Mælkesyrebakterier holder maven i orden

- men kun hvis de overlever turen gennem mavesyren

Sommeren og ferien kan være hård for maven, og mange tager mælkesyrebakterier, så der er mere at stå imod med. Men ifølge ny dansk forskning fra Københavns Universitet er der ikke meget belæg for, at sådanne præparater virker. Hvis man vil støtte den naturlige tarmflora, bør man derfor vælge præparater, hvor mælkesyrebakterierne først frigives, når de er nået helskindet frem til tyndtarmen.

Tarmens mikroflora tæller op til 50 billioner bakterier plus svampe og virus, hvor de mange mikroorganismer holder hinanden i skak i en hårfin balance. Mælkesyrebakterier og bifido bakterier fungerer som tarmfloraens vogtere og gartnere, der sikrer et sundt miljø og en god fordøjelse. Men indtagelsen af for meget slik, junkfood og alkohol samt antibiotika, smertestillende medicin og stress kan påvirke eller fjerne store dele af tarmfloraen, således at mere hårdføre iboende mikroorganismer kan brede sig og give problemer med fordøjelsen og meget andet. Derfor er det vigtigt, at tarmfloraen altid er velforsynet med de gode mælkesyrebakterier og bifidobakterier, som også kaldes for probiotika (= for livet). Og meget vigtigt, at de probiotiske bakterier kan optages gennem eventuelle tilskud.

Syv studier med probiotika viste kun effekt i det ene studie

Danske forskere fra Københavns Universitet har lavet en systematisk analyse af syv tidligere forsøg på raske voksne, der fik forskellige former for probiotika i mad og tilskud.
Med avancerede genetiske dna-metoder undersøgte forskerne tarmbakterierne i afføringsprøver fra forsøgsdeltagerne før og efter lang tids brug af probiotika. Men bortset fra et enkelt studie tyder intet på, at probiotika har en gavnlig effekt på hverken sammensætningen eller funktionen af tarmbakterier hos helt almindelige raske, voksne mennesker. Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Genome Medicine.

Probiotika præparater bør sikre, at bakterier først frigives i tyndtarmen

Når kun et enkelt ud af de syv studier viste en effekt, tyder det på, at de probiotiske bakterier kun nåede levende frem til tyndtarmen i det enkelte studie. Det tyder samtidig på, at der er meget stor forskel på de mange forskellige probiotika, som findes på markedet.
Hvis man ønsker at tage probiotika, bør man derfor prioritere produkter, hvor bakterierne er indkapslede i en mavesyreresistent beskyttelse. Dette sikrer, at bakterierne først frigives, når de har passeret mavesyren og er nået helskindet frem til tyndtarmen, hvor de så kan begynde at formere sig og danne kolonier i den enorme tarmflora.

Probiotikas betydning for raske og syge

Som nævnt er det omtalte studie fra Københavns Universitet baseret på raske, voksne mennesker. Men det er jo ikke ualmindeligt, at raske voksne mennesker fra tid til anden kan få problemer med maven eller tarmsystemet. Ifølge Oluf Borbye Pedersen fra Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter ved Københavns Universitet findes der i dag videnskabelig belæg for behandling med probiotika ved forebyggelse af turistmave samt irritabel tyktarm, kronisk tyktarmsbetændelse, mavesår (forårsaget af helicocbacter pylori) og efter kure med antibiotika.

Den sunde tarmflora tjener os ved at:

• Fortrænge patogene mikroorganismer
• Producere mælkesyrer, der opretholder en normal pH-værdi
• Forbedre fordøjelsen og optagelsen af vitaminer og mineraler
• Danne antioxidanter, B vitaminer, K vitamin og enzymer
• Virke regulerende på kolesterolbalancen
• Stimulere peristaltikken
• Mindske risiko for overvægt, allergi og autoimmune sygdomme
• Danne signalstoffer, der påvirker immunsystem, nervesystem og hormonsystem.

Den usunde tarmfloraens betydning for udvikling af kroniske sygdomme

Tarmfloraens betydning for vores helbred har vakt en stigende interesse hos forskere og i offentligheden. Meget kan nemlig gå galt, hvis tarmfloraen kommer ud af balance, så opportunistisk patogene bakterier og svampe, der før var undertrykte, begynder at sprede sig og skabe grobund for en dårlig fordøjelse og mange kroniske sygdomme.
Ifølge professor Oluf Pedersen, der arbejder med kortlægningen af den menneskelige tarmfloras genom, er det kun fantasien der sætter grænser for, hvilken betydning tarmfloraen kan have for udviklingen af sygdomme som for eksempel kræft, allergi, sklerose, åreforkalkning og astma.

Faktorer som kan skade tarmfloraen

• Antibiotika
• Mangelfuld kost med for få næringsstoffer og fibre
• For meget sukker, søde sager, kaffe og alkohol
• Dårlige fedtstoffer - fra junkfood, margarine, stegning, brankning m.v.
• Smertestillende medicin (især NSAID), p-piller, binyrebarkhormoner, anden medicin og miljøforgiftninger
• Stress

Forebyggelse af turistdiarre

I områder, hvor der er større risiko for turistdiarre, er det en god ide at tage et effektivt tilskud med probiotika - lidt før og især under rejsen - for at styrke tarmens mikroflora og tarmens immunforsvar, som udgør omkring 80 procent af hele vores immunforsvar.
De fleste tilskud indeholder forskellige stammer af lactobacillus arter og bifido arter.

Husk også hygiejnen

Hygiejnen er selvfølgelig vigtig, når man skal undgå fødevareforgiftninger og fødevaresmitte. I udlandet kan man altid forhøre sig hos de lokale, om hvorvidt det er nødvendigt at købe rent drikkevand, undgå isterninger, og hvor det er sikkert at spise.
Et gammelt råd er: kog det, skræl det, pil det eller glem det.

Referencer

Nadja B. Kristensen et al. Alterations in fecal microbiota composition by probiotic supplementation in healthy adults: a systematic review of randomized controlled trials. Genome Medicine 2016
https://genomemedicine.biomedcentral.com/articles/10.1186/s13073-016-0300-5

http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ECE3197576/levende-bakterier-i-mad-og-piller-har-ingen-effekt/

http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Mikrobiologi/Bakterier_og_mikrobiologi_generelt/tarmflora

Pernille Lund: Immunforsvarets nye ABC. Hovedland