

Ananda S Prasad. Zink in Human Health: Effect of Zink on Immune Cells. Molecular Medicine 2008

Pernille Lund. Immunforsvarets nye ABC. Hovedland. 2012